Vi overlod den politiske arena til nørderne – nu betaler vi prisen

Med segmentering, budskabsoptimering og kirurgisk digital marketing er vi godt i gang med at splitte den demokratiske samtale i atomer. Fordi det virker.

For et par år siden kom jeg kørende på motorvejen, da jeg opdagede, at den forankørende bil manglede et bremselys. Jeg fik lyst til at fortælle det til føreren, men der findes bare ingen god måde at kommunikere med en anden bilist på, medmindre man har øjenkontakt.

Det er et kendt problem, som alle bilister har. Min indre nørd trak derfor straks i arbejdstøjet. Mens jeg fortsatte turen, begyndte jeg at udtænke en digital løsning på dette praktisk problem.

Jeg kom hurtigt frem til et koncept, hvor det er muligt at koble en bils nummerplade sammen med en profil i en chat-app, så man kan skrive beskeder til andre bilister, uden at nogen behøver at afsløre deres personlige identitet. På den måde kunne man bryde den kommunikationsbarriere, som bilens fart og karosseri udgjorde, og komme i kontakt med andre trafikanter.

I mine tanker var jeg allerede på vej til at finde på et navn og hyre et par programmører, da jeg pludselig kom til at tænke over, hvad fanden jeg egentlig havde gang i.

Min indre nørd havde straks set den manglende kommunikation imellem trafikanter som et problem, der skulle løses. Men når jeg trådte et skridt tilbage og slog andre dele af min tænkning til, var det krystalklart, at den app, som jeg var ved at planlægge, muligvis var en af de dårligste og farligste app-idéer nogensinde.

For det første ville en sådan app med garanti blive brugt mest, når man blev vred nok over sine medtrafikanter til at tage mobilen frem og rase over deres trafikale mangler. Du kan jo prøve at tænke over de gange, hvor du oftest føler trang til at meddele noget til andre bilister. Vær nu bare ærlig.

Én bilists frustrationer ville på den måde lynhurtigt kunne sprede sig til de andre biler. Som en slags Ebola for road rage. Det ville åbne for en stormflod af kritik, brok og ”gode råd”, som i dag meget praktisk er lukket inde i den enkelte bil.

For det andet ville sådan en app nok være en af de mest livsfarlige faktorer i biltrafikkens historie siden spritkørsel, når mennesker, hvis motorik og dømmekraft i forvejen var påvirket af pumpende adrenalin, nu også skulle sidde og fumle med en skærm, mens de flettede på motorvejen.

Jeg skrottede hurtigt ideen – blandt andet fordi jeg som psykolog har en vis modvægt til min indre nørd. Det er let for mig at overveje de menneskelige konsekvenser af en opfindelse. Det gjorde fyren bag PL8CHAT (’plate chat’) ikke. Du kan finde appen til iOS i App Store.

Fordi de kan

Når man angriber verden som nørd, bliver selve problemløsningen komplet altoverskyggende.

Det er ikke, fordi nørder (nødvendigvis) er specielt onde eller kyniske. Men etiske overvejelser bliver bare så små og sekundære, når synapserne flyder over af dopamin, og man er lige ved at løse et svært teknisk problem.

Mennesker, der bygger klyngebomber eller fremstiller napalm, er ikke onde. At bygge et sofistikeret våben, som kan kastes ud fra et fly og dræbe mennesker effektivt og helst billigere end konkurrentens, er bare blandt de mest interessante og teknisk tilfredsstillende problemer, man kan løse. De nørdede aspekter af at forebygge malaria og at bygge et biologisk våben er nøjagtigt de samme.

Udviklerne af den første atombombe har givetvis haft det på samme måde. Godt nok var de ved at skabe det værste masseødelæggelsesvåben, verden havde set – men på samme tid var de ved at spalte atomet, hvilket var ufatteligt cool og interessant.

Og sådan er det nu blevet med den politiske kommunikation. Når vi måber over, at nogen kan finde på at producere så grotesk løgnagtige historier, som vi blandt andet har set i den amerikanske valgkamp, er det, fordi vi ikke helt har forstået, hvad der sker i disse år.

