Kan man forbedre infrastrukturen i Indien med nye transportmuligheder eller effektivisere landbruget i Mexico, samtidig med at man beskytter klodens klima? Ja, siger Verdensbanken nu. Klimavenlige løsninger på samfundsmæssige udfordringer giver både økonomisk vækst, nye job, flere fødevarer og sparer alt i alt menneskeliv.

Verdensbanken sætter tal på fordelene ved at satse på såkaldt klimasmart udvikling i løsningen af problemer med for eksempel offentlig transport og fødevareproduktion.

Rapporten nærstuderer fire lokale udviklingsprojekter i fire forskellige lande: moderne komfurer i Kina, hurtigbusruter i Indiens tætte bytrafik, biogasanlæg på gårde i Mexico og energiudvinding af de enorme mængder skrald i Brasilien. På baggrund af projekternes nuværende resultater estimeres de positive resultater, de fire lande kunne opnå over de næste 20 år, hvis projekterne hver især blev skaleret op til nationalt niveau.  

Og resultaterne af en opskalering ville være markante: Tilsammen ville de fire projekter spare 1,5 millioner ton afgrøder, der i dag går til på grund af klimaforandringer. De ville skabe 195.000-261.000 nye job. De ville redde 1 million menneskeliv. Landenes samlede BNP ville stige med 37-60 milliarder dollar, og verdens CO2-udledning ville kunne nedbringes med 350-520 ton. Se figur.

Offentlig bustransport i Indien

Indiens stigende befolkningstal gør det stadig mere presserende at udvikle billig og lavt-udledende transportmuligheder. Det såkaldte Bus Rapid Transit (BRT) er busser, som har deres egen bane i midten af vejen og derfor bevæger sig hurtigere gennem trafikken. Siden 2009 er systemet blevet afprøvet i tre indiske pilotbyer, og det har vist sig at være en effektiv måde at fragte mange mennesker over længere strækninger og samtidig reducere trafikintensiteten på de befærdede indiske veje.

Verdensbanken har sammen med det indiske ministerium for byudvikling undersøgt mulighederne for at udvide de tre pilotprojekter med yderligere 1.000 km BRT-linjer, som vil kunne forbinde 20 store byer i landet i løbet af de næste 6-12 år.

Opskalerer man de lokale BRT-projekter til hele Indien, vil de reducere forureningen med 5.000-6.000 ton sodpartikler fra bilers udstødning, som er den næststørste kilde til klimaopvarmning. Et sted mellem 27.200 og 31.200 liv vil blive reddet på grund af færre trafikulykker og mindre luftforurening. 28.000 ton flere afgrøder vil overleve, der vil blive skabt op mod 128.000 langsigtede job, og Indien vil opleve en stigning i BNP på omkring 11 milliarder dollar frem til år 2032.

Biogas og solceller i det mexicanske landbrug

12 pct. af Mexicos drivhusgasser stammer fra landbruget. Derfor har den mexicanske regering de seneste år eksperimenteret med at gøre landbrugssektoren mere energieffektiv – blandt andet ved at øge andelen af genanvendelige energikilder.  

[graph title="Fordele ved bæredygtige klimaløsninger" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/dc16a-next_fig01_fordele-ved-be%cc%88redygtige-klimalo%cc%83sninger.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/475ff-next_fig01_fordele-ved-be%cc%88redygtige-klimalo%cc%83sninger.png" text="Hvis man skalerede fire nuværende lokale udviklingsprojekter, som alle handler om at indføre bæredygtige løsninger på samfundsproblemstillinge op til at gælde hele det pågældende land, ville man opleve jobvækst, BNP-stigninger, reduktion af CO2-udledningen, færre ødelagte afgrøder og flere menneskeliv reddet."]Kilde: Climate-smart development: adding up the benefits of actions that help build prosperity, and poverty and combat climate change, Verdensbanken, juni 2014. [/graph]

I 2013 var der installeret 303 biogasanlæg på svine- og malkekvægsfarme. Anlæggene danner biogas ved at opvarme for eksempel husdyrgødning. Når gassen brændes af, opstår energi, og den afgassede biomasse er et næringsrigt gødningsprodukt. Samtidig har farmene fået solcelleanlæg, der genererer strøm til nedkølingen af de store mængder mælk. 

