Velkommen til fremtiden: Her ændrer kunstig intelligens verden

Computere bliver bedre og bedre til at handle på baggrund af erfaringer, og teknologien får afgørende betydning for fremtidige generationer. Særligt i tre brancher er den globale udvikling i gang, og potentialet er ren science fiction.

Med den stigende digitalisering bliver mere og mere af den samlede menneskelige viden tilgængelig for computere. Da kloge hoveder samtidig har udviklet computerteknologier, som i eksponentielt stigende grad efterligner forskernes egne hjernefunktioner i kunstige neurale netværk, er grunden lagt til ægte kunstig intelligens.

Kunstig intelligens er et både lovende og lidt skræmmende begreb med svært begribelige, men indiskutable gigantiske perspektiver. Men kunstig intelligens er også et effektivt værktøj, som en lang række både store og små virksomheder allerede er i fuld gang med at udvikle og endda implementere. Både globalt og i Danmark.

Giganter som Apple, Microsoft, Amazon, IBM og Intel kaster løbende milliarder efter iværksættere, der beskæftiger sig med området, ligesom især finanssektoren løber efter mulighederne i de såkaldt ’kognitive agenter’. Det er en slags digitale assistenter bygget til at overtage relativt enkle servicefunktioner som f.eks. at planlægge og bestille rejser, vurdere bankkunders låneansøgninger og besvare spørgsmål fra kunder og brugere, enten online eller over telefonen.

Den amerikanske virksomhed IPsofts kognitive agent hedder ’Amelia’, og hun kan læse skrevne instruktioner på 20 sprog, forstår enkel logik og lærer ved hjælp af machine learning at løse nye problemer baseret på tidligere erfaringer med lignende problemstillinger.

Her tænker computerne for os

“Der er en kæmpestor global interesse for det her felt, men det er klart, at det i første omgang er de mere basale, regelbaserede teknologier, som kunderne møder,” siger Fred Johnsen.

Han er automatiseringsspecialist i konsulenthuset PA Consulting Group, der netop har offentliggjort en benchmark-undersøgelse af de 20 mest fremtrædende globale udbydere af løsninger, der automatiserer forretningsprocesser baseret på bl.a. kunstig intelligens og kognitiv teknologi. Se tekstboks.

Digitale assistenter tager telefonen

Undersøgelsen viser, at den finansielle sektor, healthcare/life science samt det offentlige er de sektorer, som er længst fremme i forhold til automatisering af processer. Samtidig peger Fred Johnsen på, at de løsninger, der tages i brug, i stigende grad bliver intelligente. Det gælder især de to førende kognitive agenter, førnævnte Amelia og IBM’s Watson.

”Vi kan i dag se, at avancerede løsninger fra netop IBM og IPsoft bliver brugt af banker som Royal Bank of Scotland, NatWest, Barclays og ikke mindst den svenske storbank SEB til at forbedre kundeserviceprocesserne. Et andet interessant eksempel er Enfield Kommune, nord for London, der har valgt at satse på IPsofts Amelia for at forbedre brugervenligheden i forhold til kommunens indbyggere, når de skal finde relevant information om kommunens tilbud til borgerne,” siger Fred Johnsen.

Han forklarer, at computerprogrammerne i første omgang henviser til et menneske, når de støder på et problem, de ikke kan løse. Samtidig lagrer de erfaringen fra den menneskelige problemløsning. Næste gang vil de så være i stand til at løse det konkrete problem, og med tiden bliver maskinen i stand til selv at løse nye ukendte problemer.

Danskere i kapløb om cancerkur

Det er netop den evne, der gør kunstig intelligens superanvendelig – både som aflastning i finanssektorens callcentre og regnecentraler og ikke mindst til mere komplicerede beregninger i brancher, hvor der er mere end penge på spil.

En række både store og små life science-selskaber arbejder således med at kombinere den stigende mængde sundhedsdata i samfundet med kunstig intelligens for dermed at kunne forudsige, diagnosticere og helbrede alvorlige sygdomme. Her er bl.a. danske Evaxion Biotech langt fremme med deres EDEN-teknologi, der identificerer vaccinekandidater og kan blive en markant spiller i kampen om at kurere kræftsygdomme.

