Velfærd, sundhed og styring: Kunstig intelligens rykker ind overalt

Kunstig intelligens vil gribe ind i alle livets sammenhænge. Men hvordan kan Danmark drage bedst mulig fordel af teknologien, hvis vi vil sikre velfærdssamfundets fortsatte udvikling? Danske Danny Lange, en verdens førende eksperter på området, giver her sine bud.

Uanset om vi bryder os om de teknologiske fremskridt eller ej, er deres indvirkning så omfattende, at det gælder om så tidligt som muligt at overveje konsekvenser og muligheder. Sådan lyder opfordringen fra Danny Lange, chef for udviklingen af kunstig intelligens og maskinlæring hos computerspilsgiganten Unity Technologies i San Francisco.

”I stedet for at sige, at vi ikke vil have den nye teknologi, eller være imod kunstig intelligens, er det vigtigere at sige, hvad vi kan gøre for at vende det til vores fordel, når vi nu har det? Hvordan kan vi i tide forholde os til, at systemet eksempelvis ved alt om os? Hvordan sikrer vi os kontrollen, så uanset om det er sundhed, uddannelse eller andre områder, definerer vi, hvad det skal bruges til?” siger Danny Lange.

LÆS OGSÅ: ”Kunstig intelligens er som en ny art – bare smartere end os” 

Om velfærd og den offentlige sektor

”Når du får adgang til kunstig intelligens i samfundet, erstatter det ikke kun muskelkraft – men også hjernekraft. Det betyder, at en del af fremtidens produktionsapparat vil kunne gøre langt mere end bare at løfte ting – det vil også kunne udtænke ting. Og der skal man altså være opmærksom på, at kunstig intelligens vil tage funktioner væk, som folk i dag får løn for og betaler skat af. Så nogle af de robotter, vi sætter ind, vil udføre et arbejde, som på nuværende tidspunkt bliver beskattet,” siger Danny Lange og peger på, at det kan få konsekvenser for finansieringen af velfærdssamfundet.

”Og det handler ikke kun om skat. Det handler også om, at der sker et skift på arbejdsmarkedet, hvor folk i dag får løn og betaler tilbage til velfærdssystemet via skatten. Men hvad nu hvis en vis procentdel af de mennesker bliver erstattet af robotter, hvordan holder vi så velfærdssystemet i gang? Og der er det, jeg mener, at vi skal tænke frem og sige, hvad er det for et system, vi gerne vil have, og så sørge for, at regulere lovgivningen omkring det uden at stoppe teknologien, men udnytte den.”

”Jeg tror, at vi i langt højere grad skal fokusere på at uddanne os til det, der virkelig er brug for, dvs. de menneskelige aspekter og etik. Og så skal vi påvirke teknologien i den rigtige retning, så den tjener vores formål. Det er meget vigtigt, at der i vores velfærdssystem bliver en belønningsfunktion, så vi sikrer, at vi kører i den rigtige retning hele tiden. Og så handler det basalt set om at finde ud af, hvordan disse nye teknologier passer ind i forhold til vores økonomiske systemer. ”

Er du bekymret for det danske velfærdssystem?

”Ja, for man kan ikke bare ignorere udviklingen. Hvis der ikke længere er en middelklasse af et vist omfang, som leverer skatter til velfærdssystemet, og den middelklasse bliver presset lidt, er der færre penge, der kommer tilbage i systemet i form af skatter og afgifter på forbrug. Og det bliver så forstærket, hvis man ikke sørger for, at folk får de rigtige uddannelser. Hvis man låser sig fast og siger, at man ikke vil være med, har man tabt, for teknologien vinder under alle omstændigheder frem.” 

Om sundhed og etik

Kunstig intelligens og elektronisk beslutningsstøtte bliver en game changer i sundhedsvæsenet, der vil give læger og sygeplejersker mulighed for at træffe langt mere præcise beslutninger. Og dermed også give mulighed for at tilbyde bedre behandling.

Det ses allerede nu, hvor man er er begyndt at anvende maskinlæring og kunstig intelligens til diagnosticering ikke mindst inden for kræftsygdomme. Men ved at kortlægge data fra alverdens patientjournaler bliver det også muligt at give et langt mere kvalificeret bud på fremtidige symptomer og potentiel sygdomsforværring.

Hvis sundhedsvæsenet for alvor skal udnytte potentialet i maskinlæring, er det ifølge Danny Lange altafgørende, at systemerne begynder at følge patienten, allerede før vedkommende bliver patient.

”Hvis man indsamler al tænkelig information om det enkelte menneske over en årrække, får man rent faktisk et system, der har mere viden, end den enkelte læge nogensinde vil kunne opnå – fordi systemet vil kunne se det hele. Men det kræver så også, at vi gør data til patientens eje,” siger Danny Lange, der vurderer, at kunstig intelligens vil blive mainstream inden for enhver form for diagnosticering.

”Der vil stadig være en læge, der interagerer med patienten. Men lægen vil have et system, der har adgang til alle videnskabelige artikler, der nogensinde er skrevet, og al forskning omkring alle sygdomme, så systemet vil være eksperten i alting. Konstant. Og lægen bliver så den, der kommunikerer med patienten, så lægerne vil blive langt mere menneskefokuserede, end de er i dag.”

”Jeg er overbevist om, at når vi kigger længere frem, bliver det menneskelige aspekt vores kernekompetence i det hele taget. Så man kan sige, at der lige nu er meget fokus på videnskab, teknologi og matematik, men lidt længere ude vil der være fokus på det at håndtere menneskelige aspekter og det at have etisk forståelse.”

Danny Lange nævner den ultimative situation, hvor lægen skal tage stilling til, om en behandling af alvorligt syge skal fortsætte.

”Når computeren har fundet ud af, at der ikke er mere at gøre, er det lægen, der skal tale med patient og pårørende. Det er ikke computeren. Og der kan det være, at det er lægen, der kigger på de pårørende og siger, ”Nå, men så giver vi det lige en dag mere.”. Det er et eksempel på, at vores rolle i stigende grad bliver den menneskelige. Er du f.eks. robotudvikler, er det faktisk ret vigtigt, at du har indsigt i etik og kan tage stilling til, hvad man bør og ikke bør gøre i konkrete situationer.”

En anden afgørende tendens, der ifølge Danny Lange vil slå igennem, er den ultimative personlige behandling.

”Tænk på Amazon og Netflix, hvor det hele er super personaliseret, og hvor hver eneste side på Amazon er generet kun til dig. Hver eneste side, du ser, er fuldstændig unik og udformet præcis efter den enkelte brugers tidligere opførsel. Men hvad nu hvis din hospitalsoplevelse var den samme? At du får en helt unik behandling, fordi sundhedsvæsenet ved alt om dig, og hvad du nogensinde har gennemgået, og systemet hele tiden sørger for at komme med anbefalinger ud fra tidligere behandlinger, og hvad der virker og ikke virker, samt den enkelte brugers adfærdsmønster. Det bliver muligt i fremtiden, og lige netop den ultrapersonlige behandling er meget svær at give for en enkelt læge.”

Om 'governance'

’Governance’, forstået som overordnet styring og koordinering af beslutningsprocesser og kontrolmekanismer, uanset om det handler om en virksomhed, organisation eller et politisk system, er et af de områder, hvor kunstig intelligens ifølge Danny Lange allerede har vist sig at være et fantastisk værktøj.

”Når vi taler om governance, taler vi overordnet om beslutningsprocesser, som er et af de områder, hvor kunstig intelligens står særdeles stærkt. Når vi som mennesker træffer beslutninger, gør vi det på grundlag af en utrolig bred vifte af input. Og lige præcis det område er der, hvor kunstig intelligens har haft det største gennembrud i de seneste år,” siger Danny Lange.

”Tag f.eks. førerløse biler. Det er noget med at have en masse sensorer, så de lærer noget om omgivelserne, og så de kan køre selv. Overfører du det til et beslutningsapparat, kan du pludselig forestille dig en efterfølgende fase, hvor systemet begynder at kunne træffe beslutninger selv og måle effekten af de trufne beslutninger i realtid og tillige lære at forbedre de beslutninger. Det er dér, den ultimative kunstige intelligens kommer ind i billedet.”

Ifølge Danny Lange er det også her, at vi som mennesker i tide skal sikre os, at vi bibeholder kontrollen, fordi et trænet system, der bygger på kunstig intelligens, altid vil forsøge at optimere.

”Jeg bruger tit udtrykket ’en ombudsmand’, som repræsenterer kunden, hvilket er os alle sammen. Ombudsmanden skal lægge nogle regler ned over, som siger, at det godt kan være, at systemet kan optimere, men det skal det ikke nødvendigvis for enhver pris.”

Han peger på det danske skattevæsen som et eksempel, hvor det kunne gå helt galt.

”Hvad nu hvis Skat tager et AI-system i brug, og systemet lærer, at det gælder om at få flest skattekroner tilbage fra folk, der snyder, så kan det være, at systemet går efter alle dem, der skylder 14 kr., fordi systemet hurtigere kan lære og effektuere det. Men måske ønsker vi noget andet, så derfor skal vi implementere nogle spilleregler i systemet.”

Danny Lange ser til gengæld muligheder for at tænke helt nyt i forhold til den demokratiske beslutningsproces.

”En af de ting, man kunne gøre, er at simulere indførslen af en ny lov. Og ikke kun ud fra tørre tal, men også ud fra forskellige former for adfærd. Et eksempel kunne være i forhold til nye love vedrørende beskatning, hvor det tit er sådan, at vi gerne vil fremelske en vis adfærd igennem lovgivningen, f.eks. ved at fjerne afgifter på elektriske biler, fordi vi gerne vil gøre bilparken grønnere – men hvad er konsekvensen af det? Der kan vi bruge kunstig intelligens til at simulere konsekvenser af lovgivningen: Hvordan gør folk, hvordan bruger de nye love – f.eks. en skattelempelse – eller hvad sker der, hvis man lægger skat på et produkt? Så kunne vi lave en form for simulations-Danmark, hvor det er vigtigt at gå videre og ikke kun lave de statistiske analyser, men også prøve på at rollespille adfærd som en del af simulationen.”

I Danny Langes krystalkugle vil det på længere sigt gøre det muligt at fodre alle love ind i simulations-Danmark for at simulere reaktioner og se, om systemet selv kan komme op med scenarier og forslag til, hvad man kunne gøre, som man ikke selv havde forestillet sig.

”Over tid vil systemerne blive stærkere og klogere som følge af bedre maskinlæring, og så vil vi kunne lave bedre lovgivning, der tager højde for stadig flere og flere parametre.”

”Lad mig give dig et andet eksempel, som handler om forhandlinger. Det kunne være et eksempel med Udenrigsministeriet, som skal indgå traktater eller internationale aftaler med lande, hvor det kan være ufattelig vanskeligt at afgøre, hvad der skal være den danske forhandlingsstrategi, så vi kan opnå det resultat, vi ønsker. Her kan man køre en masse simuleringer igennem, a la hvis vi nu spiller ud med sådan og sådan, hvordan vil det andet land så reagere? Det samme kan i øvrigt gøres inden for forretninger, som typisk også vil være et menneskeligt domæne, men hvor maskinlæring vil gøre systemerne i stand til at gennemføre simulerede forhandlinger og komme med bud på, hvad det vil give af muligheder over for en given konkurrent, hvis man kommer med bestemte udspil.”

LÆS OGSÅ: ”Kunstig intelligens er som en ny art – bare smartere end os”

Forrige artikel Valgets oversete drama Valgets oversete drama Næste artikel Elbus-eksperimenter har kostet København 100 millioner kroner Elbus-eksperimenter har kostet København 100 millioner kroner
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.