Verdensbanken: Lad klimabeskyttelse drive social fremgang

Kan man forbedre infrastrukturen i Indien med nye transportmuligheder eller effektivisere landbruget i Mexico, samtidig med at man beskytter klodens klima? Ja, siger Verdensbanken nu. Klimavenlige løsninger på samfundsmæssige udfordringer giver både økonomisk vækst, nye job, flere fødevarer og sparer alt i alt menneskeliv.

Verdensbanken sætter tal på fordelene ved at satse på såkaldt klimasmart udvikling i løsningen af problemer med for eksempel offentlig transport og fødevareproduktion.

Rapporten nærstuderer fire lokale udviklingsprojekter i fire forskellige lande: moderne komfurer i Kina, hurtigbusruter i Indiens tætte bytrafik, biogasanlæg på gårde i Mexico og energiudvinding af de enorme mængder skrald i Brasilien. På baggrund af projekternes nuværende resultater estimeres de positive resultater, de fire lande kunne opnå over de næste 20 år, hvis projekterne hver især blev skaleret op til nationalt niveau.  

Og resultaterne af en opskalering ville være markante: Tilsammen ville de fire projekter spare 1,5 millioner ton afgrøder, der i dag går til på grund af klimaforandringer. De ville skabe 195.000-261.000 nye job. De ville redde 1 million menneskeliv. Landenes samlede BNP ville stige med 37-60 milliarder dollar, og verdens CO2-udledning ville kunne nedbringes med 350-520 ton. Se figur.

Offentlig bustransport i Indien

Indiens stigende befolkningstal gør det stadig mere presserende at udvikle billig og lavt-udledende transportmuligheder. Det såkaldte Bus Rapid Transit (BRT) er busser, som har deres egen bane i midten af vejen og derfor bevæger sig hurtigere gennem trafikken. Siden 2009 er systemet blevet afprøvet i tre indiske pilotbyer, og det har vist sig at være en effektiv måde at fragte mange mennesker over længere strækninger og samtidig reducere trafikintensiteten på de befærdede indiske veje.

Verdensbanken har sammen med det indiske ministerium for byudvikling undersøgt mulighederne for at udvide de tre pilotprojekter med yderligere 1.000 km BRT-linjer, som vil kunne forbinde 20 store byer i landet i løbet af de næste 6-12 år.

Opskalerer man de lokale BRT-projekter til hele Indien, vil de reducere forureningen med 5.000-6.000 ton sodpartikler fra bilers udstødning, som er den næststørste kilde til klimaopvarmning. Et sted mellem 27.200 og 31.200 liv vil blive reddet på grund af færre trafikulykker og mindre luftforurening. 28.000 ton flere afgrøder vil overleve, der vil blive skabt op mod 128.000 langsigtede job, og Indien vil opleve en stigning i BNP på omkring 11 milliarder dollar frem til år 2032.

Biogas og solceller i det mexicanske landbrug

12 pct. af Mexicos drivhusgasser stammer fra landbruget. Derfor har den mexicanske regering de seneste år eksperimenteret med at gøre landbrugssektoren mere energieffektiv – blandt andet ved at øge andelen af genanvendelige energikilder.  

[graph title="Fordele ved bæredygtige klimaløsninger" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/dc16a-next_fig01_fordele-ved-be%cc%88redygtige-klimalo%cc%83sninger.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/475ff-next_fig01_fordele-ved-be%cc%88redygtige-klimalo%cc%83sninger.png" text="Hvis man skalerede fire nuværende lokale udviklingsprojekter, som alle handler om at indføre bæredygtige løsninger på samfundsproblemstillinge op til at gælde hele det pågældende land, ville man opleve jobvækst, BNP-stigninger, reduktion af CO2-udledningen, færre ødelagte afgrøder og flere menneskeliv reddet."]Kilde: Climate-smart development: adding up the benefits of actions that help build prosperity, and poverty and combat climate change, Verdensbanken, juni 2014. [/graph]

I 2013 var der installeret 303 biogasanlæg på svine- og malkekvægsfarme. Anlæggene danner biogas ved at opvarme for eksempel husdyrgødning. Når gassen brændes af, opstår energi, og den afgassede biomasse er et næringsrigt gødningsprodukt. Samtidig har farmene fået solcelleanlæg, der genererer strøm til nedkølingen af de store mængder mælk. 

