Sidste uges politiske løfter om at stryge de fattigste ulandes gæld til Danmark bygger på et fordrejet billede af hele problemet. Billedet er skabt af NGOerne for at få Danmark til at rette ind i den globale kampagne mod fattigdommen. Det er et prisværdigt mål, men midlerne er kritisable, fastslår Mandag Morgen i sin leder. Hvis eliteaktivisterne fodrer offentligheden med propaganda i stedet for oplysninger og synspunkter, er de med til at øge det demokratiske underskud. Netop fordi NGOerne er blevet så magtfulde, må de til at leve op til det ansvar, som følger med.