Vi er klar til at diagnosticere os selv

Væksten i digital selvdiagnosticering og muligheden for stadig mere personaliseret behandling tvinger myndighederne til at nytænke sundhedsvæsenet, vurderer Julie Bretland, der er direktør for Our ­Mobile Health og ekspert i digitale sundhedsløsninger.

Okay, du ligger dér med feber i sengen, appetitten er forsvundet, du har ondt – også af dig selv – og du har knap nok kræfter til at stå op. Men du får trods alt taget dig sammen til at ringe til din læge, så du kan få en tid og forhåbentlig få noget peni­cillin. Til din irritation har lægen først tid om en uge, så du er nødt til at vente.

Måske har du oplevet den situation før. Sandsynligvis har du allerede selv hentet viden via nettet. Men måske er du også gået et skridt videre og har forsøgt at ­diagnosticere dig selv. Og som det næste har du måske søgt behandling uden om det etablerede system.


Lige nu eksploderer det nemlig med apps, der er på vej til at gøre enhver smartphone til den ultimative personlige sundhedsassistent. Snart også til din egen læge. Endda mere nærværende, altid tilgængelig og i mange tilfælde mere vidende end langt de fleste praktiserende læger. Og det er endda kun begyndelsen.


Velfærdens 2025-plan

“Jeg er overbevist om, at der venter en dramatisk forandring fra i dag. På samme måde, som vi i alle andre sammenhænge har digitaliseret hele vores liv, vil vi også gøre det på sundhedsområdet. Og det vil især ske gennem mobiltelefonen,” siger Julie Bretland, rådgiver for DigitalHealth.London og adm. direktør for Our Mobile Health, som bl.a. kvalitetstester sundhedsapps og rådgiver virksomheder samt ekspertgrupper i EU og den britiske sundhedsstyrelse.


I dag er der mere end 165.000 sundhedsapps at vælge imellem. Apps, som især handler om fitness, sundere levevis og diæter. Men i junglen af mirakelguides er der også et hav af specialiserede, seriøse apps, som eksempelvis hjælper folk med diabetes til at få styr på kulhydrat­tællingen, eller mobilapps, der hjælper urolige børn med ADHD til at få en mere struktureret hverdag. Derudover ser vi de første eksempler på apps, som anvendes til diagnosticering: fra Medscape og WebMD til Your.MD og Ping An Good Doctor.


Overordnet set vil de nye sundheds- og medicinske apps give både læger og patienter adgang til helt ufattelige mængder af viden og muligheder.


“Der er et hav af sundhedsapps og løsninger tilgængeligt til alle mulige behov. Men det halter voldsomt med at få den professionelle sundhedssektor og etablerede lægeverden til at gøre brug af de relevante muligheder, fordi der simpelthen mangler tillid og indblik i, hvad de digitale løsninger rent faktisk kan, ligesom der mangler bevisførelse for, hvad de kan,” siger Julie Bretland, der via Our Mobile Health arbejder for at skabe det nødvendige overblik.


Firmaet var det første i Storbritannien til at sammensætte en portefølje af højkvalitetsapps til sundhedsorganisationernes personale og patienter. Listerne over de bedste medicinske og sundhedsfaglige apps udarbejdes ved at lade relevante eksperter foretage peer-review af de pågældende apps.


Om Julie Bretland

“Our Mobile Health forsøger altså at bygge bro mellem appudviklere og den etablerede lægeverden, så de kan begynde at drage fordel af den enorme digitale revo­lution på sundhedsområdet,” siger hun.

Udfordring for sundhedssektoren

Helt uafhængigt af Our Mobile Health og intentionerne om at skabe en vis form for overblik går udviklingen dog så hurtigt, at de nationale myndigheder snart bliver tvunget til at finde ud af, hvordan man hurtigere integrerer de teknologiske landvindinger i sundhedsvæsenet, som helt nye aktører står bag. Brugernes forventninger til nationale digitale løsninger og tilbud er simpelthen steget voldsomt som følge af, at vi alle selv tager styringen og i stigende grad får adgang til personaliseret behandling og selvdiagnosticering.


“Det er et fundamentalt opgør med autoriteter. Vi bevæger os fra et patriarkalsk sundhedssystem, der enerådende har dikteret ‘vi alene vide’, og så til en ­patientcentreret situation, hvor den enkelte bestemmer og forvalter,” siger Julie Bretland, der betegner magtskiftet som den absolut største drivkraft.


“Hvis man ser på tværs af alle brancher, så er den digitale omvæltning, som nu når sundhedsindustrien, den mest omfattende, fordi den gør os alle langt mere uafhængige af andre. Pludselig får alle mulighed for at tage ansvar for deres eget liv i en grad, de ikke har drømt om tidligere.”

Din egen doktor i lommen

Et tidligt eksempel er verdens første digitale læge med kunstig intelligens, Your.MD, der først udkom som selvstændig app, og som i år blev lanceret til Messenger, som nu ventes at blive den næste store platform for digi­tal lægehjælp.


Your.MD blev allerede i slutningen af 2015 den mest benyttede sundheds-app i over 40 lande og baserer sig på al tilgængelig sundhedsinformation og læge­videnskab, som kombineres med kunstig intelligens og machine learning. Dermed bliver rådgivningen – den digitale læge – over tid stadig mere præcis, dyb og mere personlig, fordi Your.MD lærer den enkelte bruger at kende, hvilket altså sker helt uden kontakt til brugerens egen praktiserende læge.


