Velfærd, sundhed og styring: Kunstig intelligens rykker ind overalt

Kunstig intelligens vil gribe ind i alle livets sammenhænge. Men hvordan kan Danmark drage bedst mulig fordel af teknologien, hvis vi vil sikre velfærdssamfundets fortsatte udvikling? Danske Danny Lange, en verdens førende eksperter på området, giver her sine bud.

Uanset om vi bryder os om de teknologiske fremskridt eller ej, er deres indvirkning så omfattende, at det gælder om så tidligt som muligt at overveje konsekvenser og muligheder. Sådan lyder opfordringen fra Danny Lange, chef for udviklingen af kunstig intelligens og maskinlæring hos computerspilsgiganten Unity Technologies i San Francisco.

”I stedet for at sige, at vi ikke vil have den nye teknologi, eller være imod kunstig intelligens, er det vigtigere at sige, hvad vi kan gøre for at vende det til vores fordel, når vi nu har det? Hvordan kan vi i tide forholde os til, at systemet eksempelvis ved alt om os? Hvordan sikrer vi os kontrollen, så uanset om det er sundhed, uddannelse eller andre områder, definerer vi, hvad det skal bruges til?” siger Danny Lange.

LÆS OGSÅ: ”Kunstig intelligens er som en ny art – bare smartere end os” 

Om velfærd og den offentlige sektor

”Når du får adgang til kunstig intelligens i samfundet, erstatter det ikke kun muskelkraft – men også hjernekraft. Det betyder, at en del af fremtidens produktionsapparat vil kunne gøre langt mere end bare at løfte ting – det vil også kunne udtænke ting. Og der skal man altså være opmærksom på, at kunstig intelligens vil tage funktioner væk, som folk i dag får løn for og betaler skat af. Så nogle af de robotter, vi sætter ind, vil udføre et arbejde, som på nuværende tidspunkt bliver beskattet,” siger Danny Lange og peger på, at det kan få konsekvenser for finansieringen af velfærdssamfundet.

”Og det handler ikke kun om skat. Det handler også om, at der sker et skift på arbejdsmarkedet, hvor folk i dag får løn og betaler tilbage til velfærdssystemet via skatten. Men hvad nu hvis en vis procentdel af de mennesker bliver erstattet af robotter, hvordan holder vi så velfærdssystemet i gang? Og der er det, jeg mener, at vi skal tænke frem og sige, hvad er det for et system, vi gerne vil have, og så sørge for, at regulere lovgivningen omkring det uden at stoppe teknologien, men udnytte den.”

”Jeg tror, at vi i langt højere grad skal fokusere på at uddanne os til det, der virkelig er brug for, dvs. de menneskelige aspekter og etik. Og så skal vi påvirke teknologien i den rigtige retning, så den tjener vores formål. Det er meget vigtigt, at der i vores velfærdssystem bliver en belønningsfunktion, så vi sikrer, at vi kører i den rigtige retning hele tiden. Og så handler det basalt set om at finde ud af, hvordan disse nye teknologier passer ind i forhold til vores økonomiske systemer. ”

Er du bekymret for det danske velfærdssystem?

”Ja, for man kan ikke bare ignorere udviklingen. Hvis der ikke længere er en middelklasse af et vist omfang, som leverer skatter til velfærdssystemet, og den middelklasse bliver presset lidt, er der færre penge, der kommer tilbage i systemet i form af skatter og afgifter på forbrug. Og det bliver så forstærket, hvis man ikke sørger for, at folk får de rigtige uddannelser. Hvis man låser sig fast og siger, at man ikke vil være med, har man tabt, for teknologien vinder under alle omstændigheder frem.” 

Om sundhed og etik

Kunstig intelligens og elektronisk beslutningsstøtte bliver en game changer i sundhedsvæsenet, der vil give læger og sygeplejersker mulighed for at træffe langt mere præcise beslutninger. Og dermed også give mulighed for at tilbyde bedre behandling.

