Vi overlod den politiske arena til nørderne – nu betaler vi prisen

Med segmentering, budskabsoptimering og kirurgisk digital marketing er vi godt i gang med at splitte den demokratiske samtale i atomer. Fordi det virker.

For et par år siden kom jeg kørende på motorvejen, da jeg opdagede, at den forankørende bil manglede et bremselys. Jeg fik lyst til at fortælle det til føreren, men der findes bare ingen god måde at kommunikere med en anden bilist på, medmindre man har øjenkontakt.

Det er et kendt problem, som alle bilister har. Min indre nørd trak derfor straks i arbejdstøjet. Mens jeg fortsatte turen, begyndte jeg at udtænke en digital løsning på dette praktisk problem.

Jeg kom hurtigt frem til et koncept, hvor det er muligt at koble en bils nummerplade sammen med en profil i en chat-app, så man kan skrive beskeder til andre bilister, uden at nogen behøver at afsløre deres personlige identitet. På den måde kunne man bryde den kommunikationsbarriere, som bilens fart og karosseri udgjorde, og komme i kontakt med andre trafikanter.

I mine tanker var jeg allerede på vej til at finde på et navn og hyre et par programmører, da jeg pludselig kom til at tænke over, hvad fanden jeg egentlig havde gang i.

Min indre nørd havde straks set den manglende kommunikation imellem trafikanter som et problem, der skulle løses. Men når jeg trådte et skridt tilbage og slog andre dele af min tænkning til, var det krystalklart, at den app, som jeg var ved at planlægge, muligvis var en af de dårligste og farligste app-idéer nogensinde.

For det første ville en sådan app med garanti blive brugt mest, når man blev vred nok over sine medtrafikanter til at tage mobilen frem og rase over deres trafikale mangler. Du kan jo prøve at tænke over de gange, hvor du oftest føler trang til at meddele noget til andre bilister. Vær nu bare ærlig.

Én bilists frustrationer ville på den måde lynhurtigt kunne sprede sig til de andre biler. Som en slags Ebola for road rage. Det ville åbne for en stormflod af kritik, brok og ”gode råd”, som i dag meget praktisk er lukket inde i den enkelte bil.

For det andet ville sådan en app nok være en af de mest livsfarlige faktorer i biltrafikkens historie siden spritkørsel, når mennesker, hvis motorik og dømmekraft i forvejen var påvirket af pumpende adrenalin, nu også skulle sidde og fumle med en skærm, mens de flettede på motorvejen.

Jeg skrottede hurtigt ideen – blandt andet fordi jeg som psykolog har en vis modvægt til min indre nørd. Det er let for mig at overveje de menneskelige konsekvenser af en opfindelse. Det gjorde fyren bag PL8CHAT (’plate chat’) ikke. Du kan finde appen til iOS i App Store.

Fordi de kan

Når man angriber verden som nørd, bliver selve problemløsningen komplet altoverskyggende.

Det er ikke, fordi nørder (nødvendigvis) er specielt onde eller kyniske. Men etiske overvejelser bliver bare så små og sekundære, når synapserne flyder over af dopamin, og man er lige ved at løse et svært teknisk problem.

Mennesker, der bygger klyngebomber eller fremstiller napalm, er ikke onde. At bygge et sofistikeret våben, som kan kastes ud fra et fly og dræbe mennesker effektivt og helst billigere end konkurrentens, er bare blandt de mest interessante og teknisk tilfredsstillende problemer, man kan løse. De nørdede aspekter af at forebygge malaria og at bygge et biologisk våben er nøjagtigt de samme.

Udviklerne af den første atombombe har givetvis haft det på samme måde. Godt nok var de ved at skabe det værste masseødelæggelsesvåben, verden havde set – men på samme tid var de ved at spalte atomet, hvilket var ufatteligt cool og interessant.

Og sådan er det nu blevet med den politiske kommunikation. Når vi måber over, at nogen kan finde på at producere så grotesk løgnagtige historier, som vi blandt andet har set i den amerikanske valgkamp, er det, fordi vi ikke helt har forstået, hvad der sker i disse år.

