Vi er klar til at diagnosticere os selv

Væksten i digital selvdiagnosticering og muligheden for stadig mere personaliseret behandling tvinger myndighederne til at nytænke sundhedsvæsenet, vurderer Julie Bretland, der er direktør for Our ­Mobile Health og ekspert i digitale sundhedsløsninger.

Okay, du ligger dér med feber i sengen, appetitten er forsvundet, du har ondt – også af dig selv – og du har knap nok kræfter til at stå op. Men du får trods alt taget dig sammen til at ringe til din læge, så du kan få en tid og forhåbentlig få noget peni­cillin. Til din irritation har lægen først tid om en uge, så du er nødt til at vente.

Måske har du oplevet den situation før. Sandsynligvis har du allerede selv hentet viden via nettet. Men måske er du også gået et skridt videre og har forsøgt at ­diagnosticere dig selv. Og som det næste har du måske søgt behandling uden om det etablerede system.


Lige nu eksploderer det nemlig med apps, der er på vej til at gøre enhver smartphone til den ultimative personlige sundhedsassistent. Snart også til din egen læge. Endda mere nærværende, altid tilgængelig og i mange tilfælde mere vidende end langt de fleste praktiserende læger. Og det er endda kun begyndelsen.


Velfærdens 2025-plan

“Jeg er overbevist om, at der venter en dramatisk forandring fra i dag. På samme måde, som vi i alle andre sammenhænge har digitaliseret hele vores liv, vil vi også gøre det på sundhedsområdet. Og det vil især ske gennem mobiltelefonen,” siger Julie Bretland, rådgiver for DigitalHealth.London og adm. direktør for Our Mobile Health, som bl.a. kvalitetstester sundhedsapps og rådgiver virksomheder samt ekspertgrupper i EU og den britiske sundhedsstyrelse.


I dag er der mere end 165.000 sundhedsapps at vælge imellem. Apps, som især handler om fitness, sundere levevis og diæter. Men i junglen af mirakelguides er der også et hav af specialiserede, seriøse apps, som eksempelvis hjælper folk med diabetes til at få styr på kulhydrat­tællingen, eller mobilapps, der hjælper urolige børn med ADHD til at få en mere struktureret hverdag. Derudover ser vi de første eksempler på apps, som anvendes til diagnosticering: fra Medscape og WebMD til Your.MD og Ping An Good Doctor.


Overordnet set vil de nye sundheds- og medicinske apps give både læger og patienter adgang til helt ufattelige mængder af viden og muligheder.


“Der er et hav af sundhedsapps og løsninger tilgængeligt til alle mulige behov. Men det halter voldsomt med at få den professionelle sundhedssektor og etablerede lægeverden til at gøre brug af de relevante muligheder, fordi der simpelthen mangler tillid og indblik i, hvad de digitale løsninger rent faktisk kan, ligesom der mangler bevisførelse for, hvad de kan,” siger Julie Bretland, der via Our Mobile Health arbejder for at skabe det nødvendige overblik.


Firmaet var det første i Storbritannien til at sammensætte en portefølje af højkvalitetsapps til sundhedsorganisationernes personale og patienter. Listerne over de bedste medicinske og sundhedsfaglige apps udarbejdes ved at lade relevante eksperter foretage peer-review af de pågældende apps.


Om Julie Bretland

“Our Mobile Health forsøger altså at bygge bro mellem appudviklere og den etablerede lægeverden, så de kan begynde at drage fordel af den enorme digitale revo­lution på sundhedsområdet,” siger hun.

Udfordring for sundhedssektoren

Helt uafhængigt af Our Mobile Health og intentionerne om at skabe en vis form for overblik går udviklingen dog så hurtigt, at de nationale myndigheder snart bliver tvunget til at finde ud af, hvordan man hurtigere integrerer de teknologiske landvindinger i sundhedsvæsenet, som helt nye aktører står bag. Brugernes forventninger til nationale digitale løsninger og tilbud er simpelthen steget voldsomt som følge af, at vi alle selv tager styringen og i stigende grad får adgang til personaliseret behandling og selvdiagnosticering.


“Det er et fundamentalt opgør med autoriteter. Vi bevæger os fra et patriarkalsk sundhedssystem, der enerådende har dikteret ‘vi alene vide’, og så til en ­patientcentreret situation, hvor den enkelte bestemmer og forvalter,” siger Julie Bretland, der betegner magtskiftet som den absolut største drivkraft.


“Hvis man ser på tværs af alle brancher, så er den digitale omvæltning, som nu når sundhedsindustrien, den mest omfattende, fordi den gør os alle langt mere uafhængige af andre. Pludselig får alle mulighed for at tage ansvar for deres eget liv i en grad, de ikke har drømt om tidligere.”

Din egen doktor i lommen

Et tidligt eksempel er verdens første digitale læge med kunstig intelligens, Your.MD, der først udkom som selvstændig app, og som i år blev lanceret til Messenger, som nu ventes at blive den næste store platform for digi­tal lægehjælp.


Your.MD blev allerede i slutningen af 2015 den mest benyttede sundheds-app i over 40 lande og baserer sig på al tilgængelig sundhedsinformation og læge­videnskab, som kombineres med kunstig intelligens og machine learning. Dermed bliver rådgivningen – den digitale læge – over tid stadig mere præcis, dyb og mere personlig, fordi Your.MD lærer den enkelte bruger at kende, hvilket altså sker helt uden kontakt til brugerens egen praktiserende læge.


