Venstre – Danmarks nye EU-skeptiske parti
Venstres dramatiske konfrontation med regeringen om velfærdsydelser til EU-borgere, der arbejder i Danmark, er kun det seneste skridt på den rejse, partiformand Lars Løkke Rasmussen taget Venstre på: Fra at have været Danmarks mest EU-begejstrede parti er Venstre i dag at finde blandt Folketingets EU-skeptikere sammen med Dansk Folkeparti, viser Mandag Morgens analyse. Skiftet bringer Danmarks europapolitiske kurs i fare, fordi det underminerer det brede samarbejde om europapolitikken, vurderer professor Marlene Wind. Og nu slår frustrationen over Venstre-formandens EU-kurs ud i lys lue. Den er ”et knæfald for Dansk Folkeparti” og undergraver danskernes tillid til det europæiske samarbejde, lyder den skarpe kritik fra partifællen Anne E. Jensen, der er medlem af Europa-Parlamentet og formand for Europabevægelsen.
Rune Eklund Meidell
”Venstre ved du, hvor du har”, lød sloganet fra Danmarks mest EU-begejstrede parti engang. Men på netop europapolitikken har Venstre de seneste år foretaget et historisk kursskifte. Fra balladen om SU, til den aktuelle debat om børnecheck til EU-borgere, der arbejder i Danmark, har partiformand Lars Løkke Rasmussen i en stribe højprofilerede sager valgt den EU-skeptiske vej – sammen med Dansk Folkeparti – på bekostning af partiets faste plads i det europapolitiske flertal med regeringen.
I løbet af de fem år, der er gået, siden Lars Løkke Rasmussen blev statsminister og partiformand i foråret 2009, har Venstre igen og igen bøjet sig for krav om reelle eller symbolske EU-skeptiske indrømmelser fra Dansk Folkeparti.
Både som statsminister og oppositionsleder har Løkke Rasmussens europapolitik snarere handlet om at tilgodese Venstres parlamentariske manøvremuligheder i København end om at søge brede politiske løsninger på de konkrete udfordringer, som først VK-regeringen og siden Thorning-regeringerne har stået med på den europæiske politiske scene.
Det fremgår af en kortlægning, som Mandag Morgen har foretaget, af Venstres europapolitiske dispositioner, siden Lars Løkke Rasmussen overtog partiledelsen.
Analysen peger også i retning af, at det reelt er Venstre-formanden, der har blokeret for indgåelsen af en ny bred europapolitisk aftale mellem Venstre, De Konservative, Socialdemokraterne, De Radikale og SF ved at stille stadig mere detaljerede krav til regeringen i forbindelse med den såkaldte velfærdsturisme.
[quote align="right" author="Statsminister Lars Løkke Rasmussen ifølge Weekendavisen ved et møde i Venstres folketingsgruppe"]I stedet for at diskutere med hinanden burde Venstrefolkene koncentrere sig om budskaber, der vender sig mod oppositionen og skaber problemer for den røde blok[/quote]Temaet velfærdsturisme spillede kun en beskeden rolle, da EU-engagerede folketingsmedlemmer fra Venstre i efteråret 2012 under ledelse af partiets daværende EU-ordfører, Lykke Friis, formanden for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen, og Venstres nuværende EU-ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, overbeviste statsminister Helle Thorning-Schmidt om, at man skulle lave en ny version af den europapolitiske aftale, der er fra 2008.
Forhandlingerne blev skudt i gang i slutningen af april 2013, men i maj valgte Lykke Friis pludselig at forlade Folketinget, og i juni gik forhandlingerne i stå, da Venstre kom med nye krav om, at den europapolitiske aftale også skulle adressere problematikken omkring EU-borgeres ret til velfærdsydelser ved ophold i Danmark.
Venstre-formandens aktuelle styring af europapolitikken i en mere skeptisk retning frygtes internt i partiet at kunne ramme en kommende borgerlig regering som en boomerang, når man skal regere med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag. Samtidig øger Løkke Rasmussens strategi risikoen for, at danskerne ved folkeafstemningen 25. maj stemmer nej til dansk deltagelse i EU’s kommende fælles patent vurderer professor i europæisk politik ved Københavns Universitet, Marlene Wind.
Hård kritik af Løkkes lederskab
Udviklingen i Venstres europapolitik vækker nu også åben frustration internt i partiet. EU-parlamentariker Anne E. Jensen, der også er formand for Europabevægelsen, og Britta Schall Holberg, tidligere indenrigs-, sundheds- og landbrugsminister, retter en sønderlemmende kritik mod Lars Løkke Rasmussen.
