Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Af Nadia Claudi

Lisel Vad Olsson

Der står flyttekasser med bannere og flyers på hæve-sænke-bordene i kælderlokalet på Nørrebro. I køleskabet er der fra bund til top stablet kasser med plantebaserede drikke, og bøgerne på bogreolen lover opskrifter på såvel nemme veganske retter som en økocentrisk livsstil. Kælderlokalet er et ryk op. For et lille år siden mødtes Lisel Vad Olsson og Veganerpartiets øvrige få bærende medlemmer stadig hjemme i privaten. Ofte hos partiformand Henrik Vindfeldt, som stiftede partiet i 2018 sammen med Michael Monbjerg, der i september forlod det politiske arbejde og overlod posten som forperson til 39-årige Lisel Vad Olsson.

Står det til Veganerpartiets nye frontfigur, skal flyttekasserne ikke pakkes alt for langt væk. I september tog partiet sit første store skridt opad, da det blev opstillingsberettiget til folketingsvalget. Og nu gælder det næste skridt – helt ud i lyset, fra kælder til Christiansborg, når partimedlemmerne stiller op til valg i 2023. Klar til at buldre mærkesagen igennem: nedlæggelsen af det konventionelle dyrelandbrug og indførelsen af et 100 procent plantebaseret landbrug, hvor økologiske fritgående dyr kan indgå i naturpleje og økosystem.

Fremtidsscenariet om det såkaldt postkonventionelle landbrug bliver af kritikere kaldt for både naivt, ekstremt og helt urealistisk at få bred folkelig opbakning til. Men det handler i bund og grund bare om, at danskerne får den samme viden, som Lisel Vad Olsson sidder med, spår hun.

”Jeg kan godt forstå, hvis nogen ser det som en utopi, men selvfølgelig kan det lade sig gøre.”

Hun sammenligner de kritiske røster med det ramaskrig, der rystede den danske grundvold, da den første snak om rygelov blæste hen over landet.

”Jeg er overbevist om, at paradigmeskiftet kommer, når danskerne bliver oplyst om, hvilken betydning landbrugsindustrien reelt har. Når de finder ud af, at der faktisk ikke er noget økonomisk incitament for at beholde det. At det ikke er i orden at have tyve slagtekyllinger på 1 kvadratmeter eller en gris på 0,65 kvadratmeter. Når de finder ud af, at 48,4 procent af det danske areal (ifølge Danmarks Naturfredningsforening, red.) bruges udelukkende til at fodre de 220 millioner landbrugsdyr, som årligt avles, spærres inde i betonhaller og dræbes. Og at vi alligevel årligt importerer 1,7 millioner tons soja for at have nok foder til den ekstreme produktion. Når de indser, at vi ikke kan nå vores klimamål eller genoprette det naturlige økosystem, hvis vi ikke kraftigt reducerer vores indtag af animalske produkter,” siger Lisel Vad Olsson.

Ifølge Danmarks Statistiks seneste tal fra 2018 opdrættes der i alt 210 millioner kyllinger, svin, køer og andre landbrugsdyr i løbet af et år i Danmark. Men Lisel Vad Olsson mener, at det er mest korrekt at runde op til 220 millioner dyr:

”Der dør 25.000 pattegrise om dagen i svineproduktionen, millionvis af hankyllinger i æggeproduktionen, og hankalve skydes i mælkeproduktionen. Derfor siger jeg altid 220 millioner avlede dyr, da statistikken ikke tæller de ovenstående med,” siger hun.

Nogle ser veganisme som noget ekstremt?

”Jamen, det er det jo også. Hvis man tager et valg om den her livsstil, så vælger man at følge en ideologi, hvor man, så vidt det er praktisk muligt, ikke gør skade på dyr. Vi er konsekvente, hvilket er det, der bliver oversat til fanatiske eller ekstreme,” siger hun.

”Jeg elsker bacon”

De seneste måneder har hun, partiformand Henrik Vindfeldt og resten af bestyrelsen været travlt optaget af at omdanne den hidtidige flade struktur til en mere traditionel ledelsesstruktur med udvalg og sekretariat. Veganerpartiet 2.0, kalder Lisel Vad Olsson det. Med hende selv og Vindfeldt ved roret – to forskellige mennesker med den samme sag. Lisel Vad Olsson er, med egne ord, grounded og argumenterende, mens Henrik Vindfeldt, også med Lisel Vad Olssons ord, er mere frembrusende og følende.

