Klimaprofessor: Vi har kniven for struben

Et internationalt forskerhold advarer i rapport om, at den globale opvarmning vil gå amok, hvis den overstiger 2 grader. Der vil opstå en dominoeffekt, som vil være nærmest umulig at stoppe, hvilket vil få fatale konsekvenser for vores levevilkår.

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Mikkel Lind Sorgenfrey

Fra skovbrande i Californien, over dræbende hedebølge i Japan, til ørkendannelse i Spanien og Grækenland og tørke i det meste af Europa. Også herhjemme har vi mærket de ekstreme vejrforhold, der har gjort årets sommermåneder afsindigt varme, mens årets kornhøst ifølge landbrugsorganisationen Centrovice tegner til at blive den ringeste i 100 år.

Klimaforandringerne har altså allerede sat sig sine spor, men nu advarer et internationalt forskerhold mod de mere alvorlige konsekvenser, som den globale opvarmning kan medføre. De peger på, at det vil kunne gå ud over befolkningers sundhed, landes økonomier og den politiske stabilitet. I værste fald gælder det menneskets muligheder for at kunne bo på planeten Jorden i fremtiden.

En frygtelig masse is vil smelte, vandstanden i havene vil stige, kraftfulde storme vil skabe voldsomme oversvømmelser, tørke vil ramme store dele af verden, så der ikke kan dyrkes afgrøder og kødproduktion, temperaturer vil blive så høje, at mennesket ikke kan tåle dem. Dyr og planter vil forsvinde. Verden, som vi kender den, vil overhovedet ikke kunne fortsætte.

”Vores art har været på jorden i ca. 250.000 år, men vi ved rent faktisk ikke om mennesket kan trives i fremtidens klima,” siger professor Katherine Richardson fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, der sammen med de øvrige forskere står bag det nye videnskabelige studie, der er publiceret i det anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

Ovenstående skrækscenarie ligger dog langt ude i fremtiden, men det er ikke utænkeligt. Den nye forskning viser, at fremtiden på jorden kan blive 4-5 grader varmere og med 10-60 meter højere vandstande til følge. Den globale opvarmning kan vise sig farligere end først antaget. Menneskers udledning af drivhusgas er nemlig ikke det eneste, der har betydning for jordens temperatur. Studiet viser, at menneskeskabt global opvarmning kan starte en række naturlige processer, kaldet ’feedbackeffekter’, som vil medføre yderligere opvarmning af Jorden, selv hvis drivhusgasudledningen blev stoppet i morgen. For der er allerede blevet skubbet til balancen i økosystemet, og det kan skabe alvorlige udfald. Se figur 1.

"Konsekvensen af en varmere fremtid bliver, at store dele af jorden bliver ubeboelig for liv, som vi kender det i dag,” uddyber Katherine Richardson. 

Drivhus Jorden

Fremtidsscenariet kalder forskerne for Drivhus Jorden, og det er en fremtid, hvor planetens atmosfære er fyldt op af drivhusgasser som kuldioxid (CO2), metangas (CH4) og lattergas (N2O), der omslutter jorden som et globalt varmetæppe.

De menneskeskabte klimaforandringer kan allerede nu være den første brik i et dominospil af naturlige processer og fænomener, der kan få nutidens klima til at løbe løbsk og forandre sig langt ud i en uoverskuelig fremtid. Jo tættere den globale opvarmning kommer på en 2 graders temperaturstigning, desto større bliver risikoen for, at det menneskelige aftryk vil fungere som katalysator for processer som optøning af permafrost og reduktion af planetens snedække og havets evne til at optage CO2.

Ifølge Katherine Richardson vil permafrosten som følge af de menneskabte klimaforandringer smelte, hvilket vil medføre en forstærkende effekt på de globale temperaturstigninger, da den lige nu i frossen tilstand fungerer som lager for enorme mængder af metangas. Ved smeltning vil drivhusgassen udledes i atmosfæren.

I dag fungerer verdens snedække som en varmeafleder ved at reflektere solens stråler tilbage i rummet, men i fremtiden kan jordens evne til at komme af med varmen paradoksalt nok være smeltet bort. Samtidig vil havene få sværere ved at opsuge de store mængder CO2 i atmosfæren. De styres normalt af en naturlig mekanisme, som får luft og hav til at aflaste hinanden, men nu kan havene ikke længere følge med på grund af de højere temperaturer. Det skyldes, at varmt vand holder dårligere på kuldioxid end koldt vand. Det er også derfor, at en varm cola opleves mere flad i smagen end én, der er iskold.

