Velkommen til fremtiden: Her ændrer kunstig intelligens verden

Computere bliver bedre og bedre til at handle på baggrund af erfaringer, og teknologien får afgørende betydning for fremtidige generationer. Særligt i tre brancher er den globale udvikling i gang, og potentialet er ren science fiction.

Med den stigende digitalisering bliver mere og mere af den samlede menneskelige viden tilgængelig for computere. Da kloge hoveder samtidig har udviklet computerteknologier, som i eksponentielt stigende grad efterligner forskernes egne hjernefunktioner i kunstige neurale netværk, er grunden lagt til ægte kunstig intelligens.

Kunstig intelligens er et både lovende og lidt skræmmende begreb med svært begribelige, men indiskutable gigantiske perspektiver. Men kunstig intelligens er også et effektivt værktøj, som en lang række både store og små virksomheder allerede er i fuld gang med at udvikle og endda implementere. Både globalt og i Danmark.

Giganter som Apple, Microsoft, Amazon, IBM og Intel kaster løbende milliarder efter iværksættere, der beskæftiger sig med området, ligesom især finanssektoren løber efter mulighederne i de såkaldt ’kognitive agenter’. Det er en slags digitale assistenter bygget til at overtage relativt enkle servicefunktioner som f.eks. at planlægge og bestille rejser, vurdere bankkunders låneansøgninger og besvare spørgsmål fra kunder og brugere, enten online eller over telefonen.

Den amerikanske virksomhed IPsofts kognitive agent hedder ’Amelia’, og hun kan læse skrevne instruktioner på 20 sprog, forstår enkel logik og lærer ved hjælp af machine learning at løse nye problemer baseret på tidligere erfaringer med lignende problemstillinger.

Her tænker computerne for os

LIFE SCIENCE / SUNDHED

I sundhedssektoren bruges teknologien inden for klinisk dokumentation, data-mining i forhold til medicindatabaser, samt i forskning og udvikling, hvor kunstig intelligens og machine learning i stigende grad vinder frem, f.eks. til hurtigt at kunne identificere ingredienser i ny medicin.

FINANS

I den finansielle sektor bruges virtuelle agenter i dag til bl.a. automatisering af opgaver i kundecentre, automatisering af finansiel rådgivning til mindre kunder samt automatisering af typiske back office-opgaver som økonomistyring og bogholderi. Teknologien bliver i stigende grad i stand til at løse problemer.

OFFENTLIG SEKTOR

Den offentlige sektor har primært benyttet teknologi som assistance til borgere, som har spørgsmål vedrørende det offentliges tjenester, ligesom denne sektor også bruger regelbaserede løsninger til at automatisere økonomistyring og bogholderi. Fremtiden byder på flere intelligente serviceløsninger, der kan hjælpe borgere rundt i systemet.

“Der er en kæmpestor global interesse for det her felt, men det er klart, at det i første omgang er de mere basale, regelbaserede teknologier, som kunderne møder,” siger Fred Johnsen.

Han er automatiseringsspecialist i konsulenthuset PA Consulting Group, der netop har offentliggjort en benchmark-undersøgelse af de 20 mest fremtrædende globale udbydere af løsninger, der automatiserer forretningsprocesser baseret på bl.a. kunstig intelligens og kognitiv teknologi. Se tekstboks.

Digitale assistenter tager telefonen

Undersøgelsen viser, at den finansielle sektor, healthcare/life science samt det offentlige er de sektorer, som er længst fremme i forhold til automatisering af processer. Samtidig peger Fred Johnsen på, at de løsninger, der tages i brug, i stigende grad bliver intelligente. Det gælder især de to førende kognitive agenter, førnævnte Amelia og IBM’s Watson.

”Vi kan i dag se, at avancerede løsninger fra netop IBM og IPsoft bliver brugt af banker som Royal Bank of Scotland, NatWest, Barclays og ikke mindst den svenske storbank SEB til at forbedre kundeserviceprocesserne. Et andet interessant eksempel er Enfield Kommune, nord for London, der har valgt at satse på IPsofts Amelia for at forbedre brugervenligheden i forhold til kommunens indbyggere, når de skal finde relevant information om kommunens tilbud til borgerne,” siger Fred Johnsen.

Han forklarer, at computerprogrammerne i første omgang henviser til et menneske, når de støder på et problem, de ikke kan løse. Samtidig lagrer de erfaringen fra den menneskelige problemløsning. Næste gang vil de så være i stand til at løse det konkrete problem, og med tiden bliver maskinen i stand til selv at løse nye ukendte problemer.

Danskere i kapløb om cancerkur

Det er netop den evne, der gør kunstig intelligens superanvendelig – både som aflastning i finanssektorens callcentre og regnecentraler og ikke mindst til mere komplicerede beregninger i brancher, hvor der er mere end penge på spil.

