Vi har masser af brugerbetaling

Gælder Venstres mantra om økonomisk ansvarlighed ikke for sygehusvæsenet? Hvad skal finansiere de sidste 15 pct. af sundhedsudgifterne, hvis S-SF virkelig vil afvikle al brugerbetaling? Denne uges realitetstjek af valgkampen ser også på forudsætningerne bag Liberal Alliances imponerende beregninger og på forlovelsen mellem R og K.

“Hvis højrefløjen vinder, vil det komme til at koste penge, når man skal til lægen. Dermed saver de i en af velfærdssamfundets grundpiller og rammer børnefamilier og pensionister hårdt.”

Sådan lød SF-formand Villy Søvndals skrækscenarie, da S-SF i denne uge fremlagde deres sundhedsudspil “Tryghed om sundhed”. Det indeholder bl.a. et brugerbetalingsstop, som i stil med skattestoppet hviler på en række – tilsyneladende – håndfaste og kontrollerbare principper: Der kan ikke indføres ny brugerbetaling for offentlige sundhedsydelser. Den samlede brugerbetaling må ikke stige som andel af de samlede sundhedsudgifter.  Brugerbetaling for behandling af barnløshed og sterilisation afvikles straks. Og den øvrige eksisterende brugerbetaling skal afvikles, når der er økonomi til det.

Hvorfor det sidste punkt er taget med, er lidt af et mysterium. Det kan vel nærmest oversættes til, at det har de to partier ikke fundet finansiering til. Og det mest ædruelige bud er, at det heller ikke vil lykkes, selv om Helle Thorning-Schmidt skulle blive statsminister i flere år end sine forgængere.

Brugerbetalingen på sundhedsområdet udgør i dag ca. 15 pct. af de samlede sundhedsudgifter – ca. 22 milliarder kr.  Og da sundhed i forvejen er det velfærdsområde, hvor udgifterne vokser mest, vil afvikling af brugerbetalingen ganske enkelt være en umulig opgave, hvis de offentlige udgifter skal holdes bare nogenlunde på det niveau, som de to partier har skitseret i deres 2020-plan.

Brugerbetaling for 22 milliarder

Figur 1 | Forstør

Brugerbetaling på sundhedsområdet, mia. kr.

Tandsundhed er den største post, når det gælder brugerbetaling på sundhedsområdet.

Kilde: Sundhedsministeriet

Hvad det er for en højrefløj, Villy Søvndal tænker på, er også lidt af et mysterium. Bortset fra Liberal Alliance har ingen partier i valgkampen vovet at stille et konkret forslag om brugerbetaling på lægebesøg, der er et af de helt store tabuer i dansk politik. De Radikale og De Konservative – måske støttet af Venstre – leget med tanken, men har i første omgang begrænset sig til at foreslå en kommission, der kan kulegrave og vurdere hensigtsmæssigheden af den nuværende brugerbetaling.

Og selv om S-SF-Enhedslisten i den politiske debat har mange stærke holdninger til brugerbetaling, er virkeligheden, at vi allerede har ganske meget af det. Da Mandag Morgen for halvandet år siden forsøgte at gøre regnskabet op på sundheds-, social- og undervisningsområdet, var det bedste bud, at der var tale om et beløb på ca. 43 milliarder kr.

Den samme gennemgang viste også, at det i høj grad er tilfældigt og historisk betinget, hvilke ydelser der er pålagt brugerbetaling. Når der f.eks. er brugerbetaling, hvis man har ondt i tænderne, men ikke hvis man har ondt i kæben, skyldes det formentlig en over 100 år gammel beslutning, der blev taget, da de for længst nedlagte sygekasser blev stiftet. Dengang var tandplejen ikke veletableret, og derfor blev tandlægernes arbejde ikke prioriteret så højt som almindelige lægers.

Netop tandlægeområdet er et eksempel på, at den sociale skævhed, som Søvndal og Thorning-Schmidt gerne vil kæmpe mod, allerede eksisterer i bedste velgående. Der er lavet talrige undersøgelser, der viser, at den sociale ulighed er voldsom. F.eks. er der otte gange så mange tandløse blandt ældre med kort uddannelse som med lang.

Forklaringen er, at Danmark – f.eks. sammenlignet med de øvrige nordiske lande – har en meget høj brugerbetaling på netop tandplejen. Og at den af historisk tilfældige årsager er indrettet på den måde, at der – i modsætning til f.eks. medicinområdet – ikke er nogen overgrænse for, hvor meget man kan komme til at betale.

Der er således nok at tage fat i for en kommission, der fik til opgave at komme med forslag til et mere socialt retfærdigt brugerbetalingssystem.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu