Valgprognose: Region Midtjylland
Valgprognose for kommunalvalget 2009 i Region Midtjylland. Prognosen er lavet af professor Søren Risbjerg Thomsen og forskningsassistent Christian Sloth.
Prognose for Region Midtjylland
Figur 1 | Forstør
Målingen er udarbejdet af professor Søren Risbjerg Thomsen og forskningsassistent Christian Sloth for Mandag Morgen. Angivet som procentfordeling for hver kommune.
Kilde: Søren Risbjerg Thomsen, forskningsassistent Christian Sloth og Mandag Morgen
Mandag Morgens borgmesterprognose
Mandag Morgen giver et unikt bud på borgmestrene efter valget på baggrund af prognosen af professor Søren Risbjerg Thomsen og forskningsassistent Christian Sloth samt omfattende selvstændig research.
Århus
Borgmester Nicolai Wammen (S) tager fire år mere. SF får kanonvalg og får dobbelt så mange stemmer som sidste gang. Venstre går markant tilbage.
Herning
Et af Venstres mest sikre kort. Næsten seks ud af ti vælgere stemmer Venstre, og partiet bevarer sit absolutte flertal. Lars Krarup (V) tager fire år mere.
Favrskov
Venstres borgmester Anders G. Christensen står til at få fire år mere ved magten.
Hedensted
Venstre vandt sidste valg. Men tabte konstitueringen. Nu ser partiets spidskandidat Kirsten Terkilsen (V) ud til at erobre borgmesterposten fra Jørn Juhl Nielsen (S).
Holstebro
Tæt kamp mellem borgmester Arne Lægaard (V) og Socialdemokratiets spidskandidat H. C. Østerby. En kamp, borgmesteren står til at vinde.
Horsens
Den tidligere minister Jan Trøjborg (S) tager fire år mere og er en af favoritterne til ny KL-formand.
Ikast-Brande
Ny gyser venter. Det kan blive en lang nat. Stemmeslugeren fra sidste valg, Preben Christensen fra Fælleslisten, ånder borgmester Carsten Kissmeyer (V) i nakken. Begge får syv mandater. De Konservative får tre mandater, og den konservative Tove Videbæk kan derfor blive valgets joker. Men Carsten Kissmeyer tegner umiddelbart til at kunne fortsætte fire år mere.
Lemvig
Denne gang er Venstre blevet enige om kun at have én opstillingsliste i modsætning til for fire år siden. Erik Flyvholm (V) fortsætter som borgmester.
Norddjurs
Tæt løb. Borgmester Tidligere MF’ere Jan Petersen giver borgmester Torben Jensen fra Borgerlisten kamp til stregen. Blokkene står meget lige. Men Torben Jensen ser ud til at trække det længste strå.
Odder
Endnu et tæt løb mellem V og S. Niels-Ulrik Bugge (V) ser dog ud til at slå Elvin J. Hansen (S). Han får dermed fire år mere som borgmester.
Randers
Borgmester Henning Jensen Nyhuus (S) genvandt magten for S for fire år siden fra V og står til at få yderligere fire år.
Ringkøbing-Skjern
Venstres højborg falder ikke. Partiet sidder solidt på magten og Iver Enevoldsen (V) er borgmester igen i morgen aften.
Samsø
SF overhaler S i antal stemmer. Borgmester siden 2002 Carsten Bruun (V) ser dog ud til at bevare magten på øen.
Silkeborg
Gyser. Muligt systemskifte. SF tordner frem, mens V går tilbage. Socialdemokratiets spidskandidat Hanne Bæk Olsen (S) ser ud til at få borgmesterposten i meget tæt kamp med Steen Vindum (V).
Skanderborg
Borgmester Jens Grønlund (V) ser ud til at bevare magten. Men det bliver i tæt opløb med Jørgen Gaarde (S).
Skive
De Radikales nedtur bliver her udkrystalliseret. Partiet får kun tre pct. af stemmerne i den tidligere højborg. Venstres Flemming Eskildsen ser ud til at vinde borgmesterdysten mod Per Jeppesen (S).
Struer
Borgmester Martin Merrild (V) bevarer magten. SFs store fremgang sker på bekostning af S.
Syddjurs
Den socialdemokratiske borgmester Vilfred F. Hansen stopper. Men partiets nye spidskandidat Ninna Thomsen ser ud til at bevare magten trods tilbagegang.
Viborg
Stor gyser. Borgmester Johannes Stensgaard (S) stopper. Men partiets nye spidskandidat Karin Gaardsted får det meget svært mod Venstres Ib Bjerregaard (V). Blokkene er meget tætte. S får 12 mandater, De Radikale 1 og SF 3. Radikale og SF er i valgforbund. Det giver et flertal på 16 ud af byrådets 31 pladser. Ib Bjerregaards blå blok får 15 mandater. Det kan blive en drabelig konstituering. Men Karin Gaardsted (S) er favorit til borgmesterposten.
Se alle prognosens tal for landets 98 kommuner (download excel)