Det ses allerede nu, hvor man er er begyndt at anvende maskinlæring og kunstig intelligens til diagnosticering ikke mindst inden for kræftsygdomme. Men ved at kortlægge data fra alverdens patientjournaler bliver det også muligt at give et langt mere kvalificeret bud på fremtidige symptomer og potentiel sygdomsforværring.

Hvis sundhedsvæsenet for alvor skal udnytte potentialet i maskinlæring, er det ifølge Danny Lange altafgørende, at systemerne begynder at følge patienten, allerede før vedkommende bliver patient.

”Hvis man indsamler al tænkelig information om det enkelte menneske over en årrække, får man rent faktisk et system, der har mere viden, end den enkelte læge nogensinde vil kunne opnå – fordi systemet vil kunne se det hele. Men det kræver så også, at vi gør data til patientens eje,” siger Danny Lange, der vurderer, at kunstig intelligens vil blive mainstream inden for enhver form for diagnosticering.

”Der vil stadig være en læge, der interagerer med patienten. Men lægen vil have et system, der har adgang til alle videnskabelige artikler, der nogensinde er skrevet, og al forskning omkring alle sygdomme, så systemet vil være eksperten i alting. Konstant. Og lægen bliver så den, der kommunikerer med patienten, så lægerne vil blive langt mere menneskefokuserede, end de er i dag.”

”Jeg er overbevist om, at når vi kigger længere frem, bliver det menneskelige aspekt vores kernekompetence i det hele taget. Så man kan sige, at der lige nu er meget fokus på videnskab, teknologi og matematik, men lidt længere ude vil der være fokus på det at håndtere menneskelige aspekter og det at have etisk forståelse.”

Danny Lange nævner den ultimative situation, hvor lægen skal tage stilling til, om en behandling af alvorligt syge skal fortsætte.

”Når computeren har fundet ud af, at der ikke er mere at gøre, er det lægen, der skal tale med patient og pårørende. Det er ikke computeren. Og der kan det være, at det er lægen, der kigger på de pårørende og siger, ”Nå, men så giver vi det lige en dag mere.”. Det er et eksempel på, at vores rolle i stigende grad bliver den menneskelige. Er du f.eks. robotudvikler, er det faktisk ret vigtigt, at du har indsigt i etik og kan tage stilling til, hvad man bør og ikke bør gøre i konkrete situationer.”

En anden afgørende tendens, der ifølge Danny Lange vil slå igennem, er den ultimative personlige behandling.

”Tænk på Amazon og Netflix, hvor det hele er super personaliseret, og hvor hver eneste side på Amazon er generet kun til dig. Hver eneste side, du ser, er fuldstændig unik og udformet præcis efter den enkelte brugers tidligere opførsel. Men hvad nu hvis din hospitalsoplevelse var den samme? At du får en helt unik behandling, fordi sundhedsvæsenet ved alt om dig, og hvad du nogensinde har gennemgået, og systemet hele tiden sørger for at komme med anbefalinger ud fra tidligere behandlinger, og hvad der virker og ikke virker, samt den enkelte brugers adfærdsmønster. Det bliver muligt i fremtiden, og lige netop den ultrapersonlige behandling er meget svær at give for en enkelt læge.”

Om 'governance'

’Governance’, forstået som overordnet styring og koordinering af beslutningsprocesser og kontrolmekanismer, uanset om det handler om en virksomhed, organisation eller et politisk system, er et af de områder, hvor kunstig intelligens ifølge Danny Lange allerede har vist sig at være et fantastisk værktøj.

”Når vi taler om governance, taler vi overordnet om beslutningsprocesser, som er et af de områder, hvor kunstig intelligens står særdeles stærkt. Når vi som mennesker træffer beslutninger, gør vi det på grundlag af en utrolig bred vifte af input. Og lige præcis det område er der, hvor kunstig intelligens har haft det største gennembrud i de seneste år,” siger Danny Lange.

”Tag f.eks. førerløse biler. Det er noget med at have en masse sensorer, så de lærer noget om omgivelserne, og så de kan køre selv. Overfører du det til et beslutningsapparat, kan du pludselig forestille dig en efterfølgende fase, hvor systemet begynder at kunne træffe beslutninger selv og måle effekten af de trufne beslutninger i realtid og tillige lære at forbedre de beslutninger. Det er dér, den ultimative kunstige intelligens kommer ind i billedet.”

Ifølge Danny Lange er det også her, at vi som mennesker i tide skal sikre os, at vi bibeholder kontrollen, fordi et trænet system, der bygger på kunstig intelligens, altid vil forsøge at optimere.

”Jeg bruger tit udtrykket ’en ombudsmand’, som repræsenterer kunden, hvilket er os alle sammen. Ombudsmanden skal lægge nogle regler ned over, som siger, at det godt kan være, at systemet kan optimere, men det skal det ikke nødvendigvis for enhver pris.”

Han peger på det danske skattevæsen som et eksempel, hvor det kunne gå helt galt.

”Hvad nu hvis Skat tager et AI-system i brug, og systemet lærer, at det gælder om at få flest skattekroner tilbage fra folk, der snyder, så kan det være, at systemet går efter alle dem, der skylder 14 kr., fordi systemet hurtigere kan lære og effektuere det. Men måske ønsker vi noget andet, så derfor skal vi implementere nogle spilleregler i systemet.”

Danny Lange ser til gengæld muligheder for at tænke helt nyt i forhold til den demokratiske beslutningsproces.

”En af de ting, man kunne gøre, er at simulere indførslen af en ny lov. Og ikke kun ud fra tørre tal, men også ud fra forskellige former for adfærd. Et eksempel kunne være i forhold til nye love vedrørende beskatning, hvor det tit er sådan, at vi gerne vil fremelske en vis adfærd igennem lovgivningen, f.eks. ved at fjerne afgifter på elektriske biler, fordi vi gerne vil gøre bilparken grønnere – men hvad er konsekvensen af det? Der kan vi bruge kunstig intelligens til at simulere konsekvenser af lovgivningen: Hvordan gør folk, hvordan bruger de nye love – f.eks. en skattelempelse – eller hvad sker der, hvis man lægger skat på et produkt? Så kunne vi lave en form for simulations-Danmark, hvor det er vigtigt at gå videre og ikke kun lave de statistiske analyser, men også prøve på at rollespille adfærd som en del af simulationen.”

I Danny Langes krystalkugle vil det på længere sigt gøre det muligt at fodre alle love ind i simulations-Danmark for at simulere reaktioner og se, om systemet selv kan komme op med scenarier og forslag til, hvad man kunne gøre, som man ikke selv havde forestillet sig.

”Over tid vil systemerne blive stærkere og klogere som følge af bedre maskinlæring, og så vil vi kunne lave bedre lovgivning, der tager højde for stadig flere og flere parametre.”

”Lad mig give dig et andet eksempel, som handler om forhandlinger. Det kunne være et eksempel med Udenrigsministeriet, som skal indgå traktater eller internationale aftaler med lande, hvor det kan være ufattelig vanskeligt at afgøre, hvad der skal være den danske forhandlingsstrategi, så vi kan opnå det resultat, vi ønsker. Her kan man køre en masse simuleringer igennem, a la hvis vi nu spiller ud med sådan og sådan, hvordan vil det andet land så reagere? Det samme kan i øvrigt gøres inden for forretninger, som typisk også vil være et menneskeligt domæne, men hvor maskinlæring vil gøre systemerne i stand til at gennemføre simulerede forhandlinger og komme med bud på, hvad det vil give af muligheder over for en given konkurrent, hvis man kommer med bestemte udspil.”

LÆS OGSÅ: ”Kunstig intelligens er som en ny art – bare smartere end os”

Forrige artikel Valgets oversete drama Valgets oversete drama Næste artikel Elbus-eksperimenter har kostet København 100 millioner kroner Elbus-eksperimenter har kostet København 100 millioner kroner

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.