Han er manden, der gik fra at være kødspisende, konservativ karrieremand til at sidde med bævende læber og tårer i øjnene i et live-indslag om vegansk aktivisme på TV2 News i 2018. Han er veganeren, der blev politianmeldt af en griseavler på Falster efter at have dokumenteret produktionsforholdene på avlerens gård. Og så skabte Henrik Vindfeldt det såkaldte ”bacon-gate”, da han tørnede sammen med daværende miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann (V) på trappen foran Folketinget i 2018.

”Jeg elsker bacon,” proklamerede ministeren som svar på, hvorvidt det kommende år blev dyrenes år. Hvortil Vindfeldt svarede: ”Det er godt, jeg har kamera på, når du siger sådan noget lort.”

”Mig og Henrik er super forskellige. Det er ikke mig, der hidser mig op, eller mig, man kommer til at se græde på tv. Vi gør tingene meget forskelligt, og vores retorik er forskellig. Men vi samarbejder hamrende godt. Og der er helt klart en styrke i at turde være sårbar,” siger Lisel Vad Olsson.Fronterne er trukket skarpt op

Blottede følelser eller ej. Der er ingen tvivl om, at Veganerpartiet har ramt en åre i tidsånden. Grøn omstilling, bæredygtighed og fokus på dyrevelfærd ses i stigende grad i de fleste danske partiprogrammer, og også i resten af EU er den grønne bevægelse i fuld gang. Veganerpartiets søsterparti i Holland har 80 kandidater valgt ind på både kommunalt, regionalt, parlamentarisk og europæisk niveau. Og også aktivister og politikere i andre lande, herunder Norge, går med tanker om skabe et Veganerparti, fortæller Lisel Vad Olsson.

Alligevel står Danmarks nye grønne parti stadig på gyngende grund i det politiske landskab. For selv om et stigende antal overvejer at skifte frikadeller ud med plantefars, er det stadig først og fremmest den traditionelle brune sovs, som dunker i den danske hovedpulsåre. Danskere er, stadig, blandt de absolut største kødforbrugere i verden målt per indbygger og sætter hvert år tænderne i gennemsnitlig 52 kilo kød.

”Jeg oplever, at modstanden bliver grovere. Der er trukket nogle fronter op, hvor folk støder sammen og ikke rigtig hører hinanden,” siger Lisel Vad Olsson. ”Men det er forventeligt. Når man vil skære kraftigt ned på noget, som folk identificerer sig med, så kommer der modstand,” fortsætter hun.

Veganerpartiets mærkesag er nemlig ikke bare et opgør med en industri. Det er et opgør med gamle traditioner og en fast forankret kultur. Store følelser er på spil. For hvad med farmors frikadeller, mors kødgryder og den traditionelle flæskesteg til jul? For ikke at tale om rødgrød med fløde, risalamanden og æggekagen?

Et godt eksempel på, at bølgerne går højt, når folks spisevaner er på bordet, er regeringens seneste bud på at sænke CO2-aftrykket og fremme den grønne omstilling. Det offentlige indkøbs klimaaftryk udgør aktuelt årligt 12 millioner ton drivhusgas – et tal, der skulle sænkes ved indførelsen af to obligatoriske vegetardage i det offentlige. Forslaget blev fremsat den 29. oktober og fik omgående kommentarsporene på sociale medier til at gløde af ord som ”diktatur”, ”formynderi” og det, der var værre. Den 2. november trak regeringen forslaget tilbage.

”Der er brug for politikere, som tør tage disse beslutninger på klimaets og naturens vegne. Det handler jo om vores livsgrundlag i sidste ende. Dog ser vi hellere, at man hver dag i det offentlige kan vælge sig et sundt, mættende vegansk måltid, frem for to dage med tvungen vegetarmad,” siger Lisel Vad Olsson.

Ikke behov for et fuldt partiprogram

Beslutninger som at aflyse to vegetardage gør det vanskeligt for Veganerpartiet at svare på, hvem de vil pege på som statsministerkandidat.

”Umiddelbart vil vi nok pege på Socialdemokratiet, men de har endnu ikke vist en reel grøn politik, så der kan nå at ske mange ting over de næste par år,” siger Lisel Vad Olsson.

Siden Veganerpartiets opstillingsberettigelse i september har både medier og politikere efterspurgt en politik også på andre områder end landbrug og dyrevelfærd. Et idégrundlag har stille og roligt set dagens lys hen over efteråret, og den sidste del, det økonomiske udspil, blev offentliggjort den 10. november. Men der er stadig ikke tale om et fuldt partiprogram. Og det kommer der måske aldrig. 

