Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Af Nadia Claudi

Lisel Vad Olsson

Der står flyttekasser med bannere og flyers på hæve-sænke-bordene i kælderlokalet på Nørrebro. I køleskabet er der fra bund til top stablet kasser med plantebaserede drikke, og bøgerne på bogreolen lover opskrifter på såvel nemme veganske retter som en økocentrisk livsstil. Kælderlokalet er et ryk op. For et lille år siden mødtes Lisel Vad Olsson og Veganerpartiets øvrige få bærende medlemmer stadig hjemme i privaten. Ofte hos partiformand Henrik Vindfeldt, som stiftede partiet i 2018 sammen med Michael Monbjerg, der i september forlod det politiske arbejde og overlod posten som forperson til 39-årige Lisel Vad Olsson.

Står det til Veganerpartiets nye frontfigur, skal flyttekasserne ikke pakkes alt for langt væk. I september tog partiet sit første store skridt opad, da det blev opstillingsberettiget til folketingsvalget. Og nu gælder det næste skridt – helt ud i lyset, fra kælder til Christiansborg, når partimedlemmerne stiller op til valg i 2023. Klar til at buldre mærkesagen igennem: nedlæggelsen af det konventionelle dyrelandbrug og indførelsen af et 100 procent plantebaseret landbrug, hvor økologiske fritgående dyr kan indgå i naturpleje og økosystem.

Fremtidsscenariet om det såkaldt postkonventionelle landbrug bliver af kritikere kaldt for både naivt, ekstremt og helt urealistisk at få bred folkelig opbakning til. Men det handler i bund og grund bare om, at danskerne får den samme viden, som Lisel Vad Olsson sidder med, spår hun.

”Jeg kan godt forstå, hvis nogen ser det som en utopi, men selvfølgelig kan det lade sig gøre.”

Hun sammenligner de kritiske røster med det ramaskrig, der rystede den danske grundvold, da den første snak om rygelov blæste hen over landet.

”Jeg er overbevist om, at paradigmeskiftet kommer, når danskerne bliver oplyst om, hvilken betydning landbrugsindustrien reelt har. Når de finder ud af, at der faktisk ikke er noget økonomisk incitament for at beholde det. At det ikke er i orden at have tyve slagtekyllinger på 1 kvadratmeter eller en gris på 0,65 kvadratmeter. Når de finder ud af, at 48,4 procent af det danske areal (ifølge Danmarks Naturfredningsforening, red.) bruges udelukkende til at fodre de 220 millioner landbrugsdyr, som årligt avles, spærres inde i betonhaller og dræbes. Og at vi alligevel årligt importerer 1,7 millioner tons soja for at have nok foder til den ekstreme produktion. Når de indser, at vi ikke kan nå vores klimamål eller genoprette det naturlige økosystem, hvis vi ikke kraftigt reducerer vores indtag af animalske produkter,” siger Lisel Vad Olsson.

Ifølge Danmarks Statistiks seneste tal fra 2018 opdrættes der i alt 210 millioner kyllinger, svin, køer og andre landbrugsdyr i løbet af et år i Danmark. Men Lisel Vad Olsson mener, at det er mest korrekt at runde op til 220 millioner dyr:

”Der dør 25.000 pattegrise om dagen i svineproduktionen, millionvis af hankyllinger i æggeproduktionen, og hankalve skydes i mælkeproduktionen. Derfor siger jeg altid 220 millioner avlede dyr, da statistikken ikke tæller de ovenstående med,” siger hun.

Nogle ser veganisme som noget ekstremt?

”Jamen, det er det jo også. Hvis man tager et valg om den her livsstil, så vælger man at følge en ideologi, hvor man, så vidt det er praktisk muligt, ikke gør skade på dyr. Vi er konsekvente, hvilket er det, der bliver oversat til fanatiske eller ekstreme,” siger hun.

”Jeg elsker bacon”

De seneste måneder har hun, partiformand Henrik Vindfeldt og resten af bestyrelsen været travlt optaget af at omdanne den hidtidige flade struktur til en mere traditionel ledelsesstruktur med udvalg og sekretariat. Veganerpartiet 2.0, kalder Lisel Vad Olsson det. Med hende selv og Vindfeldt ved roret – to forskellige mennesker med den samme sag. Lisel Vad Olsson er, med egne ord, grounded og argumenterende, mens Henrik Vindfeldt, også med Lisel Vad Olssons ord, er mere frembrusende og følende.