Den politiske kamp er nemlig ved at transformeres fra en åben debat, som drives af navngivne politikere i et offentligt rum, til en digital annoncekamp, som drives af anonyme nørder i kontorbygninger, hvis mål det er at løse ét problem: at ramme plet med en annonce og få egne likes og delinger til at stige mere end modstandernes. Og i sidste ende at skaffe stemmer.

De sociale medier med deres tal, grafer og mulighed for microtargeting har ganske enkelt flyttet store dele af den politiske kappestrid over på nørdernes hjemmebane. Her er politik er ikke en kamp på meninger og visioner – men et teknisk problem, der skal løses.

Og hvis man kan løse det ved at skrive en løgnehistorie, handler det nu om at skrive de mest effektive løgnehistorier. Ikke fordi menneskerne, der gør det, er onde – de er bare alt for optagede af at løse problemet til at bekymre sig om andet. De er ikke politikere, men nørder.

Budskaber bliver problemløsning

Teknologien bag Cambridge Analytica blev eksempelvis designet af nørden Christopher Wylie.

Han havde ikke udtænkt en plan til at bedrage millioner af mennesker og bringe Donald Trump til magten. Han havde fundet en løsning på et spændende teknisk problem, nemlig hvordan man ved hjælp af machine learning genkender psykologiske profiler ud fra Facebook-data.

Det er et seriøst interessant problem at beskæftige sig med – jeg har selv prøvet. Wylie er heller ikke et kynisk monster. Efter at opfinderrusen var aftaget, og tømmermændene havde indfundet sig, valgte han selv at træde frem og bekende, hvad han havde skabt.

Cambridge Analytica har i kølvandet på skandalen mistet så mange kunder, at virksomheden nu lukkes ned, men markedet for databaseret valgkamp er slet ikke forsvundet af den grund – tværtimod.

Så længe vi i stigende grad baserer politik på det målbare, på likes, retweets, følgere, delinger og strukturerede sociale profiler, bliver politik i stigende grad til avanceret digital markedsføring, som handler om at teste sine budskaber løbende – og bruge algoritmer til at gøre mere af det, som tallene fortæller virker bedst.

Nørden kommunikerer det budskab, der løser problemet. Også selvom det indebærer at komme med indbyrdes modstridende budskaber til forskellige individuelle vælgere og vælgergrupper. Det eneste, der tæller, er at løse problemet.

I målrettede annoncer kan man love mere frihed og tolerance til den ene og mere straf og politi til den anden. Ingen opdager det, for ingen kan se det store billede længere.

Logisk konsistens i de politiske budskaber er blevet overflødig staffage. Den er kun nødvendig, når man kommunikerer i et offentligt rum. Og selv det krav vil ebbe ud, når man på et tidspunkt har fået afviklet de store offentlige public service-medier, og der ikke længere er en offentlighed at stå til ansvar for.

Du har et valg, når du er på valg

Det er et kæmpe problem for demokratiets udøvelse, at man kan påvirke vælgeres følelser og holdninger – støttet af mønstergenkendelse og psykologisk profilering, som vi så det med Cambridge Analytica.

Men under dette problem ligger et dybere: at valgkamp er ved at blive til et teknisk problem, der skal løses af nørder bag lukkede døre, og ikke et spørgsmål om politiske visioner og prioritering, som skal diskuteres af frie og oplyste borgere i det offentlige rum.

Vi får aldrig en verden uden løgn og manipulation (i hvert fald ikke så længe den er fuld af mennesker). Men det betyder ikke, at vi skal holde op med at arbejde for mindre lukkethed og mere åben debat på mange fronter.

Når Facebook annoncerer, at de vil offentliggøre afsendere af åbenlyst politiske annoncer, vil det skubbe i den rigtige retning. Den fælles offentlige debat om etik i valgkampe er et andet skub. Og de tusindvis af aktive vagthunde på nettet, som tjekker facts og afslører løgne, presser også i retning af mindre løgn og mere fair debat.

Men i sidste ende handler det her om mod og integritet hos dig, der er på valg.

Hvor vigtigt er det for dig at vinde magten? Er det så vigtigt, at du vil forlade den offentlige debat og hyre teknologiske lejesvende?

