Velfærd, sundhed og styring: Kunstig intelligens rykker ind overalt

Kunstig intelligens vil gribe ind i alle livets sammenhænge. Men hvordan kan Danmark drage bedst mulig fordel af teknologien, hvis vi vil sikre velfærdssamfundets fortsatte udvikling? Danske Danny Lange, en verdens førende eksperter på området, giver her sine bud.

Uanset om vi bryder os om de teknologiske fremskridt eller ej, er deres indvirkning så omfattende, at det gælder om så tidligt som muligt at overveje konsekvenser og muligheder. Sådan lyder opfordringen fra Danny Lange, chef for udviklingen af kunstig intelligens og maskinlæring hos computerspilsgiganten Unity Technologies i San Francisco.

”I stedet for at sige, at vi ikke vil have den nye teknologi, eller være imod kunstig intelligens, er det vigtigere at sige, hvad vi kan gøre for at vende det til vores fordel, når vi nu har det? Hvordan kan vi i tide forholde os til, at systemet eksempelvis ved alt om os? Hvordan sikrer vi os kontrollen, så uanset om det er sundhed, uddannelse eller andre områder, definerer vi, hvad det skal bruges til?” siger Danny Lange.

LÆS OGSÅ: ”Kunstig intelligens er som en ny art – bare smartere end os” 

Om velfærd og den offentlige sektor

”Når du får adgang til kunstig intelligens i samfundet, erstatter det ikke kun muskelkraft – men også hjernekraft. Det betyder, at en del af fremtidens produktionsapparat vil kunne gøre langt mere end bare at løfte ting – det vil også kunne udtænke ting. Og der skal man altså være opmærksom på, at kunstig intelligens vil tage funktioner væk, som folk i dag får løn for og betaler skat af. Så nogle af de robotter, vi sætter ind, vil udføre et arbejde, som på nuværende tidspunkt bliver beskattet,” siger Danny Lange og peger på, at det kan få konsekvenser for finansieringen af velfærdssamfundet.

”Og det handler ikke kun om skat. Det handler også om, at der sker et skift på arbejdsmarkedet, hvor folk i dag får løn og betaler tilbage til velfærdssystemet via skatten. Men hvad nu hvis en vis procentdel af de mennesker bliver erstattet af robotter, hvordan holder vi så velfærdssystemet i gang? Og der er det, jeg mener, at vi skal tænke frem og sige, hvad er det for et system, vi gerne vil have, og så sørge for, at regulere lovgivningen omkring det uden at stoppe teknologien, men udnytte den.”

”Jeg tror, at vi i langt højere grad skal fokusere på at uddanne os til det, der virkelig er brug for, dvs. de menneskelige aspekter og etik. Og så skal vi påvirke teknologien i den rigtige retning, så den tjener vores formål. Det er meget vigtigt, at der i vores velfærdssystem bliver en belønningsfunktion, så vi sikrer, at vi kører i den rigtige retning hele tiden. Og så handler det basalt set om at finde ud af, hvordan disse nye teknologier passer ind i forhold til vores økonomiske systemer. ”

Er du bekymret for det danske velfærdssystem?

”Ja, for man kan ikke bare ignorere udviklingen. Hvis der ikke længere er en middelklasse af et vist omfang, som leverer skatter til velfærdssystemet, og den middelklasse bliver presset lidt, er der færre penge, der kommer tilbage i systemet i form af skatter og afgifter på forbrug. Og det bliver så forstærket, hvis man ikke sørger for, at folk får de rigtige uddannelser. Hvis man låser sig fast og siger, at man ikke vil være med, har man tabt, for teknologien vinder under alle omstændigheder frem.” 

Om sundhed og etik

Kunstig intelligens og elektronisk beslutningsstøtte bliver en game changer i sundhedsvæsenet, der vil give læger og sygeplejersker mulighed for at træffe langt mere præcise beslutninger. Og dermed også give mulighed for at tilbyde bedre behandling.

