Når riget fattes penge, og når virksomhederne kommer på smalkost, kigger mange ledere ned i det organisatoriske maskinrum og spørger: Hvordan kan vi øge produktiviteten? Et nyt og interessant bud på et svar kommer fra et forskerhold fra Massachusetts Institute of Technology, MIT, i Boston.

Holdet gør op med myten om, at der findes en lille skare af personer, der er lidt skarpere og bedre til at generere de bedste og mest indbringende ideer. Deres nye forskning – udført under ledelse af professor og leder af MIT’s Human Dynamics Laboratory og MIT Media Lab Entrepreneurship Program Alex Pentland – giver virksomheder og ledere nyt håb om, at de med små trick kan fremkalde bedre og mere indbringende ideer og beslutninger.

De nye resultater bliver offentliggjort i Alex Pentlands bog ”Social Physics: How Ideas Turn into Actions”, der udkommer til januar. De stammer fra et forsøg fra 2011, hvor forskerholdet samlede data om handler gjort af 1,6 millioner brugere af den sociale handelsplatform eToro – en slags Facebook for aktiehandel. Datamaterialet gjorde det muligt at analysere 10 millioner finansielle transaktioner og mønstrene, der lå før handlen. Det var muligt at se, hvordan brugerne af eToro lærte af hinanden i forhold til deres beslutninger om køb og salg, og det var muligt at sammenholde deres adfærd med, om beslutningen var profitabel.

eToros brugere havde forskellige sociale mønstre: En gruppe investorer arbejdede primært helt isoleret fra de andre og fik for det meste selv ideer til deres investeringer. I den anden ende af spektret var en gruppe tætforbundne investorer, der fulgte rigtig mange andre brugere, og som samtidig også selv blev fulgt af mange. Læringer fra det sociale netværk var basis for deres handelsstrategi. Mange af eToro-brugerne lå et sted midtimellem.

Resultaterne viste, at effekten af social læring var enorm, men at den også kunne få slagside. De brugere, der havde den rette balance mellem egne ideer og ideer fra deres netværk, havde 30 pct. højere afkast end dem, der var helt isolerede, og dem, der var hyperforbundne. Der var altså en slags sweet spot mellem de to yderpunkter.

Den nye forskning viste imidlertid også, at man kan blive for socialt engageret, så det påvirker ens eget ideflow i en forkert retning. Pentland kalder det ekkoeffekten.

I forsøget med eToro opdagede forskerne, at når en investor blev usikker på markedets retning, øgede vedkommende sit niveau af social læring og brugte mere tid på at se, hvad andre gjorde. Når han så, at andre benyttede samme handelsstrategier som han selv, blev han selvsikker og øgede typisk niveauet af sine investeringer. Resultatet viste sig at være overmod og gruppetænkning.

Forskerne konkluderer, at social læring forbedrer beslutningsprocesserne, når individerne i netværket baserer deres viden på forskellige oplysninger. Når de hentede deres oplysninger fra de samme eksterne kilder, blev den sociale handel på eToro urentabel. På samme måde kan det sociale engagement blive for højt i en virksomhed og få de samme ideer til at cirkulere i ring – eller blive kastet tilbage til deres ophavsmænd som lyden i et ekkokammer. Og da ideerne ofte ændrer sig en lille smule hele tiden, opdager man måske ikke, at de er ekkoer af den samme grundide.

Pentland mener, der er et væld af muligheder for, hvordan virksomheder bliver bedre til at finde det givtige sweet spot frem for at tage beslutninger i de to yderpunkter. Lederen kan se, at virksomheden er ved at blive et ekkokammer, hvis et teammedlem altid er enig med et andet. Deler medarbejderne holdninger og informationskilder – for eksempel fordi de læser de samme aviser og blade eller ser de samme tv-kanaler – bør man også være på vagt. Så er det tid til at fintune virksomhedens interne netværk.

På eToro eksperimenterede forskerteamet eksempelvis med at give små incitamenter og puffe til brugerne, hvis ideflowet blev for langsomt eller for hurtigt. Så blev de tilskyndet til at engagere sig mere i andre, eller engagere sig mindre i en bestemt gruppe. På den måde var det muligt at fordoble deres indtjeningsevne.

Dette fintuningskoncept gælder for alle former for netværk, mener Pentland. MIT-forskeren har tidligere analyseret virksomheder og organisationers metoder til at øge ideflowet. En af hans klare konklusioner er, at der findes et hav af muligheder for at øge den sociale læring – som hovedregel gennem uformelle møder mellem medarbejderne. De er ifølge Pentland den vigtigste enkeltfaktor for at øge en virksomheds produktivitet.

Blandt andet har han påvist, at selv enkle trick for at øge interaktionen mellem mennesker kan have stor effekt. I et tilfælde blev timingen for en kaffepause ændret, så det blev nemmere for medarbejderne at tale med hinanden. Det resulterede i forbedringer, der sparede virksomheden for 15 millioner dollar om året. En anden virksomhed øgede længden af sine borde i kantinen og opfordrede folk, der ikke kendte hinanden, til at interagere mere. Det tiltag øgede produktiviteten med 5 pct.

Kilde: “Beyond the Echo Chamber”, Harvard Business Review.