Frit valg
Venstre-borgmestre:
Ny lov er spild af penge
Kommuner tvinges til at betale mere for hjemmehjælp
Regeringens nye frit valg-ordning på ældreområdet er penge ud af vinduet. Det mener borgmestrene i en række Venstre-kommuner, der hidtil selv har sørget for det frie valg på området. Problemet med den nye lov er, at den sætter priskonkurrencen mellem offentlige og private leverandører ud af kraft. Loven medfører ydermere, at de kommuner, der tidligere har gennemført deres egne frit valg-ordninger, nu må forhøje kontraktprisen med de private leverandører med 10-20 pct. Søllerøds borgmester, Erik Fabrin (V), betegner loven som “et skoleeksempel på, hvordan Folketinget ikke skal bære sig ad, hvis det friere valg skal bidrage til at skabe en fornyelse af velfærdsstaten”.