Kan du sige nej tak til at lukke nørderne ind og profilere vælgerne bag deres ryg for at målrette budskaber til dem? Selvom dine modstandere måske gør det? Selvom det betyder, at du kan tabe et valg? Tør du føre valgkamp uden at overgive dig til kraftens mørke side?

Dette er ikke et problem, du kan løse. Det er et valg, du må træffe.

Og det kan ingen nørder hjælpe dig med.

Forrige artikel Luk Kvickly Luk Kvickly Næste artikel Op på tæerne-ledelse i en digital verden Op på tæerne-ledelse i en digital verden
  • Anmeld

    Thomas Berthil Lund Jørgensen · Lektor

    Virkeligt gode betragtninger !

    Meget interessante betragtninger og gode pointer hos Anders Colding-Jørgensen. Vi er desværre blevet mere og mere tilbøjelige til at ligge under for "smarte ideer" og hurtige tekniske fix ! Bevares...det er bestemt meget vigtigt at vi fremmer innovation og nytænkning...ingen tvivl om det, men ofte får man indtrykket af, at det i det senmoderne samfund blot gælder om at få, og implementere en konstant kværnende malmstrøm af nye ideer, der til gengæld ikke altid bliver ordentligt gennemtænkt, eller blot fuldt til dørs. Bare det er digitalt og "disruptive" er det fantastisk ! Og "disruptive" er det så sandelig...men der mangler ofte konkret opsamling og viderebearbejdelse af de søsatte projekter og ideer !

  • Anmeld

    Anna Sørensen · Pædagog og grøn livskunstner ;o)

    Etikken, der blev væk, sammen med 'det åndelige'...

    Tusind TAK for de mange udmærkede ord, der bliver sat på et omfattende problem i vores tid:
    Nemlig at vi har glemt helheden, det hele menneske, det hele liv på godt og ondt, fællesskabet med alt levende, det åndelige (som er langt mere end snak om religioner), det uforklarlige, det kun kunsten rigtig kan fortælle om, ja respekten for vores følelser... ;o)
    Vi glemte det i vores iver efter at være naturvidenskabelige, kloge på den 'rigtige videnskabelige' måde. Alt skulle måles og vejes, og det der ikke kunne gøres op i data og faktuel viden, var mindre vigtigt. Efterhånden glemte vi at regne det med, når vi skulle 'regne den ud, vi overså hele den åndelige, uforklarlige, uforudsigelige side af livet.

    Politik er nemlig først og fremmest "...et spørgsmål om politiske visioner og prioritering, som skal diskuteres af frie og oplyste borgere i det offentlige rum...".

  • Anmeld

    Mikkel Højgaard · Studerende

    Samme igen..

    ”Det er et kæmpe problem for demokratiets udøvelse, at man kan påvirke vælgeres følelser og holdninger”

    Og her har vi venstrefløjens sande udfordring. Det ganske enkelt utænkeligt at forestille sig Trump blev valgt fordi folk reelt set ønskede ham som præsident. Nej, rationalet er Rusland, Cambridge og Twitter snød stakkels Hillary for hendes valgsejr.
    Lige nu er der en kæmpe efterrationalisering i gang på venstrefløjen over hvordan det kunne gå så galt. I stedet for at se indad, fokuserer man på nye teknologiske kræfter som demokratiet sande fjende. Og derfor kører debatten også i tomrum for der er ingen andre end folk på venstrefløjen som interesserer sig for den.

    Påvirkede Obamas kampagne “Yes we can” ikke også folks følelser og holdninger? Obama er den præsident med flest følgere og likes på Facebook mv. Men ingen er optaget af om den status fordrejede den demokratiske debat eller udelukkende folk med andre holdninger end Demokraterne. Det hele var en stor fest, fordi Obama gav jo highfives til gartneren på Twitter, spillede amerikansk fodbold med Joe Biden og holdt flotte retoriske taler. Så ser man bort fra Guantanamo ikke blev lukket som lovet eller man indgik en katastrofal aftale om Irans atomprogram.

    Nu er ’nørderne’ kommet i søgelyset fordi deres algoritmer tilsyneladende kan lave psykologiske profiler. Ja godmorgen – det har eksisteret lige siden den første stemmeseddel blev udgivet. Hvordan tror Anders Colding-Jørgensen en valgkamp foregik før Facebook?