Han er manden, der gik fra at være kødspisende, konservativ karrieremand til at sidde med bævende læber og tårer i øjnene i et live-indslag om vegansk aktivisme på TV2 News i 2018. Han er veganeren, der blev politianmeldt af en griseavler på Falster efter at have dokumenteret produktionsforholdene på avlerens gård. Og så skabte Henrik Vindfeldt det såkaldte ”bacon-gate”, da han tørnede sammen med daværende miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann (V) på trappen foran Folketinget i 2018.

”Jeg elsker bacon,” proklamerede ministeren som svar på, hvorvidt det kommende år blev dyrenes år. Hvortil Vindfeldt svarede: ”Det er godt, jeg har kamera på, når du siger sådan noget lort.”

”Mig og Henrik er super forskellige. Det er ikke mig, der hidser mig op, eller mig, man kommer til at se græde på tv. Vi gør tingene meget forskelligt, og vores retorik er forskellig. Men vi samarbejder hamrende godt. Og der er helt klart en styrke i at turde være sårbar,” siger Lisel Vad Olsson.Fronterne er trukket skarpt op

Blottede følelser eller ej. Der er ingen tvivl om, at Veganerpartiet har ramt en åre i tidsånden. Grøn omstilling, bæredygtighed og fokus på dyrevelfærd ses i stigende grad i de fleste danske partiprogrammer, og også i resten af EU er den grønne bevægelse i fuld gang. Veganerpartiets søsterparti i Holland har 80 kandidater valgt ind på både kommunalt, regionalt, parlamentarisk og europæisk niveau. Og også aktivister og politikere i andre lande, herunder Norge, går med tanker om skabe et Veganerparti, fortæller Lisel Vad Olsson.

Alligevel står Danmarks nye grønne parti stadig på gyngende grund i det politiske landskab. For selv om et stigende antal overvejer at skifte frikadeller ud med plantefars, er det stadig først og fremmest den traditionelle brune sovs, som dunker i den danske hovedpulsåre. Danskere er, stadig, blandt de absolut største kødforbrugere i verden målt per indbygger og sætter hvert år tænderne i gennemsnitlig 52 kilo kød.

”Jeg oplever, at modstanden bliver grovere. Der er trukket nogle fronter op, hvor folk støder sammen og ikke rigtig hører hinanden,” siger Lisel Vad Olsson. ”Men det er forventeligt. Når man vil skære kraftigt ned på noget, som folk identificerer sig med, så kommer der modstand,” fortsætter hun.

Veganerpartiets mærkesag er nemlig ikke bare et opgør med en industri. Det er et opgør med gamle traditioner og en fast forankret kultur. Store følelser er på spil. For hvad med farmors frikadeller, mors kødgryder og den traditionelle flæskesteg til jul? For ikke at tale om rødgrød med fløde, risalamanden og æggekagen?

Et godt eksempel på, at bølgerne går højt, når folks spisevaner er på bordet, er regeringens seneste bud på at sænke CO2-aftrykket og fremme den grønne omstilling. Det offentlige indkøbs klimaaftryk udgør aktuelt årligt 12 millioner ton drivhusgas – et tal, der skulle sænkes ved indførelsen af to obligatoriske vegetardage i det offentlige. Forslaget blev fremsat den 29. oktober og fik omgående kommentarsporene på sociale medier til at gløde af ord som ”diktatur”, ”formynderi” og det, der var værre. Den 2. november trak regeringen forslaget tilbage.

”Der er brug for politikere, som tør tage disse beslutninger på klimaets og naturens vegne. Det handler jo om vores livsgrundlag i sidste ende. Dog ser vi hellere, at man hver dag i det offentlige kan vælge sig et sundt, mættende vegansk måltid, frem for to dage med tvungen vegetarmad,” siger Lisel Vad Olsson.

Ikke behov for et fuldt partiprogram

Beslutninger som at aflyse to vegetardage gør det vanskeligt for Veganerpartiet at svare på, hvem de vil pege på som statsministerkandidat.

”Umiddelbart vil vi nok pege på Socialdemokratiet, men de har endnu ikke vist en reel grøn politik, så der kan nå at ske mange ting over de næste par år,” siger Lisel Vad Olsson.

Siden Veganerpartiets opstillingsberettigelse i september har både medier og politikere efterspurgt en politik også på andre områder end landbrug og dyrevelfærd. Et idégrundlag har stille og roligt set dagens lys hen over efteråret, og den sidste del, det økonomiske udspil, blev offentliggjort den 10. november. Men der er stadig ikke tale om et fuldt partiprogram. Og det kommer der måske aldrig. 

