Verdensmålene efter to år: Danmark er næstbedst, men...

Danmark er generelt i hus med verdensmålene, hvis man spørger regeringen, men glansbilledet er misvisende, siger kritikere.

Inden 2030 har verdens lande travlt, hvis alle målene på den fælles to-do-liste, som FN’s 17 verdensmål udgør, skal nås. Ikke bare skal landene udrydde sult og fattigdom, vi skal også samtidig afværge klimaforandringer og mindske ulighed, for bare at nævne fire af de 17 mål.

Opgaven er mildest talt enorm, og vender man blikket mod den danske indsats for at implementere målene, så er der rigeligt med skyts til både optimisterne og pessimisterne.

De førstnævnte kan pege på en ny rangliste fra juli i år, der placerer Danmark helt i toppen af lande, der er tættest på at nå verdensmålene. Faktisk er det kun Sverige, der på målstregen slår Danmark som det land i verden, der er tættest på at nå målsætningerne frem mod 2030. Finland og Norge er også med i toppen på en tredje- og fjerdeplads, mens Island halter lidt efter de andre nordiske lande på en niendeplads. Se figur 1.

Ranglisten er udført i samarbejde mellem det FN-støttede Sustainable Development Solutions Network (SDSN) og Bertelsmann Stiftung, og det er den mest detaljerede gennemgang af implementeringen af verdensmålene til dato.

Men så er der også dem, der siger, at Danmark endnu har langt igen. Og det argument understøttes også af den undersøgelse, som ranglisten er baseret på. At de nordiske lande rangerer så højt, skyldes nemlig til dels, at mange af de problemer, som verdensmålene skal tackle, allerede var løst i vores del af verden, da målene blev vedtaget i FN for to år siden.

Børnedødelighed, analfabetisme og ekstrem fattigdom har de skandinaviske lande fået bugt med for flere årtier siden, men der er alligevel områder, hvor vi halter efter.

Fra rød til grøn inden 2030

Figur 1 | Forstør   Luk

De nordiske lande klarer sig godt på mange af verdensmålene, men har også flere udfordringer til fælles. Det gælder eksempelvis på klimamålet, hvor de nordiske lande har en høj CO2-udledning per indbygger.

Kilde:  Bertelsmann Stifftung og Sustainable Development Solutions Network.

Det gælder særligt bæredygtigheden i landbruget, udledningen af drivhusgasser og de store mængder affald, som det danske forbrug skaber.

Imponerende uansvarlighed

Selv om der på visse punkter er langt igen med at nå målene i Danmark, bliver udfordringerne ikke taget seriøst nok af den danske regering, mener kritikere.

Kritikken bunder i den længe ventede handlingsplan for verdensmålene, som regeringen lancerede i marts. Planen opstiller 37 konkrete prioriteter for implementeringen af målene i Danmark. Samtidig konkluderer den, at Danmark generelt er i hus med målene.

Men den får ikke mange roser med på vejen fra initiativtager og forkvinde for 2030-netværket, Kirsten Brosbøl (S). Hun mener, at planen er hentet i genbrugsafdelingen:

“Hvis man læser handlingsplanen, så får man klart indtrykket af, at man har set rundt blandt ministerierne for at se, hvad vi gør i forvejen, som vi kan putte ind under den her hat, og så har man skrevet det ind i handlingsplanen,” siger hun.

Netværket har til formål at sætte fokus på verdensmålene på Christiansborg, og med 44 medlemmer er alle folketingets partier repræsenteret. Som rådgivende sidevogn er der oprettet et 2030-panel, hvor udvalgte eksperter og virksomhedsrepræsentanter kan bidrage med indspark og ideer til netværket.

Steen Hildebrandt, professor emeritus på Aarhus Universitet og adjungeret professor på CBS og Aalborg Universitet, er en af panelets 16 medlemmer, og han lægger ikke fingre imellem i sin kritik af regeringens indsats for målene:

“Den nuværende regering er i en næsten imponerende grad uansvarlig i forhold til verdensmålene,” siger han og kritiserer handlingsplanen for at være for ukonkret og mangle handlinger.

Kigger man nærmere på de enkelte mål, er der da også flere af prioriteterne, der giver genklang med andre velkendte mærkesager fra regeringen. Flere flygtninge skal i arbejde, flere skal være en del af arbejdsfællesskabet, og der skal slås hårdt ned på rocker- og bandemedlemmers kriminalitet, står der blandt andet.

På andre områder har Danmark allerede forpligtet sig i internationale aftaler, eksempelvis når det gælder at nedbringe mængden af drivhusgasser, og på atter andre områder ligger Danmark konsekvent i verdenstoppen.

Sidstnævnte gælder eksempelvis for den lave grad af korruption, hvor Danmark har ligget på førstepladsen alle årene siden 2012 på Transparency Internationals rangliste. 

Finansminister Kristian Jensen (V) afviser dog at have sminket resultaterne:

“Vi har jo valgt 37 nationale mål, og derfor kan man ikke sige, at vi bare har valgt få ud, hvor vi klarer os godt i forvejen,” siger han.

Kristian Jensen mener i stedet at vi godt kan ranke ryggen over den handlingsplan, som regeringen har leveret.

Toppen af det statistiske isbjerg

Selv om der er enighed om, at Danmark har et godt udgangspunkt for at nå verdensmålene, bliver billedet mere utydeligt, når man dykker mere ned i tallene. Det skyldes, at man aldrig før har indsamlet statistik på globalt plan i det omfang, som verdensmålene kræver.

Derfor er den rangliste, som Danmark scorer så højt på, reelt også kun en måling på lidt over halvdelen af de cirka 240 indikatorer, som FN har valgt som rettesnore for målene. Og billedet risikerer faktisk nu at blive endnu mere mudret på miljøområdet. I forslaget til finansloven er der nemlig ikke lagt op til at finansiere Det Grønne Nationalregnskab, som Dansk Statistik over tre år har udviklet.

I det, der meget vel kan blive det første og eneste grønne nationalregnskab, skriver Dansk Statistik, at regnskabet er afgørende for, at vi i praksis kan måles på, om udviklingen fører frem mod målene. 

“Man har gjort det vanskeligere at få en rimelig måling af den miljømæssige bundlinje, det er helt sikkert,” siger Niels Ploug, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik.

Det skyldes blandt andet, at man ikke tidligere har indsamlet nær så meget statistik om miljøet, som man har gjort på de økonomiske og sociale bundlinjer. Regeringen har senest foreslået at tilføre 3,2 millioner kroner om året til Danmarks Statistik, så de fortsat kan indberette på verdensmålene i Danmark.

Ifølge Niels Ploug ændrer det dog ikke på, at cirka 10 af de 70 indikatorer som Danmarks Statistik har indberettet, ikke vil kunne blive beregnet i fremtiden uden en bevilling på 3,5 millioner kroner om året til driften af det Grønne Nationalregnskab.

Og vi er på mange områder kun ved at ane toppen af det statistiske isbjerg. Et eksempel er de såkaldte spillover-effekter, der dækker over aktiviteter som foregår i ét land, men som påvirker andre landes muligheder for at nå verdensmålene.

Den store udledning af drivhusgasser i de rige lande har konsekvenser i form af klimaforandringer i udviklingslandene, og hvis ikke man indtænker det i beregningerne, kan billedet risikere at blive skævt. 

“Problematikken er reel nok,” siger Niels Ploug og nævner turisme og transport som to områder, hvor særligt de vestlige lande er ansvarlige for en stor miljøbelastning:

“Rigtig meget af skibstransporten er jo med varer til den vestlige verden. Det indregnes ikke rigtig, som man gør det for tiden.”

Ingen hurtige løsninger

Frem mod 2030 er det dog ikke kun data, der mangler. Undersøgelsen fra SDSN viser nemlig også, at mange af verdens lande har meget langt igen, før verdensmålene er nået.

Det gælder særligt i Afrika syd for Sahara, der indtager ni ud af de ti nederste pladser i ranglisten. Bortset fra den enlige duks, Mauritius, er der ikke et eneste land i regionen, der opnår en grøn score på de første ti mål, der inkluderer svære målsætninger som at udrydde fattigdom og sult samt at sikre befolkningers sundhed, uddannelse og ligestilling mellem kønnene.

Frem mod 2030 er verdens lande i et kapløb mod tiden, og undersøgelsen understreger, at der skal til at sættes fart på, hvis det kapløb skal vindes.

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.