Vi overlod den politiske arena til nørderne – nu betaler vi prisen

Med segmentering, budskabsoptimering og kirurgisk digital marketing er vi godt i gang med at splitte den demokratiske samtale i atomer. Fordi det virker.

For et par år siden kom jeg kørende på motorvejen, da jeg opdagede, at den forankørende bil manglede et bremselys. Jeg fik lyst til at fortælle det til føreren, men der findes bare ingen god måde at kommunikere med en anden bilist på, medmindre man har øjenkontakt.

Det er et kendt problem, som alle bilister har. Min indre nørd trak derfor straks i arbejdstøjet. Mens jeg fortsatte turen, begyndte jeg at udtænke en digital løsning på dette praktisk problem.

Jeg kom hurtigt frem til et koncept, hvor det er muligt at koble en bils nummerplade sammen med en profil i en chat-app, så man kan skrive beskeder til andre bilister, uden at nogen behøver at afsløre deres personlige identitet. På den måde kunne man bryde den kommunikationsbarriere, som bilens fart og karosseri udgjorde, og komme i kontakt med andre trafikanter.

I mine tanker var jeg allerede på vej til at finde på et navn og hyre et par programmører, da jeg pludselig kom til at tænke over, hvad fanden jeg egentlig havde gang i.

Min indre nørd havde straks set den manglende kommunikation imellem trafikanter som et problem, der skulle løses. Men når jeg trådte et skridt tilbage og slog andre dele af min tænkning til, var det krystalklart, at den app, som jeg var ved at planlægge, muligvis var en af de dårligste og farligste app-idéer nogensinde.

For det første ville en sådan app med garanti blive brugt mest, når man blev vred nok over sine medtrafikanter til at tage mobilen frem og rase over deres trafikale mangler. Du kan jo prøve at tænke over de gange, hvor du oftest føler trang til at meddele noget til andre bilister. Vær nu bare ærlig.

Én bilists frustrationer ville på den måde lynhurtigt kunne sprede sig til de andre biler. Som en slags Ebola for road rage. Det ville åbne for en stormflod af kritik, brok og ”gode råd”, som i dag meget praktisk er lukket inde i den enkelte bil.

For det andet ville sådan en app nok være en af de mest livsfarlige faktorer i biltrafikkens historie siden spritkørsel, når mennesker, hvis motorik og dømmekraft i forvejen var påvirket af pumpende adrenalin, nu også skulle sidde og fumle med en skærm, mens de flettede på motorvejen.

Jeg skrottede hurtigt ideen – blandt andet fordi jeg som psykolog har en vis modvægt til min indre nørd. Det er let for mig at overveje de menneskelige konsekvenser af en opfindelse. Det gjorde fyren bag PL8CHAT (’plate chat’) ikke. Du kan finde appen til iOS i App Store.

Fordi de kan

Når man angriber verden som nørd, bliver selve problemløsningen komplet altoverskyggende.

Det er ikke, fordi nørder (nødvendigvis) er specielt onde eller kyniske. Men etiske overvejelser bliver bare så små og sekundære, når synapserne flyder over af dopamin, og man er lige ved at løse et svært teknisk problem.

Mennesker, der bygger klyngebomber eller fremstiller napalm, er ikke onde. At bygge et sofistikeret våben, som kan kastes ud fra et fly og dræbe mennesker effektivt og helst billigere end konkurrentens, er bare blandt de mest interessante og teknisk tilfredsstillende problemer, man kan løse. De nørdede aspekter af at forebygge malaria og at bygge et biologisk våben er nøjagtigt de samme.

Udviklerne af den første atombombe har givetvis haft det på samme måde. Godt nok var de ved at skabe det værste masseødelæggelsesvåben, verden havde set – men på samme tid var de ved at spalte atomet, hvilket var ufatteligt cool og interessant.

Og sådan er det nu blevet med den politiske kommunikation. Når vi måber over, at nogen kan finde på at producere så grotesk løgnagtige historier, som vi blandt andet har set i den amerikanske valgkamp, er det, fordi vi ikke helt har forstået, hvad der sker i disse år.

