Velfærdsledere: Universel velfærd er snart fortid
Den universelle danske velfærdsstat afvikles bid for bid. Senest er børnechecken blevet omlagt, og dermed er der sket et afgørende ryk væk fra den universelle velfærdsstat mod en ny dansk samfundsmodel. Den byder på mere individuelt tilpassede velfærdsydelser og en strammere prioritering af de offentlige kroner, hvor de, der har størst behov, også får mest hjælp. Udviklingen fortsætter fremover, mener et stort flertal af Mandag Morgens Velfærdspanel, der tæller knap 3.000 af velfærdssektorens nøglepersoner. Tendensen bekræftes af en række eksperter over for Mandag Morgen. Velfærdspanelet forventer også, at den offentlige sektor vil skrumpe over de næste 10 år, og at velfærdsopgaverne i højere grad vil blive løst ved inddragelse af velfærdsteknologi, frivillige, private virksomheder og borgerne selv.
Andreas Baumann
Ansv. chefredaktør, Mandag MorgenMandag Morgens Velfærdspanel samler næsten 3.000 nøglepersoner og ledere fra velfærdssamfundets frontlinje. Medlemmerne beklæder nøgleposter i den offentlige sektor eller det offentliges grænseflade i erhvervsliv og organisationer.
Fra det offentlige deltager bl.a. skoleledere, institutionsledere, afdelingsledere, kontorchefer og kommunaldirektører. De faglige og frivillige organisationer er repræsenteret af sekretariatsledere, kredsformænd, formænd m.v. Og fra private virksomheder deltager chefkonsulenter, udviklingschefer og direktører.
Undersøgelsen er gennemført som en rundspørge blandt medlemmerne af Mandag Morgens Velfærdspanel i december 2013 og januar 2014. 941 personer har besvaret spørgeskemaet.
Den universelle velfærdsstat er snart fortid. Ved årsskiftet blev en af de sidste resterende universelle velfærdsydelser fjernet, idet børnetilskuddet nu er indkomstafhængigt. Det er en foreløbig kulmination på opgøret med den lige og fri adgang til velfærd, som ellers har været et kendetegn ved det danske velfærdssamfund.
Men opgøret er langtfra slut. De næste 10 år vil velfærdsydelserne i stigende grad blive skræddersyet til den enkelte borger og målrettet dem med størst behov, vurderer et stort flertal af velfærdslederne i Mandag Morgens Velfærdspanel i en ny stor undersøgelse. Se også tekstboks.
Mange af velfærdssamfundets kerneydelser har stadig et universelt element: Alle danskere har ret til folkepensionens grundbeløb samt lige adgang til det offentlige uddannelsessystem og sundhedsvæsen. Men reelt er de offentligt leverede standardydelser allerede suppleret af private pensionsordninger, sundhedsforsikringer, skoler osv.
Det kan betyde, at rige danskere om 10 år vil få mindre offentlig velfærd end i dag, og at ydelser som børnepenge, SU og folkepension omlægges, så de kun går til dem med størst behov. Rige pensionister skal heller ikke forvente at beholde de offentlige tilskud til eksempelvis buskortet, svømmehallen eller influenzavaccinen.
Tendensen har allerede vakt international opsigt: ”Danmark har afskaffet sin universelle velfærdsmodel”, skrev det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg News efter en konference i Oslo den 8. januar, hvor de skandinaviske velfærdsmodeller var sat til debat med bl.a. økonom og nobelprismodtager Paul Krugman.
Tid: Torsdag den 23. januar, kl. 09.30–18.00
Sted: Øksnehallen, Halmtorvet 11, København
For femte år i træk afholder Mandag Morgen Danmarks største konference i velfærdsudvikling. I samarbejde med DI Service, KMD og Socialstyrelsen samles i år knap 1.200 af velfærdssamfundets praktikere – skole- og institutionsledere, udviklingschefer og kommunaldirektører – til en dag, hvor mere end 50 konkrete velfærdsløsninger præsenteres.
Programmet byder på 17 temasessioner, som blandt andet sætter fokus på, hvordan ny viden kan omsættes til bedre løsninger for udsatte børn og unge, hvordan vi kan sikre, at styringen i kommunerne giver mest velfærd for pengene, og hvordan offentlig-privat samarbejde kan give bedre rammer for det gode ældreliv.
Behovsfokuseret velfærd
Når 1.200 af velfærdssamfundets nøglepersoner på torsdag mødes i Øksnehallen til Velfærdens Innovationsdag, er kursen mod fremtidens velfærdssamfund allerede lagt. Se også boks.
Den universelle danske velfærdsmodel har længe været under gradvis afvikling. I 1990’erne blev folkepensionens grundbeløb beskåret, og det skete igen i 2012. Sidste år blev SU’en til hjemmeboende studerende gjort afhængig af forældrenes indkomst. Og fra 1. januar 2014 skæres der nu også i børnebidraget for de rige.
”Vi har egentlig ikke ret mange universelle ydelser tilbage. Fra i år er børnebidraget ikke længere universelt, og derfor er det kun uddannelsessystemet og sundhedssystemet, hvor der er fri og lige adgang, og så folkepensionen, hvor grundbeløbet udbetales til alle,” siger Niels Ploug, afdelingsdirektør for personstatistik på Danmarks Statistik og mangeårig forskningsdirektør på SFI.
Velfærd efter behov" caption="Figur 1
Figur 2 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/8c53c-aba_fig02_pres-pa-universel-velfaerdsmodel.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/436b1-aba_fig02_pres-pa-universel-velfaerdsmodel.png | Forstør Luk
En række faktorer er med til at sætte den universelle danske velfærdsmodel under pres. Det fører til en ny dansk velfærdsmodel, som i stedet for universelle ydelser byder på skræddersyet og behovsfokuseret velfærd, en skrumpende offentlig sektor og et større ansvar for at løfte velfærdsopgaver hos private, frivillige og borgerne selv.
Alt tyder på, at behovsfokuseringen af velfærden fortsætter. 86 pct. af medlemmerne af Mandag Morgens Velfærdspanel forventer, at velfærdsydelserne om 10 år er mere behovsfokuserede end i dag. Se figur 1. En række eksperter, som Mandag Morgen har talt med, nikker genkendende til billedet. ”Hvis man ser på, hvilken diskussion der kører i øjeblikket, peger det i retning af, at velfærdsstaten bliver mere behovsorienteret, og at man vil kigge mere på, om der er nogen, der skal have mere hjælp end andre,” siger professor Bent Greve fra Roskilde Universitet. Det samme siger professor Ove Kaj Pedersen fra CBS, som også mener, at der er et opdragende element i at justere ydelserne. ”Der er jo ikke de store besparelser at hente på børnepengene eller rabatter til pensionister. Men det kan anvendes til at påpege, at man i stigende grad får efter behov og ikke efter universelle principper,” siger han. Udviklingen kommer ikke uden advarsler. Professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet siger, at afviklingen af universalismen er som at ”skyde sig selv i foden med en maskinpistol”. ”Vi risikerer at reformere os til en model med en veritabel rædsel af sammensatte marginalskatter, en omfattende politisk mistillid og et fald i social kapital,” advarer han og peger på, at usikkerheden omkring børnefamilieydelsen endda kan have konsekvenser for fertiliteten. ”Man vil få et nedadgående pres på velfærdsstaten, hvis man går videre. Målrettede ydelser passer kun sammen med meget lave skatter. Og så vil man havne i en angelsaksisk velfærdsmodel. Der har man som tillægsgevinst en utrolig grad af mistænkeliggørelse af folk og en omfattende kontrol. Yderligere målretning af ydelser for pensionister vil også få marginalskatten for pensionsopsparing derud, hvor det vil underminere vores pensionssystem, der regnes for verdens bedste,” siger Jørgen Goul Andersen. Politikerne bag reformerne mener ikke, at det er en historie om afvikling af velfærdssamfundet, men derimod om udvikling. Universalismen handler om lige adgang til velfærden, ikke lige udbetalinger, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i et interview med Mandag Morgen. Eller som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har sagt igen og igen for at forsvare den nye kontanthjælpsreform: De, der kan selv, skal selv. Den nye virkelighed har meldt sin ankomst i Velfærdsdanmark. De næste skridt bliver ikke taget uden modstand. Men hos velfærdens praktikere i kommuner og regioner er man stort set enige om, hvor det bærer hen: Den offentlige sektor vil skrumpe. Velfærden bliver målrettet dem med størst behov. Og traditionelle velfærdsopgaver vil i stigende grad blive løst ved at inddrage velfærdsteknologi, frivillige organisationer, private virksomheder og ikke mindst borgerne selv.
Note: 1 N = 941., Kilde: Mandag Morgens Velfærdspanel 2014. [/graph]
Kilde: Mandag Morgen.
Velfærdsstaten under pres
Den universelle velfærdsstat har længe været under pres fra flere sider. Den stigende globale konkurrence, den frie bevægelighed i EU, den velfærdsteknologiske udvikling og ikke mindst den økonomiske krise har alt sammen været med til at presse universalismen ud af den danske velfærdsmodel. Det har skridt for skridt ført os i retning af en ny velfærdsmodel. Se figur 2.
De seneste år har den økonomiske krise domineret den politiske dagsorden og gødet jorden for argumenter om at holde igen på de offentlige finanser, så der også er råd til velfærd i fremtiden.
I sin seneste nytårstale understregede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) nok en gang, at økonomisk ansvarlighed er nødvendigt for at fremtidssikre velfærdssamfundet. ”Hvis vi forandrer og ruster vores land, så vil der være råd til pensioner, hjemmehjælp og sygehuse,” sagde Helle Thorning-Schmidt.
Den slags argumenter har været stærkt dominerende de seneste år. Men diskussionen har eksisteret længe og blussede eksempelvis også op for 40 år siden, da oliekrisen ramte, siger professor Klaus Petersen, der er leder af Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet.
”Det er en diskurs, som er blevet enormt stærk over de sidste få år. Men historisk har den været der hele tiden. Diskussionen har i hvert fald kørt, siden velfærdsstaten kom i krise i løbet 1970’erne, hvor en række politikere og samfundsdebattører lige siden har sagt, at vi skal besinde os,” siger Klaus Petersen.
Det afgørende nye er, at diskursen i dag er slået endegyldigt igennem blandt politikere på tværs af kommuner, regioner og Folketing, og – næsten – uanset partifarve: Fra alle sider erkendes behovet for at prioritere skarpere mellem dem, der kan selv, og dem, der ikke kan.
”Offentlige tilbud skal målrettes og prioriteres de borgere, der har det største behov. Retningen mod en moderne offentlig sektor indebærer en gentænkning af den måde, vi tilrettelægger de offentlige servicetilbud på,” skrev formand for KL Erik Nielsen (S), formand for regionerne Bent Hansen (S) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i en fælles kronik i Politiken før jul.
”Vi ser i dag i stigende grad en prioriteringspolitik, som går ud på at tage fra nogle for at give til andre. Det udspringer af, at der i dag er meget faste rammer om finansloven, og at politikere både på kommunalt, regionalt og nationalt plan derfor har skarpere fokus på at prioritere,” siger Ove Kaj Pedersen.
Den globale konkurrence
En del af presset på den danske model kommer fra globaliseringen. Det har fået Ove Kaj Pedersen til, i en meget omtalt bog at lancere begrebet ”konkurrencestat” – en stat, hvori økonomien og velfærden konstant effektiviseres for at forbedre statens konkurrenceevne. I sommer erklærede finansminister Bjarne Corydon (S), at han ”tror på konkurrencestaten som det nye velfærdssamfund”.
Ifølge Ove Kaj Pedersen er behovsfokuseringen af velfærdsydelserne en tilpasning til de globale vilkår.
”Globaliseringen indebærer, at staten må påtage sig andre opgaver, end den tidligere har gjort. Det er opgaver, som går ud på at fremme den danske økonomis konkurrenceevne. Og det indebærer bl.a., at der skal afsættes meget større ressourcer til uddannelse,” siger han.
Velfærdsstaten blev skabt i de 30 gyldne år efter Anden Verdenskrig, hvor Europa blev genopbygget efter krigen, og hvor vækstraterne var historisk høje. De tider kommer ikke tilbage, og det betyder, at man i dag bliver nødt til at finansiere velfærden på helt andre betingelser end tidligere.
”Konkurrencestaten tilstræber meget af det samme, som velfærdsstaten. Men det sker på nogle helt andre trange betingelser, med langt mere ambitiøse mål og et meget længere perspektiv på fremtiden. At sikre velfærd 30-40 år ud i fremtiden er jo et meget ambitiøst mål,” siger Ove Kaj Pedersen.
”Konkurrencestaten Danmark er en videreføring af velfærdsstaten på et højere ambitionsniveau,” siger han.
EU’s fri bevægelighed
Den frie bevægelighed i EU er også en faktor, som ifølge en række velfærdseksperter øger presset på den danske model. Princippet om ikke-diskrimination betyder, at EU-borgere, der arbejder i Danmark, kan få del i de danske velfærdsgoder på lige fod med danskere.
”Den frie bevægelighed i EU udfordrer den universelle velfærdsstat. Da man ikke må diskriminere på baggrund af nationalitet, åbner det for, at udlændinge kan søge nogle ydelser, hvilket man ellers ikke havde forestillet sig, da man lavede ordningerne,” siger Niels Ploug.
Og så længe befolkningen og politikerne føler, at østarbejdere snylter på samfundet, er det sådan set lige meget, om de rent faktisk også bidrager, tilføjer professor Bent Greve og henviser til de seneste tal om, at de fleste østarbejdere faktisk bidrager mere til velfærdssamfundet i form af skattebetaling end de tager ud af velfærdsydelser.
Senest har en række kendelser fra EU-Domstolen om netop den frie bevægelighed udfordret det danske system for både arbejdsløshedsdagpenge og SU. Det vil gøre den danske velfærdsmodel mindre generøs og mindre universel fremover, forventer Bent Greve.
Teknologi ændrer velfærden
Velfærdsteknologi vil få en afgørende rolle i fremtidens velfærdsmodel. 81 pct. af Velfærdspanelets medlemmer forudser, at velfærdsopgaver i stigende grad vil blive løst ved hjælp af velfærdsteknologi. Se figur 3.
Velfærdsteknologi" caption="Figur 3
Figur 4 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/b257a-aba_fig04_skrumpende-offentlig-sektor.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2f16a-aba_fig04_skrumpende-offentlig-sektor.png | Forstør Luk
60 pct. af de adspurgte i velfærdspanelet forventer, at den offentlige sektor vil skrumpe de kommende 10 år. 25 pct. tror modsat på, at den offentlige sektor vokser.
Professor Bent Greve forudser, at det både skaber en ekstremt decentraliseret velfærd, fordi borgerne skal løse langt flere opgaver selv ved hjælp af ny teknologi, og et ekstremt centraliseret velfærdssystem i form af specialiseret viden og kompetencer, eksempelvis på supersygehusene. ”Brugen af velfærdsteknologi betyder, at borgerne i virkeligheden vil løse mange opgaver selv, enten på nettet eller i deres eget hjem. Og når de så skal have behandling, går de til nogle ekstremt specialiserede steder såsom de nye supersygehuse,” siger han. ”Jeg tror, at teknologien vil hjælpe til at aflaste den offentlige sektors udgifter på sigt, men også gøre folk mere selvhjulpne,” siger Bent Greve og fremhæver den regel i serviceloven, der fastslår, at borgeren selv skal anskaffe et hjælpemiddel, hvis det er et almindeligt udbredt forbrugsgode. ”Hvis hjælpemidlet er almindeligt udbredt, kan borgerne altså ikke få hjælp af det offentlige, og på den måde tror jeg også, at udbredelsen af velfærdsteknologi vil ændre den måde, velfærdssamfundet er indrettet på, i retning af at borgeren skal klare mere selv,” siger han. Dermed skaber udbredelsen af velfærdsteknologi også et systemisk pres på velfærdsmodellen, hvor det offentlige vil lægge mere ansvar – også for at anskaffe sig teknologiske hjælpemidler – over på borgeren. Medlemmerne af Mandag Morgens Velfærdspanel vurderer også, at den offentlige sektor i fremtiden bliver én velfærdsleverandør blandt mange. 60 pct. af respondenterne forventer, at den offentlige sektor vil skrumpe over de næste 10 år. Se figur 4.
Note: 1 N = 941., Kilde: Mandag Morgens Velfærdspanel 2014. [/graph]
Mindre stat, mere samfund
Note: 1 N = 941, Kilde: Mandag Morgens Velfærdspanel 2014.
Det stemmer også overens med de seneste politiske udmeldinger fra Christiansborg. Selv om det økonomiske opsving skulle melde sig lige om hjørnet, er kursen for den økonomiske udvikling i det offentlige allerede lagt: Den offentlige sektor bliver relativt set mindre, hvad end det er blå eller rød blok, der sidder ved roret. Mens blå blok har begæret nulvækst i det offentlige, har regeringen lagt et loft på udgiftsvæksten på 0,6 pct. om året frem mod 2020.
Når det offentlige skrumper, må andre træde til. Og Velfærdspanelet spår, at en lang række andre aktører i stigende grad vil være med til at løfte velfærdsopgaverne. 52 pct. af respondenterne er enten helt enige eller delvis enige i, at velfærdsopgaverne i stigende grad vil blive løst af private virksomheder om 10 år. 70 pct. mener, at det samme er tilfældet for frivillige organisationer. Og hele 83 pct. mener, at velfærdsopgaverne om 10 år i stigende grad vil blive løst af borgerne selv.
Det afspejler meget godt den dominerende politiske dagsorden, siger Klaus Petersen.
”Det er en meget stærk politisk diskurs, hvor alle politiske partier i forskellig grad forsøger at rykke noget af ansvaret for velfærden væk fra staten og over på andre dele af samfundet, altså familien, individet, markedet og de frivillige,” siger han.
Det er netop forskellen på velfærdsstaten og velfærdssamfundet, som er afgørende for at forstå fremtidens velfærdssystem i Danmark. Særligt i de nordiske lande har de to ord – stat og samfund – nærmest været synonymer på grund af statens monopol på at levere velfærd. Og det præger også borgernes forventninger om, hvem der løser velfærdsopgaverne.
”I de nordiske lande skelner vi ikke særlig hårdt mellem stat og samfund. Hvis man siger, at noget er samfundets ansvar, vil de fleste tænke, at så må staten gå ind og gøre noget. Men i andre lande, eksempelvis USA, er den her distinktion mellem stat og samfund enormt vigtig. Så på den måde kan man sige, at statselementet i velfærdsstaten er knyttet meget tæt til danskernes oplevelse af velfærden, og det skaber nogle forventninger om, hvem der producerer den, og hvem der har ansvaret,” siger Klaus Petersen.
[graph title="Velfærdens innovative kræfter" caption="Figur 5 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/99a9b-aba_fig05_velfaerdens-innovative-kraefter.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/59e43-aba_fig05_velfaerdens-innovative-kraefter.png" text="Velfærdspanelet har størst tiltro til borgerne som den innovative kraft i velfærdssamfundet. Offentligt ansatte har ifølge panelet også gode ideer til udviklingen af velfærdssamfundet, skarpt forfulgt af tænketanke og iværksættere. Mindst tiltro er der til embedsmænd, fonde og private virksomheder."]Note: 1 N = 941 (op til 3 svar pr. respondent)., Kilde: Mandag Morgens Velfærdspanel 2014. [/graph]Når statens velfærdsmonopol står for fald, ændrer det også forståelsen af, hvad velfærd handler om. Og meget tyder på, at denne forandring allerede er godt i gang.
Fremtidens velfærdsborger
Borgerne får i fremtidens velfærdssamfund en langt mere afgørende og aktiv rolle. Ikke bare fordi de i højere grad kommer til at betale en del af ydelserne selv, og fordi teknologien øger mulighederne for selvbetjening.
Ifølge Velfærdspanelet er borgerne også den største drivkraft for fornyelse af velfærdsmodellen. På spørgsmålet om, hvem der har de bedste ideer til udviklingen af velfærdssamfundet, ligger borgerne på en klar førsteplads, efterfulgt af offentlige ansatte og ledere samt tænketanke og iværksættere. Se figur 5. Politikerne kommer bemærkelsesværdigt langt nede på listen.