- November 2010 – SU: Venstre bebuder i Jyllands-Posten, at de vil fjerne SU’en til udlændinge, der studerer i Danmark, herunder SU til borgere fra andre EU-lande.
- December 2010 – Børnechecken begrænses: VK-regeringens beskæftigelsesminister, Inger Støjberg, begrænser udbetaling af børnecheck til forældre, der kommer fra andre EU-lande, men arbejder i Danmark. En lov om et optjeningskrav på to år bliver indført, selv om den strider mod EU-forordning nr. 883/2004.
- Marts 2011 – Velfærdsydelser: VK-regeringen nedsætter en arbejdsgruppe, der skal undersøge muligheden for at begrænse udlændinges adgang til danske velfærdsydelser, herunder til lægehjælp, barselsdagpenge og boligsikring. Tiltagene bliver af flere eksperter vurderet som symbolpolitik, der i værste fald skræmmer kvalificeret arbejdskraft væk.
- Marts 2011 – Opholdstilladelse: Venstres formand for Integrationsudvalget, Karen Jespersen, opfordrer til, at man ignorerer en række EU-domme, der slår fast, at børn, der er EU-borgere, har krav på at have deres forældre hos sig. Det giver intern splid i Venstre. Integrationsminister Søren Pind prøver at nedtone dommenes betydning. Birthe Rønn Hornbech mener, at Danmark bør omlægge det danske velfærdssystem.
- April 2011 – Embedsmænd advarer: Et internt notat lækkes. Det viser, at embedsmænd advarer om, at det kan få skadelige konsekvenser, hvis der indføres optjeningskrav i forbindelse med velfærdsydelser på en lang række områder. Det kan endog være grundlovsstridigt. På sundhedsområdet kan det føre til underbehandling af udlændinge og skræmme kvalificeret arbejdskraft væk, lyder det. I forhold til SU kan det mindske mobiliteten.
- April 2011 – Grænsebomme: Som del af Tilbagetrækningsreformen med DF og De Radikale kræver DF at genindføre grænsekontrollen. Aftalen strider mod Schengen-samarbejdet, der har til hensigt at sikre fri bevægelighed mellem en række lande i og uden for EU.
- August 2012 – Snus-krigen: Regeringen imødekommer EU’s krav om at forbyde løs snus. Venstre går imod på trods af den gældende EU-lovgivning. Regeringens forslag om at forbyde løs snus bliver med støtte fra Enhedslisten stemt ned i juni 2013. Sagen skal nu for EU-Domstolen.
- November 2012 – Rohdes exit: EU-parlamentariker Jens Rohde advokerer i en kronik i Berlingske for traktatændringer, der bl.a. indeholder en fælles europæisk hær og mere direkte indflydelse fra befolkningen på EU’s besluttende organer. Kronikken møder skarp kritik fra Lars Løkke Rasmussen, og sagen ender med, at Rohde ikke som ventet bliver Venstres spidskandidat til EU-Parlamentet i maj 2014.
- December 2012 – Kurs-kampen: Lykke Friis, Jakob Ellemann-Jensen og Eva Kjer Hansen opfordrer i en kronik i Berlingske til at gentænke Danmarks europapolitik og rykke Danmark tættere på kernen i EU. Statsministeren er positiv.
- April 2013 – Europapolitisk aftale: Statsminister Helle Thorning-Schmidt indleder forhandlinger om en ny europapolitisk aftale, der skal fastsætte Danmarks politik over for EU.
- Maj 2013 – Friis’ exit: Venstres EU-ordfører, Lykke Friis, der var initiativtager til projektet om den europapolitiske aftale, forlader Folketinget til fordel for en stilling som prorektor ved Københavns Universitet.
- Juni 2013 – Børnecheck II: EU-Kommissionen giver den tyske statsborger Kai Schlüter, bosat på Als og ingeniør ved Danfoss, medhold i en klage over, at han ikke har samme ret til børnecheck som danske statsborgere. I slutningen af måneden bringer Venstre for første gang spørgsmålet om sociale ydelser til EU-borgere ind i forhandlingerne om den europapolitiske aftale. Både regeringen og Venstre udtrykker optimisme med hensyn til at kunne indgå en aftale efter sommerferien.
- Februar 2014 – Børnecheck III: Venstre stemmer sammen med et EU-skeptisk flertal imod regeringens forslag om at harmonisere danske regler om børnechecken med EU-lovgivningen.
- Marts 2014 – Dagpengesag: Claus Hjort Frederiksen pointerer i Politiken, at det er et stigende problem, at arbejdstagere fra andre EU-lande kan optjene dagpenge i Danmark. ”Det er jo ikke et problem, der går væk,” siger han.