Udfaldet af dominoeffekten, hvor én klimaforandring vælter en anden, som skubber til en tredje, som skubber til en fjerde, bliver, at de i forvejen store mængder drivhusgasser vil stige yderligere og skabe et stadig varmere klima i verden.

På flugt fra klimaet

Inden år 2050 vil verden have 143 mio. nye flygtninge på grund af klimaforandringer. Det viser tal fra Verdensbanken. De vil flygte fra fejlslagne høster, vandstigninger, tørke og vandmangel. Det er verdens fattigste mennesker og de fattigste lande, der vil blive hårdest ramt, anslår Verdensbanken. Men rigere og mere tilpasningsdygtige lande vil møde flygtningestrømmene.

”De udviklede lande vil have bedre ressourcer til at tilpasse sig, så mennesker, der kommer fra udviklingslandene, vil søge hen til de udviklede lande. Det, vi ser i dag med flygtningestrømme til Europa, vil være ingenting,” siger Katherine Richardson.

Hvis bl.a. disse folkevandringer skal forhindres, er større politiske ambitioner på klimaets vegne en absolut nødvendighed. De politiske beslutninger, der træffes globalt de næste 10 til 20 år, vil bestemme klodens tilstand i de næste 100.000 år, mener Jens Hesselbjerg Christensen, professor i is og klima på Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.

”For hver dag vi venter, bliver opgaven med at holde drivhuseffekten i ave mere og mere indviklet. En løsning kræver en global handleplan, og det vigtigste er at bringe al brug af fossile brændstoffer i nul. For det her vil sætte fremtidens befolkninger i problemer. Selv de 2 graders stigning, som er målet i Paris-aftalen, er med til gøre, at flere områder rundt omkring på jorden er stærkt pressede. Og de områder breder sig,” siger Jens Hesselbjerg Christensen.

Der er dog nogle af klimaforandringerne, hvor løbet allerede er kørt.

”Nogle af processerne er allerede sat i gang; vandstandsstigninger sker lige meget, hvad vi gør,” fastslår han. 

Vi må ændre syn på naturen

Ifølge en ny opgørelse fra den grønne tænketank Concito er danskerne blevet mere bekymrede for klimaforandringerne og anerkender i højere grad, at den grønne omstilling til vedvarende energi er vejen frem. Mere end halvdelen af befolkningen mener nu, at klimaforandringerne har betydning for, hvor de vil sætte deres kryds ved næste folketingsvalg, og næsten halvdelen synes, at klimaet er det vigtigste emne i den politiske debat lige nu. Desuden er danskerne positivt stemte over for en grønnere livsstil. Alligevel er Danmark et af verdens mest klimabelastende lande.

Organisationen The Global Footprint Network beregner hvert år den såkaldte Earth Overshoot Day – dvs. den dato, hvor verdens befolkning har opbrugt et helt årsforbrug af jordens ressourcer, hvis udviklingen skal være bæredygtig. I år faldt Earth Overshoot Day på den 1. august, tidligere end nogensinde før. Hvis hele verden levede som danskerne, ville Earth Overshoot Day allerede ligge den 28. marts. Se figur 2.

”Vores ægte valuta er Jordens ressourcer – ikke penge. Vi bruger alle sammen flere ressourcer, end nødvendigt er. Vi kan ikke tro, at vi kan fortsætte vores livsstil, uden at det går ud over vores levevilkår. Vi må ændre syn på naturen,” siger professor Richardson og peger på mulige løsninger:

”Teknologi kan ikke løse problemet alene, men det kan hjælpe til. Geoengineering er også en mulighed. Ændring af handelsaftaler, så de passer på vores ressourcer. Vores fødevaresystemer – i dag smider vi cirka en tredjedel af al mad ud. Der er mange muligheder for løsninger.”

Professor i is og klima Jens Hesselbjerg Christensen peger på mere ambitiøse mål fra politisk hold for at holde den globale opvarmning nede:

”Hvis vandstigningerne skal begrænses, så skal vi i hvert fald holde os inden for 1,5 grader i globale temperaturstigninger,” siger han.

På trods af det triste billede, som den ny forskning tegner, så er der stadig grund til håb og optimisme.

”Det er uden tvivl den største globale udfordring, det moderne menneske nogensinde har stået overfor. Vi har vores ryg mod muren og en kniv mod struben, men jeg tror på, at vi kan klare det. Men vi bliver nødt til at forvalte og fordele verdens ressourcer på et globalt niveau,” siger Katherine Richardson.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu