Verdens 10. største kemikalieproducent bliver grøn

Sydkorea har netop hævet landets klimamål markant. I begyndelsen af oktober meldte regeringen forud for næste måneds COP26-topmøde ud, at den tidligere målsætning på 24,4 procent reduktion i CO2-udledningerne hæves til 40 procent reduktion i 2030. 

De nye mål afspejler, at præsident Moon har gjort klimaindsatsen til en topprioritet. De 40 procent var et højere niveau end mange havde forventet, og selv blandt de mest klima-ambitiøse dele af Sydkoreas erhvervsliv er der skepsis over for forpligtende reduktionsmål. Den ny klimaudmelding vurderes at være det højeste niveau, som en ny administration, efter Moons afgang i 2022, vil efterleve.

Dog er flere af de større koreanske virksomheder positive over for regeringens grønne ambitioner, og der investeres massivt i grønne løsninger, der kan levere global effekt. Dette kan skabe nye eksportmuligheder for danske virksomheder og accelerere internationaliseringen af danske forskningsresultater.

LG Group, som mange kender for mobiltelefoner, batterier, køleskabe, fjernsyn og meget andet, ejer også verdens tiendestørste kemikalievirksomhed, LG Chem, der blandt andet producerer kemikalier til produktion af bioplastik.

LG Chem har nu besluttet at blive en del af RE100, som er en eksklusiv gruppe af omkring 300 globale virksomheder, som kan dokumentere, at de opererer 100 procent CO2-neutralt.

Denne beslutning blev fulgt op af en ambitiøs investeringsplan på knap 13 milliarder kroner over de næste fem år, som har til formål at gøre LG Chem til verdens største producent af biobaseret og bionedbrydelig plastik.

Mere plastik end fisk i oceanerne

I rapporten ”The New Plastic Economy”, som er udarbejdet af Ellen MacArthur Foundation i samarbejde med McKinsey, vurderes det, at medmindre de hidtidige trends for produktionen af plast vendes, vil havet i 2025 indeholde ét ton plastik for hver tre ton fisk. I 2050 vil der være mere plastik end fisk i havene.

Plastik­emballage udgør en fjerdedel af den samlede produktion af plastik. Men omkring 95 procent af værdien – 500-775 milliarder kroner årligt – går tabt, fordi plastikken smides væk. Ifølge FN’s Miljøprogram, UNEP, kan der lægges årlige omkostninger på 260 milliarder kroner oveni det tab på grund af de miljø- og klimamæssige skadevirkninger ved at plast blot smides ud.

Langt det meste plastik er lavet på basis af fossil olie, men mange plasttyper kan i stedet laves af biomasse. I dag udgør biobaseret og bionedbrydelig plastik, også kaldet bioplast, cirka en procent af den globale plastikproduktion.

Begrebet ”bioplast” bruges til at dække over flere forskellige typer af materialer med forskellige egenskaber, for eksempel bio-PE, bio-PET og bio-PA.

Biobaseret plastik kan produceres ud fra fornybare ressourcer som eksempelvis roe-toppe, ris og majs, eller fra restmaterialer fra landbrugs- eller skovproduktion, som behandles kemisk eller nedbrydes ved hjælp af mikroorganismer og deres enzymer (også kaldt fermentering).

Derudover kan der tilsættes forstærkende biobaserede fibre til enten biobaseret eller konventionel plastik i de såkaldte bio- eller naturfiberkompositter.

Flere organisationer, blandt andet Teknologisk Institut i Danmark, er optimistiske i forhold til, at bioplastik og bionedbrydelig plastik kan løse vores problemer med plastik. Det er imidlertid en problemstilling med mange vigtige forbehold og komplicerede problematikker, der skal afvejes for at vurdere de reelle miljømæssige fordele. 

Ud fra et klimaperspektiv kan bioplast være en god løsning, da CO2-udledningen ved produktion af bioplast er lavere end ved produktion af konventionel plast, hvor der anvendes fossil olie. Set ud fra et produktionssynspunkt er det desuden en fordel, at biobaseret plastik stammer fra fornybare ressourcer.

Men det er alligevel svært at sige noget entydigt om den samlede miljøpåvirkning, da den nuværende lave produktion af bioplast er mere energikrævende end produktionen af fossil-baseret plastik.

LG Chems massive involvering i udviklingen af produktionsmetoderne forventes dog at kunne medføre et mere effektivt energiforbrug, hvor energi kommer fra vedvarende energikilder som vind og sol.  

LG Chem går grønt

Danmark har siden 2014 arbejdet mod at blive et vækstcenter for bioøkonomi. Den danske regerings ambition har været at demonstrere, hvordan øget genanvendelse og brug af bæredygtig biomasse samt CO2 skal levere fremtidens bæredygtige byggeklodser til den globale industri.

Målet er, at Danmark som testnation skal vise vejen til grøn omstilling gennem forskning og innovation, og at vi skal skabe eksport og arbejdspladser ved at genanvende bæredygtigt producerede og fornybare biologiske ressourcer.

Bioøkonomien vurderes at kunne medvirke til at skabe løsninger på globale udfordringer og samtidig gavne væksten og beskæftigelsen i Danmark.

Som en del af strategien har den danske regering på finansloven 2021 afsat 700 millioner kroner til investering i missionsdrevne grønne partnerskaber, der via samarbejde på højt niveau skal skabe resultater og løsninger inden for bioøkonomien. En af missionerne er netop at bidrage til at reducere CO2-aftrykket i plastikindustrien.

Og her mødes dansk forskning med sydkoreansk storindustri med grønne ambitioner.

I samarbejde med Innovation Centre Denmark lancerer LG Chem i november en platform for open innovation og investeringer, hvor danske forskere, private virksomheder og entreprenører kan pitche forskellige bioøkonomiske løsninger ind til LG Chems investeringsafdeling. Målet er at teste og validere nye løsninger til produktion af bioplast baseret på grønne kemikalier.

Innovationsfondenmissionsdrevne grønne partnerskaber, har anerkendt, at der er brug for en helt ny type global indsats på tværs af hele den globale værdikæde. Adgangen til LG Chem er derfor af allerstørste vigtighed i bestræbelsen på at skabe dialog og samarbejde med de globale producenter.

Samarbejdet med LG Chem er et konkret eksempel på, hvordan dansk forskning og innovation kan bidrage til at løse de store og svære udfordringer, som skal overkommes for at nå regeringens klimamål for 2030 og 2050.