Regeringskrise i Dublin. Voldsom vrede i Det Hvide Hus i Washington. Apples topchef, Tim Cook, i noget nær verbal bersærkergang. Og Ryanairs topchef, Michael O’Leary, der kort og godt udbrød ”fuck off”.

EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, trådte på mange ømme tæer i Europa og USA, da hun tirsdag i sidste uge meddelte, at verdens højest vurderede virksomhed, Apple, skylder 13 milliarder euro – godt 97 milliarder kroner – i skat. De mange negative reaktioner på Vestagers historiske skattesmæk til det ikoniske amerikanske selskab stod imidlertid langt fra alene.

Tværtimod har en række eksperter og politikere givet udtryk for, at tirsdag 30. august 2016 kommer til at gå over i historien som en milepæl i udviklingen af et nyt globalt skatteregime, der gør op med de seneste årtiers globale skattemæssige kapløb mod bunden og dermed sikrer, at verdens største virksomheder betaler fair skat der, hvor de genererer deres overskud. Og dette vel at mærke, selvom Apple-koncernen har gjort det klart, at man agter at appellere Margrethe Vestagers afgørelse. Irlands regering havde før afgørelsen sagt, at man ville gøre det samme. Men afgørelsen fra Bruxelles skabte så meget uro i geledderne i regeringen i Dublin, at premierminister Enda Kenny måtte udskyde beslutningen om at appellere afgørelsen.

Argumenterne lyder, at EU-Kommissionens overraskende store ekstraskat til Apple både direkte og indirekte markerer en ny milepæl i det allerede eksisterende internationale samarbejde mellem primært EU og USA via OECD og G20-landene om at sikre mere fair globale skatteforhold. Selvom der, hvad Apple-sagen tydeligt viser, er modstridende nationale interesser, er verden alt andet lige på vej ind i en ny periode, hvor multinationale erhvervskoncerner ikke længere vil få lov til at arbejde med forretningsmodeller, der indebærer, at skattebetalingen lægges i lavskattelande, mens produktion og handel foregår i andre lande. Og verdens mest progressive erhvervsvirksomheder selv er i færd med at indse, at den megen medieomtale af aggressiv skatteplanlægning og brug af skattely i sig selv skader deres forretninger.

Eksperter i Danmark, Europa og USA vurderer, at Apple-sagen vil få betydelige konsekvenser både i bredere politisk forstand, i lovgivningsmæssig henseende, og ikke mindst når det gælder, hvordan multinationale selskaber frivilligt vælger at håndtere deres skattebetaling. Ganske vist påpeger en del eksperter, at EU-Kommissionens fremgangsmåde – at bruge sit tunge juridiske arsenal i relation til konkurrencelovgivning i sager om skattebetaling – er ny, kreativ og på kanten af den politiske magtdeling mellem Bruxelles og de nationale hovedstæder, der ligger i EU’s traktater. Men under alle omstændigheder står det klart, at Apple-sagen har skabt nyt momentum i erhvervs- og skattepolitiske debatter i Irland, internt i EU og ikke mindst i de altid højspændte politisk-økonomiske relationer mellem EU og USA.

Sagen bygger på data fra USA

Margrethe Vestager selv var velforberedt på, at hendes og resten af EU-Kommissionens beslutning ville give anledning til kritik og debat rundt om i verden. Det amerikanske finansministerium havde allerede to uger forud for afgørelsen rettet en række hårde angreb mod EU-Kommissionens konkurrencesager i en såkaldt hvidbog. Se tekstboks.

”Vi havde naturligvis en dialog med amerikanerne, før vi offentliggjorde vores afgørelse, så jeg er ikke overrasket over deres argumenter. Men jeg er uforstående over for det her med, at vi skulle have optrådt forkert ved at træffe en afgørelse, der har tilbagevirkende kraft. Vi har på baggrund af regler, der har været gældende siden 1958, truffet en afgørelse vedrørende forhold, som har stået på i 10 år, selvom Apples setup har fungeret siden 1991. Det er en ret almindelig myndighedspraksis,” siger Margrethe Vestager til Mandag Morgen.

Hun påpeger, at EU’s sag om Apples skat i Irland slet ikke var blevet til noget, hvis ikke en høring i det amerikanske senat i 2013 om Apples skatteforhold havde givet EU-Kommissionen indsigt i tallene.

”Vores sag bygger på oplysninger fra Apple selv. Oplysninger, som vi kunne spørge ind til, fordi man i forbindelse med den amerikanske høring havde frembragt oplysningerne om Apples skatteforhold. Men det er ikke oplysninger, som offentligheden ellers har adgang til,” siger Vestager.

I forbindelse med undersøgelsen i det amerikanske senat udtalte en række senatorer skarp kritik af Apple. Eksempelvis udtalte John McCain, der var medlem af undersøgelseskomitéen, at ”Apple er blandt USA’s største skatteunddragere.”

”Vores sag handler om den del af Apples salg, der har fundet sted Europa, Nordafrika, Mellemøsten og i Indien, og som er blevet bogført i Irland. Derfor er det et europæisk anliggende og et amerikansk anliggende. Men det var den amerikanske undersøgelse, der satte EU’s konkurrencemyndigheder i gang,” siger Vestager.

Disse fakta har imidlertid ikke forhindret, at både det amerikanske finansministerium og præsident Barack Obamas talsmand i Det Hvide Hus i Washington har protesteret kraftigt over tirsdagens afgørelse i Bruxelles. Men det kommer ifølge Vestager ikke til at påvirke EU’s og USA’s samarbejde om at skabe et mere retfærdigt globalt skatteregime.

”Der er bestemt fodslag mellem EU-Kommissionen og den amerikanske regering. Jeg skal møde finansminister Jack Lew i USA senere på året. Vi holder fast i den globale skattekoalition, der arbejder for større gennemsigtighed, sådan at overskud ikke bliver flyttet fra et område til et andet, fordi man kun på den måde kan sikre en fri og fair konkurrence mellem virksomhederne,” siger Vestager.

Stater magtesløse over for postnationale virksomheder

Duncan Wigan, lektor ved Copenhagen Business School og ekspert i international politisk økonomi og skat, mener, at EU’s store ekstraskat til Apple er et udtryk for, at EU er den globale drivende kraft, når det handler om at sikre et opgør med den aggressive skatteplanlægning, som ”postnationale” selskaber har udviklet i løbet af de seneste årtiers globalisering.

”Forholdet mellem stater og virksomheder er fuldstændigt forandret. For 40 år siden kunne man tale om nationale selskaber, fordi en virksomhed typisk havde hele værdikæden fra udvikling over produktion til distribution, salg og skattebetaling inden for den samme stat. I dag er selskaberne blevet postnationale. Apple har deres forskning og udvikling i USA. De har produktion i en række lavtlønslande, og så har de placeret deres immaterielle rettigheder i Irland, fordi de dér har kunnet slippe billigt i skat. Staterne er magtesløse over for selskaberne. Derfor er der brug for global regulering,” siger Duncan Wigan, der blandt andet er forfatter til bogen ”Global Tax Battles: The Fight to Govern Corporate and Elite Wealth”, der udkommer på Oxford University Press senere i år.

Apples selskabskonstruktion, der sender overskuddet af koncernens salg i hele Europa og dele af Mellemøsten og Afrika til selskaber i Irland, har eksisteret siden 1991, og den er blevet kopieret af hundreder, hvis ikke tusinder af andre selskaber. Apples irske selskaber har i kraft af individuelle skatteaftaler med skiftende irske regeringer betalt en selskabsskat, der ligger langt under landets officielle selskabsskattesats på 12,5 pct. Se figur 1.

Blandt de stemmer, der har støttet Margrethe Vestagers og EU-Kommissionens fremgangsmåde, er den britiske finansavis The Financial Times. Avisen skriver, at der både i USA og Europa er brug for forandringer hos både erhvervslivets chefer og hos politikerne, hvis man skal stoppe den kultur for skatteunddragelse, der har hersket i de senere år.

”USA kan bidrage til den proces ved at reformere sit dysfunktionelle skattesystem […]. I mellemtiden kan et aktivistisk Bruxelles være et af skatteydernes bedste værktøjer,” skriver avisen, hvori man også kan læse, at Margrethe Vestager har optrådt modigt, revolutionært og overraskende i Apple-sagen, som efter avisens opfattelse ”kommer til at ændre global beskatning, hvis den overlever de juridiske udfordringer” – altså de appelsager, som i hvert fald Apple har meddelt, at man agter at føre ved EU-domstolen.

Selvransagelse i Irland

De politiske følgevirkninger af Margrethe Vestagers opsigtsvækkende Apple-afgørelse har umiddelbart været størst i Irland, hvor sagen er ved at udvikle sig til en national politisk krise for premierminister Enda Kenny. En række af hans ministre, den politiske opposition og store dele af befolkningen er stærkt uenige i, at den irske regering skal bruge de irske skatteyderes penge på at appellere en EU-afgørelse, der vil betyde enorme ekstra skatteindtægter til landet, der først for ganske nylig er ved at komme på fode igen efter den dybe krise, man havnede i efter finanskrisen. Omvendt er Kennys borgerlige regering bekymret for, at en manglende irsk appel af EU-afgørelsen vil skade Irlands status som en kæledægge blandt multinationale selskaber, der investerer kraftigt i landet – ikke mindst på grund af den lave selskabsskat på 12,5 pct.

Kommentatoren Richard Curran giver i avisen The Irish Independent et nuanceret indblik i de irske reaktioner på sagen. På den ene side føler man sig ramt af en historiske EU-beslutning, som efter hans opfattelse på urimelig vis regulerer forhold med tilbagevirkende kraft. Samtidig beskylder han EU-Kommissionen for at have truffet en politisk afgørelse.

”Det faktum, at EU-Kommissionen har inviteret andre lande til at gøre deres krav gældende i forhold til de 13 milliarder euro i udestående skat, viser i hvilket omfang man for alvor går efter Irland i lige så høj grad som efter Apple,” skriver Curran.

Margrethe Vestager afviser denne beskyldning.

”Det her handler ikke om den irske selskabsskat eller om det irske skattesystem. Det handler om to specifikke afgørelser, der har haft den effekt, at en meget, meget stor del af overskuddet i Apple Sales International ikke er blevet beskattet med de 12,5 pct., som er den irske selskabsskat. Det er det, det handler om. Jeg har – om nogen – ansvar for, at irerne har lov til at sætte deres selskabsskat, som de vil, for det står i traktaten, at det er national kompetence at fastsætte skatten, og at det kræver enstemmighed i rådet at ændre på det. Men det er samtidig min opgave at håndhæve, at der er fair konkurrence for virksomhederne. Og det er der ikke, hvis et selskab nyder godt af en meget lav beskatning, som andre virksomheder ikke nyder godt af,” siger Vestager.

Richard Curran erkender, at Irland selv har skabt sig mange fjender i både Europa og USA ved at gøre sig selv til et globalt center for skatteunddragelse, i og med at virksomhederne stort set kunne slippe for selskabsskat imod at investere i arbejdspladser. Og at de samme virksomheder fra Irland kunne flytte deres formuer videre til andre lavt beskattede jurisdiktioner.

”Det var igennem denne brug af meget aggressive skatteunddragelsesregler, som blev falbudt i hele verden af højt betalte irske skatteeksperter, at vi simpelthen gik for vidt,” skriver Curran i en kommentar med overskrifter ”Apple-afgørelsen viser, at vi har skabt os alt for mange fjender med vores ’kloge’ skattetricks”.

NGO-roser til Mærsk

Mens Apple-sagen har givet anledning til enorm medieomtale og mange hårde ord på grund af det historisk høje skyldige skattebeløb, har en række førende globale virksomheder på eget initiativ engageret sig i den stadig mere ophedede debat om, hvordan man skal forholde sig til skat.

I den forbindelse var Margrethe Vestager i fredags blandt deltagerne ved en stor skattepolitisk konference i København om multinationale koncerners skattebetaling. Og det var sågar Mærsk-koncernen, der stillede sine lokaler på Esplanaden til rådighed for konferencen, ”Responsible Tax and Global Competition”, der var arrangeret af danske bistandsorganisationer med økonomisk støtte fra Udenrigsministeriet.

Her sad Mærsks koncernfinansdirektør Trond Westlie i selskab med topfolk fra KPMG, Novo Nordisk, IMF, den danske skatteminister og de folk fra de internationale nødhjælpsorganisationer Oxfam og ActionAid, der står bag den såkaldte Tax Dialogue, som konferencen var en del af.

Troels Børrild, politisk rådgiver i udviklingsorganisationen Mellemfolkeligt Samvirke, der er en del af ActionAid, taler begejstret om en helt ny tendens til, at store virksomheder viser vilje til at bidrage konstruktivt til debatten om ansvarlig skattepraksis.

”Det er virkelig godt nyt. Statskasser verden over går årligt glip af milliarder af kroner på grund af skattekonkurrence mellem regeringer og aggressiv skatteplanlægning i alt for mange store virksomheder. Og det er godt, at fremsynede virksomheder indser, at de også har fordel af fair konkurrence, når det gælder skattebetaling,” siger Troels Børrild.

Det har ikke været muligt at gennemføre et egentlig interview med Mærsk-medarbejdere om virksomhedens motiver for at deltage i og lægge hus til denne dialog med de internationale nødhjælpsorganisationer om global skattepolitik. Men Annette Stube, der er chef for Sustainability i Mærsk-koncernen udtaler i en skriftlig kommentar:

”Mærsk er en del af Tax Dialogue, hvor ngo’er, virksomheder, investorer og andre drøfter, hvad ’ansvarlig skat’ egentlig er. Vi synes, det er vigtigt at deltage i dialogen med henblik på at belyse et komplekst område, som ofte er behæftet med misforståelser. Når vi har valgt at lægge hus til konferencen om ’ansvarlig skat’, er det for, at dialogen kan bredes ud til flere virksomheder, politikere og interesseorganisationer.”

Margrethe Vestager understreger, at bestræbelser på at indføre et fair globalt skatteregime i høj grad handler om åbenhed, om at give de enkelte landes nationale myndigheder indsigt i virksomhedernes forhold, sådan at man kan sikre, at de betaler en korrekt skat. Men hun siger samtidig, at rigtig meget også bør komme fra virksomhederne selv.

”Dette handler i meget høj grad om forretningskulturen. Hvilken corporate culture har den enkelte virksomhed? Vi skal derhen, hvor virksomhederne betaler deres skat, fordi det er sådan, at de gerne vil have, at deres virksomhed skal være,” siger hun og tilføjer:

”Det er en lang forandringsproces, men det går den rigtige vej.”

LÆS OGSÅ: Krav om fair skat presser virksomheder