Hvis Mexico udbreder installationen af biogasanlæg og solceller til alle grise- og malkekvægsfarme i landet frem mod 2030, vil det redde op mod 410.000 ton afgrøder fra at gå til i klimaforandringer. Det vil skabe 1.400 nye job. Landets BNP vil stige med over 1 milliard dollar, og udledningen af CO2 vil blive formindsket med 103 ton.  

Håndtering af skrald i Brasilien

I Brasilien ligger gigantiske lossepladser rundt om i landskabet, og særligt i byerne hober indbyggernes affald sig op i gigantiske bunker. De åbne skraldemarker og afbrændingen af den store mængde affald udleder drivhusgasser og farlige kemikalier, som forurener vandet og luften og jorden omkring. De rådne dumpingsteder er ulmende sygdomsbærere og stopper ofte kloakkerne til, så der kommer oversvømmelse.

Håndtering af skrald er en af de største udfordringer i verdens fattige millionbyer. I lavindkomstlande indsamles i gennemsnit mindre end halvdelen af alt det skrald, som indbyggere og virksomheder producerer. Og kun en lille del af det indsamlede skrald bliver håndteret, så det ikke er sundheds- eller miljøskadeligt. 

En effektiv indsamling og genanvendelse af de mange ton skidt og møg vil derfor minimere metanudledningen betragteligt og have mange andre store potentialer. 

I Brasilien har Verdensbanken analyseret et lokalt skraldehåndteringsprojekt, hvor organisk skrald omdannes til gødning og biogas, som igen bliver til elektricitet. Hvis det blev landsdækkende og omfattede 75 pct. af alt Brasiliens organiske skrald, ville det kunne mindske Brasiliens CO2-udslip med 15-30 millioner ton om året. Landet ville øge sit BNP med 13-35 millioner dollar frem til 2032, skabe mellem 44.000 og 110.000 nye job, redde 2.500-4.900 menneskeliv, som i dag går til på grund af luftforurening, og redde omkring 1 million ton afgrøder.

Renere komfurer i Kinas landområder

Omkring halvdelen af Kinas indbyggere bruger stadig fossile brændstoffer som f.eks. kul og koks, når de laver mad og opvarmer deres huse. Det Internationale Energiagentur forventer, at situationen fortsat vil være sådan for 241 millioner mennesker i 2030.

Luftforureningen fra de mange kinesiske husholdninger anslås at forårsage over 1 million dødsfald hvert år. Det tal kan et skift til moderne brændstoffer, som udleder færre skadelige partikler, reducere markant. Men grønnere brændstof er dyrere og svært tilgængeligt i Kinas afsidesliggende landdistrikter.

I projektet China Clean Stove Initiative  hjælper staten kinesere på landet med at skifte deres gamle komfurer ud. Staten betaler 20 pct. af udgiften til et nyt, moderne komfur og holder kurser i, hvordan folk bruger nyanskaffelserne.

Ifølge Verdensbankens beregninger kunne projektet give store forbedringer, hvis det blev udbredt til hele Kina. Ud over at redde de mange mennesker, som i dag dør af luftforurening, ville udbredelsen af miljørigtige komfurer skabe 22.000 nye job på kort sigt, spare indbyggerne for 10,7 milliarder dollar til brændstof og reducere partikeludledningen med næsten 500.000 ton i 2030.


Kilde: Climate-smart development: adding up the benefits of actions that help build prosperity, and poverty and combat climate change, Verdensbanken, juni 2014.

Forrige artikel Social milliardindsats sker i blinde Næste artikel Byer driver væksten
B&O gør elektronik langtidsholdbart

B&O gør elektronik langtidsholdbart

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klimamindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.  

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

Adfærdsændringer skal op på den klimapolitiske dagsorden

GRØN OMSTILLING Vi er endnu langt fra at realisere de omfattende adfærdsændringer, som er en forudsætning for opfyldelsen af Parisaftalen. “CO2-afgift og mærkeordninger er de vigtigste virkemidler for at lykkes,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker og medlem af Klimarådet.