  • Anmeld

    Anders Colding-Jørgensen · Adfærdspsykolog

    Følelser og holdninger

    Hej Mikkel

    Tak for din kommentar. Den gjorde mig opmærksom på at tankestregen herover (efter "holdninger"), kan få det til at se ud som om at jeg generelt er imod at man påvirker vælgeres følelser og holdninger i en valgkamp :) Det er jeg naturligvis ikke! Det er jo hvad det hele handler om. Og især følelser var da om noget Obamas hjemmebane - mange danskere var vel nærmest forelskede i ham.

    Mit indlæg er dog ikke en venstredrejet tudekiks. Den BIAS må stå for din egen regning. Klummen taler ind i en anden debat. Nemlig den om at stadigt flere kvalitative aspekter af samfundet og tilværelsen begynder at blive set som noget kvantitativt og målbart - som problemer der skal løses - ofte af algoritmer og software.

    For mig er det nyt at vi er ved at gøre valgkampen til et spørgsmål om nøjagtigt og psykologisk målrettede annoncer, hvor man stort set kan påstå og love hvad man vil, da ingen andre kan se det. Det er et forandret game i forhold til politik for bare 10 år siden, hvor man i overvejende grad var nødt til at forføre folket i det offentlige rum.

    Det behøver du ikke at være enig i. Men selvom noget skulle have fundet sted før i en eller anden form, behøver man jo ikke at holde op med at kritisere det, vel?



  • Anmeld

    Anders Beich · praktiserende læge

    Sundhedsvæsenet drukner i nørdede løsninger

    Tak for en glimrende skæren til benet - klumme om et problem som i den grad er aktuelt i sundhedsvæsenet. Til ethvert menneskeligt problem eller udfordring findes der en teknisk løsning - synes at være parolen. Og det de fleste brugere / patienter har brug for er at blive forstået, have en fortrolig som man kan finde løsninger sammen med, en fagperson der kan mobilisere håb og mestringsevne. I stedet får de flere og flere standardiserede spørgeværktøjer, flere diagnoser, mere medicin, flere standardiserede tiltag, som resulterer i flere data, som vi kan bruge til at udvikle såkaldt "personlig medicin" - under mottoet "Data redder liv". Prisen er at vores data må lagres i store superdatabaser, om hvilke der ikke kan diskuteres. Bekymringer om fremtidig brug af sådanne databaser skydes ned med begrundelsen, at den potentielle nytte er for stor - teknologiske løsninger vil give os evigt liv - til at der er noget at betænke sig på.

  • Anmeld

    Harald Madsen

    Mon ikke der er en fejlslutning eller to....

    Anders Colding-Jørgensen

    Der er intet der tyder på at det offentlige rum er på vej til at forsvinde, din snak om afvikling af "offentlig" public service er uden grundlag. Intet tyder på at der bliver mindre public service eller et mindre offentligt (fælles) rum.

    At vi i lille Danmark laver lidt justeringerne mellem offentligt betalt og privat public service har uden nogen som helst betydning for det store billede og USA - som du jo selv fremhæver i indlægget - har ingen og har aldrig haft offentlig public service som i Danmark.

    Den (efter min opfattelse) helt forkerte forudsætning, at der bliver et mindre offentlig rum er helt afgørende for din påstand om at den samme politiker kan slippe af sted med at have direkte modstridende budskaber til forskellige vælgere uden at bliver opdaget.

    Det er der INTET der tyder på. Tværtimod har digitaliseringen, sociale medier og den generelt langt nemmere kommunikation ført til at politikere i langt større omfang end nogensinde før sættes under lup.

    Så jeg mener ganske enkelt der er tale om en situation hvor en (ret åbenlyst) forkert forudsætning fører til en tilsvarende forkert slutning.

    Profilering og målretning af politiske budskaber er en god ting, ikke som du tager udgangspunkt i en dårlig ting. Det sikrer at politikerne i højere grad har mulighed for at sende politiske budskaber som er vedkommende og relevante for de pågældende målgrupper.

