Vi er klar til at diagnosticere os selv

Væksten i digital selvdiagnosticering og muligheden for stadig mere personaliseret behandling tvinger myndighederne til at nytænke sundhedsvæsenet, vurderer Julie Bretland, der er direktør for Our ­Mobile Health og ekspert i digitale sundhedsløsninger.

Okay, du ligger dér med feber i sengen, appetitten er forsvundet, du har ondt – også af dig selv – og du har knap nok kræfter til at stå op. Men du får trods alt taget dig sammen til at ringe til din læge, så du kan få en tid og forhåbentlig få noget peni­cillin. Til din irritation har lægen først tid om en uge, så du er nødt til at vente.

Måske har du oplevet den situation før. Sandsynligvis har du allerede selv hentet viden via nettet. Men måske er du også gået et skridt videre og har forsøgt at ­diagnosticere dig selv. Og som det næste har du måske søgt behandling uden om det etablerede system.


Lige nu eksploderer det nemlig med apps, der er på vej til at gøre enhver smartphone til den ultimative personlige sundhedsassistent. Snart også til din egen læge. Endda mere nærværende, altid tilgængelig og i mange tilfælde mere vidende end langt de fleste praktiserende læger. Og det er endda kun begyndelsen.


Velfærdens 2025-plan

“Jeg er overbevist om, at der venter en dramatisk forandring fra i dag. På samme måde, som vi i alle andre sammenhænge har digitaliseret hele vores liv, vil vi også gøre det på sundhedsområdet. Og det vil især ske gennem mobiltelefonen,” siger Julie Bretland, rådgiver for DigitalHealth.London og adm. direktør for Our Mobile Health, som bl.a. kvalitetstester sundhedsapps og rådgiver virksomheder samt ekspertgrupper i EU og den britiske sundhedsstyrelse.


I dag er der mere end 165.000 sundhedsapps at vælge imellem. Apps, som især handler om fitness, sundere levevis og diæter. Men i junglen af mirakelguides er der også et hav af specialiserede, seriøse apps, som eksempelvis hjælper folk med diabetes til at få styr på kulhydrat­tællingen, eller mobilapps, der hjælper urolige børn med ADHD til at få en mere struktureret hverdag. Derudover ser vi de første eksempler på apps, som anvendes til diagnosticering: fra Medscape og WebMD til Your.MD og Ping An Good Doctor.


Overordnet set vil de nye sundheds- og medicinske apps give både læger og patienter adgang til helt ufattelige mængder af viden og muligheder.


“Der er et hav af sundhedsapps og løsninger tilgængeligt til alle mulige behov. Men det halter voldsomt med at få den professionelle sundhedssektor og etablerede lægeverden til at gøre brug af de relevante muligheder, fordi der simpelthen mangler tillid og indblik i, hvad de digitale løsninger rent faktisk kan, ligesom der mangler bevisførelse for, hvad de kan,” siger Julie Bretland, der via Our Mobile Health arbejder for at skabe det nødvendige overblik.


Firmaet var det første i Storbritannien til at sammensætte en portefølje af højkvalitetsapps til sundhedsorganisationernes personale og patienter. Listerne over de bedste medicinske og sundhedsfaglige apps udarbejdes ved at lade relevante eksperter foretage peer-review af de pågældende apps.


Om Julie Bretland

“Our Mobile Health forsøger altså at bygge bro mellem appudviklere og den etablerede lægeverden, så de kan begynde at drage fordel af den enorme digitale revo­lution på sundhedsområdet,” siger hun.

Udfordring for sundhedssektoren

Helt uafhængigt af Our Mobile Health og intentionerne om at skabe en vis form for overblik går udviklingen dog så hurtigt, at de nationale myndigheder snart bliver tvunget til at finde ud af, hvordan man hurtigere integrerer de teknologiske landvindinger i sundhedsvæsenet, som helt nye aktører står bag. Brugernes forventninger til nationale digitale løsninger og tilbud er simpelthen steget voldsomt som følge af, at vi alle selv tager styringen og i stigende grad får adgang til personaliseret behandling og selvdiagnosticering.


“Det er et fundamentalt opgør med autoriteter. Vi bevæger os fra et patriarkalsk sundhedssystem, der enerådende har dikteret ‘vi alene vide’, og så til en ­patientcentreret situation, hvor den enkelte bestemmer og forvalter,” siger Julie Bretland, der betegner magtskiftet som den absolut største drivkraft.


“Hvis man ser på tværs af alle brancher, så er den digitale omvæltning, som nu når sundhedsindustrien, den mest omfattende, fordi den gør os alle langt mere uafhængige af andre. Pludselig får alle mulighed for at tage ansvar for deres eget liv i en grad, de ikke har drømt om tidligere.”

Din egen doktor i lommen

Et tidligt eksempel er verdens første digitale læge med kunstig intelligens, Your.MD, der først udkom som selvstændig app, og som i år blev lanceret til Messenger, som nu ventes at blive den næste store platform for digi­tal lægehjælp.


Your.MD blev allerede i slutningen af 2015 den mest benyttede sundheds-app i over 40 lande og baserer sig på al tilgængelig sundhedsinformation og læge­videnskab, som kombineres med kunstig intelligens og machine learning. Dermed bliver rådgivningen – den digitale læge – over tid stadig mere præcis, dyb og mere personlig, fordi Your.MD lærer den enkelte bruger at kende, hvilket altså sker helt uden kontakt til brugerens egen praktiserende læge.


