Regeringen har stor opbakning til at gennemføre drastiske ændringer af hjemmehjælpen, folkepensionen og børnechecken fra lederne ude ved velfærdsamfundets frontlinje. 

To ud af tre velfærdsledere mener, at velfærdsydelser som folkepension og børnecheck skal målrettes til dem med størst behov. Næsten lige så mange mener, at velhavende ældre selv bør betale for hjemmehjælp. Og et stort flertal går ind for, at folk ikke skal have velfærdsydelser, bare fordi de har nået en bestemt alder.

Det viser en stor undersøgelse, som Mandag Morgen har foretaget blandt ledere ude på skoler, plejehjem og andre velfærdsinstitutioner, kommunaldirektører og andre af de centrale personer, der til daglig har velfærdssamfundets udfordringer tæt inde på livet. Over 800 medlemmer af Mandag Morgens Velfærdspanel har deltaget i undersøgelsen. Se tekstboks.

Klaus Petersen, professor og leder af Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet, tager resultaterne som udtryk for, at velfærdslederne erkender det langsigtede finansieringsbehov og er åbne for en prioritering af velfærden.

”Velfærdslederne erkender, at der ikke er råd til det hele på den lange bane. De har en stærk tro på den offentlige sektor, men er også åbne for en prioriteringsdiskussion. De er ret enige om, at alderskriteriet kan stå for fald, i takt med at mange ældre er mere velfungerende end tidligere og lever længere,” siger Klaus Petersen.

I dag indleder Socialdemokraterne deres kongres i Aalborg, og her skal de bl.a. drøfte prioriteringer af velfærdsydelserne. Flere S-ministre som eksempelvis socialminister Karen Hækkerup har sat spørgsmålstegn ved, om børnecheck, hjemmehjælp, folkepension og andre velfærdsydelser fortsat skal være ens for alle, eller om de skal målrettes dem med størst behov.

Undersøgelsen viser da også, at lederne forventer store omvæltninger af velfærdssamfundet. De forudser, at en række offentlige velfærdsydelser i stigende grad vil blive afløst af private forsikringsordninger, at sociale problemer i højere grad vil blive tacklet af familien eller frivillige kræfter, og at flere private virksomheder vil komme ind og løse nogle af de velfærdsopgaver, som i dag bliver varetaget af det offentlige.

Efterlyser prioriteringer

Det danske velfærdssamfund står over for kæmpemæssige udfordringer. Det offentlige underskud forventes i år at blive på 73 milliarder kr. Og i løbet af de næste 30 år vil antallet af ældre stige med ca. 550.000, mens antallet af folk i den erhvervsaktive alder falder med ca. 120.000.

Samtidig er hver fjerde dansker i den erhvervsaktive alder permanent parkeret på dagpenge, kontanthjælp, førtidspension eller anden offentlig forsørgelse. Og erfaringerne fra de sidste 20 år viser, hvor svært det er at sluse folk på samfundets sidelinje tilbage på arbejdsmarkedet. 

Hele 59 pct. af velfærdslederne mener, at der ikke i længden er råd til at opretholde velfærdsstaten, som vi kender den i dag. Og de melder sig selv klar til et fundamentalt opgør med en række universelle kerneydelser såsom folkepension, hjemmehjælp og børnecheck. Se figur 1.

Store omvæltninger de næste 10 år

Velfærdslederne forudser også, at velfærdssamfundet står foran store omvæltninger de næste 10 år. Hele 72 pct. af velfærdslederne anser det f.eks. for sandsynligt, at en række velfærdsydelser i stigende grad vil blive afløst af private forsikringsordninger. Se figur 2. 

Gennem årene er der da også til stadighed dukket nye forsikringsordninger op på markedet. Omkring 1,7 millioner danskere har købt sig ret til at blive behandlet på et privat hospital eller klinik via private sundhedsforsikringer. Og fagforbund tilbyder deres medlemmer lønforsikringer, så de kan købe sig til ekstra høje dagpenge, hvis de mister jobbet. 

I takt med de kommende års demografiske udvikling, hvor flere ældre skal forsørges af stadig færre på arbejdsmarkedet, kan der også ske forandringer i velfærdens frontlinje, så de ansatte prioriterer dem med størst behov. Et flertal af velfærdslederne – 55 pct. – vurderer således, at folks sociale problemer i højere grad vil blive løst inden for familien eller af frivillige kræfter. 41 pct. tror ikke, at denne udvikling er særlig sandsynlig.

VK-regeringen svingede i sin tid pisken over kommunerne for at få dem til at udlicitere flere opgaver til private og pressede år efter år udliciteringsgraden op. Den udvikling vil fortsætte de kommende 10 år, spår velfærdslederne. Godt seks ud af ti forudser, at private virksomheder i stigende grad vil løse velfærdsopgaver, som det offentlige i dag tager sig af. 

Det er dog ikke ensbetydende med, at de støtter denne udvikling. Nærmest tværtimod. Når man spørger, om man bør udlicitere flere opgaver til private, hvis de kan konkurrere på pris og kvalitet, svarer 65 pct., at opgaverne bør blive på offentlige hænder i mindst samme omfang som nu

Tillid til Thorning 

Mens tilliden til statsminister Helle Thorning-Schmidts lederegenskaber er til at overskue blandt vælgerne generelt, er der stor opbakning til hende fra velfærdslederne. 55 pct. mener, at en S-ledet regering er bedst til at sikre velfærden. Kun 12 pct. peger på en borgerligt ledet regering, mens 28 pct. mener, at der ikke er forskel. 

I det første år ved magten er S og SF blevet anklaget for at løbe fra valgløfterne om velfærd frem for skattelettelser. Blandt andet er planen om en vækst i det offentlige forbrug på 1,4 pct. nu afløst af en langt mere beskeden vækst på kun 0,1 pct. 

Og lederne er da også noget mere kritiske, når de skal give karakterer til regeringens konkrete resultater på velfærdsområdet. Hver tredje leder – 33 pct. – mener, at regeringen har håndteret velfærden ”godt” eller ”meget godt” i løbet af det første år ved magten. 21 pct. har det stik modsatte synspunkt. 43 pct. svarer ”hverken godt eller dårligt”.