Valgkampens oversete skattesag: 40 milliarder kr. mere i statskassen
Skat og skatteunddragelse blev pludselig en del af valgkampen, da B.T. kørte en historie om Helle Thorning-Schmidts private skatteoplysninger og skrev, at hun i flere år havde draget uretmæssig fordel af sin mands personfradrag, selv om han ikke var skattepligtig i Danmark. Sagen udløste mere end 800 artikler og indslag i aviser og elektroniske medier under valgkampen, viser en kørsel i Infomedias artikelbase.
Medierne og kommentatorerne brugte masser af kræfter på at diskutere Helle Thornings skattesag og de manglende skattebetalinger for et mindre sekscifret beløb, men der blev i valgkampen ikke skrevet mange spaltemillimeter om den store oversete skattesag: At den danske statskasse hvert år går glip af et tocifret milliardbeløb på grund af skattesnyd, ubetalt skattegæld, overflytning af penge til skattely, sort arbejde samt multinationale virksomheders internationale transaktioner over landegrænserne.
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