Det ses allerede nu, hvor man er er begyndt at anvende maskinlæring og kunstig intelligens til diagnosticering ikke mindst inden for kræftsygdomme. Men ved at kortlægge data fra alverdens patientjournaler bliver det også muligt at give et langt mere kvalificeret bud på fremtidige symptomer og potentiel sygdomsforværring.

Hvis sundhedsvæsenet for alvor skal udnytte potentialet i maskinlæring, er det ifølge Danny Lange altafgørende, at systemerne begynder at følge patienten, allerede før vedkommende bliver patient.

”Hvis man indsamler al tænkelig information om det enkelte menneske over en årrække, får man rent faktisk et system, der har mere viden, end den enkelte læge nogensinde vil kunne opnå – fordi systemet vil kunne se det hele. Men det kræver så også, at vi gør data til patientens eje,” siger Danny Lange, der vurderer, at kunstig intelligens vil blive mainstream inden for enhver form for diagnosticering.

”Der vil stadig være en læge, der interagerer med patienten. Men lægen vil have et system, der har adgang til alle videnskabelige artikler, der nogensinde er skrevet, og al forskning omkring alle sygdomme, så systemet vil være eksperten i alting. Konstant. Og lægen bliver så den, der kommunikerer med patienten, så lægerne vil blive langt mere menneskefokuserede, end de er i dag.”

”Jeg er overbevist om, at når vi kigger længere frem, bliver det menneskelige aspekt vores kernekompetence i det hele taget. Så man kan sige, at der lige nu er meget fokus på videnskab, teknologi og matematik, men lidt længere ude vil der være fokus på det at håndtere menneskelige aspekter og det at have etisk forståelse.”

Danny Lange nævner den ultimative situation, hvor lægen skal tage stilling til, om en behandling af alvorligt syge skal fortsætte.

”Når computeren har fundet ud af, at der ikke er mere at gøre, er det lægen, der skal tale med patient og pårørende. Det er ikke computeren. Og der kan det være, at det er lægen, der kigger på de pårørende og siger, ”Nå, men så giver vi det lige en dag mere.”. Det er et eksempel på, at vores rolle i stigende grad bliver den menneskelige. Er du f.eks. robotudvikler, er det faktisk ret vigtigt, at du har indsigt i etik og kan tage stilling til, hvad man bør og ikke bør gøre i konkrete situationer.”

En anden afgørende tendens, der ifølge Danny Lange vil slå igennem, er den ultimative personlige behandling.

”Tænk på Amazon og Netflix, hvor det hele er super personaliseret, og hvor hver eneste side på Amazon er generet kun til dig. Hver eneste side, du ser, er fuldstændig unik og udformet præcis efter den enkelte brugers tidligere opførsel. Men hvad nu hvis din hospitalsoplevelse var den samme? At du får en helt unik behandling, fordi sundhedsvæsenet ved alt om dig, og hvad du nogensinde har gennemgået, og systemet hele tiden sørger for at komme med anbefalinger ud fra tidligere behandlinger, og hvad der virker og ikke virker, samt den enkelte brugers adfærdsmønster. Det bliver muligt i fremtiden, og lige netop den ultrapersonlige behandling er meget svær at give for en enkelt læge.”

Om 'governance'

’Governance’, forstået som overordnet styring og koordinering af beslutningsprocesser og kontrolmekanismer, uanset om det handler om en virksomhed, organisation eller et politisk system, er et af de områder, hvor kunstig intelligens ifølge Danny Lange allerede har vist sig at være et fantastisk værktøj.

”Når vi taler om governance, taler vi overordnet om beslutningsprocesser, som er et af de områder, hvor kunstig intelligens står særdeles stærkt. Når vi som mennesker træffer beslutninger, gør vi det på grundlag af en utrolig bred vifte af input. Og lige præcis det område er der, hvor kunstig intelligens har haft det største gennembrud i de seneste år,” siger Danny Lange.

