Velfærden efter Robert og Carina

Behovet for en række større velfærdsreformer presser sig på i kølvandet på de seneste dages debat om kontanthjælpsmodtageren Robert Nielsen, der igennem en årrække har søgt at undgå enhver form for arbejde. En række politikere har skarpt taget afstand fra hans dovenskab, og debatten trækker tråde tilbage til sidste års Carina-debat. Sagerne har fået stor opmærksomhed, og de har været med til at flytte vælgernes syn på velfærdsrettighederne og de pligter, der knytter sig til dem. Måske kan debatten bane vej for nye velfærdsreformer allerede i løbet af efteråret.

En Robert er en hæderspris i den danske filmverden, men søndag aftens tv-realityshow om Robert Nielsens dovenskab vil nok næppe komme i betragtning til en hæderspris. Den folkelige og politiske forargelse over mandens provokerende udsagn om at være ”et dovent svin” har ingen ende villet tage i de seneste dage. Robert fra Københavns nordvestkvarter, der også er ordfører for Nihilistisk Folkeparti og åbenbart nyder at være bevidst arbejdssky, har i 11 år – kun afbrudt af tre kortvarige job – udnyttet kontanthjælpssystemet langt ud over, hvad det var tænkt til.

Ordførere fra alle de politiske partier – dog minus Enhedslisten – har taget afstand fra Roberts åbenlyse arbejdsvægring. Joachim B. Olsen, der har fået en gylden chance til at genopføre sidste års Carina-debat, har taget afstand fra Robert som et produkt af velfærdens taberfabrik: ”Det er en krænkelse af alle de mennesker, der står op og tager alle de job, som Robert ikke vil have, og som skal arbejde mere og betale højere skatter. Det er moralsk forkasteligt,” lød det fra Olsen, som selv nyder at være på yderholdet.

Kødannelsen på den politiske scene har fortsat i de forløbne dage, og der tegner sig en bred konsensus om, at kontanthjælpssystemet ikke bør misbruges og trænger til at blive reformeret. Ellen Trane Nørby fra Venstre har krævet, at der ”stilles mere håndfaste krav. Man skal ikke kunne undslå sig og gå så lang tid på offentlig støtte”.

Login