”Vi står i en eksistentiel krise i forhold til miljø, klima og folkesundhed. Det i sig selv er et program, der fylder 60 sider, og det er ikke vigtigt for os at have et fuldt partiprogram. Det har partier som Dansk Folkeparti og Centrumdemokraterne heller aldrig haft. Men vi kommer selvfølgelig til at have en holdning, og vi kommer til at kunne tale med i partidebatterne,” siger Lisel Vad Olsson.

Partiets økonomiske udspil er ikke overraskende funderet i den grønne omstilling og i forestillingen om den cirkulære økonomis princip om at reduce, reuse, recycle og rethink. Her kommer de danske virksomheder og organisationer ind i billedet.

”En virksomhed skal gå sin produktion igennem, og ved nye indkøb spørge sig selv, om det er en absolut nødvendighed. Kan man bruge det, man allerede har? Kan man anvende genbrugsmaterialer?” siger Lisel Vad Olsson og nævner også det, der i kølvandet på regeringens aflyste vegetardage er blevet en politisk varm kartoffel: ”Og så kan det personlige CO2-aftryk halveres, hvis man vælger at indføre en vegansk frokostordning,” har forskere beregnet i en aktuel artikel i Nature.

Veganerpartiets to ideologier

Men hvis jeg skulle stemme på jer i morgen, ville jeg gerne vide, hvor I ligger henne på den politiske skala. Om I er socialistisk eller liberalt funderet?

”På nogle områder tænker vi rødt, på andre områder er vi mere liberale. Det offentlige skal helt klart fungere mindst lige så godt som det private, og folk skal have lige og fri adgang til hospitaler og uddannelse. Vi har et grundprincip om medfølelse,” siger Lisel Vad Olsson.

Havde partiet en socialordfører, ville han eller hun højst sandsynligt prøve at gå ud og leve som en hjemløs, forklarer hun. Mærke smerten på egen krop for bedre at se løsningen. Havde partiet en flygtningeordfører, ville vedkommende have taget imod de 50 uledsagede flygtningebørn, som regeringen sagde nej til, men samtidig insistere på så vidt muligt at hjælpe folk, hvor de er. Og havde partiet en økonomiordfører, ville han eller hun gå ind for borgerløn og ikke imod vækst – så længe den er funderet i den grønne omstilling.
Leder man efter partiets liberale ånd, kan man blandt andet finde den i jagten på det frie valg.

”Hvis man eksempelvis er indlagt på et hospital og gerne vil have et ordentligt plantebaseret måltid, så skal det være en reel valgmulighed. Det er det ikke i dag,” siger Lisel Vad Olsson.

Det frie valg gælder vel så også for dem, der gerne vil have serveret kød?

”Ja, der skal være et frit valg for alle – også kødspiserne. Vi tror på ærlig og åben oplysning for forbrugeren – ikke tvang. Lægerne og diætisterne skal være med til at fremme det grønne valg ved at oplyse om konsekvenserne af vores kost. Vi ved, at vi kan spare mindst 12 milliarder om året i sundhedssektoren, hvis danskerne spiste lidt mere plantebaseret,” siger hun med henvisning til en ny rapport, som Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi har udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet.

Stort globalt marked for plantebaserede varer

Lisel Vad Olsson har selv stået der. Foran det frie valg. Ved køledisken med hakket oksekød og svinekoteletter. I køkkenet, mens den velkendte duft af stegt kylling bredte sig i huset. Til børnefødselsdagen, hvor smurte boller og lagkage stod klar til at fuldende festivitassen. Og hun reagerede med egne ord med en følelse af panik, da hun for otte år siden fandt ud af, at hun ikke havde lyst til hverken at spise eller servere kød mere. En beslutning, som kom helt naturligt til hende, efter at hun i en periode havde mediteret intensivt og dyrket nærvær og bevidsthed.

”Jeg kunne mærke, at puha, nu skulle jeg ikke have mere af ’det der’. Men vi har jo to børn, og de skulle have proteiner. Jeg begyndte derfor at søge viden om ernæring og fandt ud af, at der er proteiner i næsten alle fødevarer, og at en plantebaseret kost forebygger hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk og nogle former for cancer,” siger hun.

Lisel Vad Olssons mange ugentlige arbejdstimer i kælderlokalet på Nørrebro er indtil videre ulønnede. Til gengæld har partiet en skare af trofaste følgere, som gerne spæder til, når det er nødvendigt. De har blandt andet lige sørget for, at Lisel Vad Olsson får dækket et dyrt tandlægebesøg.

