Valgprognose: Region Syddanmark
Valgprognose for kommunalvalget 2009 i Region Midtjylland. Prognosen er lavet af professor Søren Risbjerg Thomsen og forskningsassistent Christian Sloth.
Valgprognoser Region Syddanmark
Figur 1 | Forstør
Målingen er udarbejdet af professor Søren Risbjerg Thomsen og forskningsassistent Christian Sloth for Mandag Morgen. Angivet som procentfordeling for hver kommune.
Kilde: Søren Risbjerg Thomsen, Christian Sloth og Mandag Morgen.
Mandag Morgens borgmesterprognose
Mandag Morgen giver et unikt bud på borgmestrene efter valget på baggrund af prognosen af professor Søren Risbjerg Thomsen og forskningsassistent Christian Sloth samt omfattende selvstændig research.
Odense
Boye vs. Boye. En af valgkampens største dramaer. Den konservative borgmester står ifølge prognosen til at få ni mandater og bliver dermed det største parti. Men paradoksalt nok taber han formentlig magten. For Anker Boye får selv otte mandater, SF fem og Enhedslisten to mandater. Det giver 15 mandater ud af de 29 og dermed et flertal. Dertil kommer, at Anker Boye nu har opbakning fra De Radikale i modsætning til valget i 2005. Radikale får et mandat. Så Anker Boye får efter al sandsynlighed comeback som borgmester.
Assens
Close race. Den socialdemokratiske borgmester siden 1990, Finn Brunse, ser dog ud til atter at løbe med sejren trods lille tilbagegang i tæt kamp mod Venstres Søren Steen Andersen (V).
Billund
Borgmesteren i Lego-kommunen vil også efter valget hedde Ib Kristensen (V). Partier får knap halvdelen af stemmerne.
Esbjerg
SFs store fremgang vil næppe være nok til at sikre Socialdemokratiets spidskandidat John Snedker magten. Borgmester Johnny Søtrup (V) har siddet ved magten siden 1994 og står til yderligere fire år.
Fanø
En overraskelse lurer. SF bliver det største parti målt på antal stemmer. Det kan bane vej til borgmesterkontoret for SF’eren Søren Vinding. Men det sker i tæt kamp med Venstres borgmester Erik Nørreby.
Fredericia
SF tordner frem. Men på trods af stor valglussing ser Uffe Steiner Jensen (S) til at bevare borgmesterposten.
Faaborg-Midtfyn
Gyser. Blokkene er næsten lige store. Både S og V får hver ni mandater. SF får fire, Konservative og Dansk Folkeparti hver to, mens Radikale, Kristendemokraterne og Faaborg-listen hver får et mandat. Dermed ser Venstres borgmester Bo Andersen ud til at trække sig ud som sejrherrer i en knivskarp duel mod Hans Jørgensen (S).
Haderslev
Også gyser. Muligt skifte. Men det bliver tæt. Tidligere meningsmålinger har spået sejr til Socialdemokratiets spidskandidat Jens Chr. Gjesing. Men ikke denne her. Han ser ud til at tabe på målstregen til Venstres borgmester H. P. Geil.
Kerteminde
Borgmester Palle Hansbor-Sørensen (S) står til bevare magten. SF tordner frem på bekostning af De Konservative.
Kolding
Per Bødker Andersen (S) har været borgmester siden 1985. Det vil han med meget stor sandsynlighed også være efter valget.
Langeland
Kludetæppe. Knud Gether fra Borgerlisten blev borgmester i 1994 og fik sidste gang et kanonvalg. Det gør han ikke denne gang. Han får fem mandater, Socialdemokratiet tre, SF og Venstre hver to. Mens Dansk Folkeparti, Konservative og Enhedslisten hver får et mandat. Det tegner til at blive endnu en dramatisk konstituering, som Knus Gether formentlig trækker sig ud af som vinder.
Middelfart
Borgmester Steen Dahlstrøm (S) har været borgmester siden 1986 og bevarer magten med stor sandsynlighed efter valget.
Nyborg
Hård kamp mellem S og V. Muligt systemskifte. Erik Christensen (S) ser ud til at vippe Venstre af borgmesterpinden. Men kampen mod Kaj Refslund (V) bliver tæt.
Nordfyn
Borgmester Bent Dyssemark (V) stopper. Det åbner for en hård dyst mellem Jørgen Simonsen (S) og Morten Andersen (V), som førstnævnte ser ud til at vinde. Blokkene er meget lige. Men Nordfynlisten kan blive tungen på vægtskålen ligesom sidste gang og har nu dannet valgforbund med SF, Enhedslisten og De Radikale. Det kan få pendulet til at svinge ud til Jørgen Simonsens (S) fordel.
Svendborg
Borgmester Lars Erik Hornemann (V) er i tæt kamp med Curt Sørensen (S). Målinger har tidligere spået Curt Sørensen som vinder. Men ikke denne. Lars Erik Hornemann står i denne som vinder og kan formentlig fortsætte fire år mere som borgmester.
Sønderborg
Borgmester Jan Prokopek Jensen (S) står til at få fire år mere på posten.
Tønder
Borgmester Laurids Rudenbeck (V) står til sikker sejr.
Varde
Borgmester Gylling Haarhr (V) er et af partiets sikreste borgmesterkort.
Vejen
Borgmester Egon Fræhr (V) kan roligt se frem til fire år mere.
Vejle
Rød blok står til storsejr. Borgmesteren efter valget hedder fortsat Leif Skov (S).
Ærø
Meget lige valg på øen. Borgmester Jørgen Otto Jørgensen (S) står dog med gode kort på hånden til at kunne fortsætte.
Aabenraa
Sidste valgs store personlige stemmesluger Tove Larsen (S) fortsætter fire år mere på borgmesterposten trods tilbagegang.
Se alle prognosens tal for landets 98 kommuner (download excel)





