Powerplay Kina holder verdensøkonomiens skæbne i sine hænder Magtkamp i Kommunistpartiet afgør den fremtidige kurs Vestens finansvirksomheder holder vejret Hvilken økonomisk kurs vil kina lægge, når den olympiske flamme er slukket? Usikkerheden strækker sig langt ind i Kommunistpartiets topledelse, hvor en magtkamp mellem højre- og venstrefløj raser bag kulisserne. Kinas voksende økonomiske muskelkraft får den finansielle sektor i Vesten til at frygte for et kinesisk kursskifte, der kan kaste USA og Europa endnu dybere ind i kreditkrisen. Kinas kolossale valutareserver er et frygteligt magtinstrument, der allerede spiller en væsentlig rolle for regeringens og centralbankens beslutninger i USA: “Realpolitisk må man konstatere, at spillets regler har ændret sig. Kinesernes rolle som garant for dollaren og det amerikanske overforbrug betyder, at de kan stille krav, ” siger en af verdens førende kendere af kinesisk finanspolitik, Nicholas Lardy fra Peterson Institute for International Economics.