Vesten lider af demokratisk træthedssyndrom

Valg hvert fjerde år er ingen garanti for ægte demokratisk engagement og bæredygtige politiske løsninger, mener den tyske demokratiprofessor Ulrike Guérot. Nationale politikere bør erkende deres magtesløshed, siger forfatteren Kaspar Colling Nielsen.

2016 blev et brutalt år for det politiske establishment i Storbritannien og USA. 2017 risikerer at blive lige så brutalt for Frankrigs politiske elite. Kun i Tyskland med dets 1949-forfatning skrevet af datidens førende amerikanske, britiske og franske forfatningsretseksperter er det åbne parlamentariske demokrati, som man også kender det i Skandinavien, ikke umiddelbart i fare. Uanset om populisternes sejrsmarch fortsætter, eller om den stopper ved det franske præsidentvalg i maj, står det klart, at politik på nationalt og europæisk niveau står midt i en dyb forandringsfase, hvor partier med årtiers abonnement på ministerbiler meget hurtigt kan ende i historiens grøftekant.

Sådan lyder vurderingen fra Ulrike Guérot, professor og direktør for afdelingen for europæisk politik og demokrati ved Donau-universitetet i den østrigske by Krems. Hun har gennem mere end 20 år undervist i europæisk og international politik ved førende universiteter i Europa og USA, hvor hun ligeledes har været engageret i diverse tænketanke. I de senere år har Guérot brugt sin universitære ekspertise til at udvikle sin innovative tænkning om Europas demokratiske tilstand gennem blandt andet European Democracy Lab ved European School of Governance i Berlin.

Den 52-årige Guérot er på én og samme tid en realpolitisk analytiker og en engageret visionær tænker på demokratiets vegne. Når man spørger til den kolde analyse af demokratiets tilstand i Europa, konstaterer Guérot, at 2017 kan blive året, hvor ’systemet bryder sammen’.

Login