”Velfærdsturisme” er en god forretning

Frygten for såkaldt ”velfærdsturisme” spiller en central rolle i den europapolitiske debat i lande som Danmark, Storbritannien og Holland. Men faktum er, at borgere fra andre EU-lande er en overskudsforretning for de lande, de slår sig ned i. De bidrager med arbejdskraft og skattebetaling, og de trækker mindre på velfærdsydelserne end de fastboende borgere. Det viser undersøgelser fra Sverige, Storbritannien og Tyskland. Formanden for Folketingets Europaudvalg håber, at dialog kan imødegå mytedannelser om ”velfærdsturisme”.

Claus Kragh

Mange EU-borgere flytter fra deres hjemland til et andet EU-land – enten fordi de finder arbejde, fordi de bliver optaget på en uddannelse, eller fordi de vil tilbringe deres pensionisttilværelse under mildere himmelstrøg.

I Øst- og Centraleuropa bliver dette fænomen anskuet som et problem, fordi hjemlandene mister arbejdsduelige og initiativrige borgere, som ikke længere bidrager til den nationale økonomi. I Sydeuropa er man bekymrede, fordi man både mister arbejdsduelige borgere og samtidig modtager en ny befolkningsgruppe af plejekrævende pensionister. I Nordvesteuropa derimod taler man om benefit tourism, fordi man ser indvandrende EU-borgere som en trussel mod de nationale velfærdssystemer.

I Danmark bruges udtrykket ”velfærdsturisme” af stort set alle Folketingets partier, og begrebet er blevet omdrejningspunktet i politiske forhandlinger om så vigtige sager som finansloven, en ny europapolitisk aftale i Folketinget og Danmarks tilslutning til EU’s fælles patentlovgivning.

Men debatten om den såkaldte ”velfærdsturisme” bygger i vidt omfang på myter og formodninger snarere end realiteter. De danske myndigheder og retsvæsenet har rige muligheder for – under behørig hensyntagen til EU-retten – at regulere adgangen til danske velfærdsydelser. Og undersøgelser viser, at EU-lande som Tyskland, Storbritannien og Sverige, hvor mange EU-borgere slår sig ned, har en klar samlet nationaløkonomisk gevinst af denne indvandring.

Migranter er ikke velfærdsturister

Mens den svenske regering har gjort det klart, at man ikke vil deltage i det, man kalder en ”skræmmekampagne”, har både den tyske, den britiske og den hollandske regering over for EU-Kommissionen beklaget sig over, at EU-indvandringen udgør et problem for nationale velfærdsordninger.

Foranlediget af den debat offentliggjorde EU-Kommissionen i mandags en 276 sider lang rapport om, hvordan de vandrende EU-borgere påvirker de nationale sociale velfærdssystemer.

Rapporten ”Impact of mobile EU citizens on national social security systems” konkluderer, at ”der er meget lidt i litteraturen og i interessenternes høringssvar, der tyder på, at EU-borgeres vigtigste motivation for at indvandre til og bosætte sig i et andet medlemsland skulle være knyttet til velfærdsydelser frem for at være arbejdsrelateret eller familierelateret. Dette understøttes af data, der viser, at immigranter i de fleste lande ikke er mere intensive brugere af velfærdsydelser end nationale borgere.”

Begrænsede omkostninger

I Danmark har Folketingets EU-konsulent på anmodning fra Europaudvalget udarbejdet et notat om EU-borgeres adgang til sociale ydelser. Notatet, der er fra 20. september i år, konkluderer, at det er ”vanskeligt at finde fuldstændige tal for udbetalingen af sociale ydelser til borgere fra andre EU-lande i henhold til EU-retten”, men giver en summarisk gennemgang af meromkostningerne som følge af andre EU-borgeres ret til børneydelser, SU og dagpenge i Danmark. Se også tekstboks i bunden af artiklen. I samtlige tilfælde er merudgifterne yderst beskedne i forhold til de samlede udgifter på området.