    Vi har i årevis levet med at store dele af befolkningen ikke interesserede sig for din politiske debat, formentlig fordi den typisk har koncentreret sig om nogle få emner. Hvis man ikke interesserer sig for EU, økonomi eller integration så er der ikke meget at komme efter i den "offentlig debat" (emner skifter naturligvis, men det er typisk nogle ganske få emner der har den "offentlige debats" fokus).

    Nu har politikerne mulighed for at adressere de emner som interesserer bestemte målgrupper, det kan være uddannelsespolitik, foreningsliv, digitalisering eller andet som er vigtigt for nogle borgere men som ikke er oppe i den brede "offentlige debet". Hvis politikerne faktisk benytter sig af den mulighed vil det sikre inddragelse af flere borgere i den politiske process - og det er en god ting.

    Endelig er det at være en nørd ikke en undskyldning for at lyve, som du syntes at give udtryk for. En løgner er en løgner uanset om han er nørd eller politiker. Selvfølgelig vil der, som du også er inde på, altid være løgnagtige mennesker men det er at være "nørd" er ikke det samme som "license to lie" og de "nørder" jeg kender er i øvrigt heller ikke mere løgnagtige eller amoralske end andre.

    Endelig tror jeg du tager fejl hvis du tror at deltagerne i Manhattan projektet (den første atombombe) ikke mente det var moralsk rigtigt at lave og bruge bomben. Jeg er ikke det mindste i tvivl om at de mente at bomben i den sidste ende ville føre til færre dræbte i krig, både den gangværende verdenskrig men også potentielt efterfølgende krige, og dermed at de gjorde verden en tjeneste - sådan gik det jo i øvrigt også, så.....

  • Anmeld

    Anders Colding-Jørgensen · Adfærdspsykolog

    Harald,

    Tak for dit detaljerede modsvar.

    Jeg finder det sympatisk at du mener at psykologisk profilerings primære anvendelse er at engagere mennesker i den politiske process. Også at du tror at dette er en politikers største ønske. Men jeg har ikke set dette argument i Cambridge Analyticas salgspitch. Og det er heller ikke noget jeg hører politikere sige, når TV-kameraerne er slukket. Her handler profilering altså om at ramme mennesker på deres blødeste sted og flytte stemmer. Og det er hvad valgkamp almindeligvis handler om. Det andet argument har jeg faktisk aldrig hørt før, i den sammenhæng.

    Offentlighed som sådan er naturligvis ikke ved at forsvinde. Men som jeg ser det, er vi ved at bevæge os væk fra de få store medier, vi overvejende var fælles om, til en hverdag hvor dine børn aldrig kunne drømme om at åbne DR, men til gengæld følger youtubere, du aldrig har hørt om. Ved du hvilke politiske budskaber de bliver udsat for?

    Der er masser af offentlighed, den er bare fragmenteret. Der er ikke længere én offentlighed (hvis der nogensinde har været det).

    At vi laver "lidt justeringer" (jeg tror at vores kulturminister vil være lidt stødt over den analyse) på vores public service og at det absolut ingen betydning vil få, er et postulat - måske et håb. Jeg lægger vægt på at ministeren vil liberalisere, svække det store fælles DR og styrke flere små nicher og dermed fragmentere mediebilledet yderligere.

    Det er rigtigt at politikere sættes under lup - somme tider langt ud over hvad der er rimeligt. Men en politiker kan jo sagtens gøre dig bange for indvandrere i en annonce, uden at tilkendegive at vedkommende står bag. Hvordan er det lige man går det efter i sømmene?

    At de ikke har public service i USA er et lidt overraskende modargument her :)

    Du er optaget af mine forudsætninger, men du misser vist den primære:

    At valgkampe baseret på data og algoritmer, tiltrækker andre faglige discipliner og i højere grad gør hele politik til et teknisk problem, frem for et værdimæssigt, kvalitativt dilemma. Det er faktisk en tendens vi ser på mange andre områder også. For eksempel i forbindelse med din sundhed, som ikke længere bliver en kvalitativ oplevelse, men til et tal på din fitness-tracker.

    Det er ikke nyt - men det kvantitative er ved at erobre langt flere domæner end tidligere og dermed vil svarene også blive et spørgsmål om algoritmer og optimering, som skal løses af nørder.


Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.