”Vi står i en eksistentiel krise i forhold til miljø, klima og folkesundhed. Det i sig selv er et program, der fylder 60 sider, og det er ikke vigtigt for os at have et fuldt partiprogram. Det har partier som Dansk Folkeparti og Centrumdemokraterne heller aldrig haft. Men vi kommer selvfølgelig til at have en holdning, og vi kommer til at kunne tale med i partidebatterne,” siger Lisel Vad Olsson.

Partiets økonomiske udspil er ikke overraskende funderet i den grønne omstilling og i forestillingen om den cirkulære økonomis princip om at reduce, reuse, recycle og rethink. Her kommer de danske virksomheder og organisationer ind i billedet.

”En virksomhed skal gå sin produktion igennem, og ved nye indkøb spørge sig selv, om det er en absolut nødvendighed. Kan man bruge det, man allerede har? Kan man anvende genbrugsmaterialer?” siger Lisel Vad Olsson og nævner også det, der i kølvandet på regeringens aflyste vegetardage er blevet en politisk varm kartoffel: ”Og så kan det personlige CO2-aftryk halveres, hvis man vælger at indføre en vegansk frokostordning,” har forskere beregnet i en aktuel artikel i Nature.

Veganerpartiets to ideologier

Men hvis jeg skulle stemme på jer i morgen, ville jeg gerne vide, hvor I ligger henne på den politiske skala. Om I er socialistisk eller liberalt funderet?

”På nogle områder tænker vi rødt, på andre områder er vi mere liberale. Det offentlige skal helt klart fungere mindst lige så godt som det private, og folk skal have lige og fri adgang til hospitaler og uddannelse. Vi har et grundprincip om medfølelse,” siger Lisel Vad Olsson.

Havde partiet en socialordfører, ville han eller hun højst sandsynligt prøve at gå ud og leve som en hjemløs, forklarer hun. Mærke smerten på egen krop for bedre at se løsningen. Havde partiet en flygtningeordfører, ville vedkommende have taget imod de 50 uledsagede flygtningebørn, som regeringen sagde nej til, men samtidig insistere på så vidt muligt at hjælpe folk, hvor de er. Og havde partiet en økonomiordfører, ville han eller hun gå ind for borgerløn og ikke imod vækst – så længe den er funderet i den grønne omstilling.
Leder man efter partiets liberale ånd, kan man blandt andet finde den i jagten på det frie valg.

”Hvis man eksempelvis er indlagt på et hospital og gerne vil have et ordentligt plantebaseret måltid, så skal det være en reel valgmulighed. Det er det ikke i dag,” siger Lisel Vad Olsson.

Det frie valg gælder vel så også for dem, der gerne vil have serveret kød?

”Ja, der skal være et frit valg for alle – også kødspiserne. Vi tror på ærlig og åben oplysning for forbrugeren – ikke tvang. Lægerne og diætisterne skal være med til at fremme det grønne valg ved at oplyse om konsekvenserne af vores kost. Vi ved, at vi kan spare mindst 12 milliarder om året i sundhedssektoren, hvis danskerne spiste lidt mere plantebaseret,” siger hun med henvisning til en ny rapport, som Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi har udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet.

Stort globalt marked for plantebaserede varer

Lisel Vad Olsson har selv stået der. Foran det frie valg. Ved køledisken med hakket oksekød og svinekoteletter. I køkkenet, mens den velkendte duft af stegt kylling bredte sig i huset. Til børnefødselsdagen, hvor smurte boller og lagkage stod klar til at fuldende festivitassen. Og hun reagerede med egne ord med en følelse af panik, da hun for otte år siden fandt ud af, at hun ikke havde lyst til hverken at spise eller servere kød mere. En beslutning, som kom helt naturligt til hende, efter at hun i en periode havde mediteret intensivt og dyrket nærvær og bevidsthed.

”Jeg kunne mærke, at puha, nu skulle jeg ikke have mere af ’det der’. Men vi har jo to børn, og de skulle have proteiner. Jeg begyndte derfor at søge viden om ernæring og fandt ud af, at der er proteiner i næsten alle fødevarer, og at en plantebaseret kost forebygger hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk og nogle former for cancer,” siger hun.

Lisel Vad Olssons mange ugentlige arbejdstimer i kælderlokalet på Nørrebro er indtil videre ulønnede. Til gengæld har partiet en skare af trofaste følgere, som gerne spæder til, når det er nødvendigt. De har blandt andet lige sørget for, at Lisel Vad Olsson får dækket et dyrt tandlægebesøg.

I dag er hun selv, hendes mand og deres 13-årige datter stålfaste veganere. Mens hendes 11-årige søn tager fra hele buffeten, når de er ude.

”Sådan er det. Vi bestemmer ikke, hvad de skal være. Man skal gøre det, der føles rigtigt for en selv,” siger hun. 

Og nej. Man behøver ikke at elske dyr, i den levende form forstås, for at tage et vegansk valg.  ”Næh,” svarer Lisel Vad Olsson på spørgsmålet om, hvorvidt hun er en stor dyreven.

”Jeg er veganer på grund af min retfærdighedssans. Det eneste, Veganerpartiet beder om, er jo i virkeligheden blot basal anstændighed og medfølelse. Om at følge de helt klare råd i klimarapporterne. Om at stoppe en forgældet og forældet industris ekstreme produktion af dyr, som lider og unødvendigt slås ihjel. Om at standse risikoen for pandemier og stoppe med at gøre ubodelig skade på miljøet og biodiversiteten.”

Kigger man på tallene, går de ikke i den rigtige retning for klimaet og den globale opvarmning: I 2017 udgjorde landbrugets udledning af drivhusgasser 22,4 procent, ifølge DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Det er en stigning på syv procentpoint inden for de seneste ti år. Og også på andre områder brænder jorden under danskerne - ikke mindst dem på Christiansborg. Mens blandt andre Holland, Norge, Belgien, England, Polen og Frankrig har indført eller er ved at indføre forbud mod pelsdyravl, har Danmark, verdens største minkproducent, hidtil hårdnakket holdt fast i sine 942 minkfarme. I mellemtiden muterede coronavirus som bekendt i mink og spredte sig til mennesker. Det satte gang i en nu skandaleramt masseaflivning af samtlige mink. 

Verdens befolkning vokser og spiser stadig mere kød

Coronavirus er nu muteret i mink, har spredt sig til mennesker og samtlige 13 millioner mink skal aflives. Et scenarie, som har været længe undervejs.

”Forskere advarede om den nuværende situation allerede i starten af corona-epidemien. Virus har de allerbedste vilkår for spredning og mutering i tætbefolkede områder, og ingen lever så tæt sammen som de 220 millioner dyr i fabrikslandbruget,” siger Lisel Vad Olsson, der har svært ved at tage den offentlige forargelse over at aflive raske dyr alvorligt.
”Dyrelandbruget afliver jo konstant raske dyr i Danmark. De her raske mink aflives bare uden at blive til det absolut unødvendige produkt, de var bestemt til. Danskere i medierne og på SoMe udtrykker, hvor frygteligt det er, at vi skal aflive alle de mink – men jeg går ud fra, at det ikke er dyrene, men minkavlerne, de har ondt af,” siger hun. Samtidig anerkender Veganerpartiet, at minkavlerne står i en meget ulykkelig og presset situation:

”Netop derfor skal vi omlægge pelsproduktionen til planteproduktion,” siger Lisel Vad Olsson.

Og løsningen, på både den ene og den anden krise, er jo ligefor, lover Veganerpartiets forperson. For minkavlerne og for mælkeproducenterne. For slagterierne og for de landmænd, der årligt sender for tre milliarder kroner svinekød til Storbritannien alene: Skift samtlige 220 millioner produktionsdyr ud, og fyld betonhallerne op med planter som hamp og svampe i stedet. Produkter, der ikke gør skade på hverken dyr, mennesker eller natur, og som kan anvendes i både tekstil- og fødevareindustrien.

Hvordan det skal lade sig gøre, er Veganerpartiet ved at lægge en mere præcis plan for. De vil, formentlig inden for de næste to måneder, komme med et konkret landbrugsudspil, som skal guide den enkelte landmand i at skifte over til et bæredygtigt, grønt landbrug.

”Vi er ikke, som mange tror, imod landmanden. Tværtimod. Mange landmænd kæmper for at overleve,” siger Lisel Vad Olsen, som godt er klar over, at landbruget står med en enorm gæld på over 300 milliarder kroner, der skal forrentes. Men kampen skal vindes ved at satse på nye markeder, mener hun: ”Der er globalt set en vækst i planteproteiner og et voksende marked derude. Så lad os da komme med på det grønne eksport-eventyr.

Forrige artikel Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen Næste artikel ICDK: Münchens “Space Valley” skal løfte rumfartsindustrien ICDK: Münchens “Space Valley” skal løfte rumfartsindustrien
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.