Den nye trekløverregering lægger op til en markant markedsgørelse af velfærdssamfundet de kommende år.

Langt flere velfærdsopgaver skal overlades til private virksomheder. Det frie valg skal styrkes, så folk har flere varer at vælge mellem på hylderne. Og statslige selskaber skal privatiseres.

”Det er ikke afgørende, om private eller offentligt ansatte leverer en ydelse, når fællesskabet træder til med hjælp. Det er derimod afgørende, at danskerne får den bedst mulige service for deres penge,” som det hedder i regeringsgrundlaget.

Hvorvidt regeringen så kommer i mål med sine mange ambitioner, er en helt anden sag. Dansk Folkeparti kan blokere for nogle af dem, og erfaringerne fra tidligere regeringers tilsvarende ambitioner er heller ikke prangende.

Oprindelig var det også meningen, at regeringen allerede i foråret i år ville komme med et stort udspil med konkrete måltal for, hvor stor en andel af de kommunale opgaver der skulle konkurrenceudsættes på samme måde som under VK-regeringen. Men det blev udskudt til efteråret, og nu ser det så ud til atter at blive skubbet til senere – formentlig engang til næste år.

Til gengæld skruer regeringen op for ambitionerne på udliciteringer. Hidtil har kommunerne som de eneste skullet konkurrenceudsætte en vis andel af deres opgaver. Fremover skal der også sættes mål for, hvor stor en andel af statens og regionernes opgaver der skal konkurrenceudsættes og dermed måske udføres af private virksomheder.

Regeringen vil også styrke danskernes frie valg. De skal have flere muligheder for at vælge mellem forskellige offentlige og private leverandører, når de modtager en offentlig ydelse.

”Vi vil blandt andet give de ældre flere muligheder for selv at vælge, hvem der skal levere hjemmesygepleje, madservice, plejehjemsplads m.v.,” hedder det i regeringsgrundlaget.

Regeringen lægger også op til at sælge TV 2 og andre statslige selskaber.

”Staten skal ikke eje selskaber, som er i direkte konkurrence med privatejede virksomheder. Derfor er det regeringens mål, at staten som udgangspunkt skal afhænde sådanne selskaber,” hedder det.

Regeringen vil privatisere TV 2, når den nuværende mediepolitiske aftale for 2015-2018 udløber. Forslaget stod også på VK-regeringens ønskeseddel i årene op gennem 00’erne uden dog at blive indfriet.

En spareplan

Der findes ingen forskningsmæssige belæg for, at øget konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver øger kvaliteten af velfærden.

Samtidig risikerer regeringen at komme i konflikt med Dansk Folkeparti, som i yderste konsekvens kan blokere for nogle af regeringens ideer og ønsker. Partiet er bekymret for de mange konkurser af private hjemmehjælpsfirmaer de senere år, og at folk dermed risikerer pludselig at stå uden hjælp. Støttepartiet vil også afsætte markant flere penge til velfærd end regeringen.

Regeringen budgetterer med en vækst i det offentlige forbrug på kun 0,3 pct. om året. Men regeringen har selv skønnet, at der vil være en vækst i det demografiske træk på 0,6 pct. om året i snit frem til 2025 – altså dobbelt så meget, som der nu er lagt op til i det nye regeringsgrundlag.

Sagt med andre ord mangler der altså ca. 14 milliarder kr. frem mod 2025 for bare at følge med den demografiske udvikling og bevare status quo på velfærden.

Selv om de 0,3 pct. er lidt højere end den 0-vækst, som V og K lovede før valget – hvor LA ligefrem lovede minusvækst – er det langt fra Dansk Folkepartis krav om en offentlig vækst på 0,8 pct. Derfor kan diskussionen om, hvor meget velfærdssamfundet skal vokse eller slankes, blive et stridspunkt mellem de fire partier i blå blok.

De stramme budgetter kan også udfordre de offentligt ansatte.

"Den nye regering vil forringe velfærden med et offentligt forbrug på kun 0,3 pct. årligt og give topskattelettelser til de rige. Det giver ikke mening, når der kommer flere ældre de kommende år," udtaler Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF.

Minister for fornyelse

Regeringens fokus på offentlig innovation, dvs. fornyelse af den måde, den offentlige sektor leverer velfærd på, kan være en udvej. Her får en af Løkkes tætte allierede, Sophie Løhde, en nøglerolle. Hun bliver Danmarks første minister nogensinde for offentlig innovation og overlader Sundhedsministeriet til partifællen Ellen Trane Nørby.

Det kan være et signal om, at denne regering ikke bare vil løse problemer med mere lovgivning, men med helt nye, innovative måder at regulere på.

Der er gode grunde til at tage fat på den type af fornyelse af lovgivningsarbejdet på Christiansborg.

I regeringsgrundlaget skriver de tre partiledere – Lars Løkke Rasmussen, Anders Samuelsen og Søren Pape – direkte, at der ”i dag spildes for meget energi på kontrol og papirarbejde”.

Det vil en række offentligt ansatte kunne nikke genkendende til. På sygehusene vurderer sygeplejersker f.eks., at ca. halvdelen af den registrering, de udfører, ikke giver mening. Og ude på jobcentrene oplever de ansatte, at deres arbejde reguleres stadig mere.

Min A-kasse – en A-kasse for offentligt ansatte som f.eks. fængselsfunktionærer, konstabler og merkonomer – har for nylig printet den samlede lovgivning på beskæftigelsesområdet. Da printeren havde gjort sit arbejde færdigt, lå der en velvoksen stabel papir på i alt 29.231 sider.

Der er ingen tvivl: Der er virkelig noget at tage fat på for den nye minister for offentlig innovation.

Minister for genbrug

Hvis ikke regeringen skal regulere f.eks. jobcentre og beskæftigelsesindsats med en detaljerig lovgivning, skal der i stedet være fokus på målet med indsatsen og ikke mindst på, om lovgivningen skaber resultater og effekter for de borgere, der har været i kontakt med et jobcenter.

”Vi vil i højere grad styre den offentlige sektor ud fra klare mål og med et større fokus på resultater,” hedder det i regeringsgrundlagets kapitel 17, som har fået titlen ’Fornyelse i den offentlige sektor’.

Sammenlignet med Løkkes forrige regering – den smalle Venstre-regering, der trådte til efter valget sidste år – er der tale om klare og tydelige prioriteringer. Nu har fornyelsen af den offentlige sektor fået sit eget kapitel og sin helt egen minister.

Dermed lægger VLAK-regeringen sig i lige forlængelse af den socialdemokratisk ledede regering under Helle Thorning-Schmidt. Også hun prioriterede fornyelsen af den offentlige sektor i sit regeringsgrundlag fra 2011 under overskriften ’Ny styring af den offentlige sektor’.

Her skulle der gøres op med ’detailregulering’ og ’overflødige dokumentationskrav’, og så skulle der være ’øget fokus på resultater’.

De to regeringers ambitioner minder altså meget om hinanden. Løkke vil have ’større’ fokus på resultater. Thorning ville have ’øget’ fokus på resultater.

Fokus på mål – igen-igen

Thorning-regeringen lagde bl.a. efter pres fra de radikale op til en tillidsreform med særligt fokus på fire emner: Tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering. I juni 2013 indgik den daværende regering, Danske Regioner, KL samt tre lønmodtagerorganisationer på det offentlige område, Akademikerne, FTF og OAO, en aftale, som beskrev i alt syv principper for moderniseringen af den offentlige sektor.

Det første og indledende princip har titlen ’Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater’. Siden har tillidsreformen lidt en krank skæbne. I forhold til det løbende lovgivningsarbejde viste det sig, at hverken regering eller Folketing systematisk fokuserede på mål og resultater.

Det viser de 29.231 siders lovgivning på beskæftigelsesområdet kun alt for tydeligt.

Det er altså ikke nok med prioriteringer i et regeringsgrundlag og heller ikke med en opfølgning i form af en aftale med en række lønmodtagerorganisationer. Der skal tydeligvis mere til.

Redskaberne

VLAK-regeringen lover at præsentere et program for fornyelse af den offentlige sektor ved årsskiftet 2017-2018 – altså om godt et år.

Her skal den indre fornyelse af den offentlige sektor med et forstærket fokus på resultater gå hånd i hånd med en styrkelse af borgernes frie valg og en konkurrenceudsættelse af flere offentlige opgaver.

Presset på at effektivisere og forenkle den offentlige sektor skal med andre ord ikke bare komme indefra, men også udefra gennem mere frit valg og noget, der kan ende som flere udliciteringer.

Derudover vil regeringen nedsætte en ledelseskommission for at, som det hedder, understøtte god ledelse. Det kan være begyndelsen til et mere tydeligt fokus på styring efter mål og resultater. En styreform, hvor ledelsen er klar og tydelig på de mål, organisationen skal styre efter. Der kan med andre ord ikke styres med henvisning til paragraffer eller med blikket fokuseret på en kontolinje i et regneark.

Men penge og kontolinjer betyder noget. Når regeringen vil begrænse stigningen i det offentlige forbrug til 0,3 pct. om året, ”stiller det krav til stram udgiftsstyring, effektiv drift af de offentlige institutioner og et skarpt fokus på kerneopgaverne”.

Der vil altså fortsat være et betydeligt fokus på regneark og kontolinjer. Også det ligger i lige forlængelse af Thorning-Schmidt-regeringen. Problemet er, at hendes tillidsreformen begyndte og endte med en stram styring af økonomien orkestreret af Finansministeriet. Nu flytter Sophie Løhde i praksis ind i netop Finansministeriet, hvor hun overtager ansvaret for Moderniseringsstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen samt en række mindre enheder som f.eks. Center for Offentlig Innovation.

Hendes opgave er påtrængende. Hendes vilkår bliver svære.

Markante ministre skiftes ud

Samtidig bliver flere markante ministre, som de sidste 17 måneder ellers har opnået en række store sejre inden for velfærdsområdet, enten degraderet eller fyret. Et eksempel er Karen Ellemann. Hun må forlade posten som indenrigs- og socialminister og er nu ligestillingsminister og minister for nordisk samarbejde.

Hun nåede bl.a. at lave en reform af serviceloven, som hendes forgænger Manu Sareen ellers brændte fingeren gevaldigt på, indføre 10 nye sociale mål og sætte mere gang i arbejdet med en socialpolitik baseret på indsatser med dokumenteret effekt.

På samme måde ryger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard nu helt ud af regeringen. Han var den berømte hvide kanin i hatten, da Løkke lavede sin første regering, og en af hovedkræfterne bag Løkkes store succes med at genoplive trepartsinstitutionen for første gang i 25 år som et permanent samarbejdsforum, der skal finde løsninger på nogle af samfundets største udfordringer.

Jørn Neergaard nåede at lande to store trepartsaftaler om integration og praktikpladser. Og han var ellers tiltænkt en ny hovedrolle, når regeringen skal forsøge at fuldende sit hattrick med en ny trepartsaftale om efter- og videreuddannelse til foråret. Nu bliver den opgave i stedet lagt over til en anden af Løkkes nære allierede, den nye beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Regeringen har store ambitioner om en fornyelse af velfærdsamfundet. Kun fremtiden vil vise, om ambitionerne indfries.