”Tag f.eks. førerløse biler. Det er noget med at have en masse sensorer, så de lærer noget om omgivelserne, og så de kan køre selv. Overfører du det til et beslutningsapparat, kan du pludselig forestille dig en efterfølgende fase, hvor systemet begynder at kunne træffe beslutninger selv og måle effekten af de trufne beslutninger i realtid og tillige lære at forbedre de beslutninger. Det er dér, den ultimative kunstige intelligens kommer ind i billedet.”

Ifølge Danny Lange er det også her, at vi som mennesker i tide skal sikre os, at vi bibeholder kontrollen, fordi et trænet system, der bygger på kunstig intelligens, altid vil forsøge at optimere.

”Jeg bruger tit udtrykket ’en ombudsmand’, som repræsenterer kunden, hvilket er os alle sammen. Ombudsmanden skal lægge nogle regler ned over, som siger, at det godt kan være, at systemet kan optimere, men det skal det ikke nødvendigvis for enhver pris.”

Han peger på det danske skattevæsen som et eksempel, hvor det kunne gå helt galt.

”Hvad nu hvis Skat tager et AI-system i brug, og systemet lærer, at det gælder om at få flest skattekroner tilbage fra folk, der snyder, så kan det være, at systemet går efter alle dem, der skylder 14 kr., fordi systemet hurtigere kan lære og effektuere det. Men måske ønsker vi noget andet, så derfor skal vi implementere nogle spilleregler i systemet.”

Danny Lange ser til gengæld muligheder for at tænke helt nyt i forhold til den demokratiske beslutningsproces.

”En af de ting, man kunne gøre, er at simulere indførslen af en ny lov. Og ikke kun ud fra tørre tal, men også ud fra forskellige former for adfærd. Et eksempel kunne være i forhold til nye love vedrørende beskatning, hvor det tit er sådan, at vi gerne vil fremelske en vis adfærd igennem lovgivningen, f.eks. ved at fjerne afgifter på elektriske biler, fordi vi gerne vil gøre bilparken grønnere – men hvad er konsekvensen af det? Der kan vi bruge kunstig intelligens til at simulere konsekvenser af lovgivningen: Hvordan gør folk, hvordan bruger de nye love – f.eks. en skattelempelse – eller hvad sker der, hvis man lægger skat på et produkt? Så kunne vi lave en form for simulations-Danmark, hvor det er vigtigt at gå videre og ikke kun lave de statistiske analyser, men også prøve på at rollespille adfærd som en del af simulationen.”

I Danny Langes krystalkugle vil det på længere sigt gøre det muligt at fodre alle love ind i simulations-Danmark for at simulere reaktioner og se, om systemet selv kan komme op med scenarier og forslag til, hvad man kunne gøre, som man ikke selv havde forestillet sig.

”Over tid vil systemerne blive stærkere og klogere som følge af bedre maskinlæring, og så vil vi kunne lave bedre lovgivning, der tager højde for stadig flere og flere parametre.”

”Lad mig give dig et andet eksempel, som handler om forhandlinger. Det kunne være et eksempel med Udenrigsministeriet, som skal indgå traktater eller internationale aftaler med lande, hvor det kan være ufattelig vanskeligt at afgøre, hvad der skal være den danske forhandlingsstrategi, så vi kan opnå det resultat, vi ønsker. Her kan man køre en masse simuleringer igennem, a la hvis vi nu spiller ud med sådan og sådan, hvordan vil det andet land så reagere? Det samme kan i øvrigt gøres inden for forretninger, som typisk også vil være et menneskeligt domæne, men hvor maskinlæring vil gøre systemerne i stand til at gennemføre simulerede forhandlinger og komme med bud på, hvad det vil give af muligheder over for en given konkurrent, hvis man kommer med bestemte udspil.”

LÆS OGSÅ: ”Kunstig intelligens er som en ny art – bare smartere end os”

Forrige artikel Valgets oversete drama Valgets oversete drama Næste artikel Elbus-eksperimenter har kostet København 100 millioner kroner Elbus-eksperimenter har kostet København 100 millioner kroner
Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland.