Valgprognose: Region Nordjylland
Valgprognose for kommunalvalget 2009 i Region Midtjylland. Prognosen er lavet af professor Søren Risbjerg Thomsen og forskningsassistent Christian Sloth.
Valgprognose Region Nordjylland
Figur 1 | Forstør
Målingen er udarbejdet af professor Søren Risbjerg Thomsen og forskningsassistent Christian Sloth for Mandag Morgen. Angivet som procentfordeling for hver kommune.
Kilde: Søren Risbjerg Thomsen, forskningsassistent Christian Sloth og Mandag Morgen
Mandag Morgens borgmesterprognose
Mandag Morgen giver et unikt bud på borgmestrene efter valget på baggrund af prognosen af professor Søren Risbjerg Thomsen og forskningsassistent Christian Sloth samt omfattende selvstændig research.
Aalborg
Socialdemokratisk højborg. Rød blok går frem. Henning G. Jensen (S) har været borgmester siden 1998 og er det også de næste fire år.
Frederikshavn
Socialdemokratiets tilbagegang bliver opvejet af SFs fremgang. Borgmester Erik Sørensen (S) får fire år mere.
Brønderslev
Tæt løb mellem V og S. Tidligere borgmester Lene Hansen (S) forsøger comeback. Men står til at tabe til den nuværende borgmester. Mikael Klitgaard (V) fortsætter.
Hjørring
Valggyser. Knud Størup fra Lokallisten vandt valget i 2005 og troede, borgmesterposten var i hus. Men han tabte konstitueringen. Nu forsøger han comeback. Han står til at blive størst med otte mandater i tæt kamp med S og V, der hver får syv. Socialdemokratiet bevarer formentlig magten. Pilen peger på Arne Boelt (S).
Læsø
Alt kan ske i Danmarks mindste kommune. Venstre går ganske vist tilbage. Men alligevel er partiets spidskandidat favorit. Borgmester Olav Juul Gaarn Larsen (V) får formentlig fire år mere.
Mariagerfjord
Hans Christian Maarup (S) ser ud til at fortsætte som borgmester trods en lille tilbagegang.
Vesthimmerland
Venstre og De Konservative har sluttet fred. De har aftalt, at det største parti skal have borgmesterposten. Venstre går markant tilbage. De Konservative går frem. Men V er forsat størst, så Jens Lauritzen (V) er favorit til at fortsætte som borgmester.
Morsø
Den personlige stemmesluger, borgmester Egon Pleidrup (S), stopper. Det rammer Socialdemokratiet nye spidskandidat Lauge Larsen. S går kraftigt tilbage men er stadig øens største parti. Knud Larsen fra Borgerlisten kan blive valgets joker. Men pilen peger på Lauge Larsen.
Jammerbugt
Er ministereffekten større end borgmestereffekten? Næppe i Jammerbugt. Det bliver tæt. Blokkene er meget lige. S og V står til at få ni mandater hver. Men selv om SF får tre mandater, ser det ikke ud til, at tidligere skatteminister Ole Stavad (S) kan vippe Venstres borgmester Mogens Gade af pinden. Mogens Gade fortsætter.
Rebild
Venstres borgmester Anny Winther tager fire år mere trods tilbagegang.
Thisted
Nuværende borgmester Erik Hove Olesen (S) stopper. Socialdemokratiets får en vælgerlussing men er fortsat største parti. Tæt løb mellem Ulla Vestergaard (S) og Venstres Lene Kjeldgaard Jensen. Begge får otte mandater. Den konservative Jens Kr. Yde kan blive valgets joker i konstitueringen med sine fire mandater. Men pilen peger på Lene Kjeldgaard Jensen (V).





