Verdensbanken: Lad klimabeskyttelse drive social fremgang

Kan man forbedre infrastrukturen i Indien med nye transportmuligheder eller effektivisere landbruget i Mexico, samtidig med at man beskytter klodens klima? Ja, siger Verdensbanken nu. Klimavenlige løsninger på samfundsmæssige udfordringer giver både økonomisk vækst, nye job, flere fødevarer og sparer alt i alt menneskeliv.

Verdensbanken sætter tal på fordelene ved at satse på såkaldt klimasmart udvikling i løsningen af problemer med for eksempel offentlig transport og fødevareproduktion.

Rapporten nærstuderer fire lokale udviklingsprojekter i fire forskellige lande: moderne komfurer i Kina, hurtigbusruter i Indiens tætte bytrafik, biogasanlæg på gårde i Mexico og energiudvinding af de enorme mængder skrald i Brasilien. På baggrund af projekternes nuværende resultater estimeres de positive resultater, de fire lande kunne opnå over de næste 20 år, hvis projekterne hver især blev skaleret op til nationalt niveau.  

Og resultaterne af en opskalering ville være markante: Tilsammen ville de fire projekter spare 1,5 millioner ton afgrøder, der i dag går til på grund af klimaforandringer. De ville skabe 195.000-261.000 nye job. De ville redde 1 million menneskeliv. Landenes samlede BNP ville stige med 37-60 milliarder dollar, og verdens CO2-udledning ville kunne nedbringes med 350-520 ton. Se figur.

Offentlig bustransport i Indien

Indiens stigende befolkningstal gør det stadig mere presserende at udvikle billig og lavt-udledende transportmuligheder. Det såkaldte Bus Rapid Transit (BRT) er busser, som har deres egen bane i midten af vejen og derfor bevæger sig hurtigere gennem trafikken. Siden 2009 er systemet blevet afprøvet i tre indiske pilotbyer, og det har vist sig at være en effektiv måde at fragte mange mennesker over længere strækninger og samtidig reducere trafikintensiteten på de befærdede indiske veje.

Verdensbanken har sammen med det indiske ministerium for byudvikling undersøgt mulighederne for at udvide de tre pilotprojekter med yderligere 1.000 km BRT-linjer, som vil kunne forbinde 20 store byer i landet i løbet af de næste 6-12 år.

Opskalerer man de lokale BRT-projekter til hele Indien, vil de reducere forureningen med 5.000-6.000 ton sodpartikler fra bilers udstødning, som er den næststørste kilde til klimaopvarmning. Et sted mellem 27.200 og 31.200 liv vil blive reddet på grund af færre trafikulykker og mindre luftforurening. 28.000 ton flere afgrøder vil overleve, der vil blive skabt op mod 128.000 langsigtede job, og Indien vil opleve en stigning i BNP på omkring 11 milliarder dollar frem til år 2032.

Biogas og solceller i det mexicanske landbrug

12 pct. af Mexicos drivhusgasser stammer fra landbruget. Derfor har den mexicanske regering de seneste år eksperimenteret med at gøre landbrugssektoren mere energieffektiv – blandt andet ved at øge andelen af genanvendelige energikilder.  

[graph title="Fordele ved bæredygtige klimaløsninger" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/dc16a-next_fig01_fordele-ved-be%cc%88redygtige-klimalo%cc%83sninger.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/475ff-next_fig01_fordele-ved-be%cc%88redygtige-klimalo%cc%83sninger.png" text="Hvis man skalerede fire nuværende lokale udviklingsprojekter, som alle handler om at indføre bæredygtige løsninger på samfundsproblemstillinge op til at gælde hele det pågældende land, ville man opleve jobvækst, BNP-stigninger, reduktion af CO2-udledningen, færre ødelagte afgrøder og flere menneskeliv reddet."]Kilde: Climate-smart development: adding up the benefits of actions that help build prosperity, and poverty and combat climate change, Verdensbanken, juni 2014. [/graph]

I 2013 var der installeret 303 biogasanlæg på svine- og malkekvægsfarme. Anlæggene danner biogas ved at opvarme for eksempel husdyrgødning. Når gassen brændes af, opstår energi, og den afgassede biomasse er et næringsrigt gødningsprodukt. Samtidig har farmene fået solcelleanlæg, der genererer strøm til nedkølingen af de store mængder mælk. 

Hvis Mexico udbreder installationen af biogasanlæg og solceller til alle grise- og malkekvægsfarme i landet frem mod 2030, vil det redde op mod 410.000 ton afgrøder fra at gå til i klimaforandringer. Det vil skabe 1.400 nye job. Landets BNP vil stige med over 1 milliard dollar, og udledningen af CO2 vil blive formindsket med 103 ton.  

Håndtering af skrald i Brasilien

I Brasilien ligger gigantiske lossepladser rundt om i landskabet, og særligt i byerne hober indbyggernes affald sig op i gigantiske bunker. De åbne skraldemarker og afbrændingen af den store mængde affald udleder drivhusgasser og farlige kemikalier, som forurener vandet og luften og jorden omkring. De rådne dumpingsteder er ulmende sygdomsbærere og stopper ofte kloakkerne til, så der kommer oversvømmelse.

Håndtering af skrald er en af de største udfordringer i verdens fattige millionbyer. I lavindkomstlande indsamles i gennemsnit mindre end halvdelen af alt det skrald, som indbyggere og virksomheder producerer. Og kun en lille del af det indsamlede skrald bliver håndteret, så det ikke er sundheds- eller miljøskadeligt. 

En effektiv indsamling og genanvendelse af de mange ton skidt og møg vil derfor minimere metanudledningen betragteligt og have mange andre store potentialer. 

I Brasilien har Verdensbanken analyseret et lokalt skraldehåndteringsprojekt, hvor organisk skrald omdannes til gødning og biogas, som igen bliver til elektricitet. Hvis det blev landsdækkende og omfattede 75 pct. af alt Brasiliens organiske skrald, ville det kunne mindske Brasiliens CO2-udslip med 15-30 millioner ton om året. Landet ville øge sit BNP med 13-35 millioner dollar frem til 2032, skabe mellem 44.000 og 110.000 nye job, redde 2.500-4.900 menneskeliv, som i dag går til på grund af luftforurening, og redde omkring 1 million ton afgrøder.

Renere komfurer i Kinas landområder

Omkring halvdelen af Kinas indbyggere bruger stadig fossile brændstoffer som f.eks. kul og koks, når de laver mad og opvarmer deres huse. Det Internationale Energiagentur forventer, at situationen fortsat vil være sådan for 241 millioner mennesker i 2030.

Luftforureningen fra de mange kinesiske husholdninger anslås at forårsage over 1 million dødsfald hvert år. Det tal kan et skift til moderne brændstoffer, som udleder færre skadelige partikler, reducere markant. Men grønnere brændstof er dyrere og svært tilgængeligt i Kinas afsidesliggende landdistrikter.

I projektet China Clean Stove Initiative  hjælper staten kinesere på landet med at skifte deres gamle komfurer ud. Staten betaler 20 pct. af udgiften til et nyt, moderne komfur og holder kurser i, hvordan folk bruger nyanskaffelserne.

Ifølge Verdensbankens beregninger kunne projektet give store forbedringer, hvis det blev udbredt til hele Kina. Ud over at redde de mange mennesker, som i dag dør af luftforurening, ville udbredelsen af miljørigtige komfurer skabe 22.000 nye job på kort sigt, spare indbyggerne for 10,7 milliarder dollar til brændstof og reducere partikeludledningen med næsten 500.000 ton i 2030.


Kilde: Climate-smart development: adding up the benefits of actions that help build prosperity, and poverty and combat climate change, Verdensbanken, juni 2014.

Forrige artikel Social milliardindsats sker i blinde Næste artikel Byer driver væksten

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at udvikle sig til en betydelig regional aktør i Europa. Putin-Brexit-Trump-bølgen har givet ny energi til det nordiske samarbejde, der udvikler sig hastigt inden for sikkerhedspolitik, energi og digital erhvervsudvikling.