Netop sygdomsområdet er et af de områder, hvor kunstig intelligens og machine learning udvikler sig hurtigt lige nu, forklarer professor Mads Nielsen fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

“Når en forsker arbejder, sker det normalt ved at opstille en hypotese og så be- eller afkræfte denne. Men med machine learning fodrer du computeren med kendte data, som den kan øve sig på. Herefter kan du opstille en milliard hypoteser, og computeren finder så de mest sandsynlige,” siger Mads Nielsen og fortsætter:

“Det betyder, at man meget hurtigt kan finde frem til resultater, som det ellers kræver flere år at komme frem til.”

Harmløse computerhjerner kommer først

Samtidig understreger Mads Nielsen, at de helt håndfaste anvendelsesmuligheder af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet er placeret nogle år ude i fremtiden.

“Det skyldes, at kunstig intelligens endnu befinder sig på et stadie, hvor eksperterne som udgangspunkt betragter de data, der kommer ud af det, som behæftet med en vis usikkerhed. Derfor vil vi i første omgang se væksten på områder, hvor vi bedre kan acceptere muligheden for fejl, end når det handler om liv og død,” siger han.

Her fremhæver han f.eks. træningsprogrammer til professionelle atleter – og amatører for den sags skyld – og forskellige former for data-mining, hvor teknologien kan bruges til hurtigt at finde frem til de mest relevante oplysninger i junglen af big data.

Samtidig slår Mads Nielsen fast, at perspektivet er “ren science fiction og større, end nogen af os kan forestille os”.

“Så meget af verden er i dag digital, og vi efterlader os så store digitale fodspor i næsten alt, vi foretager os, at det åbner for gigantiske muligheder,” siger han og fremhæver udviklingen inden for selvkørende køretøjer, der allerede er en realitet, og stigende præcision i computerforudsigelser af alt fra aktiemarkedet til domsafsigelser.

Forskere fra University College London har f.eks. udviklet en kunstigt intelligent juridisk ’dommer’, som i 79 pct. af tilfældene ramte plet i sine forudsigelser af 584 domme fra EU’s menneskerettighedsdomstol. Det hele er baseret på en machine learning-algoritme, der har haft adgang til at analysere tekstmateriale fra lignende tidligere sager.

Forskerne understreger i forbindelse med deres artikel, publiceret i tidsskriftet ’PeerJ Computer Science’, at kunstig intelligens ikke skal erstatte juridiske dommere, men at eksperimentet viser potentialet i, at computere kan forudsige mønstre i komplekse sager.

Få spillere vil dominere

At potentialet er næsten ubegribeligt, mener Fred Johnsen også – både i forhold til samfundsudviklingen og i et mere rendyrket erhvervsperspektiv. Mens kunstig intelligens og machine learning stormer frem på universiteterne, er fænomenerne ved at udvikle sig til en multimilliard-industri, hvilket også fremgår af den benchmark-undersøgelse, som PA Consulting har lavet.

“Det, vi kan se, er, at leverandørmarkedet bliver mere og mere komplekst med flere aktører og flere løsninger. Men også flere partnerskaber og store spillere, der går efter dominans,” siger Fred Johnsen og forudser en øget konsolidering inden for de kommende fem år.

“Jeg forventer, at vi kommer til at se nogle rigtig store spillere vokse frem de kommende år. På den måde kan man lidt sammenligne kunstig intelligens med den ERP-bølge (softwareprogram, der knytter en virksomheds arbejdsprocesser sammen, red.), der rullede for 20 år siden, og hvor markedet i dag er domineret af nogle ganske få,” siger han.

Hård global konkurrence om kunstige hjerner

En række it-virksomheder konkurrerer om at levere løsninger, der automatiserer forretningsprocesser ved at overtage medarbejdertunge funktioner. Her er de største og vigtigste globale spillere i markedet:

Avancerede, fleksible og skalerbare løsninger baseret på kunstig intelligens:

IPsoft

IBM

Avancerede løsninger målrettet specifikke funktioner:

Celaton

Cognitive Scale

Højt skalerbare løsninger målrettet automation af enkeltfunktioner:

UI Path

Automation Anywhere

Blue Prism

Kofax

Redwood

Work Fusion

Rage Frameworks

Artificial Solution

Pega

Service Now

BMC Softwar

Løsninger målrettet specifikke men simple it-funktioner:

Arago

Jacada

Crayon Systems

Nice

Digital Genius

Kilde: PA Consulting, benchmarkundersøgelse blandt de 20 mest fremtrædende udbydere af løsninger baseret på kunstig intelligens og kognitiv teknologi.

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Årets mest læste Årets mest læste Næste artikel Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.