Hvis du hører til dem, der kæmper med slidgigt i knæet, og hver eneste dag må dulme dine smerter med piller, er det en god idé at bruge lidt tid på at finde det sygehus, der har den korteste ventetid. Du kan nemlig blive behandlet næsten med det samme.

Patienter venter i gennemsnit 56 dage på at blive opereret for at få et kunstigt knæ. Men vælger de at benytte sig af det frie sygehusvalg og tager til Randers, kan de nærmest gå direkte ind på operationsstuen. For på Regionshospitalet Randers er ventetiden under 7 dage på den type knæoperation.

Det samme er tilfældet for patienter med grå stær. De må i snit vente 69 dage på at blive opereret, men vælger de at tage til Silkeborg, kan de også blive opereret stort set med det samme. Regionshospitalet Midt i Silkeborg er med en ventetid på under 7 dage for øjeblikket det offentlige sygehus i landet med den korteste ventetid for operation af grå stær.

De to eksempler er langt fra enestående. På samtlige 17 af de store klassiske operationstyper kan patienter høvle flere uger af en måske lang og smertefuld ventetid, hvis de benytter sig af deres ret til frit sygehusvalg og vælger det sygehus i landet med den korteste ventetid. 

Det viser en stor opgørelse, som Danske Regioner har foretaget for Mandag Morgen. Se figur 1.

Formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), mener, at den positive historie om de korte ventetider bliver overset i debatten.

”Der er ikke mange, som er opmærksomme på de mange steder i landet, hvor der rent faktisk er kort ventetid på at blive behandlet. Debatten om ventetider tager ofte udgangspunkt i enten den gennemsnitlige ventetid eller der, hvor folk oplever problemer. Det er sjældent, at de gode historier om folk, der næsten kan gå direkte ind på operationsstuen, får plads,” siger Stephanie Lose.

Selv om patienterne kan skære mange uger af ventetiden, er det kun de færreste, som benytter sig af det frie sygehusvalg. Kun tre pct. af patienterne vælger at køre over regionsgrænsen for at blive behandlet på et andet offentligt sygehus.

Superkorte ventetider

De aktuelle ventetider for at blive opereret for diskusprolaps, brok, kunstige knæ og andre ikke akutte behandlinger på landets sygehuse er på mange måder en succeshistorie. Det er ikke ret mange år siden, at ventetiderne var et brandvarmt politisk emne i flere valgkampe og næsten kunne afgøre, hvem der skulle være landets statsminister.

Tilbage i 2001 var ventetiderne helt oppe på 90 dage i snit. Sådan er det ikke længere. År efter år er de bragt ned, og i dag er de skåret ned til 42 dage – eller under det halve af, hvad de var for bare få år siden. Se figur 2.

Men trods de rekordlave ventetider kan folk komme endnu hurtigere på operationsbordet, hvis de er indstillet på at køre nogle ekstra kilometer og selv betale for transporten. For hele 14 ud af de 17 operationstyper gælder, at patienterne kan nøjes med at vente højest 14 dage, hvis de vælger sygehuset med den korteste ventetid. Og så er opgørelsen endda meget forsigtig.

Hvis den forventede ventetid til det offentlige sygehus med den korteste tid ligger mellem 0 og 6 dage, tæller den alligevel i opgørelsen som en hel uge, altså 7 dage. Derfor kan forskellen mellem den gennemsnitlige ventetid på en operation og så sygehuset med den korteste ventetid reelt være større, end det fremgår af opgørelsen.

Hård konkurrence om førstepladsen

Opgørelsen viser også, at det ikke kun er et enkelt sygehus, som har meget korte ventetider på en bestemt behandling. Ofte deler flere sygehuse førstepladsen om at være det sygehus i landet med den korteste ventetid, eller også er flere sygehuse i tæt konkurrence om at have den korteste ventetid.

Et eksempel er operation for nedsunken livmoder. Her deler hele syv hospitaler æren af at have den korteste ventetid. De har alle mellem 14 og 21 dages ventetid på en operation. Til sammenligning er den seneste officielle gennemsnitlige ventetid fra Landspatientregisteret på en operation for nedsunken livmoder oppe på 59 dage eller næsten 3 gange så lang tid.

Det betyder, at patienter ikke behøver at køre 400 km tværs gennem hele landet for at komme hurtigere under kniven, da de har flere sygehuse med meget korte ventetider at vælge mellem. Måske kan de med det frie sygehusvalg vælge et sygehus, som kun ligger 50 km væk fra bopælen. 

Kun få benytter ordningen

Patienternes ret til frit at vælge mellem de offentlige sygehuse blev indført helt tilbage i 1993. Siden er ordningen blevet ændret flere gange. VK-regeringen indførte tilbage i 2002 det udvidede frie sygehusvalg – i folkemunde kaldet behandlingsgarantien.