Den politiske kamp er nemlig ved at transformeres fra en åben debat, som drives af navngivne politikere i et offentligt rum, til en digital annoncekamp, som drives af anonyme nørder i kontorbygninger, hvis mål det er at løse ét problem: at ramme plet med en annonce og få egne likes og delinger til at stige mere end modstandernes. Og i sidste ende at skaffe stemmer.

De sociale medier med deres tal, grafer og mulighed for microtargeting har ganske enkelt flyttet store dele af den politiske kappestrid over på nørdernes hjemmebane. Her er politik er ikke en kamp på meninger og visioner – men et teknisk problem, der skal løses.

Og hvis man kan løse det ved at skrive en løgnehistorie, handler det nu om at skrive de mest effektive løgnehistorier. Ikke fordi menneskerne, der gør det, er onde – de er bare alt for optagede af at løse problemet til at bekymre sig om andet. De er ikke politikere, men nørder.

Budskaber bliver problemløsning

Teknologien bag Cambridge Analytica blev eksempelvis designet af nørden Christopher Wylie.

Han havde ikke udtænkt en plan til at bedrage millioner af mennesker og bringe Donald Trump til magten. Han havde fundet en løsning på et spændende teknisk problem, nemlig hvordan man ved hjælp af machine learning genkender psykologiske profiler ud fra Facebook-data.

Det er et seriøst interessant problem at beskæftige sig med – jeg har selv prøvet. Wylie er heller ikke et kynisk monster. Efter at opfinderrusen var aftaget, og tømmermændene havde indfundet sig, valgte han selv at træde frem og bekende, hvad han havde skabt.

Cambridge Analytica har i kølvandet på skandalen mistet så mange kunder, at virksomheden nu lukkes ned, men markedet for databaseret valgkamp er slet ikke forsvundet af den grund – tværtimod.

Så længe vi i stigende grad baserer politik på det målbare, på likes, retweets, følgere, delinger og strukturerede sociale profiler, bliver politik i stigende grad til avanceret digital markedsføring, som handler om at teste sine budskaber løbende – og bruge algoritmer til at gøre mere af det, som tallene fortæller virker bedst.

Nørden kommunikerer det budskab, der løser problemet. Også selvom det indebærer at komme med indbyrdes modstridende budskaber til forskellige individuelle vælgere og vælgergrupper. Det eneste, der tæller, er at løse problemet.

I målrettede annoncer kan man love mere frihed og tolerance til den ene og mere straf og politi til den anden. Ingen opdager det, for ingen kan se det store billede længere.

Logisk konsistens i de politiske budskaber er blevet overflødig staffage. Den er kun nødvendig, når man kommunikerer i et offentligt rum. Og selv det krav vil ebbe ud, når man på et tidspunkt har fået afviklet de store offentlige public service-medier, og der ikke længere er en offentlighed at stå til ansvar for.

Du har et valg, når du er på valg

Det er et kæmpe problem for demokratiets udøvelse, at man kan påvirke vælgeres følelser og holdninger – støttet af mønstergenkendelse og psykologisk profilering, som vi så det med Cambridge Analytica.

Men under dette problem ligger et dybere: at valgkamp er ved at blive til et teknisk problem, der skal løses af nørder bag lukkede døre, og ikke et spørgsmål om politiske visioner og prioritering, som skal diskuteres af frie og oplyste borgere i det offentlige rum.

Vi får aldrig en verden uden løgn og manipulation (i hvert fald ikke så længe den er fuld af mennesker). Men det betyder ikke, at vi skal holde op med at arbejde for mindre lukkethed og mere åben debat på mange fronter.

Når Facebook annoncerer, at de vil offentliggøre afsendere af åbenlyst politiske annoncer, vil det skubbe i den rigtige retning. Den fælles offentlige debat om etik i valgkampe er et andet skub. Og de tusindvis af aktive vagthunde på nettet, som tjekker facts og afslører løgne, presser også i retning af mindre løgn og mere fair debat.

Men i sidste ende handler det her om mod og integritet hos dig, der er på valg.

Hvor vigtigt er det for dig at vinde magten? Er det så vigtigt, at du vil forlade den offentlige debat og hyre teknologiske lejesvende?