Den politiske kamp er nemlig ved at transformeres fra en åben debat, som drives af navngivne politikere i et offentligt rum, til en digital annoncekamp, som drives af anonyme nørder i kontorbygninger, hvis mål det er at løse ét problem: at ramme plet med en annonce og få egne likes og delinger til at stige mere end modstandernes. Og i sidste ende at skaffe stemmer.

De sociale medier med deres tal, grafer og mulighed for microtargeting har ganske enkelt flyttet store dele af den politiske kappestrid over på nørdernes hjemmebane. Her er politik er ikke en kamp på meninger og visioner – men et teknisk problem, der skal løses.

Og hvis man kan løse det ved at skrive en løgnehistorie, handler det nu om at skrive de mest effektive løgnehistorier. Ikke fordi menneskerne, der gør det, er onde – de er bare alt for optagede af at løse problemet til at bekymre sig om andet. De er ikke politikere, men nørder.

Budskaber bliver problemløsning

Teknologien bag Cambridge Analytica blev eksempelvis designet af nørden Christopher Wylie.

Han havde ikke udtænkt en plan til at bedrage millioner af mennesker og bringe Donald Trump til magten. Han havde fundet en løsning på et spændende teknisk problem, nemlig hvordan man ved hjælp af machine learning genkender psykologiske profiler ud fra Facebook-data.

Det er et seriøst interessant problem at beskæftige sig med – jeg har selv prøvet. Wylie er heller ikke et kynisk monster. Efter at opfinderrusen var aftaget, og tømmermændene havde indfundet sig, valgte han selv at træde frem og bekende, hvad han havde skabt.

Cambridge Analytica har i kølvandet på skandalen mistet så mange kunder, at virksomheden nu lukkes ned, men markedet for databaseret valgkamp er slet ikke forsvundet af den grund – tværtimod.

Så længe vi i stigende grad baserer politik på det målbare, på likes, retweets, følgere, delinger og strukturerede sociale profiler, bliver politik i stigende grad til avanceret digital markedsføring, som handler om at teste sine budskaber løbende – og bruge algoritmer til at gøre mere af det, som tallene fortæller virker bedst.

Nørden kommunikerer det budskab, der løser problemet. Også selvom det indebærer at komme med indbyrdes modstridende budskaber til forskellige individuelle vælgere og vælgergrupper. Det eneste, der tæller, er at løse problemet.

I målrettede annoncer kan man love mere frihed og tolerance til den ene og mere straf og politi til den anden. Ingen opdager det, for ingen kan se det store billede længere.

Logisk konsistens i de politiske budskaber er blevet overflødig staffage. Den er kun nødvendig, når man kommunikerer i et offentligt rum. Og selv det krav vil ebbe ud, når man på et tidspunkt har fået afviklet de store offentlige public service-medier, og der ikke længere er en offentlighed at stå til ansvar for.

Du har et valg, når du er på valg

Det er et kæmpe problem for demokratiets udøvelse, at man kan påvirke vælgeres følelser og holdninger – støttet af mønstergenkendelse og psykologisk profilering, som vi så det med Cambridge Analytica.

Men under dette problem ligger et dybere: at valgkamp er ved at blive til et teknisk problem, der skal løses af nørder bag lukkede døre, og ikke et spørgsmål om politiske visioner og prioritering, som skal diskuteres af frie og oplyste borgere i det offentlige rum.

Vi får aldrig en verden uden løgn og manipulation (i hvert fald ikke så længe den er fuld af mennesker). Men det betyder ikke, at vi skal holde op med at arbejde for mindre lukkethed og mere åben debat på mange fronter.

Når Facebook annoncerer, at de vil offentliggøre afsendere af åbenlyst politiske annoncer, vil det skubbe i den rigtige retning. Den fælles offentlige debat om etik i valgkampe er et andet skub. Og de tusindvis af aktive vagthunde på nettet, som tjekker facts og afslører løgne, presser også i retning af mindre løgn og mere fair debat.

Men i sidste ende handler det her om mod og integritet hos dig, der er på valg.

Hvor vigtigt er det for dig at vinde magten? Er det så vigtigt, at du vil forlade den offentlige debat og hyre teknologiske lejesvende?

Kan du sige nej tak til at lukke nørderne ind og profilere vælgerne bag deres ryg for at målrette budskaber til dem? Selvom dine modstandere måske gør det? Selvom det betyder, at du kan tabe et valg? Tør du føre valgkamp uden at overgive dig til kraftens mørke side?

Dette er ikke et problem, du kan løse. Det er et valg, du må træffe.

Og det kan ingen nørder hjælpe dig med.

Forrige artikel Luk Kvickly Luk Kvickly Næste artikel Op på tæerne-ledelse i en digital verden Op på tæerne-ledelse i en digital verden
  • Anmeld

    Thomas Berthil Lund Jørgensen · Lektor

    Virkeligt gode betragtninger !

    Meget interessante betragtninger og gode pointer hos Anders Colding-Jørgensen. Vi er desværre blevet mere og mere tilbøjelige til at ligge under for "smarte ideer" og hurtige tekniske fix ! Bevares...det er bestemt meget vigtigt at vi fremmer innovation og nytænkning...ingen tvivl om det, men ofte får man indtrykket af, at det i det senmoderne samfund blot gælder om at få, og implementere en konstant kværnende malmstrøm af nye ideer, der til gengæld ikke altid bliver ordentligt gennemtænkt, eller blot fuldt til dørs. Bare det er digitalt og "disruptive" er det fantastisk ! Og "disruptive" er det så sandelig...men der mangler ofte konkret opsamling og viderebearbejdelse af de søsatte projekter og ideer !

  • Anmeld

    Anna Sørensen · Pædagog og grøn livskunstner ;o)

    Etikken, der blev væk, sammen med 'det åndelige'...

    Tusind TAK for de mange udmærkede ord, der bliver sat på et omfattende problem i vores tid:
    Nemlig at vi har glemt helheden, det hele menneske, det hele liv på godt og ondt, fællesskabet med alt levende, det åndelige (som er langt mere end snak om religioner), det uforklarlige, det kun kunsten rigtig kan fortælle om, ja respekten for vores følelser... ;o)
    Vi glemte det i vores iver efter at være naturvidenskabelige, kloge på den 'rigtige videnskabelige' måde. Alt skulle måles og vejes, og det der ikke kunne gøres op i data og faktuel viden, var mindre vigtigt. Efterhånden glemte vi at regne det med, når vi skulle 'regne den ud, vi overså hele den åndelige, uforklarlige, uforudsigelige side af livet.

    Politik er nemlig først og fremmest "...et spørgsmål om politiske visioner og prioritering, som skal diskuteres af frie og oplyste borgere i det offentlige rum...".

  • Anmeld

    Mikkel Højgaard · Studerende

    Samme igen..

    ”Det er et kæmpe problem for demokratiets udøvelse, at man kan påvirke vælgeres følelser og holdninger”

    Og her har vi venstrefløjens sande udfordring. Det ganske enkelt utænkeligt at forestille sig Trump blev valgt fordi folk reelt set ønskede ham som præsident. Nej, rationalet er Rusland, Cambridge og Twitter snød stakkels Hillary for hendes valgsejr.
    Lige nu er der en kæmpe efterrationalisering i gang på venstrefløjen over hvordan det kunne gå så galt. I stedet for at se indad, fokuserer man på nye teknologiske kræfter som demokratiet sande fjende. Og derfor kører debatten også i tomrum for der er ingen andre end folk på venstrefløjen som interesserer sig for den.

    Påvirkede Obamas kampagne “Yes we can” ikke også folks følelser og holdninger? Obama er den præsident med flest følgere og likes på Facebook mv. Men ingen er optaget af om den status fordrejede den demokratiske debat eller udelukkende folk med andre holdninger end Demokraterne. Det hele var en stor fest, fordi Obama gav jo highfives til gartneren på Twitter, spillede amerikansk fodbold med Joe Biden og holdt flotte retoriske taler. Så ser man bort fra Guantanamo ikke blev lukket som lovet eller man indgik en katastrofal aftale om Irans atomprogram.

    Nu er ’nørderne’ kommet i søgelyset fordi deres algoritmer tilsyneladende kan lave psykologiske profiler. Ja godmorgen – det har eksisteret lige siden den første stemmeseddel blev udgivet. Hvordan tror Anders Colding-Jørgensen en valgkamp foregik før Facebook?

  • Anmeld

    Anders Colding-Jørgensen · Adfærdspsykolog

    Følelser og holdninger

    Hej Mikkel

    Tak for din kommentar. Den gjorde mig opmærksom på at tankestregen herover (efter "holdninger"), kan få det til at se ud som om at jeg generelt er imod at man påvirker vælgeres følelser og holdninger i en valgkamp :) Det er jeg naturligvis ikke! Det er jo hvad det hele handler om. Og især følelser var da om noget Obamas hjemmebane - mange danskere var vel nærmest forelskede i ham.

    Mit indlæg er dog ikke en venstredrejet tudekiks. Den BIAS må stå for din egen regning. Klummen taler ind i en anden debat. Nemlig den om at stadigt flere kvalitative aspekter af samfundet og tilværelsen begynder at blive set som noget kvantitativt og målbart - som problemer der skal løses - ofte af algoritmer og software.

    For mig er det nyt at vi er ved at gøre valgkampen til et spørgsmål om nøjagtigt og psykologisk målrettede annoncer, hvor man stort set kan påstå og love hvad man vil, da ingen andre kan se det. Det er et forandret game i forhold til politik for bare 10 år siden, hvor man i overvejende grad var nødt til at forføre folket i det offentlige rum.

    Det behøver du ikke at være enig i. Men selvom noget skulle have fundet sted før i en eller anden form, behøver man jo ikke at holde op med at kritisere det, vel?



  • Anmeld

    Anders Beich · praktiserende læge

    Sundhedsvæsenet drukner i nørdede løsninger

    Tak for en glimrende skæren til benet - klumme om et problem som i den grad er aktuelt i sundhedsvæsenet. Til ethvert menneskeligt problem eller udfordring findes der en teknisk løsning - synes at være parolen. Og det de fleste brugere / patienter har brug for er at blive forstået, have en fortrolig som man kan finde løsninger sammen med, en fagperson der kan mobilisere håb og mestringsevne. I stedet får de flere og flere standardiserede spørgeværktøjer, flere diagnoser, mere medicin, flere standardiserede tiltag, som resulterer i flere data, som vi kan bruge til at udvikle såkaldt "personlig medicin" - under mottoet "Data redder liv". Prisen er at vores data må lagres i store superdatabaser, om hvilke der ikke kan diskuteres. Bekymringer om fremtidig brug af sådanne databaser skydes ned med begrundelsen, at den potentielle nytte er for stor - teknologiske løsninger vil give os evigt liv - til at der er noget at betænke sig på.

  • Anmeld

    Harald Madsen

    Mon ikke der er en fejlslutning eller to....

    Anders Colding-Jørgensen

    Der er intet der tyder på at det offentlige rum er på vej til at forsvinde, din snak om afvikling af "offentlig" public service er uden grundlag. Intet tyder på at der bliver mindre public service eller et mindre offentligt (fælles) rum.

    At vi i lille Danmark laver lidt justeringerne mellem offentligt betalt og privat public service har uden nogen som helst betydning for det store billede og USA - som du jo selv fremhæver i indlægget - har ingen og har aldrig haft offentlig public service som i Danmark.

    Den (efter min opfattelse) helt forkerte forudsætning, at der bliver et mindre offentlig rum er helt afgørende for din påstand om at den samme politiker kan slippe af sted med at have direkte modstridende budskaber til forskellige vælgere uden at bliver opdaget.

    Det er der INTET der tyder på. Tværtimod har digitaliseringen, sociale medier og den generelt langt nemmere kommunikation ført til at politikere i langt større omfang end nogensinde før sættes under lup.

    Så jeg mener ganske enkelt der er tale om en situation hvor en (ret åbenlyst) forkert forudsætning fører til en tilsvarende forkert slutning.

    Profilering og målretning af politiske budskaber er en god ting, ikke som du tager udgangspunkt i en dårlig ting. Det sikrer at politikerne i højere grad har mulighed for at sende politiske budskaber som er vedkommende og relevante for de pågældende målgrupper.

    Vi har i årevis levet med at store dele af befolkningen ikke interesserede sig for din politiske debat, formentlig fordi den typisk har koncentreret sig om nogle få emner. Hvis man ikke interesserer sig for EU, økonomi eller integration så er der ikke meget at komme efter i den "offentlig debat" (emner skifter naturligvis, men det er typisk nogle ganske få emner der har den "offentlige debats" fokus).

    Nu har politikerne mulighed for at adressere de emner som interesserer bestemte målgrupper, det kan være uddannelsespolitik, foreningsliv, digitalisering eller andet som er vigtigt for nogle borgere men som ikke er oppe i den brede "offentlige debet". Hvis politikerne faktisk benytter sig af den mulighed vil det sikre inddragelse af flere borgere i den politiske process - og det er en god ting.

    Endelig er det at være en nørd ikke en undskyldning for at lyve, som du syntes at give udtryk for. En løgner er en løgner uanset om han er nørd eller politiker. Selvfølgelig vil der, som du også er inde på, altid være løgnagtige mennesker men det er at være "nørd" er ikke det samme som "license to lie" og de "nørder" jeg kender er i øvrigt heller ikke mere løgnagtige eller amoralske end andre.

    Endelig tror jeg du tager fejl hvis du tror at deltagerne i Manhattan projektet (den første atombombe) ikke mente det var moralsk rigtigt at lave og bruge bomben. Jeg er ikke det mindste i tvivl om at de mente at bomben i den sidste ende ville føre til færre dræbte i krig, både den gangværende verdenskrig men også potentielt efterfølgende krige, og dermed at de gjorde verden en tjeneste - sådan gik det jo i øvrigt også, så.....

  • Anmeld

    Anders Colding-Jørgensen · Adfærdspsykolog

    Harald,

    Tak for dit detaljerede modsvar.

    Jeg finder det sympatisk at du mener at psykologisk profilerings primære anvendelse er at engagere mennesker i den politiske process. Også at du tror at dette er en politikers største ønske. Men jeg har ikke set dette argument i Cambridge Analyticas salgspitch. Og det er heller ikke noget jeg hører politikere sige, når TV-kameraerne er slukket. Her handler profilering altså om at ramme mennesker på deres blødeste sted og flytte stemmer. Og det er hvad valgkamp almindeligvis handler om. Det andet argument har jeg faktisk aldrig hørt før, i den sammenhæng.

    Offentlighed som sådan er naturligvis ikke ved at forsvinde. Men som jeg ser det, er vi ved at bevæge os væk fra de få store medier, vi overvejende var fælles om, til en hverdag hvor dine børn aldrig kunne drømme om at åbne DR, men til gengæld følger youtubere, du aldrig har hørt om. Ved du hvilke politiske budskaber de bliver udsat for?

    Der er masser af offentlighed, den er bare fragmenteret. Der er ikke længere én offentlighed (hvis der nogensinde har været det).

    At vi laver "lidt justeringer" (jeg tror at vores kulturminister vil være lidt stødt over den analyse) på vores public service og at det absolut ingen betydning vil få, er et postulat - måske et håb. Jeg lægger vægt på at ministeren vil liberalisere, svække det store fælles DR og styrke flere små nicher og dermed fragmentere mediebilledet yderligere.

    Det er rigtigt at politikere sættes under lup - somme tider langt ud over hvad der er rimeligt. Men en politiker kan jo sagtens gøre dig bange for indvandrere i en annonce, uden at tilkendegive at vedkommende står bag. Hvordan er det lige man går det efter i sømmene?

    At de ikke har public service i USA er et lidt overraskende modargument her :)

    Du er optaget af mine forudsætninger, men du misser vist den primære:

    At valgkampe baseret på data og algoritmer, tiltrækker andre faglige discipliner og i højere grad gør hele politik til et teknisk problem, frem for et værdimæssigt, kvalitativt dilemma. Det er faktisk en tendens vi ser på mange andre områder også. For eksempel i forbindelse med din sundhed, som ikke længere bliver en kvalitativ oplevelse, men til et tal på din fitness-tracker.

    Det er ikke nyt - men det kvantitative er ved at erobre langt flere domæner end tidligere og dermed vil svarene også blive et spørgsmål om algoritmer og optimering, som skal løses af nørder.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.