Hvis Mexico udbreder installationen af biogasanlæg og solceller til alle grise- og malkekvægsfarme i landet frem mod 2030, vil det redde op mod 410.000 ton afgrøder fra at gå til i klimaforandringer. Det vil skabe 1.400 nye job. Landets BNP vil stige med over 1 milliard dollar, og udledningen af CO2 vil blive formindsket med 103 ton.  

Håndtering af skrald i Brasilien

I Brasilien ligger gigantiske lossepladser rundt om i landskabet, og særligt i byerne hober indbyggernes affald sig op i gigantiske bunker. De åbne skraldemarker og afbrændingen af den store mængde affald udleder drivhusgasser og farlige kemikalier, som forurener vandet og luften og jorden omkring. De rådne dumpingsteder er ulmende sygdomsbærere og stopper ofte kloakkerne til, så der kommer oversvømmelse.

Håndtering af skrald er en af de største udfordringer i verdens fattige millionbyer. I lavindkomstlande indsamles i gennemsnit mindre end halvdelen af alt det skrald, som indbyggere og virksomheder producerer. Og kun en lille del af det indsamlede skrald bliver håndteret, så det ikke er sundheds- eller miljøskadeligt. 

En effektiv indsamling og genanvendelse af de mange ton skidt og møg vil derfor minimere metanudledningen betragteligt og have mange andre store potentialer. 

I Brasilien har Verdensbanken analyseret et lokalt skraldehåndteringsprojekt, hvor organisk skrald omdannes til gødning og biogas, som igen bliver til elektricitet. Hvis det blev landsdækkende og omfattede 75 pct. af alt Brasiliens organiske skrald, ville det kunne mindske Brasiliens CO2-udslip med 15-30 millioner ton om året. Landet ville øge sit BNP med 13-35 millioner dollar frem til 2032, skabe mellem 44.000 og 110.000 nye job, redde 2.500-4.900 menneskeliv, som i dag går til på grund af luftforurening, og redde omkring 1 million ton afgrøder.

Renere komfurer i Kinas landområder

Omkring halvdelen af Kinas indbyggere bruger stadig fossile brændstoffer som f.eks. kul og koks, når de laver mad og opvarmer deres huse. Det Internationale Energiagentur forventer, at situationen fortsat vil være sådan for 241 millioner mennesker i 2030.

Luftforureningen fra de mange kinesiske husholdninger anslås at forårsage over 1 million dødsfald hvert år. Det tal kan et skift til moderne brændstoffer, som udleder færre skadelige partikler, reducere markant. Men grønnere brændstof er dyrere og svært tilgængeligt i Kinas afsidesliggende landdistrikter.

I projektet China Clean Stove Initiative  hjælper staten kinesere på landet med at skifte deres gamle komfurer ud. Staten betaler 20 pct. af udgiften til et nyt, moderne komfur og holder kurser i, hvordan folk bruger nyanskaffelserne.

Ifølge Verdensbankens beregninger kunne projektet give store forbedringer, hvis det blev udbredt til hele Kina. Ud over at redde de mange mennesker, som i dag dør af luftforurening, ville udbredelsen af miljørigtige komfurer skabe 22.000 nye job på kort sigt, spare indbyggerne for 10,7 milliarder dollar til brændstof og reducere partikeludledningen med næsten 500.000 ton i 2030.

Kilde: Climate-smart development: adding up the benefits of actions that help build prosperity, and poverty and combat climate change, Verdensbanken, juni 2014.