Tidens tanker Indisk professor sætter dagsordenen for vestlige ledere Verdens førende businesstænker er inder. C. K. Prahalad topper i år listen over den mest dagsordensættende ledelsestænkning ifølge Thinkers 50 udarbejdet i samarbejde med The Times. Dermed har professoren fra University of Michigan større indflydelse på erhvervsledere og politikeres tanker end erhvervsikoner som Jack Welsh og Bill Gates. Prahalad er ophavsmanden til ideen om kernekompetencer og manden bag bøger som “Competing for the Future” og “The Fortune at the Bottom of the Pyramid”. Tiden er til radikale virksomhedsstrategier, og Prahalads påstand er, at tidens vinderne ændrer spillereglerne og omformer markedet.