Den betød, at patienter fik ret til at blive behandlet på et privat hospital eller en privat klinik, hvis de skulle vente mere end to måneder på at blive behandlet på et offentligt sygehus.

Siden er denne periode skåret ned, så folk nu ’kun’ skal vente én måned, før de kan springe køen over og i stedet at blive behandlet på et privathospital på det offentliges regning. Se tekstboks.

Samtidig har regionerne også i stigende omfang sendt store bunker af operationer i udbud, f.eks. grå stær, for at effektivisere driften. Det har også været med til at øge private hospitalers og klinikkers andel af patienter.

Opgørelsen fra Danske Regioner viser dog, at mange patienter holder sig tilbage fra at benytte sig af det frie sygehusvalg til at køre over regionsgrænsen for at blive hurtigere behandlet. Sidste år blev der foretaget over 130.000 operationer for diskusprolaps, brok, kunstige knæ og andre af de 17 ikke-akutte behandlinger.

Men kun 3 pct. af operationerne eller godt 4.200 operationer foregik på et offentligt sygehus i en anden region end patientens egen bopælsregion. Til gengæld tegnede privathospitalerne sig for over tre gange så mange patienter.

For 11 pct. svarende til knap 15.200 af operationerne foregik på private hospitaler og kliniker enten via de udbud, som de enkelte regioner havde lavet, eller via Danske Regioners centrale aftaler om det udvidede frie sygehusvalg. 

Det er specielt operationer for grå stær og åreknuder, som trækker andelen af operationer på privathospitaler op.

Flere barrierer

En af de væsentligste årsager til, at regionerne ser ud til at blive nedlagt i forbindelse med den kommende sundhedsreform, er netop den store forskel i ventetid på en række områder mellem de enkelte regioner. Ganske vist er regionsforskellene blevet mindre gennem årene, men regeringen vil gerne sikre endnu mere lighed på tværs af landet, så postnummeret ikke spiller så stor en rolle for den behandling, folk får. Det frie sygehusvalg betyder netop, at patienterne kan minimere forskellen i ventetider.

Når så mange patienter alligevel tøver med at benytte sig af det frie sygehusvalg og er villige til at acceptere en længere ventetid, kan det skyldes flere forskellige forhold. Hvis folk f.eks. skal have indopereret en kunstig hofte eller et kunstigt knæ, er der tale om et stort indgreb. Nogle skal måske lige vænne sig til tanken, mens andre skal have arrangeret aftaler med deres arbejdsgiver eller pårørende.

”Mange skal have en operation passet ind i deres livssituation. De skal måske have den passet ind med deres arbejde. Det handler jo ikke kun om selve operationen. Det handler også om, at de måske skal være væk i ugerne bagefter,” siger Stephanie Lose.

Folk på plejehjem har måske mulighed for at belaste deres hofte eller dårlige knæ knap så meget i en periode og kan derfor leve med at skulle vente fire-fem uger på en operation mod til gengæld at blive behandlet på et hospital tættere på bopælen. 

Bedre til at bruge operationsstuer

En anden barriere kan være transporten. Folk kan foretrække at blive behandlet tættest muligt på egen bopæl for at have familie, venner eller pårørende tæt på. De skal måske være indlagt i nogle dage på sygehuset, og så kan det blive en dyr behandling, hvis pårørende skal køre fra København til Randers, tage fri fra arbejde og bo på hotel.

I den senere tid har der også været historier fremme i medierne om, at folk risikerer at skulle vente i telefonen i over 50 minutter på at komme igennem til de rådgivere i Region Hovedstaden, som skal hjælpe patienterne med at omsætte det frie sygehusvalg til at skifte sygehus. Det skaber selvfølgelig stor frustration hos patienterne, men om det også får folk til helt at droppe at bruge det frie sygehusvalg, er dog mere tvivlsomt.

I regionerne er der dog en bred erkendelse af, at man skal blive bedre til at udnytte hinandens kapacitet. Konkret arbejder regionerne i øjeblikket på at finde nye måder at sende flere af deres egne patienter over regionsgrænsen til nabohospitaler, som har en bedre kapacitet på et område. I første omgang er der fokus på de mere livstruende og højt prioriterede områder som kræft og hjerte.

”Det er godt at få et mere nuanceret billede af, at ventetiden faktisk er utrolig kort. Men vi skal ikke hvile på laurbærrene. Der er nogle steder, hvor ventetiden er for lang. Det må vi have taget mere fat i. Det er ikke rimeligt, at man skal køre til den anden ende af landet for at få den behandling, man har brug for,” siger Stephanie Lose.

Hvorvidt regionerne så får lov til at føre visionerne ud i livet, er en helt anden sag. De kommende måneder vil afgøre, om regionerne bliver nedlagt i forbindelse med regeringens store sundhedsreform.