Uanset om vi bryder os om de teknologiske fremskridt eller ej, er deres indvirkning så omfattende, at det gælder om så tidligt som muligt at overveje konsekvenser og muligheder. Sådan lyder opfordringen fra Danny Lange, chef for udviklingen af kunstig intelligens og maskinlæring hos computerspilsgiganten Unity Technologies i San Francisco.

”I stedet for at sige, at vi ikke vil have den nye teknologi, eller være imod kunstig intelligens, er det vigtigere at sige, hvad vi kan gøre for at vende det til vores fordel, når vi nu har det? Hvordan kan vi i tide forholde os til, at systemet eksempelvis ved alt om os? Hvordan sikrer vi os kontrollen, så uanset om det er sundhed, uddannelse eller andre områder, definerer vi, hvad det skal bruges til?” siger Danny Lange.

LÆS OGSÅ: ”Kunstig intelligens er som en ny art – bare smartere end os” 

Om velfærd og den offentlige sektor

”Når du får adgang til kunstig intelligens i samfundet, erstatter det ikke kun muskelkraft – men også hjernekraft. Det betyder, at en del af fremtidens produktionsapparat vil kunne gøre langt mere end bare at løfte ting – det vil også kunne udtænke ting. Og der skal man altså være opmærksom på, at kunstig intelligens vil tage funktioner væk, som folk i dag får løn for og betaler skat af. Så nogle af de robotter, vi sætter ind, vil udføre et arbejde, som på nuværende tidspunkt bliver beskattet,” siger Danny Lange og peger på, at det kan få konsekvenser for finansieringen af velfærdssamfundet.

”Og det handler ikke kun om skat. Det handler også om, at der sker et skift på arbejdsmarkedet, hvor folk i dag får løn og betaler tilbage til velfærdssystemet via skatten. Men hvad nu hvis en vis procentdel af de mennesker bliver erstattet af robotter, hvordan holder vi så velfærdssystemet i gang? Og der er det, jeg mener, at vi skal tænke frem og sige, hvad er det for et system, vi gerne vil have, og så sørge for, at regulere lovgivningen omkring det uden at stoppe teknologien, men udnytte den.”

”Jeg tror, at vi i langt højere grad skal fokusere på at uddanne os til det, der virkelig er brug for, dvs. de menneskelige aspekter og etik. Og så skal vi påvirke teknologien i den rigtige retning, så den tjener vores formål. Det er meget vigtigt, at der i vores velfærdssystem bliver en belønningsfunktion, så vi sikrer, at vi kører i den rigtige retning hele tiden. Og så handler det basalt set om at finde ud af, hvordan disse nye teknologier passer ind i forhold til vores økonomiske systemer. ”

Er du bekymret for det danske velfærdssystem?

”Ja, for man kan ikke bare ignorere udviklingen. Hvis der ikke længere er en middelklasse af et vist omfang, som leverer skatter til velfærdssystemet, og den middelklasse bliver presset lidt, er der færre penge, der kommer tilbage i systemet i form af skatter og afgifter på forbrug. Og det bliver så forstærket, hvis man ikke sørger for, at folk får de rigtige uddannelser. Hvis man låser sig fast og siger, at man ikke vil være med, har man tabt, for teknologien vinder under alle omstændigheder frem.” 

Om sundhed og etik

Kunstig intelligens og elektronisk beslutningsstøtte bliver en game changer i sundhedsvæsenet, der vil give læger og sygeplejersker mulighed for at træffe langt mere præcise beslutninger. Og dermed også give mulighed for at tilbyde bedre behandling.

Det ses allerede nu, hvor man er er begyndt at anvende maskinlæring og kunstig intelligens til diagnosticering ikke mindst inden for kræftsygdomme. Men ved at kortlægge data fra alverdens patientjournaler bliver det også muligt at give et langt mere kvalificeret bud på fremtidige symptomer og potentiel sygdomsforværring.

Hvis sundhedsvæsenet for alvor skal udnytte potentialet i maskinlæring, er det ifølge Danny Lange altafgørende, at systemerne begynder at følge patienten, allerede før vedkommende bliver patient.

”Hvis man indsamler al tænkelig information om det enkelte menneske over en årrække, får man rent faktisk et system, der har mere viden, end den enkelte læge nogensinde vil kunne opnå – fordi systemet vil kunne se det hele. Men det kræver så også, at vi gør data til patientens eje,” siger Danny Lange, der vurderer, at kunstig intelligens vil blive mainstream inden for enhver form for diagnosticering.

”Der vil stadig være en læge, der interagerer med patienten. Men lægen vil have et system, der har adgang til alle videnskabelige artikler, der nogensinde er skrevet, og al forskning omkring alle sygdomme, så systemet vil være eksperten i alting. Konstant. Og lægen bliver så den, der kommunikerer med patienten, så lægerne vil blive langt mere menneskefokuserede, end de er i dag.”

”Jeg er overbevist om, at når vi kigger længere frem, bliver det menneskelige aspekt vores kernekompetence i det hele taget. Så man kan sige, at der lige nu er meget fokus på videnskab, teknologi og matematik, men lidt længere ude vil der være fokus på det at håndtere menneskelige aspekter og det at have etisk forståelse.”

Danny Lange nævner den ultimative situation, hvor lægen skal tage stilling til, om en behandling af alvorligt syge skal fortsætte.

”Når computeren har fundet ud af, at der ikke er mere at gøre, er det lægen, der skal tale med patient og pårørende. Det er ikke computeren. Og der kan det være, at det er lægen, der kigger på de pårørende og siger, ”Nå, men så giver vi det lige en dag mere.”. Det er et eksempel på, at vores rolle i stigende grad bliver den menneskelige. Er du f.eks. robotudvikler, er det faktisk ret vigtigt, at du har indsigt i etik og kan tage stilling til, hvad man bør og ikke bør gøre i konkrete situationer.”

En anden afgørende tendens, der ifølge Danny Lange vil slå igennem, er den ultimative personlige behandling.

”Tænk på Amazon og Netflix, hvor det hele er super personaliseret, og hvor hver eneste side på Amazon er generet kun til dig. Hver eneste side, du ser, er fuldstændig unik og udformet præcis efter den enkelte brugers tidligere opførsel. Men hvad nu hvis din hospitalsoplevelse var den samme? At du får en helt unik behandling, fordi sundhedsvæsenet ved alt om dig, og hvad du nogensinde har gennemgået, og systemet hele tiden sørger for at komme med anbefalinger ud fra tidligere behandlinger, og hvad der virker og ikke virker, samt den enkelte brugers adfærdsmønster. Det bliver muligt i fremtiden, og lige netop den ultrapersonlige behandling er meget svær at give for en enkelt læge.”

Om 'governance'

’Governance’, forstået som overordnet styring og koordinering af beslutningsprocesser og kontrolmekanismer, uanset om det handler om en virksomhed, organisation eller et politisk system, er et af de områder, hvor kunstig intelligens ifølge Danny Lange allerede har vist sig at være et fantastisk værktøj.

”Når vi taler om governance, taler vi overordnet om beslutningsprocesser, som er et af de områder, hvor kunstig intelligens står særdeles stærkt. Når vi som mennesker træffer beslutninger, gør vi det på grundlag af en utrolig bred vifte af input. Og lige præcis det område er der, hvor kunstig intelligens har haft det største gennembrud i de seneste år,” siger Danny Lange.

”Tag f.eks. førerløse biler. Det er noget med at have en masse sensorer, så de lærer noget om omgivelserne, og så de kan køre selv. Overfører du det til et beslutningsapparat, kan du pludselig forestille dig en efterfølgende fase, hvor systemet begynder at kunne træffe beslutninger selv og måle effekten af de trufne beslutninger i realtid og tillige lære at forbedre de beslutninger. Det er dér, den ultimative kunstige intelligens kommer ind i billedet.”

Ifølge Danny Lange er det også her, at vi som mennesker i tide skal sikre os, at vi bibeholder kontrollen, fordi et trænet system, der bygger på kunstig intelligens, altid vil forsøge at optimere.

”Jeg bruger tit udtrykket ’en ombudsmand’, som repræsenterer kunden, hvilket er os alle sammen. Ombudsmanden skal lægge nogle regler ned over, som siger, at det godt kan være, at systemet kan optimere, men det skal det ikke nødvendigvis for enhver pris.”

Han peger på det danske skattevæsen som et eksempel, hvor det kunne gå helt galt.

”Hvad nu hvis Skat tager et AI-system i brug, og systemet lærer, at det gælder om at få flest skattekroner tilbage fra folk, der snyder, så kan det være, at systemet går efter alle dem, der skylder 14 kr., fordi systemet hurtigere kan lære og effektuere det. Men måske ønsker vi noget andet, så derfor skal vi implementere nogle spilleregler i systemet.”

Danny Lange ser til gengæld muligheder for at tænke helt nyt i forhold til den demokratiske beslutningsproces.

”En af de ting, man kunne gøre, er at simulere indførslen af en ny lov. Og ikke kun ud fra tørre tal, men også ud fra forskellige former for adfærd. Et eksempel kunne være i forhold til nye love vedrørende beskatning, hvor det tit er sådan, at vi gerne vil fremelske en vis adfærd igennem lovgivningen, f.eks. ved at fjerne afgifter på elektriske biler, fordi vi gerne vil gøre bilparken grønnere – men hvad er konsekvensen af det? Der kan vi bruge kunstig intelligens til at simulere konsekvenser af lovgivningen: Hvordan gør folk, hvordan bruger de nye love – f.eks. en skattelempelse – eller hvad sker der, hvis man lægger skat på et produkt? Så kunne vi lave en form for simulations-Danmark, hvor det er vigtigt at gå videre og ikke kun lave de statistiske analyser, men også prøve på at rollespille adfærd som en del af simulationen.”

I Danny Langes krystalkugle vil det på længere sigt gøre det muligt at fodre alle love ind i simulations-Danmark for at simulere reaktioner og se, om systemet selv kan komme op med scenarier og forslag til, hvad man kunne gøre, som man ikke selv havde forestillet sig.

”Over tid vil systemerne blive stærkere og klogere som følge af bedre maskinlæring, og så vil vi kunne lave bedre lovgivning, der tager højde for stadig flere og flere parametre.”

”Lad mig give dig et andet eksempel, som handler om forhandlinger. Det kunne være et eksempel med Udenrigsministeriet, som skal indgå traktater eller internationale aftaler med lande, hvor det kan være ufattelig vanskeligt at afgøre, hvad der skal være den danske forhandlingsstrategi, så vi kan opnå det resultat, vi ønsker. Her kan man køre en masse simuleringer igennem, a la hvis vi nu spiller ud med sådan og sådan, hvordan vil det andet land så reagere? Det samme kan i øvrigt gøres inden for forretninger, som typisk også vil være et menneskeligt domæne, men hvor maskinlæring vil gøre systemerne i stand til at gennemføre simulerede forhandlinger og komme med bud på, hvad det vil give af muligheder over for en given konkurrent, hvis man kommer med bestemte udspil.”

LÆS OGSÅ: ”Kunstig intelligens er som en ny art – bare smartere end os”