En række både store og små life science-selskaber arbejder således med at kombinere den stigende mængde sundhedsdata i samfundet med kunstig intelligens for dermed at kunne forudsige, diagnosticere og helbrede alvorlige sygdomme. Her er bl.a. danske Evaxion Biotech langt fremme med deres EDEN-teknologi, der identificerer vaccinekandidater og kan blive en markant spiller i kampen om at kurere kræftsygdomme.

Netop sygdomsområdet er et af de områder, hvor kunstig intelligens og machine learning udvikler sig hurtigt lige nu, forklarer professor Mads Nielsen fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

“Når en forsker arbejder, sker det normalt ved at opstille en hypotese og så be- eller afkræfte denne. Men med machine learning fodrer du computeren med kendte data, som den kan øve sig på. Herefter kan du opstille en milliard hypoteser, og computeren finder så de mest sandsynlige,” siger Mads Nielsen og fortsætter:

“Det betyder, at man meget hurtigt kan finde frem til resultater, som det ellers kræver flere år at komme frem til.”

Harmløse computerhjerner kommer først

Samtidig understreger Mads Nielsen, at de helt håndfaste anvendelsesmuligheder af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet er placeret nogle år ude i fremtiden.

“Det skyldes, at kunstig intelligens endnu befinder sig på et stadie, hvor eksperterne som udgangspunkt betragter de data, der kommer ud af det, som behæftet med en vis usikkerhed. Derfor vil vi i første omgang se væksten på områder, hvor vi bedre kan acceptere muligheden for fejl, end når det handler om liv og død,” siger han.

Her fremhæver han f.eks. træningsprogrammer til professionelle atleter – og amatører for den sags skyld – og forskellige former for data-mining, hvor teknologien kan bruges til hurtigt at finde frem til de mest relevante oplysninger i junglen af big data.

Samtidig slår Mads Nielsen fast, at perspektivet er “ren science fiction og større, end nogen af os kan forestille os”.

“Så meget af verden er i dag digital, og vi efterlader os så store digitale fodspor i næsten alt, vi foretager os, at det åbner for gigantiske muligheder,” siger han og fremhæver udviklingen inden for selvkørende køretøjer, der allerede er en realitet, og stigende præcision i computerforudsigelser af alt fra aktiemarkedet til domsafsigelser.

Forskere fra University College London har f.eks. udviklet en kunstigt intelligent juridisk ’dommer’, som i 79 pct. af tilfældene ramte plet i sine forudsigelser af 584 domme fra EU’s menneskerettighedsdomstol. Det hele er baseret på en machine learning-algoritme, der har haft adgang til at analysere tekstmateriale fra lignende tidligere sager.

Forskerne understreger i forbindelse med deres artikel, publiceret i tidsskriftet ’PeerJ Computer Science’, at kunstig intelligens ikke skal erstatte juridiske dommere, men at eksperimentet viser potentialet i, at computere kan forudsige mønstre i komplekse sager.

Få spillere vil dominere

At potentialet er næsten ubegribeligt, mener Fred Johnsen også – både i forhold til samfundsudviklingen og i et mere rendyrket erhvervsperspektiv. Mens kunstig intelligens og machine learning stormer frem på universiteterne, er fænomenerne ved at udvikle sig til en multimilliard-industri, hvilket også fremgår af den benchmark-undersøgelse, som PA Consulting har lavet.

“Det, vi kan se, er, at leverandørmarkedet bliver mere og mere komplekst med flere aktører og flere løsninger. Men også flere partnerskaber og store spillere, der går efter dominans,” siger Fred Johnsen og forudser en øget konsolidering inden for de kommende fem år.

“Jeg forventer, at vi kommer til at se nogle rigtig store spillere vokse frem de kommende år. På den måde kan man lidt sammenligne kunstig intelligens med den ERP-bølge (softwareprogram, der knytter en virksomheds arbejdsprocesser sammen, red.), der rullede for 20 år siden, og hvor markedet i dag er domineret af nogle ganske få,” siger han.

Hård global konkurrence om kunstige hjerner

En række it-virksomheder konkurrerer om at levere løsninger, der automatiserer forretningsprocesser ved at overtage medarbejdertunge funktioner. Her er de største og vigtigste globale spillere i markedet:

Avancerede, fleksible og skalerbare løsninger baseret på kunstig intelligens:

IPsoft

IBM

Avancerede løsninger målrettet specifikke funktioner:

Celaton

Cognitive Scale

Højt skalerbare løsninger målrettet automation af enkeltfunktioner:

UI Path

Automation Anywhere

Blue Prism

Kofax

Redwood

Work Fusion

Rage Frameworks

Artificial Solution

Pega

Service Now

BMC Softwar

Løsninger målrettet specifikke men simple it-funktioner:

Arago

Jacada

Crayon Systems

Nice

Digital Genius

Kilde: PA Consulting, benchmarkundersøgelse blandt de 20 mest fremtrædende udbydere af løsninger baseret på kunstig intelligens og kognitiv teknologi.

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu