Velkommen til fremtiden: Her ændrer kunstig intelligens verden

Computere bliver bedre og bedre til at handle på baggrund af erfaringer, og teknologien får afgørende betydning for fremtidige generationer. Særligt i tre brancher er den globale udvikling i gang, og potentialet er ren science fiction.

Med den stigende digitalisering bliver mere og mere af den samlede menneskelige viden tilgængelig for computere. Da kloge hoveder samtidig har udviklet computerteknologier, som i eksponentielt stigende grad efterligner forskernes egne hjernefunktioner i kunstige neurale netværk, er grunden lagt til ægte kunstig intelligens.

Kunstig intelligens er et både lovende og lidt skræmmende begreb med svært begribelige, men indiskutable gigantiske perspektiver. Men kunstig intelligens er også et effektivt værktøj, som en lang række både store og små virksomheder allerede er i fuld gang med at udvikle og endda implementere. Både globalt og i Danmark.

Giganter som Apple, Microsoft, Amazon, IBM og Intel kaster løbende milliarder efter iværksættere, der beskæftiger sig med området, ligesom især finanssektoren løber efter mulighederne i de såkaldt ’kognitive agenter’. Det er en slags digitale assistenter bygget til at overtage relativt enkle servicefunktioner som f.eks. at planlægge og bestille rejser, vurdere bankkunders låneansøgninger og besvare spørgsmål fra kunder og brugere, enten online eller over telefonen.

Den amerikanske virksomhed IPsofts kognitive agent hedder ’Amelia’, og hun kan læse skrevne instruktioner på 20 sprog, forstår enkel logik og lærer ved hjælp af machine learning at løse nye problemer baseret på tidligere erfaringer med lignende problemstillinger.

Her tænker computerne for os

“Der er en kæmpestor global interesse for det her felt, men det er klart, at det i første omgang er de mere basale, regelbaserede teknologier, som kunderne møder,” siger Fred Johnsen.

Han er automatiseringsspecialist i konsulenthuset PA Consulting Group, der netop har offentliggjort en benchmark-undersøgelse af de 20 mest fremtrædende globale udbydere af løsninger, der automatiserer forretningsprocesser baseret på bl.a. kunstig intelligens og kognitiv teknologi. Se tekstboks.

Digitale assistenter tager telefonen

Undersøgelsen viser, at den finansielle sektor, healthcare/life science samt det offentlige er de sektorer, som er længst fremme i forhold til automatisering af processer. Samtidig peger Fred Johnsen på, at de løsninger, der tages i brug, i stigende grad bliver intelligente. Det gælder især de to førende kognitive agenter, førnævnte Amelia og IBM’s Watson.

”Vi kan i dag se, at avancerede løsninger fra netop IBM og IPsoft bliver brugt af banker som Royal Bank of Scotland, NatWest, Barclays og ikke mindst den svenske storbank SEB til at forbedre kundeserviceprocesserne. Et andet interessant eksempel er Enfield Kommune, nord for London, der har valgt at satse på IPsofts Amelia for at forbedre brugervenligheden i forhold til kommunens indbyggere, når de skal finde relevant information om kommunens tilbud til borgerne,” siger Fred Johnsen.

Han forklarer, at computerprogrammerne i første omgang henviser til et menneske, når de støder på et problem, de ikke kan løse. Samtidig lagrer de erfaringen fra den menneskelige problemløsning. Næste gang vil de så være i stand til at løse det konkrete problem, og med tiden bliver maskinen i stand til selv at løse nye ukendte problemer.

Danskere i kapløb om cancerkur

Det er netop den evne, der gør kunstig intelligens superanvendelig – både som aflastning i finanssektorens callcentre og regnecentraler og ikke mindst til mere komplicerede beregninger i brancher, hvor der er mere end penge på spil.

En række både store og små life science-selskaber arbejder således med at kombinere den stigende mængde sundhedsdata i samfundet med kunstig intelligens for dermed at kunne forudsige, diagnosticere og helbrede alvorlige sygdomme. Her er bl.a. danske Evaxion Biotech langt fremme med deres EDEN-teknologi, der identificerer vaccinekandidater og kan blive en markant spiller i kampen om at kurere kræftsygdomme.

Netop sygdomsområdet er et af de områder, hvor kunstig intelligens og machine learning udvikler sig hurtigt lige nu, forklarer professor Mads Nielsen fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

“Når en forsker arbejder, sker det normalt ved at opstille en hypotese og så be- eller afkræfte denne. Men med machine learning fodrer du computeren med kendte data, som den kan øve sig på. Herefter kan du opstille en milliard hypoteser, og computeren finder så de mest sandsynlige,” siger Mads Nielsen og fortsætter:

“Det betyder, at man meget hurtigt kan finde frem til resultater, som det ellers kræver flere år at komme frem til.”

Harmløse computerhjerner kommer først

Samtidig understreger Mads Nielsen, at de helt håndfaste anvendelsesmuligheder af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet er placeret nogle år ude i fremtiden.

“Det skyldes, at kunstig intelligens endnu befinder sig på et stadie, hvor eksperterne som udgangspunkt betragter de data, der kommer ud af det, som behæftet med en vis usikkerhed. Derfor vil vi i første omgang se væksten på områder, hvor vi bedre kan acceptere muligheden for fejl, end når det handler om liv og død,” siger han.

Her fremhæver han f.eks. træningsprogrammer til professionelle atleter – og amatører for den sags skyld – og forskellige former for data-mining, hvor teknologien kan bruges til hurtigt at finde frem til de mest relevante oplysninger i junglen af big data.

Samtidig slår Mads Nielsen fast, at perspektivet er “ren science fiction og større, end nogen af os kan forestille os”.

“Så meget af verden er i dag digital, og vi efterlader os så store digitale fodspor i næsten alt, vi foretager os, at det åbner for gigantiske muligheder,” siger han og fremhæver udviklingen inden for selvkørende køretøjer, der allerede er en realitet, og stigende præcision i computerforudsigelser af alt fra aktiemarkedet til domsafsigelser.

Forskere fra University College London har f.eks. udviklet en kunstigt intelligent juridisk ’dommer’, som i 79 pct. af tilfældene ramte plet i sine forudsigelser af 584 domme fra EU’s menneskerettighedsdomstol. Det hele er baseret på en machine learning-algoritme, der har haft adgang til at analysere tekstmateriale fra lignende tidligere sager.

Forskerne understreger i forbindelse med deres artikel, publiceret i tidsskriftet ’PeerJ Computer Science’, at kunstig intelligens ikke skal erstatte juridiske dommere, men at eksperimentet viser potentialet i, at computere kan forudsige mønstre i komplekse sager.

Få spillere vil dominere

At potentialet er næsten ubegribeligt, mener Fred Johnsen også – både i forhold til samfundsudviklingen og i et mere rendyrket erhvervsperspektiv. Mens kunstig intelligens og machine learning stormer frem på universiteterne, er fænomenerne ved at udvikle sig til en multimilliard-industri, hvilket også fremgår af den benchmark-undersøgelse, som PA Consulting har lavet.

“Det, vi kan se, er, at leverandørmarkedet bliver mere og mere komplekst med flere aktører og flere løsninger. Men også flere partnerskaber og store spillere, der går efter dominans,” siger Fred Johnsen og forudser en øget konsolidering inden for de kommende fem år.

“Jeg forventer, at vi kommer til at se nogle rigtig store spillere vokse frem de kommende år. På den måde kan man lidt sammenligne kunstig intelligens med den ERP-bølge (softwareprogram, der knytter en virksomheds arbejdsprocesser sammen, red.), der rullede for 20 år siden, og hvor markedet i dag er domineret af nogle ganske få,” siger han.

Hård global konkurrence om kunstige hjerner

En række it-virksomheder konkurrerer om at levere løsninger, der automatiserer forretningsprocesser ved at overtage medarbejdertunge funktioner. Her er de største og vigtigste globale spillere i markedet:

Avancerede, fleksible og skalerbare løsninger baseret på kunstig intelligens:

IPsoft

IBM

Avancerede løsninger målrettet specifikke funktioner:

Celaton

Cognitive Scale

Højt skalerbare løsninger målrettet automation af enkeltfunktioner:

UI Path

Automation Anywhere

Blue Prism

Kofax

Redwood

Work Fusion

Rage Frameworks

Artificial Solution

Pega

Service Now

BMC Softwar

Løsninger målrettet specifikke men simple it-funktioner:

Arago

Jacada

Crayon Systems

Nice

Digital Genius

Kilde: PA Consulting, benchmarkundersøgelse blandt de 20 mest fremtrædende udbydere af løsninger baseret på kunstig intelligens og kognitiv teknologi.

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Årets mest læste Årets mest læste Næste artikel Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed
Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland. 

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

En ny supermillionærskat og fire andre forslag fra Socialdemokratiet skal skaffe 3 mia. kroner ekstra til velfærdsforbedringer. Men selv med de ekstra penge er der ikke plads til de store forbedringer af velfærden, lyder vurderingen fra eksperter.

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.