Valutakrigen er i gang

Der blev talt meget. Men så endte det alligevel, som det plejer, da den internationale valutafond (IMF) afsluttede sit efterårsmøde. Alle talte om risikoen for en kommende global valutakrig – og var enige om, at en sådan bør undgås. Men ingen kunne enes om hvordan. Og i mellemtiden har USA så affyret det første skud.

Egentlig skete det allerede den 21. september, da den amerikanske centralbank, Federal Reserve, afholdt sit seneste møde. Men først da mødereferatet blev offentliggjort tirsdag i sidste uge, fremgik det, at USA har taget skridt til det, der på finansielt swahili hedder quantitative easing (QE).

På godt gammelt dansk hedder det, at man lader seddelpressen køre. I dag er det dog ikke nødvendigt rent faktisk at trykke pengene. Den amerikanske centralbank skal blot åbne en konto med et beløb, der løbende bruges til blandt andet at opkøbe statsobligationer.

Resultatet af den nye amerikanske monetære politik er ikke udeblevet. Den amerikanske dollar faldt i sidste uge til den laveste kurs i 15 år over for japanske yen, og nåede så langt ned, at euroen på et tidspunkt kostede 1,40 dollar. Det er den laveste kurs i otte måneder.

Den umiddelbare effekt af den amerikanske politik er øget inflation. Den amerikanske centralbank har et inflationsmål på 2 pct., og banken bruger nu QE for at øge inflationen.

Centralbankchef Ben Bernanke og de øvrige medlemmer af bestyrelsen mødes næste gang den 3. november, og her ventes banken at sætte yderligere fart på QE.

Omverdenen har reageret med betydelig vrede. Rusland har kritiseret den amerikanske politik, og den europæiske centralbank overvejer nu, hvilke skridt Europa skal tage. Det samme gør ledende asiatiske lande som Kina og Japan.

Den amerikanske økonomi er hårdt presset. Ikke alene har landet et gigantisk budgetunderskud, men trods gigantiske stimuluspakker fra Obama-regeringen, er der ikke kommet gang i den amerikanske vækst, og jobskabelsen er lav.

Federal Reserves håb er, at når banken sætter flere penge i omløb – ved f.eks. at købe bankernes beholdninger af obligationer – vil det sprede sig som ringe i vandet, så de amerikanske banker selv bidrager til at bringe mere kapital i omløb.