Som det påpeges i notatet, har Danmark heller ikke noget overblik over, hvilke positive bidrag til den danske nationaløkonomi, der kan henføres til de indvandrende EU-borgere.

Dog konkluderer en analyse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering fra marts i år, at det samfundsmæssigt er en overskudsforretning at tiltrække og fastholde internationale studerende i Danmark – selv hvis 40 pct. af de omfattede EU-borgere skulle modtage SU, hvilket langtfra er tilfældet i dag.

Hvad angår danske udbetalinger af SU til internationale studerende, florerer der i øvrigt mange misvisende tal i debatten.

Således har flere danske medier refereret oplysninger om, at den danske stats udgifter til SU til udenlandske studerende skulle være fordoblet i perioden 2008 til 2012, og at dette skulle være udtryk for, at ”Danmark åbner SU-kassen for velfærdsturister”. Dette er imidlertid ikke korrekt. Udviklingen i tallene skyldes primært, at den høje arbejdsløshed har fået mange herboende indvandrere og efterkommere uden dansk statsborgerskab til at søge uddannelse – og SU.

Storbritannien, Sverige og Tyskland har overskud

Mens Danmark således savner et samlet overblik over de nationaløkonomiske effekter af EU-indvandringen, har videnskabelige undersøgelser i Sverige, Storbritannien og Tyskland dokumenteret, at EU-indvandringen er en nettogevinst.

Den svenske økonom Joakim Ruist fra Göteborgs universitetet konkluderer i rapporten ”Free immigration and welfare access: the Swedish experience”, at Sverige har overskud på EU-indvandringen, selv når man alene måler på de EU-borgere fra de 10 nye medlemslande, som blev optaget i EU i 2004.

For Storbritanniens vedkommende viser en helt ny analyse fra tænketanken Centre for European Reform (CER), at indvandrerne fra de nye EU-lande giver overskud, i den forstand at de bidrager positivt til den britiske samfundsøkonomi, mens de modtager velfærdsydelser i væsentligt lavere omfang, end den fastboende del af den britiske befolkning.

”Resultaterne viser, at velfærdsturisme, hvis det overhovedet eksisterer, er et meget lille problem,” skriver John Springford, økonom og forskningsstipendiat ved CER.

I Tyskland konkluderer professor Herbert Brücker fra Institut für Arbeitsmarkt- und Berufsforschung i Nürnberg, at det er en myte, at indvandring fra Bulgarien og Rumænien samlet set belaster de offentlige finanser i Tyskland. Sandheden er, at disse indvandrere måske nok belaster de kommunale budgetter, men til gengæld giver overskud, når det gælder finansiering af pensionssystemet.

Opgør med myterne

I Danmark er Dorte Sindbjerg Martinsen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, en af de førende eksperter på området. Hun påpeger, at samspillet mellem de nationale velfærdsordninger og vandrende EU-borgere er et debatemne, der er lige så gammelt, som Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde.

”Vi savner empiri på området. Derfor er der stor mulighed for, at debatten kommer til at basere sig på myter,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Hun er en af de eksperter, der på mandag skal tale for en stor gruppe af parlamentarikere fra EU-landene, som er inviteret til København for at diskutere ”Fri bevægelighed og nationale velfærdssystemer” i Landstingssalen på Christiansborg.

”Det, jeg vil sige i den forbindelse, er, at man bliver nødt til at se de to begreber i sammenhæng. Situationen i dag er resultatet af politiske beslutninger truffet af medlemslandene og af udviklingen af retspraksis ved EU-Domstolen. Samtidig er det jo sådan, at EU-Domstolen åbner mulighed for, at nationale myndigheder kan stille betingelser for adgangen til offentlige ydelser. Blot er det sådan, at man ikke må diskriminere EU-borgere,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Ifølge Eva Kjer Hansen (V), formand for Europaudvalget, har mandagens konference i København netop til formål at sikre, at debatten baserer sig på fakta og ikke på myter.

”Hvis ikke vi diskuterer velfærdsturisme, risikerer vi, at det helt kommer til at dominere debatten. Det er jo ikke noget problem, hvis EU-borgere kommer til Danmark for at arbejde. Men vi kan ikke have en urimelig adgang til rettigheder, som man ikke har bidraget til opbygningen af,” siger hun.

Velfærdsydelser til andre EU-borgere

Folketingets EU-konsulent har på anmodning fra Europaudvalget udarbejdet et notat om EU-borgeres adgang til sociale ydelser i Danmark. Notatet, der er fra 20. september i år, gennemgår på tre områder – børneydelser, SU og dagpenge – hvilke meromkostninger EU-reglerne vurderes at medføre.

Børneydelser (børnetilskud samt børne- og ungeydelse)

I juni 2013 besluttede Skatteministeriet at ændre praksis for udbetaling af børnecheck og børnetilskud efter en henvendelse fra Kommissionen. Baggrunden var, at Danmark i 2010 havde indført et optjeningsprincip, der også omfattede EU-borgere. Det betød, at modtagerne skulle have haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 2 af de seneste 10 år.

Kommissionen fandt, at det danske optjeningsprincip var i strid med det såkaldte ”sammenlægningsprincip” i forordningen om koordinering af de sociale sikringsordninger. Konsekvensen er, at der ved beregning af retten til disse ydelser skal medregnes den periode, der er optjent i andre EU-lande.

Skatteministeriet har oplyst, at opgivelsen af kravet ville koste 15 mio. kr. årligt. I alt 1.900 EU/EØS-borgere vil kunne få udbetalt børneydelser.

Der udbetales børne- og ungeydelse for i alt 14,5 mia. kr. og børnetilskud for i alt 2,5 mia. kr. om året i Danmark.

SU

Udgangspunktet i det såkaldte opholdsdirektiv er, at studerende er ikke-erhvervsaktive, og at de ved studieophold i et andet EU-land selv skal have penge med til deres underhold. En EU-dom i februar 2013 fastslog imidlertid, at en hollandsk studerende, der før og efter sin studiestart på CBS havde erhvervsarbejde i Danmark, havde status som arbejdstager efter EU-retten og ikke kunne nægtes dansk SU.

Regeringen har foretaget en konsekvensberegning, der viser, at dommen vil koste statskassen ca. 200 mio. kr. årligt i SU-stipendier til EU/EØS-borgere.

EU-borgeres ret til at tage uddannelsesstøtte med fra hjemlandet til studier i udlandet var genstand for to domme fra juni og juli 2013. Regeringen vurderer, at de nye kriterier, regeringen vil indføre i forhold til at modtage SU til studier i udlandet, betyder en merudgift på 38 mio. kr. årligt.

De samlede udgifter til SU er i Danmark på ca. 20 mia. kr. årligt.

Dagpenge

EU-Kommissionen er i færd med at undersøge den danske lovgivnings krav om, at man for at blive dagpengeberettiget i Danmark skal have haft beskæftigelse i Danmark i 3 af de 12 måneder. Ifølge notatet er der, “så vidt vides”, ikke taget nogen konkrete skridt fra Kommissionens side.

Ifølge beskæftigelsesministeren er antallet af dagpengemodtagere fra de ti østeuropæiske EU-lande steget fra 1.430 personer i 2009 til 5.336 personer i 2012. I samme periode er antallet af statsborgere på kontanthjælp fra de ti lande steget fra 1.893 til 2.967 personer.

Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at antallet af statsborgere fra de ti østeuropæiske lande med lønindkomst i Danmark er steget fra 20.800 til 29.750 personer. Andelen af statsborgere fra EU10-lande, der modtager dagpenge, er fra 2009 til 2012 steget fra 0,5 til 1,6 pct. af samtlige dagpengemodtagere, regnet i fuldtidspersoner.

Kilder:


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu