Velkommen til den digitale advokatur
Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.
Peter Hesseldahl
Redaktør, digital omstillingKort sagt
Computere er både billigere, hurtigere og ofte mere præcise end højtuddannede advokater. Der er derfor meget at vinde ved at give computere plads i retsvæsenet. Men det er vigtigt at finde en balance, der sikrer, at den menneskelige dømmekraft ikke bliver sat ud af spil.
De vigtigste pointer
- Digitaliseringen i retssystemet kan sikre langt større kontinuitet og ensartethed i afgørelserne.
- Computere kan levere billigere juridisk bistand og dermed demokratisere adgangen til retfærdighed.
- Der er en risiko for, at algoritmer reproducerer den diskrimination, der ligger i tidligere afgørelser.
- Den teknologiske udvikling baner vejen for nye forretningsmodeller.
Skal du lave et testamente, udarbejde en ansættelseskontrakt, eller vil du klage over en bøde? Før krævede det et besøg hos en advokat at få de lovformelige dokumenter på plads. Med legaltech kan en stor del af arbejdet klares som selvbetjening via et website og til en brøkdel af prisen.
Kernen i legaltech er at automatisere arbejde, som traditionelt er blevet udført af advokater. Det kan være automatisk gennemlæsning af enorme samlinger af dokumenter, selvbetjeningsløsninger til oprettelse af kontrakter eller ekspertsystemer og chatbots, der kan yde vejledning online, til en brøkdel af prisen på at konsultere en menneskelig advokat.
Udviklingen ændrer afgørende ved virkeligheden for forbrugere og små virksomheder, forklarer Kristian Anker, direktør i legaltech-startupvirksomheden LegalHero.
”Som køber af juridiske tjenester vil man i stigende grad opleve, at på de områder, hvor man før blev betjent af sekretærer eller juniormedarbejdere, vil man i stedet møde noget teknologi. Kunderne vil kunne lave meget af benarbejdet med at beskrive sagen selv, måske hjulpet af en chatbot. Først senere i processen vil man møde en menneskelig rådgiver – og i mange tilfælde, hvis opgaven er forholdsvis simpel, kan man ende med at få en løsning eller et dokument i hånden uden at have mødt en advokat.”
For klienterne vil resultatet være billigere og hurtigere sagsbehandling. I mange sammenhænge vil de digitale løsninger gøre juridisk rådgivning og hjælp i dagligdagssager mere tilgængelige for små firmaer og privatpersoner, der i dag tænker sig grundigt om, før de søger hjælp hos en dyr advokat. I den forstand fører teknologien til en demokratisering af retssikkerheden.
For advokaterne selv vil digitaliseringen udfordre de timebaserede forretningsmodeller, branchen traditionelt har arbejdet ud fra, og det vil give juristerne lejlighed til at fokusere på mere komplekse opgaver, der kræver en menneskelig eksperts forståelse og dømmekraft.
Investeringer femdoblet i 2018
Advokatbranchen har hidtil været relativt langsom til at udnytte mulighederne i digitalisering, men de seneste par år har der været voldsom vækst inden for legaltech, ikke mindst i London, Silicon Valley og Singapore, der er de førende steder. Forbes Magazine kunne for nylig fortælle, at mængden af investeringer i legaltech steg 713 procent i 2018.
Brancheorganisationen Nordic Legal Tech har en liste over virksomheder, forskere og andre, der er aktive inden for legaltech.
På listen står for tiden 51 selskaber i Danmark, der leverer teknologi. Nogle er store og etablerede, som IBM, men mange er stadig startups med få ansatte.
Nogle leverer bredt anvendelige værktøjer til at holde styr på dokumentstrømmen – andre leverer meget specialiserede værktøjer, eksempelvis software, der kan sikre, at en stor virksomhed automatisk får fornyet sine patenter – eller kan holde øje med, hvem der har fået information om virksomheden for at undgå mistanke om insiderhandel, hvis der skulle ske store udsving i aktiekursen.
Gratis rådgivning og retshjælp
Mange grundlæggende juridiske tjenester vil formentlig blive helt gratis. Nogle dokumenter er så enkle at udfylde, at skabelonerne vil være frit tilgængelige. Det samme vil man se inden for rådgivning, hvor chatbots eller smarte søgemaskiner vil kunne give besked om spillereglerne for simple forhold i hverdagen såsom lejeloven, klagesager fra forbrugere eller skilsmisser.
Tomas Ilsøe Andersen, der er managing partner hos Kammeradvokaten, håber, at legaltech kan højne bundniveauet for retssikkerhed i samfundet.
”I dag har vi ikke længere de advokater ude i lokalsamfundet, som man kendte for bare 15 år siden, for de er også søgt mod de større byer eller er slået sammen til større enheder.
Hvor man før kunne gå på biblioteket tirsdag aften og få et hurtigt råd om de mest gængse problemstillinger, så er der ikke den lokale gratis retshjælp længere. Det betyder, at mange,
der ikke er specielt formuende, ikke længere får den hjælp. Hvis nu man kunne lave chatbots med bagvedliggende algoritmer, så man kan sidde derhjemme og få svar på de gængse spørgsmål, så er vi virkelig nået langt,” siger Tomas Ilsøe Andersen.
For advokatvirksomheder kan den type gratis rådgivning naturligvis også være den indledende kontakt til kunder, der efter at have fået afklaret de grundlæggende spørgsmål finder ud af, at de er nødt til at gå videre og få rådgivning om de mere komplekse aspekter af en sag.
Fagforeningen HK har undersøgt muligheden for at lave en app, der kan rådgive i arbejdsretslige forhold – men man droppede det, fordi det viste sig, at de spørgsmål, hvor der virkelig var brug for rådgivning, viste sig at være for komplicerede at overlade til en app.
Farvel til the billable hour
De nye tjenester inden for legaltech udfordrer de traditionelle forretningsmodeller. Grundstenen i advokatbranchen er billable hours – timer, der kan faktureres. Men legaltech kan billigt og meget hurtigt klare en stadig større del af det arbejde, som førhen kunne afregnes til timepris. Måske vil det endda i nogle tilfælde blive udført gennem techvirksomheder, hvis ekspertise ligger i software og analyse af data snarere end jura.
Nicholas Hawtin er CEO i brancheorganisationen Nordic Legal Tech. Han sammenligner advokaternes brug af computere med det niveau, revisorerne stod på i starten af 1990’erne:
”Dengang havde man talknusere og bogholdere ansat, da der skulle laves meget matematik. Men alt det kunne computerne jo klare, så i dag er revisionsbranchen en rådgivningsbranche. De lever ikke af at regne, men af at hjælpe dig med at forstå, hvad tallene betyder.
Advokatbranchen er på vej mod en lignende transformation. Der er meget manualt arbejde i at læse kontrakter igennem, men det er ikke det, kunderne vil betale for. De vil vide, hvad konklusionen er: Er det en god aftale eller ej?”
Konsekvensen er, at flere ydelser bliver leveret til en fast aftalt pris – og at der opstår nye ydelser leveret på nye måder.
Nye arbejdsopgaver for advokater
Som i så mange andre sektorer, hvor maskiner kan overtage en stigende del af arbejdet, må jurister overveje, hvilke opgaver de skal koncentrere sig om fremover. Og som i andre brancher er svaret, at mennesker skal arbejde med de mere komplekse sager, hvor der er brug for vurderinger og fortolkninger, som kræver erfaring og menneskelig indsigt.
Advokaters opgaver kan være meget personlige og handle om at skabe tillid mellem parter, finde kompromiser og gennemskue, hvad der er sandt og falsk.
”Der vil altid være behov for advokater,” siger Bjarne Schøn, der har lavet en større kortlægning af mulighederne og markedet for legaltech for organisationen Danske Advokater:
”Værdien ligger ikke i at læse tusindvis af kontrakter igennem, men i at konkludere, hvad man så skal gøre. Hvad betyder det? Det har man brug for en ekspert til at forstå – og det vil kunderne stadig betale for.”
