Verdensmålene efter to år: Danmark er næstbedst, men...

Danmark er generelt i hus med verdensmålene, hvis man spørger regeringen, men glansbilledet er misvisende, siger kritikere.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Inden 2030 har verdens lande travlt, hvis alle målene på den fælles to-do-liste, som FN’s 17 verdensmål udgør, skal nås. Ikke bare skal landene udrydde sult og fattigdom, vi skal også samtidig afværge klimaforandringer og mindske ulighed, for bare at nævne fire af de 17 mål.

Opgaven er mildest talt enorm, og vender man blikket mod den danske indsats for at implementere målene, så er der rigeligt med skyts til både optimisterne og pessimisterne.

De førstnævnte kan pege på en ny rangliste fra juli i år, der placerer Danmark helt i toppen af lande, der er tættest på at nå verdensmålene. Faktisk er det kun Sverige, der på målstregen slår Danmark som det land i verden, der er tættest på at nå målsætningerne frem mod 2030. Finland og Norge er også med i toppen på en tredje- og fjerdeplads, mens Island halter lidt efter de andre nordiske lande på en niendeplads. Se figur 1.

Ranglisten er udført i samarbejde mellem det FN-støttede Sustainable Development Solutions Network (SDSN) og Bertelsmann Stiftung, og det er den mest detaljerede gennemgang af implementeringen af verdensmålene til dato.

Men så er der også dem, der siger, at Danmark endnu har langt igen. Og det argument understøttes også af den undersøgelse, som ranglisten er baseret på. At de nordiske lande rangerer så højt, skyldes nemlig til dels, at mange af de problemer, som verdensmålene skal tackle, allerede var løst i vores del af verden, da målene blev vedtaget i FN for to år siden.

Børnedødelighed, analfabetisme og ekstrem fattigdom har de skandinaviske lande fået bugt med for flere årtier siden, men der er alligevel områder, hvor vi halter efter.

Fra rød til grøn inden 2030

Figur 1 | Forstør   Luk

De nordiske lande klarer sig godt på mange af verdensmålene, men har også flere udfordringer til fælles. Det gælder eksempelvis på klimamålet, hvor de nordiske lande har en høj CO2-udledning per indbygger.

Kilde:  Bertelsmann Stifftung og Sustainable Development Solutions Network.

Det gælder særligt bæredygtigheden i landbruget, udledningen af drivhusgasser og de store mængder affald, som det danske forbrug skaber.

Imponerende uansvarlighed

Selv om der på visse punkter er langt igen med at nå målene i Danmark, bliver udfordringerne ikke taget seriøst nok af den danske regering, mener kritikere.

Kritikken bunder i den længe ventede handlingsplan for verdensmålene, som regeringen lancerede i marts. Planen opstiller 37 konkrete prioriteter for implementeringen af målene i Danmark. Samtidig konkluderer den, at Danmark generelt er i hus med målene.

Men den får ikke mange roser med på vejen fra initiativtager og forkvinde for 2030-netværket, Kirsten Brosbøl (S). Hun mener, at planen er hentet i genbrugsafdelingen:

“Hvis man læser handlingsplanen, så får man klart indtrykket af, at man har set rundt blandt ministerierne for at se, hvad vi gør i forvejen, som vi kan putte ind under den her hat, og så har man skrevet det ind i handlingsplanen,” siger hun.

Netværket har til formål at sætte fokus på verdensmålene på Christiansborg, og med 44 medlemmer er alle folketingets partier repræsenteret. Som rådgivende sidevogn er der oprettet et 2030-panel, hvor udvalgte eksperter og virksomhedsrepræsentanter kan bidrage med indspark og ideer til netværket.

Steen Hildebrandt, professor emeritus på Aarhus Universitet og adjungeret professor på CBS og Aalborg Universitet, er en af panelets 16 medlemmer, og han lægger ikke fingre imellem i sin kritik af regeringens indsats for målene:

“Den nuværende regering er i en næsten imponerende grad uansvarlig i forhold til verdensmålene,” siger han og kritiserer handlingsplanen for at være for ukonkret og mangle handlinger.

Kigger man nærmere på de enkelte mål, er der da også flere af prioriteterne, der giver genklang med andre velkendte mærkesager fra regeringen. Flere flygtninge skal i arbejde, flere skal være en del af arbejdsfællesskabet, og der skal slås hårdt ned på rocker- og bandemedlemmers kriminalitet, står der blandt andet.