“Det helt store spørgsmål er, hvordan vi får integreret nogle af de mange muligheder, som forbrugerne har adgang til uden om den etablerede lægeverden, med netop det etablerede nationale sundhedssystem,” siger Julie Bretland og påpeger, at underskoven af digitale tilbud og disrupters allerede er der og vokser med lynets fart.


Det gælder ikke kun apps eller Your.MD. De er blot første skridt i retning af et sundhedsvæsen, hvor kunstig intelligens bliver udbredt i alle sammenhænge.


En stribe teknologiske og forskningsmæssige frem-skridt, drevet af bl.a. Internet of Things, transformerer således hele sundhedsområdet. Ifølge Julie Bretland gælder det eksempelvis:


  1. brugen af big data og machine learning i forbindelse med både diagnosticering og efterfølgende behandling

  2. kits til genetiske selvundersøgelser

  3. wearables til personlig overvågning, livsstilskontrol og monitorering af sygdomme og symptomer

  4. virtuelle konsultationer

  5. digitale implantater, der måler områder i kroppen og kommunikerer via nettet

  6. augmented reality-forstærket kirurgi og patientpleje

  7. indoperering af 3D-printede organer

  8. robotstyret kirurgi


“De nye teknologier, som kommer til at forandre sundhedsvæsenet, er her allerede. Så det handler om, hvordan vi implementerer dem i de kommende år.”

Hun påpeger i den forbindelse, at en masse uafklarede spørgsmål presser sig på. En af de helt store ud­fordringer er adgangen til den enkelte patients elektroniske journal og borgernes personlige sundhedsdata. Og nok så vigtigt muligheden for at udveksle og inte­grere privatpersoners egne målinger og resultater fra sundhedsapps med eksempelvis hospitaler. For i fremtiden vil vores egne digitale data være afgørende for behandlingen. Men også spørgsmålet om, hvem der reelt ejer oplysningerne om vores helbred. Er det de praktise­rende læger eller borgerne selv? Og hvordan overfører vi data sikkert og samkører den omfattende viden, som er altafgørende, hvis vi skal udnytte værdien af data fra alle sammenhænge og de nye teknologiske fremskridt?


“Det handler om digitalisering af al vores sundhedsviden. Så snart du har indsamlet noget digitalt, så kan det overføres, analyseres og kombineres med øvrig eksisterende viden,” siger Bretland og påpeger, at der er masser af mekanismer, der muliggør den proces – blandt andet via apps og mobiltelefonen eller andre wearables, som man har på sig hele tiden.


“Vi taler om et helt nyt økosystem. Og hovedparten af de nødvendige data er til stede. Vi har bare ikke tidligere ladet informationerne flyde mellem alle enheder og forbundet det med vores private livsstilsdata. Men nu kan vi indhente det hele, kombinere det med avancerede algoritmer og machine learning, og dermed bliver der basis for større big data-analyser. Det betyder, at vi kan kortlægge helt nye sammenhænge, diagnosticere hurtigere og mere præcist samt handle ud fra den nye indsigt. En indsigt, som især styrker det patient­centrerede perspektiv.”


Hun betragter brugen af data som selve nøglen til fremtidens behandlingstilbud og udviklingen af vores sundhedsvæsen.


“Ligesom tidligere handler det om at kunne tilbyde den bedste behandling for den enkelte. Nu giver digitali­seringen os bare nogle helt nye muligheder,” siger Julie Bretland, der i sin rådgivende rolle i forhold til Digital­Health.London argumenterer for, at myndighederne bliver nødt til at gå mere aktivt ind i at tage stilling til alle de besværlige spørgsmål.

Hvad med dataudveksling?

Men de bør også gå foran og sørge for, at det etablerede sundhedsvæsen integrerer de mange brugergenererede tjenester og data. At det offentlige udnytter det private. Og omvendt.


“Borgerne venter nemlig ikke. Og de økonomisk bedst stillede skal nok sørge for at få hjælp uden for egne landegrænser, om nødvendigt. De kan så bare ikke være sikre på, at alle tilbud og muligheder er kontrollerede og certificerede på samme vis, som vi har været vant til. Så det bliver opgaven for de nationale sundhedsmyndigheder at sørge for den certificering.”


“Vi ser samtidig en bevægelse i retning af mere åbenhed i forhold til at udveksle data. Og det gør det muligt at integrere alle oplysninger fra alle sundhedsmæssige områder. Fra private livsstilsdata til informationer om vores gener og hele den biomedicinske side. Det er en ny kollektiv tænkning,” siger Bretland og påpeger, at folk i stigende grad har indsigt i deres egne data og forventer selv at kunne råde over dem.


“Vi ønsker som borgere at kunne bestemme, hvem vi vil give tilladelse til at udnytte al den viden. Og det er hele forskellen fra tidligere.”


Julie Bretland mener, at det er nødvendigt, at de ­europæiske lande og EU går langt mere ind i at guide brugerne, så borgerne kan forblive trygge og have tillid til det etablerede sundhedsvæsen.


“Jeg er overbevist om, at alle leverandører af sundhedsydelser vil skulle tilbyde deres patienter – og borgerne – et sæt af tjenester, som de føler sig trygge ved, bl.a. ved ordinering af godkendte digitale sundheds­ydelser. Præcis som du tidligere har fået ordineret medicin. Derudover bliver det afgørende, at der kommer en form for statslig eller europæisk kvalitetsmærkning af alle digitale sundhedstjenester og apps, så forbrugerne kan finde vej”


Artiklen er fra særtillægget "Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket", som kan læses her.

Forrige artikel Ejendomsbranchens nye lykkeriddere Ejendomsbranchens nye lykkeriddere Næste artikel *Historiske udsving i flygtningekriser*

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.