Kan du sige nej tak til at lukke nørderne ind og profilere vælgerne bag deres ryg for at målrette budskaber til dem? Selvom dine modstandere måske gør det? Selvom det betyder, at du kan tabe et valg? Tør du føre valgkamp uden at overgive dig til kraftens mørke side?

Dette er ikke et problem, du kan løse. Det er et valg, du må træffe.

Og det kan ingen nørder hjælpe dig med.

Forrige artikel Luk Kvickly Luk Kvickly Næste artikel Op på tæerne-ledelse i en digital verden Op på tæerne-ledelse i en digital verden
  • Anmeld

    Thomas Berthil Lund Jørgensen · Lektor

    Virkeligt gode betragtninger !

    Meget interessante betragtninger og gode pointer hos Anders Colding-Jørgensen. Vi er desværre blevet mere og mere tilbøjelige til at ligge under for "smarte ideer" og hurtige tekniske fix ! Bevares...det er bestemt meget vigtigt at vi fremmer innovation og nytænkning...ingen tvivl om det, men ofte får man indtrykket af, at det i det senmoderne samfund blot gælder om at få, og implementere en konstant kværnende malmstrøm af nye ideer, der til gengæld ikke altid bliver ordentligt gennemtænkt, eller blot fuldt til dørs. Bare det er digitalt og "disruptive" er det fantastisk ! Og "disruptive" er det så sandelig...men der mangler ofte konkret opsamling og viderebearbejdelse af de søsatte projekter og ideer !

  • Anmeld

    Anna Sørensen · Pædagog og grøn livskunstner ;o)

    Etikken, der blev væk, sammen med 'det åndelige'...

    Tusind TAK for de mange udmærkede ord, der bliver sat på et omfattende problem i vores tid:
    Nemlig at vi har glemt helheden, det hele menneske, det hele liv på godt og ondt, fællesskabet med alt levende, det åndelige (som er langt mere end snak om religioner), det uforklarlige, det kun kunsten rigtig kan fortælle om, ja respekten for vores følelser... ;o)
    Vi glemte det i vores iver efter at være naturvidenskabelige, kloge på den 'rigtige videnskabelige' måde. Alt skulle måles og vejes, og det der ikke kunne gøres op i data og faktuel viden, var mindre vigtigt. Efterhånden glemte vi at regne det med, når vi skulle 'regne den ud, vi overså hele den åndelige, uforklarlige, uforudsigelige side af livet.

    Politik er nemlig først og fremmest "...et spørgsmål om politiske visioner og prioritering, som skal diskuteres af frie og oplyste borgere i det offentlige rum...".

  • Anmeld

    Mikkel Højgaard · Studerende

    Samme igen..

    ”Det er et kæmpe problem for demokratiets udøvelse, at man kan påvirke vælgeres følelser og holdninger”

    Og her har vi venstrefløjens sande udfordring. Det ganske enkelt utænkeligt at forestille sig Trump blev valgt fordi folk reelt set ønskede ham som præsident. Nej, rationalet er Rusland, Cambridge og Twitter snød stakkels Hillary for hendes valgsejr.
    Lige nu er der en kæmpe efterrationalisering i gang på venstrefløjen over hvordan det kunne gå så galt. I stedet for at se indad, fokuserer man på nye teknologiske kræfter som demokratiet sande fjende. Og derfor kører debatten også i tomrum for der er ingen andre end folk på venstrefløjen som interesserer sig for den.

    Påvirkede Obamas kampagne “Yes we can” ikke også folks følelser og holdninger? Obama er den præsident med flest følgere og likes på Facebook mv. Men ingen er optaget af om den status fordrejede den demokratiske debat eller udelukkende folk med andre holdninger end Demokraterne. Det hele var en stor fest, fordi Obama gav jo highfives til gartneren på Twitter, spillede amerikansk fodbold med Joe Biden og holdt flotte retoriske taler. Så ser man bort fra Guantanamo ikke blev lukket som lovet eller man indgik en katastrofal aftale om Irans atomprogram.

    Nu er ’nørderne’ kommet i søgelyset fordi deres algoritmer tilsyneladende kan lave psykologiske profiler. Ja godmorgen – det har eksisteret lige siden den første stemmeseddel blev udgivet. Hvordan tror Anders Colding-Jørgensen en valgkamp foregik før Facebook?

