Med figursyet blå kjole, sølvsmykker og stålgråt hår fremstår Margrethe Vestager lige så strømlinet som Berlaymont-bygningen i Bruxelles, hvor hun har sin daglige gang i jobbet som EU’s konkurrencekommissær. Selv om hun netop har været afbilledet sådan på alverdens avisforsider i forbindelse med skattesagen mod Apple, er det ikke kun skattesnyd, der er problemet for EU lige nu. Det er også den voksende afstand til borgerne – et problem, som er på dagsordenen ved EU-topmødet i Bratislava på fredag. Hvis det står til Vestager, skal afstanden mellem borgere og EU mindskes, ved at de nationale politikere i højere grad støtter åbent op om EU.

”Jeg tror, det vigtigste er, at vores nationale politikere også tager på sig at være ambassadører for det europæiske demokrati. Jeg oplever, at det er regionale og kommunale politikere, der besøger mig mest, og at de ikke har den samme afstand til det europæiske som nogle af mine nationale, tidligere kolleger,” siger hun.

Da Margrethe Vestager var dansk økonomi- og indenrigsminister fra 2011 til 2014, deltog hun selv som nationalpolitiker i møderne i ECOFIN-rådet (Economic and Financial Affairs Council), som regulerer den finansielle sektor i EU. I dag indrømmer hun, at hun, når hun efter møderne mødte den danske presse, oftere fik fortalt historien om, hvordan hun kæmpede for danske ønsker, end om hvordan hun i samarbejde med kolleger fra andre EU-lande kom frem til en løsning – selv om det egentlig mest var det sidste, der skete.

”For det første må man sige højt, at EU er et godt sted at leve. Tænk, hvad vi får bedrevet. Og for det andet må man vise, at der er problemer, vi godt kan løse. Hvis vi får lov til at bruge den magt, vi har, kan vi få store virksomheder til at betale skat lige så vel som alle små og mellemstore, der bare gør det. Der kan ske fremskridt til det bedre,” siger hun.

Enkeltlande kan have svært ved at få store virksomheder til at betale skat, men når lande slår sig sammen som i EU, kan det lade sig gøre, forklarer hun. Og det er netop gennem de nylige store skattesager, at Margrethe Vestager igen har været i mediernes søgelys. Hos Financial Times, The Economist og Politico er Margrethe Vestager blevet sammenlignet med personligheder som Barack Obama og Steve Jobs og blevet kaldt både rockstjerne og Dronningen af Bruxelles.

Det er ikke nyt for hende at være genstand for pressens opmærksomhed. Men hun mener, at der med magten følger en pligt til at være personlig. Hvis alle, der har magten i samfundet, er ens, og man ikke rigtig ved, hvem de er, vækker det skepsis:

”Den magt, jeg har, har jeg til låns fra de mennesker, jeg møder på gader og stræder. Og jeg synes, at det er vigtigt, at folk har en vis fornemmelse af, hvem de har lånt magten til. Derfor vil jeg gerne være til rådighed, så folk kan få en fornemmelse af, hvem jeg er, hvis de er interesserede i det,” siger hun.

Men pligten til at være personlig betyder ikke, at Vestager selv påstår, at hun som person har gjort en forskel i de aktuelle skattesager, sådan som det ellers er blevet fremlagt af analytikere, fordi hendes forgænger på konkurrencekommissærposten oftere søgte at indgå forlig. Det handler mere om sagens fakta, end om hvem der er konkurrencekommissær.

”Selvfølgelig er vi forskellige som mennesker og fortæller tingene på forskellige måder, så der er en forskel. Men den er ikke større, end at hvad der er sagens fakta, er sagens fakta,” siger hun og nævner skattesmækket til Apple på 13 milliarder euro som eksempel:

”Der er ikke noget personligt skøn. Det er jo ikke, fordi 13 er mit lykketal. De 13 milliarder euro er en afspejling af sagens fakta,” siger hun.

Skattesagerne er også en måde for EU at vise sig som konkret problemløser. Netop det er ifølge Vestager meget betydningsfuldt:

”Det er vigtigt for os i det europæiske demokrati at være meget konkrete og meget til stede og vise, at vi udmærket forstår, man kan blive bekymret, men også at vi sammen med de nationale parlamenter har masser af ideer til, hvordan der f.eks. bliver skabt flere arbejdspladser.”

Mange mennesker skærmer sig fra omverdenen og lukker sig om sig selv som en umiddelbar reaktion på globaliseringens problemer. Vestager ser det som et menneskeligt vilkår, at vi trækker os tilbage, når noget virker uoverskueligt. Det kan f.eks. være svært at overskue, hvad EU gør, selv om EU gør meget godt. Men det er ikke løsningen, for folks egeninteresser varetages bedst i fællesskab.

”Selv om jeg har den allerstærkeste interesse i mig selv, kan jeg kun varetage min egeninteresse sammen med andre,” siger Margrethe Vestager og peger på, at det trods problemerne egentlig er enigheden og fællesskabet i Europa, der burde overraske os.

”Hvis du ser ned gennem århundrederne, er det én lang opregning af uenigheder mellem landene i Europa. I virkeligheden er det fantastisk, at vi i Europa er så enige, som vi er.”