- Marts 2014 – Splittet folketingsgruppe: DR offentliggør i starten af marts en intern mail fra Venstres folketingsgruppe. Her advarer Martin Geertsen mod den nye EU-skeptiske linje og giver udtryk for, at den vil give Venstre alvorlige udfordringer, når partiet igen kommer i regering. Ellen Trane Nørbys svar i mailvekslingen lyder, at det ikke er EU, der er fjenden, men ”den manglende politiske håndtering fra en dilettantisk regering”.
Ifølge Anne E. Jensen, der i år stopper efter 15 år i Europa-Parlamentet, er det et ’eklatant’ nederlag for alle partierne i det traditionelle europapolitiske flertal, at striden om børnechecken er endt i ’indenrigspolitiske fægterier’. Hun giver sin egen partiformand en væsentlig del af ansvaret for den aktuelle strid, som efter hendes opfattelse er meget dårligt timet, fordi danskerne om kun to måneder skal vælge de nye danske medlemmer af Europa-Parlamentet og samtidig stemme om Danmarks deltagelse i den europæiske patentdomstol.
”Man laver et knæfald for Dansk Folkepartis måde at se tingene på. Det skal vi ikke gøre. Vi skal stå op imod det. Vi skal gå væk fra den form, hvor det hver gang bliver til, at vi nærmest skal ud af EU, hvis der er en regel, vi ikke bryder os om. Folketinget vedtager sandelig også indimellem ting, som er dybt mærkelige, uden at vi af den grund taler om at afskaffe Folketinget,” siger Anne E. Jensen, som mener, at Venstre under Løkke Rasmussens ledelse har bøjet sig mere for Dansk Folkeparti, end man gjorde, da Anders Fogh Rasmussen var formand for Venstre.
”Og det synes jeg ikke om,” siger hun.
Tidligere Venstre-minister Britta Schall Holberg er også stærkt utilfreds med partiformandens håndtering af europapolitikken. Løkke burde efter hendes opfattelse for længst have landet den europapolitiske aftale med regeringen. Men det har han ikke ønsket, mener hun.
”Det er selvfølgelig en rå politisk vurdering: Vil vi løbe med og være angst for, at vi mister stemmer på at gå ind for det, vi virkelig står for? Eller lægger vi os på en linje, så de andre ikke tager alle vores stemmer. Det er det, det går ud på i øjeblikket. Og det synes jeg ikke om, siger Britta Schall Holberg, der mener, at de borgerlige partier bør se at få lavet en aftale med regeringen om børnechecken.
”Når de får magten, står de selv med problemet uden at kunne løse det. Hvis Dansk Folkeparti bliver så store, som målingerne viser, så bliver det en vanskelig konstellation mellem de borgerlige og Dansk Folkeparti,” siger hun.
Britta Schall Holberg anklager Løkke Rasmussen for ledelsesmæssigt svigt.
”Som politikere må vi gå foran og forklare, hvad vores drømme er om det europæiske samarbejde. Vi kan jo så let som ingenting splitte det hele ad,” siger Schall Holberg.
Hun opfordrer Venstre og De Konservative til at rette ind efter gældende EU-ret:
”De borgerlige partier må gå sammen med Socialdemokratiet. Ellers bliver det ren populisme.”
V-spidskandidat afviser kritikken
Mandag Morgen har udbedt sig en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen til kritikken. Men Venstres pressetjeneste henviser til Ulla Tørnæs, der er partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet ved valget 25. maj. Hun afviser at kommentere kritikken af Løkke Rasmussens europapolitik, men siger i øvrigt:
”Venstre lytter til den bekymring, der er blandt danskerne i forhold til stigningen i velfærdsydelser til EU-borgere i Danmark. Den bekymring er der også i England, Holland, Finland og Tyskland. Problemet i denne sag er, at regeringen har forholdt sig passivt.”
Marlene Wind, professor med speciale i europæisk politik ved Københavns Universitet, konstaterer, at Venstre ikke har haft som sin hovedprioritet at få en bred europapolitisk aftale – og at partiet ikke har lagt sin hovedvægt på at argumentere for de fordele, som arbejdskraftens frie bevægelighed giver danske virksomheder.
“I stedet har man søgt konfrontationen med regeringen om den såkaldte velfærdsturisme. Derfor har vi nu en dyb krise i dansk europapolitik,” siger Marlene Wind og fortsætter:
“Slagsmålet mellem de traditionelle ja-partier styrker både Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Det kan få langvarige konsekvenser for danskernes holdning til det europæiske samarbejde i negativ retning. På den korte bane vil det styrke de EU-kritiske partier ved valget til EU-Parlamentet, og det vil betyde, at vælgerne i stigende omfang vil lytte til dem, når de skal tage stilling til, om Danmark skal tilslutte sig EU-patentet. Altså vokser risikoen for et nej.”
Peter Nedergaard, ligeledes professor i europæisk politik ved Københavns Universitet, mener derimod, at den aktuelle strid er et udtryk for sund udvikling, i og med at man nu ikke på forhånd kan regne med et bredt europapolitisk flertal i Folketinget. Nedergaard mener ikke, at den aktuelle strid om børnechecken påvirker det kommende EU-valg og folkeafstemningen om patentdomstolen.
”Jeg tror, at det bliver et ja til patentet, selv om mange vælgere givetvis ikke helt forstår sagens detaljer. Og når det gælder Europa-Parlamentet, er det i høj grad kandidaternes personlige profil, der er afgørende,” siger Peter Nedergaard.
De seneste meningsmålinger om både danskernes generelle holdning til EU, til Europa-Parlamentet og til EU-patentet viser, at Venstre-vælgernes EU-skepsis er større end nogensinde tidligere. En måling, offentliggjort hos Altinget http://www.altinget.dk/artikel/danskerne-vil-have-mindre-eu forleden, viste, at over 53 pct. af Venstres vælgere enten vil helt ud af EU (18,6 pct.) eller ønsker mindre indflydelse til EU (34,8 pct.). Tilsvarende er opbakningen til dansk deltagelse i EU-patentet faldet fra 54 til 47 pct. fra januar til marts, mens modstanden er vokset fra 20 til 25 pct.
Intern V-debat
Ifølge en række Venstre-kilder, som Mandag Morgen har talt med, er der heftig intern debat i Venstre om linjen i europapolitikken, men folketingsmedlemmerne er bange for at tage debatten offentligt. Ingen vil skade deres muligheder for en ministerpost efter næste valg, som kan ende med en ren Venstre-regering. Offentligheden fik dog et indblik i debatten i Venstres folketingsgruppe, da DR-programmet P1 Orientering forleden offentliggjorde uddrag af en intern maildebat i partiet. Heraf fremgår det blandt andet, at folketingsmedlem Martin Geertsen advarer mod at stemme for det konservative forslag, der 3. april skal tvinge regeringen til at administrere børnechecken efter de aktuelle lovregler, som ifølge EU-Kommissionen er uforenelige med EU-retten.
[quote align="left" author="Beskæftigelsesminister Inger Støjberg til Berlingske, april 2011"]Jeg synes også, at det er et godt princip, at man skal yde, før man kan nyde[/quote]“Det risikerer at give os nogle alvorlige udfordringer, hvis/når vi selv kommer i regering,” skriver Geertsen, der ikke har besvaret Mandag Morgens henvendelser om at få en uddybning.
Henning Christophersen, tidligere finansminister og EU-kommissær vil ikke kommentere kritikken af partiets aktuelle europapolitik, men han udtrykker bekymring for den svindende EU-opbakning i Folketinget:
”Det er et stort problem, at der ikke er et bredt flertal bag europapolitikken i Folketinget. Men hvem der er skyld i det, vil jeg ikke tage stilling til,” siger han.
Tidligere Venstre-formand og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen afviser også at kommentere sagen, fordi hans søn er Venstres aktuelle EU-ordfører. Jakob Ellemann-Jensen siger direkte adspurgt, at han ’ingen kommentarer’ har til kritikken.
”Den slags holder vi internt på gruppemøderne,” lyder det fra EU-ordføreren.
Han kritiserer derimod regeringens håndtering af forhandlingerne om den europapolitiske aftale, som han selv har forhandlet med Nicolai Wammen og Nick Hækkerup, der var europaministre i perioden frem til SF’s udtræden af regeringen i slutningen af januar.
”Det er regeringens fejl, at man ikke hurtigt imødekom et relativt beskedent krav fra os om, at man forholder sig til den her problematik om velfærdsydelserne, som måske ikke fylder meget i kroner og øre, men som bekymrer borgerne. Derudover vil jeg gerne sige, at den frie bevægelighed for arbejdskraften og de studerende i Europa er en forudsætning for Danmarks velfærd og ikke en trussel imod den,” siger Jakob Ellemann-Jensen.
”Dansk Folkeparti har ikke været med i det her. Og det er ikke sådan, at jeg som EU-ordfører rådfører mig med DF, tværtimod. Men EU er en politisk kampplads, hvor man vel kan være uenige uden at blive udråbt som skeptiker. Jeg er uenig med Enhedslisten, men derfor er jeg jo ikke skeptisk over for Folketinget,” siger Jakob Ellemann-Jensen.