  • Anmeld

    Anders Colding-Jørgensen · Adfærdspsykolog

    Følelser og holdninger

    Hej Mikkel

    Tak for din kommentar. Den gjorde mig opmærksom på at tankestregen herover (efter "holdninger"), kan få det til at se ud som om at jeg generelt er imod at man påvirker vælgeres følelser og holdninger i en valgkamp :) Det er jeg naturligvis ikke! Det er jo hvad det hele handler om. Og især følelser var da om noget Obamas hjemmebane - mange danskere var vel nærmest forelskede i ham.

    Mit indlæg er dog ikke en venstredrejet tudekiks. Den BIAS må stå for din egen regning. Klummen taler ind i en anden debat. Nemlig den om at stadigt flere kvalitative aspekter af samfundet og tilværelsen begynder at blive set som noget kvantitativt og målbart - som problemer der skal løses - ofte af algoritmer og software.

    For mig er det nyt at vi er ved at gøre valgkampen til et spørgsmål om nøjagtigt og psykologisk målrettede annoncer, hvor man stort set kan påstå og love hvad man vil, da ingen andre kan se det. Det er et forandret game i forhold til politik for bare 10 år siden, hvor man i overvejende grad var nødt til at forføre folket i det offentlige rum.

    Det behøver du ikke at være enig i. Men selvom noget skulle have fundet sted før i en eller anden form, behøver man jo ikke at holde op med at kritisere det, vel?



  • Anmeld

    Anders Beich · praktiserende læge

    Sundhedsvæsenet drukner i nørdede løsninger

    Tak for en glimrende skæren til benet - klumme om et problem som i den grad er aktuelt i sundhedsvæsenet. Til ethvert menneskeligt problem eller udfordring findes der en teknisk løsning - synes at være parolen. Og det de fleste brugere / patienter har brug for er at blive forstået, have en fortrolig som man kan finde løsninger sammen med, en fagperson der kan mobilisere håb og mestringsevne. I stedet får de flere og flere standardiserede spørgeværktøjer, flere diagnoser, mere medicin, flere standardiserede tiltag, som resulterer i flere data, som vi kan bruge til at udvikle såkaldt "personlig medicin" - under mottoet "Data redder liv". Prisen er at vores data må lagres i store superdatabaser, om hvilke der ikke kan diskuteres. Bekymringer om fremtidig brug af sådanne databaser skydes ned med begrundelsen, at den potentielle nytte er for stor - teknologiske løsninger vil give os evigt liv - til at der er noget at betænke sig på.

  • Anmeld

    Harald Madsen

    Mon ikke der er en fejlslutning eller to....

    Anders Colding-Jørgensen

    Der er intet der tyder på at det offentlige rum er på vej til at forsvinde, din snak om afvikling af "offentlig" public service er uden grundlag. Intet tyder på at der bliver mindre public service eller et mindre offentligt (fælles) rum.

    At vi i lille Danmark laver lidt justeringerne mellem offentligt betalt og privat public service har uden nogen som helst betydning for det store billede og USA - som du jo selv fremhæver i indlægget - har ingen og har aldrig haft offentlig public service som i Danmark.

    Den (efter min opfattelse) helt forkerte forudsætning, at der bliver et mindre offentlig rum er helt afgørende for din påstand om at den samme politiker kan slippe af sted med at have direkte modstridende budskaber til forskellige vælgere uden at bliver opdaget.

    Det er der INTET der tyder på. Tværtimod har digitaliseringen, sociale medier og den generelt langt nemmere kommunikation ført til at politikere i langt større omfang end nogensinde før sættes under lup.

    Så jeg mener ganske enkelt der er tale om en situation hvor en (ret åbenlyst) forkert forudsætning fører til en tilsvarende forkert slutning.

    Profilering og målretning af politiske budskaber er en god ting, ikke som du tager udgangspunkt i en dårlig ting. Det sikrer at politikerne i højere grad har mulighed for at sende politiske budskaber som er vedkommende og relevante for de pågældende målgrupper.