“Det helt store spørgsmål er, hvordan vi får integreret nogle af de mange muligheder, som forbrugerne har adgang til uden om den etablerede lægeverden, med netop det etablerede nationale sundhedssystem,” siger Julie Bretland og påpeger, at underskoven af digitale tilbud og disrupters allerede er der og vokser med lynets fart.


Det gælder ikke kun apps eller Your.MD. De er blot første skridt i retning af et sundhedsvæsen, hvor kunstig intelligens bliver udbredt i alle sammenhænge.


En stribe teknologiske og forskningsmæssige frem-skridt, drevet af bl.a. Internet of Things, transformerer således hele sundhedsområdet. Ifølge Julie Bretland gælder det eksempelvis:


  1. brugen af big data og machine learning i forbindelse med både diagnosticering og efterfølgende behandling

  2. kits til genetiske selvundersøgelser

  3. wearables til personlig overvågning, livsstilskontrol og monitorering af sygdomme og symptomer

  4. virtuelle konsultationer

  5. digitale implantater, der måler områder i kroppen og kommunikerer via nettet

  6. augmented reality-forstærket kirurgi og patientpleje

  7. indoperering af 3D-printede organer

  8. robotstyret kirurgi


“De nye teknologier, som kommer til at forandre sundhedsvæsenet, er her allerede. Så det handler om, hvordan vi implementerer dem i de kommende år.”

Hun påpeger i den forbindelse, at en masse uafklarede spørgsmål presser sig på. En af de helt store ud­fordringer er adgangen til den enkelte patients elektroniske journal og borgernes personlige sundhedsdata. Og nok så vigtigt muligheden for at udveksle og inte­grere privatpersoners egne målinger og resultater fra sundhedsapps med eksempelvis hospitaler. For i fremtiden vil vores egne digitale data være afgørende for behandlingen. Men også spørgsmålet om, hvem der reelt ejer oplysningerne om vores helbred. Er det de praktise­rende læger eller borgerne selv? Og hvordan overfører vi data sikkert og samkører den omfattende viden, som er altafgørende, hvis vi skal udnytte værdien af data fra alle sammenhænge og de nye teknologiske fremskridt?


“Det handler om digitalisering af al vores sundhedsviden. Så snart du har indsamlet noget digitalt, så kan det overføres, analyseres og kombineres med øvrig eksisterende viden,” siger Bretland og påpeger, at der er masser af mekanismer, der muliggør den proces – blandt andet via apps og mobiltelefonen eller andre wearables, som man har på sig hele tiden.


“Vi taler om et helt nyt økosystem. Og hovedparten af de nødvendige data er til stede. Vi har bare ikke tidligere ladet informationerne flyde mellem alle enheder og forbundet det med vores private livsstilsdata. Men nu kan vi indhente det hele, kombinere det med avancerede algoritmer og machine learning, og dermed bliver der basis for større big data-analyser. Det betyder, at vi kan kortlægge helt nye sammenhænge, diagnosticere hurtigere og mere præcist samt handle ud fra den nye indsigt. En indsigt, som især styrker det patient­centrerede perspektiv.”


Hun betragter brugen af data som selve nøglen til fremtidens behandlingstilbud og udviklingen af vores sundhedsvæsen.


“Ligesom tidligere handler det om at kunne tilbyde den bedste behandling for den enkelte. Nu giver digitali­seringen os bare nogle helt nye muligheder,” siger Julie Bretland, der i sin rådgivende rolle i forhold til Digital­Health.London argumenterer for, at myndighederne bliver nødt til at gå mere aktivt ind i at tage stilling til alle de besværlige spørgsmål.

Hvad med dataudveksling?

Men de bør også gå foran og sørge for, at det etablerede sundhedsvæsen integrerer de mange brugergenererede tjenester og data. At det offentlige udnytter det private. Og omvendt.


“Borgerne venter nemlig ikke. Og de økonomisk bedst stillede skal nok sørge for at få hjælp uden for egne landegrænser, om nødvendigt. De kan så bare ikke være sikre på, at alle tilbud og muligheder er kontrollerede og certificerede på samme vis, som vi har været vant til. Så det bliver opgaven for de nationale sundhedsmyndigheder at sørge for den certificering.”


“Vi ser samtidig en bevægelse i retning af mere åbenhed i forhold til at udveksle data. Og det gør det muligt at integrere alle oplysninger fra alle sundhedsmæssige områder. Fra private livsstilsdata til informationer om vores gener og hele den biomedicinske side. Det er en ny kollektiv tænkning,” siger Bretland og påpeger, at folk i stigende grad har indsigt i deres egne data og forventer selv at kunne råde over dem.


“Vi ønsker som borgere at kunne bestemme, hvem vi vil give tilladelse til at udnytte al den viden. Og det er hele forskellen fra tidligere.”


Julie Bretland mener, at det er nødvendigt, at de ­europæiske lande og EU går langt mere ind i at guide brugerne, så borgerne kan forblive trygge og have tillid til det etablerede sundhedsvæsen.


“Jeg er overbevist om, at alle leverandører af sundhedsydelser vil skulle tilbyde deres patienter – og borgerne – et sæt af tjenester, som de føler sig trygge ved, bl.a. ved ordinering af godkendte digitale sundheds­ydelser. Præcis som du tidligere har fået ordineret medicin. Derudover bliver det afgørende, at der kommer en form for statslig eller europæisk kvalitetsmærkning af alle digitale sundhedstjenester og apps, så forbrugerne kan finde vej”


Artiklen er fra særtillægget "Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket", som kan læses her.

Forrige artikel Ejendomsbranchens nye lykkeriddere Ejendomsbranchens nye lykkeriddere Næste artikel *Historiske udsving i flygtningekriser*
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.