På andre områder har Danmark allerede forpligtet sig i internationale aftaler, eksempelvis når det gælder at nedbringe mængden af drivhusgasser, og på atter andre områder ligger Danmark konsekvent i verdenstoppen.

Sidstnævnte gælder eksempelvis for den lave grad af korruption, hvor Danmark har ligget på førstepladsen alle årene siden 2012 på Transparency Internationals rangliste. 

Finansminister Kristian Jensen (V) afviser dog at have sminket resultaterne:

“Vi har jo valgt 37 nationale mål, og derfor kan man ikke sige, at vi bare har valgt få ud, hvor vi klarer os godt i forvejen,” siger han.

Kristian Jensen mener i stedet at vi godt kan ranke ryggen over den handlingsplan, som regeringen har leveret.

Toppen af det statistiske isbjerg

Selv om der er enighed om, at Danmark har et godt udgangspunkt for at nå verdensmålene, bliver billedet mere utydeligt, når man dykker mere ned i tallene. Det skyldes, at man aldrig før har indsamlet statistik på globalt plan i det omfang, som verdensmålene kræver.

Derfor er den rangliste, som Danmark scorer så højt på, reelt også kun en måling på lidt over halvdelen af de cirka 240 indikatorer, som FN har valgt som rettesnore for målene. Og billedet risikerer faktisk nu at blive endnu mere mudret på miljøområdet. I forslaget til finansloven er der nemlig ikke lagt op til at finansiere Det Grønne Nationalregnskab, som Dansk Statistik over tre år har udviklet.

I det, der meget vel kan blive det første og eneste grønne nationalregnskab, skriver Dansk Statistik, at regnskabet er afgørende for, at vi i praksis kan måles på, om udviklingen fører frem mod målene. 

“Man har gjort det vanskeligere at få en rimelig måling af den miljømæssige bundlinje, det er helt sikkert,” siger Niels Ploug, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik.

Det skyldes blandt andet, at man ikke tidligere har indsamlet nær så meget statistik om miljøet, som man har gjort på de økonomiske og sociale bundlinjer. Regeringen har senest foreslået at tilføre 3,2 millioner kroner om året til Danmarks Statistik, så de fortsat kan indberette på verdensmålene i Danmark.

Ifølge Niels Ploug ændrer det dog ikke på, at cirka 10 af de 70 indikatorer som Danmarks Statistik har indberettet, ikke vil kunne blive beregnet i fremtiden uden en bevilling på 3,5 millioner kroner om året til driften af det Grønne Nationalregnskab.

Og vi er på mange områder kun ved at ane toppen af det statistiske isbjerg. Et eksempel er de såkaldte spillover-effekter, der dækker over aktiviteter som foregår i ét land, men som påvirker andre landes muligheder for at nå verdensmålene.

Den store udledning af drivhusgasser i de rige lande har konsekvenser i form af klimaforandringer i udviklingslandene, og hvis ikke man indtænker det i beregningerne, kan billedet risikere at blive skævt. 

“Problematikken er reel nok,” siger Niels Ploug og nævner turisme og transport som to områder, hvor særligt de vestlige lande er ansvarlige for en stor miljøbelastning:

“Rigtig meget af skibstransporten er jo med varer til den vestlige verden. Det indregnes ikke rigtig, som man gør det for tiden.”

Ingen hurtige løsninger

Frem mod 2030 er det dog ikke kun data, der mangler. Undersøgelsen fra SDSN viser nemlig også, at mange af verdens lande har meget langt igen, før verdensmålene er nået.

Det gælder særligt i Afrika syd for Sahara, der indtager ni ud af de ti nederste pladser i ranglisten. Bortset fra den enlige duks, Mauritius, er der ikke et eneste land i regionen, der opnår en grøn score på de første ti mål, der inkluderer svære målsætninger som at udrydde fattigdom og sult samt at sikre befolkningers sundhed, uddannelse og ligestilling mellem kønnene.

Frem mod 2030 er verdens lande i et kapløb mod tiden, og undersøgelsen understreger, at der skal til at sættes fart på, hvis det kapløb skal vindes.

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.