    Vi har i årevis levet med at store dele af befolkningen ikke interesserede sig for din politiske debat, formentlig fordi den typisk har koncentreret sig om nogle få emner. Hvis man ikke interesserer sig for EU, økonomi eller integration så er der ikke meget at komme efter i den "offentlig debat" (emner skifter naturligvis, men det er typisk nogle ganske få emner der har den "offentlige debats" fokus).

    Nu har politikerne mulighed for at adressere de emner som interesserer bestemte målgrupper, det kan være uddannelsespolitik, foreningsliv, digitalisering eller andet som er vigtigt for nogle borgere men som ikke er oppe i den brede "offentlige debet". Hvis politikerne faktisk benytter sig af den mulighed vil det sikre inddragelse af flere borgere i den politiske process - og det er en god ting.

    Endelig er det at være en nørd ikke en undskyldning for at lyve, som du syntes at give udtryk for. En løgner er en løgner uanset om han er nørd eller politiker. Selvfølgelig vil der, som du også er inde på, altid være løgnagtige mennesker men det er at være "nørd" er ikke det samme som "license to lie" og de "nørder" jeg kender er i øvrigt heller ikke mere løgnagtige eller amoralske end andre.

    Endelig tror jeg du tager fejl hvis du tror at deltagerne i Manhattan projektet (den første atombombe) ikke mente det var moralsk rigtigt at lave og bruge bomben. Jeg er ikke det mindste i tvivl om at de mente at bomben i den sidste ende ville føre til færre dræbte i krig, både den gangværende verdenskrig men også potentielt efterfølgende krige, og dermed at de gjorde verden en tjeneste - sådan gik det jo i øvrigt også, så.....

  • Anmeld

    Anders Colding-Jørgensen · Adfærdspsykolog

    Harald,

    Tak for dit detaljerede modsvar.

    Jeg finder det sympatisk at du mener at psykologisk profilerings primære anvendelse er at engagere mennesker i den politiske process. Også at du tror at dette er en politikers største ønske. Men jeg har ikke set dette argument i Cambridge Analyticas salgspitch. Og det er heller ikke noget jeg hører politikere sige, når TV-kameraerne er slukket. Her handler profilering altså om at ramme mennesker på deres blødeste sted og flytte stemmer. Og det er hvad valgkamp almindeligvis handler om. Det andet argument har jeg faktisk aldrig hørt før, i den sammenhæng.

    Offentlighed som sådan er naturligvis ikke ved at forsvinde. Men som jeg ser det, er vi ved at bevæge os væk fra de få store medier, vi overvejende var fælles om, til en hverdag hvor dine børn aldrig kunne drømme om at åbne DR, men til gengæld følger youtubere, du aldrig har hørt om. Ved du hvilke politiske budskaber de bliver udsat for?

    Der er masser af offentlighed, den er bare fragmenteret. Der er ikke længere én offentlighed (hvis der nogensinde har været det).

    At vi laver "lidt justeringer" (jeg tror at vores kulturminister vil være lidt stødt over den analyse) på vores public service og at det absolut ingen betydning vil få, er et postulat - måske et håb. Jeg lægger vægt på at ministeren vil liberalisere, svække det store fælles DR og styrke flere små nicher og dermed fragmentere mediebilledet yderligere.

    Det er rigtigt at politikere sættes under lup - somme tider langt ud over hvad der er rimeligt. Men en politiker kan jo sagtens gøre dig bange for indvandrere i en annonce, uden at tilkendegive at vedkommende står bag. Hvordan er det lige man går det efter i sømmene?

    At de ikke har public service i USA er et lidt overraskende modargument her :)

    Du er optaget af mine forudsætninger, men du misser vist den primære:

    At valgkampe baseret på data og algoritmer, tiltrækker andre faglige discipliner og i højere grad gør hele politik til et teknisk problem, frem for et værdimæssigt, kvalitativt dilemma. Det er faktisk en tendens vi ser på mange andre områder også. For eksempel i forbindelse med din sundhed, som ikke længere bliver en kvalitativ oplevelse, men til et tal på din fitness-tracker.

    Det er ikke nyt - men det kvantitative er ved at erobre langt flere domæner end tidligere og dermed vil svarene også blive et spørgsmål om algoritmer og optimering, som skal løses af nørder.


Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.