Martin von Haller Grønbæk, der er advokat med speciale i it-ret, siger, at advokater får mulighed for i højere grad at levere ”justice as a service”. Eksempelvis kan klienter købe et grundabonnement med ret til at benytte advokatfirmaets forskellige onlinetjenester og skabeloner. Oven i det kan man tegne en serviceaftale, der giver mulighed for at trække på et antal timer med personlig rådgivning og tilpasning af standardløsningerne.
Langt de fleste nye legaltech-virksomheder vil næppe blive særligt profitable, vurderer Martin von Haller Grønbæk.
”Deres målgruppe er de mindst profitable målgrupper såsom smv'er og privatpersoner. Her er prisen stort set det eneste konkurrenceparameter. Så prisen på disse ydelser vil gå mod nul på samme måde, som vi ser det for mange andre ydelser, der leveres online. Nogle legaltech-leverandører vil måske kunne skalere forretningen tilstrækkeligt til at tjene penge på selv små marginer, og måske kan der opsamles data, der kan sælges til andre kunder. Men der er ikke plads til mange af den slags virksomheder. De fleste af dem kommer til at blive teknologi- eller underleverandører til advokatkontorer,” mener Martin von Haller Grønbæk.
Next stop: Blockchain og smarte kontrakter
Digitaliseringen af advokatbranchen og retssystemet er først lige begyndt, og brugen af de mange nye legaltech-tjenester er langtfra mainstream endnu.
Men selv om den praktiske anvendelse af automatisering og kunstig intelligens halter efter, er selve teknologien allerede på vej med muligheder, der igen vil forandre spillereglerne for advokater.
Alexandra Andhov, der er adjunkt ved Københavns Universitets Center for Virksomhedsansvar, peger især på, at blockchain-teknologien vil få stor betydning.
”Diskussionen om blockchain handler for det meste om bitcoin, og om hvor risikable kryptovalutaer er, men blockchain teknologien kan også være et stærkt redskab til at understøtte en endnu højere grad af automatisering og nye måder at organisere samarbejde og drive virksomhed på,” mener Alexandra Andhov.
En af de fremtidige muligheder er såkaldte smart contracts, der bedst kan beskrives som en blanding mellem en algoritme og en aftale.
Ligesom en algoritme – altså et program eller et sæt af instrukser, der afvikles på en computer – kan en smart contract, ud over at opstille forretningsbetingelserne, også indeholde instrukser, som automatisk udføres, når visse betingelser er opfyldt.
Det sker efter det klassiske if this, then that-paradigme fra programmering: Hvis pengene fra kunden er indbetalt, sendes varen, eller hvis omsætningen når et vist punkt, udløser det en bonus.
Ligesom en traditionel kontrakt beskriver en smart contract betingelserne og reglerne for samarbejdet, og derfor vil de ofte kræve den samme form for juridisk gennemsyn og tilretning – men derudover skal de programmeres, så de automatisk kan effektuere de mekanismer, som beskrives i aftalen. Der bliver med andre ord behov for at kombinere kompetencer inden for jura og kodning.
Blockchain-teknologien udmærker sig ved, at det er umuligt at hacke eller fuske med oplysninger, fordi enhver transaktion og enhver instruks gemmes, og det er umuligt at ændre på optegnelserne, uden at det kan spores.
Derfor er blockchain velegnet til at organisere og skabe tillid i komplekse forhold med mange parter på tværs af grænser, hvor det er vigtigt, at alle kan stole på, at alle processer kører som aftalt.
Her kan du bruge legaltech
Det måske væsentligste område, hvor legaltech allerede har ændret arbejdsgangene på advokatkontorerne, er inden for det, som kaldes due diligence, når virksomheder bliver opkøbt eller ved sammenlægninger.
Før man indgår købsaftalerne, er parterne nødt til at forstå, hvad der samtidig overføres af eksisterende kontrakter med andre kunder og leverandører, og hvad der ligger af forpligtelser i form af ansættelser, lejemål osv.
For større virksomheder kan det være et materiale på titusindvis af dokumenter, som skal læses igennem for at identificere, hvor der kunne være udfordringer, man skal være særlig opmærksom på.
Traditionelt sætter man et hold juniorjurister i gang med at læse materialet – eller et repræsentativt udvalg af det – igennem fra en ende af, og det kan tage flere uger. Men mange legaltech-selskaber tilbyder nu automatisk gennemlæsning og analyse af den type materiale.
Det er ikke alene langt hurtigere og billigere, en række eksperimenter tyder også på, at computeren gennemgående er bedre til at finde de problematiske passager. I en test med due diligence-software, der blev afviklet på IBM’s kunstigt intelligente supercomputer, Watson, læste maskinen 40 millioner dokumenter igennem på 15 sekunder.
En funktion, der ligesom due diligence har krævet meget manuelt arbejde, er compliance, altså at sikre sig, at en virksomhed efterlever de mange lovmæssige krav i forhold til for eksempel at forhindre medvirken til hvidvask eller overholdelse af GDPR (databeskyttelesforordningen).
Særligt i finanssektoren er der i de senere år kommet langt flere lovkrav, og virksomhedernes jurister har travlt med at sikre sig mod at få påtaler og bøder. Nu kan software gå igennem en virksomheds systemer og kontrakter for at finde forhold, der kan være problematiske.
Et eksempel er det danske Legaldesk, der på deres website lover kunderne: ”Få dine dokumenter på 15 minutter til en gennemsnitspris på 299 kroner.”
Som flere andre legaltech-sites har Legaldesk en lang række interaktive standardkontrakter til privatpersoner og mindre virksomheder: testamente, ægtepagt, fuldmagt, lejekontrakt, familielån, købskontrakt, ansættelseskontrakter, samarbejdsaftaler, stiftelse af selskab og meget andet.
Mange legaltech-tjenester hjælper forbrugere med småsager som at få kompensation, klage over parkeringsbøder eller refundering af forudbetalte beløb.
Et eksempel er Flyforsinkelse.dk, som tager sig af at indsende krav om kompensation for forsinkelser af fly. Legaltech-selskabet gør det nemt og overskueligt at indtaste de nødvendige oplysninger og sende dem til det rette sted.
En af de første succeser på området var den amerikanske tjeneste Donotpay, der har fået annulleret hundredtusinder af parkeringsbøder.
Forretningsmodellen for den type tjenester er ofte no cure – no pay. Hvis ikke man får medhold skal forbrugeren ikke betale noget. Til gengæld tager websitet en procentdel af gevinsten – for eksempel tager Flyforsinkelse.dk 25 procent plus moms af det beløb, de får flyselskabet til at udbetale.
Nye digitale platforme gør det nemt at indhente gode tilbud på advokatbistand. Det er det danske legaltechselskab LegalHero et eksempel på.
Selskabet har et netværk af omkring 100 jurister, der selv udvælger, hvilke sager de vil arbejde på, og hvor mange sager de vil tage. Juristerne arbejder hjemmefra eller fra deres eget kontor.
Kunderne udfylder en beskrivelse af den sag, de vil have hjælp til. Hvis sagen er interessant, kan en jurist vælge at udarbejde et tilbud. Kunderne kan derefter vælge det tilbud og den jurist, som de foretrækker, og der oprettes et ”digitalt kontor”; en adresse online hvor kunden og rådgiveren kan udveksle filer, kommunikere og holde overblikket over forløbet. Når der trykkes ”afslut” på en sag, sendes der en regning, og så kan kunden give rådgiveren en anmeldelse.
Kristian Anker, direktør i LegalHero, hævder, at platformsmodellen effektiviserer brugen af juristens tid så meget, at det giver en gennemsnitlig besparelse for kunden på 60 procent i forhold til traditionelle advokatkontorer.
Det danske site Ageras arbejder efter en lignende model, men i modsætning til LegalHero er det ikke fast tilknyttede jurister, man benytter – Ageras formidler kontakten. Når kunden har beskrevet sin sag i et onlineskema, sendes den i udbud, og Ageras vender hurtigt tilbage med mindst tre tilbud fra advokater, som kunden kan vælge imellem. Ifølge websitet har Ageras indtil videre formidlet 221.000 opgaver.
Martin von Haller Grønbæk