“Det helt store spørgsmål er, hvordan vi får integreret nogle af de mange muligheder, som forbrugerne har adgang til uden om den etablerede lægeverden, med netop det etablerede nationale sundhedssystem,” siger Julie Bretland og påpeger, at underskoven af digitale tilbud og disrupters allerede er der og vokser med lynets fart.


Det gælder ikke kun apps eller Your.MD. De er blot første skridt i retning af et sundhedsvæsen, hvor kunstig intelligens bliver udbredt i alle sammenhænge.


En stribe teknologiske og forskningsmæssige frem-skridt, drevet af bl.a. Internet of Things, transformerer således hele sundhedsområdet. Ifølge Julie Bretland gælder det eksempelvis:


  1. brugen af big data og machine learning i forbindelse med både diagnosticering og efterfølgende behandling

  2. kits til genetiske selvundersøgelser

  3. wearables til personlig overvågning, livsstilskontrol og monitorering af sygdomme og symptomer

  4. virtuelle konsultationer

  5. digitale implantater, der måler områder i kroppen og kommunikerer via nettet

  6. augmented reality-forstærket kirurgi og patientpleje

  7. indoperering af 3D-printede organer

  8. robotstyret kirurgi


“De nye teknologier, som kommer til at forandre sundhedsvæsenet, er her allerede. Så det handler om, hvordan vi implementerer dem i de kommende år.”

Hun påpeger i den forbindelse, at en masse uafklarede spørgsmål presser sig på. En af de helt store ud­fordringer er adgangen til den enkelte patients elektroniske journal og borgernes personlige sundhedsdata. Og nok så vigtigt muligheden for at udveksle og inte­grere privatpersoners egne målinger og resultater fra sundhedsapps med eksempelvis hospitaler. For i fremtiden vil vores egne digitale data være afgørende for behandlingen. Men også spørgsmålet om, hvem der reelt ejer oplysningerne om vores helbred. Er det de praktise­rende læger eller borgerne selv? Og hvordan overfører vi data sikkert og samkører den omfattende viden, som er altafgørende, hvis vi skal udnytte værdien af data fra alle sammenhænge og de nye teknologiske fremskridt?


“Det handler om digitalisering af al vores sundhedsviden. Så snart du har indsamlet noget digitalt, så kan det overføres, analyseres og kombineres med øvrig eksisterende viden,” siger Bretland og påpeger, at der er masser af mekanismer, der muliggør den proces – blandt andet via apps og mobiltelefonen eller andre wearables, som man har på sig hele tiden.


“Vi taler om et helt nyt økosystem. Og hovedparten af de nødvendige data er til stede. Vi har bare ikke tidligere ladet informationerne flyde mellem alle enheder og forbundet det med vores private livsstilsdata. Men nu kan vi indhente det hele, kombinere det med avancerede algoritmer og machine learning, og dermed bliver der basis for større big data-analyser. Det betyder, at vi kan kortlægge helt nye sammenhænge, diagnosticere hurtigere og mere præcist samt handle ud fra den nye indsigt. En indsigt, som især styrker det patient­centrerede perspektiv.”


Hun betragter brugen af data som selve nøglen til fremtidens behandlingstilbud og udviklingen af vores sundhedsvæsen.


“Ligesom tidligere handler det om at kunne tilbyde den bedste behandling for den enkelte. Nu giver digitali­seringen os bare nogle helt nye muligheder,” siger Julie Bretland, der i sin rådgivende rolle i forhold til Digital­Health.London argumenterer for, at myndighederne bliver nødt til at gå mere aktivt ind i at tage stilling til alle de besværlige spørgsmål.

Hvad med dataudveksling?

Men de bør også gå foran og sørge for, at det etablerede sundhedsvæsen integrerer de mange brugergenererede tjenester og data. At det offentlige udnytter det private. Og omvendt.


“Borgerne venter nemlig ikke. Og de økonomisk bedst stillede skal nok sørge for at få hjælp uden for egne landegrænser, om nødvendigt. De kan så bare ikke være sikre på, at alle tilbud og muligheder er kontrollerede og certificerede på samme vis, som vi har været vant til. Så det bliver opgaven for de nationale sundhedsmyndigheder at sørge for den certificering.”


“Vi ser samtidig en bevægelse i retning af mere åbenhed i forhold til at udveksle data. Og det gør det muligt at integrere alle oplysninger fra alle sundhedsmæssige områder. Fra private livsstilsdata til informationer om vores gener og hele den biomedicinske side. Det er en ny kollektiv tænkning,” siger Bretland og påpeger, at folk i stigende grad har indsigt i deres egne data og forventer selv at kunne råde over dem.


“Vi ønsker som borgere at kunne bestemme, hvem vi vil give tilladelse til at udnytte al den viden. Og det er hele forskellen fra tidligere.”


Julie Bretland mener, at det er nødvendigt, at de ­europæiske lande og EU går langt mere ind i at guide brugerne, så borgerne kan forblive trygge og have tillid til det etablerede sundhedsvæsen.


“Jeg er overbevist om, at alle leverandører af sundhedsydelser vil skulle tilbyde deres patienter – og borgerne – et sæt af tjenester, som de føler sig trygge ved, bl.a. ved ordinering af godkendte digitale sundheds­ydelser. Præcis som du tidligere har fået ordineret medicin. Derudover bliver det afgørende, at der kommer en form for statslig eller europæisk kvalitetsmærkning af alle digitale sundhedstjenester og apps, så forbrugerne kan finde vej”


Artiklen er fra særtillægget "Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket", som kan læses her.

Forrige artikel Ejendomsbranchens nye lykkeriddere Ejendomsbranchens nye lykkeriddere Næste artikel *Historiske udsving i flygtningekriser*
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.