Vi anerkender tandløs og kedsommelig kunst - og derfor får vi den

Instruktøren Ole Bornedal retter en usædvanlig skarp kritik mod danske kunstnere. Han angriber dem for at være holdningsløse og vende ryggen til samfundet. Han undrer sig over, at de ikke engagerer sig i tiden, men i stedet producerer “en masse form og en masse æstetik”. Kritikken- af kunsterne fremsættes i en kom-mentar til direktør Mai Buch, Competencehouse. I sidste uge efterlyste hun i Ugebrevet kunsternes engagement i den nye økonomi. “Hvor er f.eks. de teaterstykker, som sætter spørgsmålstegn ved og diskuterer det samfund, vi er på vej ind i, og de værdiopbrud, som sker?” spurgte hun. “Godt spurgt”, replicerer Ole Bornedal. Men ifølge ham skal hun ikke forvente, at kunsterne optræder på den scene. De mangler nemlig holdninger og er optaget på “det æstetiske teater”, hvor publikum keder sig men alligevel klapper, akkompagneret af anmeldernes begejstring. “De anerkender kedsommelig og tandløs kunst - med det resultat, at den netop forbliver i en glasklokke. Uvedkommende og gammel. Konservativ og slap.” skriver Ole Bornedal og fastslår, at hvis kunsten skal have holdning til tiden, må nogen have mod til at råbe: “Jamen de har jo ikke noget tøj på!.” Han runder sin kommentar af med følgende salut: “ En nation uden provokerende udtryk er bare en nation i enighed. Gået i stå og værst af alt: Selvtilfreds.”