I dag er hun selv, hendes mand og deres 13-årige datter stålfaste veganere. Mens hendes 11-årige søn tager fra hele buffeten, når de er ude.

”Sådan er det. Vi bestemmer ikke, hvad de skal være. Man skal gøre det, der føles rigtigt for en selv,” siger hun. 

Og nej. Man behøver ikke at elske dyr, i den levende form forstås, for at tage et vegansk valg.  ”Næh,” svarer Lisel Vad Olsson på spørgsmålet om, hvorvidt hun er en stor dyreven.

”Jeg er veganer på grund af min retfærdighedssans. Det eneste, Veganerpartiet beder om, er jo i virkeligheden blot basal anstændighed og medfølelse. Om at følge de helt klare råd i klimarapporterne. Om at stoppe en forgældet og forældet industris ekstreme produktion af dyr, som lider og unødvendigt slås ihjel. Om at standse risikoen for pandemier og stoppe med at gøre ubodelig skade på miljøet og biodiversiteten.”

Kigger man på tallene, går de ikke i den rigtige retning for klimaet og den globale opvarmning: I 2017 udgjorde landbrugets udledning af drivhusgasser 22,4 procent, ifølge DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Det er en stigning på syv procentpoint inden for de seneste ti år. Og også på andre områder brænder jorden under danskerne - ikke mindst dem på Christiansborg. Mens blandt andre Holland, Norge, Belgien, England, Polen og Frankrig har indført eller er ved at indføre forbud mod pelsdyravl, har Danmark, verdens største minkproducent, hidtil hårdnakket holdt fast i sine 942 minkfarme. I mellemtiden muterede coronavirus som bekendt i mink og spredte sig til mennesker. Det satte gang i en nu skandaleramt masseaflivning af samtlige mink. 

Verdens befolkning vokser og spiser stadig mere kød

Coronavirus er nu muteret i mink, har spredt sig til mennesker og samtlige 13 millioner mink skal aflives. Et scenarie, som har været længe undervejs.

”Forskere advarede om den nuværende situation allerede i starten af corona-epidemien. Virus har de allerbedste vilkår for spredning og mutering i tætbefolkede områder, og ingen lever så tæt sammen som de 220 millioner dyr i fabrikslandbruget,” siger Lisel Vad Olsson, der har svært ved at tage den offentlige forargelse over at aflive raske dyr alvorligt.
”Dyrelandbruget afliver jo konstant raske dyr i Danmark. De her raske mink aflives bare uden at blive til det absolut unødvendige produkt, de var bestemt til. Danskere i medierne og på SoMe udtrykker, hvor frygteligt det er, at vi skal aflive alle de mink – men jeg går ud fra, at det ikke er dyrene, men minkavlerne, de har ondt af,” siger hun. Samtidig anerkender Veganerpartiet, at minkavlerne står i en meget ulykkelig og presset situation:

”Netop derfor skal vi omlægge pelsproduktionen til planteproduktion,” siger Lisel Vad Olsson.

Og løsningen, på både den ene og den anden krise, er jo ligefor, lover Veganerpartiets forperson. For minkavlerne og for mælkeproducenterne. For slagterierne og for de landmænd, der årligt sender for tre milliarder kroner svinekød til Storbritannien alene: Skift samtlige 220 millioner produktionsdyr ud, og fyld betonhallerne op med planter som hamp og svampe i stedet. Produkter, der ikke gør skade på hverken dyr, mennesker eller natur, og som kan anvendes i både tekstil- og fødevareindustrien.

Hvordan det skal lade sig gøre, er Veganerpartiet ved at lægge en mere præcis plan for. De vil, formentlig inden for de næste to måneder, komme med et konkret landbrugsudspil, som skal guide den enkelte landmand i at skifte over til et bæredygtigt, grønt landbrug.

”Vi er ikke, som mange tror, imod landmanden. Tværtimod. Mange landmænd kæmper for at overleve,” siger Lisel Vad Olsen, som godt er klar over, at landbruget står med en enorm gæld på over 300 milliarder kroner, der skal forrentes. Men kampen skal vindes ved at satse på nye markeder, mener hun: ”Der er globalt set en vækst i planteproteiner og et voksende marked derude. Så lad os da komme med på det grønne eksport-eventyr.

Forrige artikel Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen Næste artikel ICDK: Münchens “Space Valley” skal løfte rumfartsindustrien ICDK: Münchens “Space Valley” skal løfte rumfartsindustrien
Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.