Vi er parate til at diskutere lovgivning

I en tid, hvor Danmark i de kommende år står over for nogle svære økonomiske udfordringer, må alle finansieringsformer tages op til overvejelse. Det handler om fremadrettet set at sikre Danmark kapital til mere innovation, forskning, udvikling og velfærd. Vi må vende hver en sten og med friske øjne se på ethvert sted, der kan bidrage til flere investeringer i samfundet.

Et af de steder, hvor der kunne findes adskillige milliarder, er hos de filantropiske fonde. Som Mandag Morgens analyse viser, uddeler de danske fonde årligt kun 2 pct. af deres formue, svarende til 8 milliarder kroner. Til sammenligning er tilsvarende fonde i USA underlagt ved lov at betale minimum 5 pct. af deres formue. Det betyder, at det danske samfund kunne begunstiges med omkring 20 milliarder kroner om året, hvis fondene herhjemme indordnede sig under samme model som den amerikanske. Det giver stof til eftertanke!

[quote align="right" author=""]Hvis vi vil sikre os, at vores børn og børnebørn også får gavn af det velfærdsdanmark, som vi alle tager for givet, så er investeringer på innovations-, forsknings-, udviklings- samt velfærdsområdet nødvendige. Det indbefatter et kig på nye finansieringsområder.[/quote]

Samtidig skal det ses i lyset af, at fondene i forvejen har mere gunstige vilkår end erhvervsdrivende selskaber. Det var i hvert fald en af skattekommissionens konklusioner i 2009, da de i deres forslag til en kommende skattereform bl.a. havde kig på transparensreglen.

Kommissionen påpegede det kritisable og om muligt konkurrenceforvridende i, at reglen gør det muligt for et fondsejet selskab at blive drevet på en måde, hvor det er fonden, der driver selskabets virksomhed. Det medfører nemlig en række skattemæssige fordele.

I praksis fungerer det sådan, at det pågældende aktieselskab får fradrag for udbytteudlodninger til sin fond og dermed undgår at betale den sædvanlige selskabsskat, fordi overskuddet anvendes til almennyttige samt almenvelgørende formål.

Vi havde i foråret 2011 en debat i Folketinget om fondsregulering. På daværende tidspunkt var der blandt partierne bred enighed om, at den nuværende lovgivning på området skulle videreføres. Det blev i samme ombæring pointeret, at fondene ikke skulle styres udefra, men i stedet udvise større åbenhed og frivillig selvregulering i stil med det, de engelsktalende lande kalder accountability, bench-marking og transparency, og som udgør det nuværende legitimeringsgrundlag for den internationale, filantropiske kapitalisme.

Men hvis vi vil sikre os, at vores børn og børnebørn også får gavn af det velfærdsdanmark, som vi alle tager for givet, så er investeringer på innovations-, forsknings-, udviklings- samt velfærdsområdet nødvendige. Det indbefatter et kig på nye finansieringsområder.

De filantropiske fonde skal fortsat udvise stor åbenhed, men måske skal vi også til at se nærmere på, om der skal strammere lovgivning til. Fondene har, som lovgivningen ser ud i dag, og som skattekommissionen konkluderer, store skattemæssige fordele. Samfundet skal selvfølgelig sørge for, at de også lever op til forventningerne, som er baggrunden for disse fordele.

Måske står vi der ikke lige nu, men hvis ikke fondene varetager deres opgaver og uddeler deres midler retsmæssigt, så er jeg ikke fremmed over for tanken om at underlægge fondene at uddele en større andel af deres formue ved lov. Det kan skabe et nyt økonomisk råderum til investeringer, der både på kort sigt og på den lange bane styrker den danske velfærd.

Skal politiske initiativer tvinge fondene til investeringer?

Mandag Morgen har spurgt skatteordførerne fra Venstre og SF om de mener, at politiske initiativer skal tvinge fondene til at investere mere i samfundet. Læs det andet indlæg her:

Torsten Schack Pedersen, skatteordfører, Venstre:
Slagt ikke hønen når den lægger guldæg

Du kan også deltage i debatten om politiske initiativer her.

Hvis det er nødvendigt at gå så langt, så vil det selvfølgelig være vigtigt at sikre sig, at reglerne bliver skruet ordentligt sammen, da fondene har forskellige forhold og agerer ud fra forskellige præmisser.

Derfor skal vi måske ikke kigge over Atlanten for direkte inspiration. En tvungen uddeling på 5 pct. af fondenes formue per år kan på mange måder komme til at virke utilsigtet. En mere fornuftig løsning kunne i stedet være at opsætte et loft, som opererer gennemsnitligt over en samlet årrække, hvilket vil give de enkelte fonde mulighed for at ’spare sammen’ til at investere i større projekter. Vi har brug for at skabe mere fleksible modeller.

I SF er vi derfor parate til at indlede en bred diskussion på området. En diskussion om, hvordan vi finder de løsninger, der fremtidssikrer Danmarks kapital til mere innovation, forskning, udvikling og velfærd.

Vi vil meget gerne høre din mening om, hvorvidt fondene bør være mere synlige og åbne om deres aktiviteter. Deltag i debatten i kommentarfeltet her.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu