New College på universitetet i Oxford blev bygget i 1379. Særlig kendt er skolens smukke spisesal, som med et hvælvet loft af kæmpestore egetræsplanker vækker tanker om scener fra Hogwarts i Harry Potter-filmene.

Midt i det 20. århundrede opstod der imidlertid et problem. Da man under et rutineeftersyn gennemgik loftet, viste det sig, at egetræsplankerne var inficeret med biller. De skulle skiftes – snart.

Skolens ledelse var rådvild. Hvorfra skulle man få den mængde egetræ? Og endnu værre: Selv hvis det kunne skaffes, hvordan skulle man så betale for det?

Da foreslog et af bestyrelsesmedlemmerne om ikke, man kunne bruge nogle af de gamle egetræer, der voksede i en lund på skolens område. Den lokale skovløber svarede prompte:

”Jeg gik også og tænkte på, hvornår I ville spørge.”

Vi skal væk fra kvartalsregnskaber og treårige strategiplaner og over til strategisk tænkning på lang og ultralang sigt – fra 10-15 år og op til 300 år eller mere. Det skal vi, fordi ingen af klodens største udfordringer løses på et årti eller to. De transitioner, vi har brug for – vigtigst af alt til et CO2-neutralt samfund – kræver langsigtede visioner, alliancer og investeringer

Det var nemlig sådan, at man tilbage i 1400-tallet havde været så forudseende at plante egetræerne, i tilfælde af at der engang i fremtiden skulle blive behov for at udskifte plankerne i spisesalens loft. Det skulle der også – mere end 500 år senere.

Historien illustrerer værdien af ekstremt langsigtet planlægning. Den er et eksempel på en af flere typer udvidet tænkning, som vi har brug for i dag, hvis vi skal adressere verdens mest komplekse og turbulente problemer. Udvidet tænkning – det er nøglebegrebet.

Seks nye tænkemåder

I bogen 'Expand: Stretching the Future By Design', som lige er udkommet, peger jeg og min medforfatter, Jens Martin Skibsted, på seks måder, hvorpå vi kan udvide vores tænkning og designe fremtidens innovative løsninger – hvad enten udgangspunktet er ledelse af startups, større virksomheder, fonde eller organisationer i den offentlige sektor. Udvidet tænkning er afgørende for, at vi kan skabe det bæredygtige samfund, som er menneskehedens eneste bud på langsigtet overlevelse.

De seks tænkemåder er i korte træk:

1. Tid: Vi må radikalt udvide den tidshorisont, vi normalt tænker i. Vi kan lade os inspirere af science fiction-fortællinger, som i bøger, serier og film giver os vilde, kreative bud på mulige fremtider. Vi bør langt mere systematisk bygge scenarier for flere alternative fremtider for at håndtere usikkerhed og kvalificere den fremtid, vi ønsker. Det indebærer, at vi skal væk fra kvartalsregnskaber og treårige strategiplaner og over til strategisk tænkning på lang og ultralang sigt – fra 10-15 år og op til 300 år eller mere. Det skal vi, fordi ingen af klodens største udfordringer løses på et årti eller to. De transitioner, vi har brug for – vigtigst af alt til et CO₂-neutralt samfund – kræver langsigtede visioner, alliancer og investeringer. Siden 2015 har vi brugt FN’s verdensmål for 2030 som reference, og den tid er snart gået. Vi skal bruge endnu længere og mere ambitiøse mål næste gang.

2. Nærhed: Én af vor tids største udfordringer er mangel på etisk handling: Altså handling, der udføres i dyb ansvarlighed for mennesker og vores planet, ikke fordi vi skal, men fordi vi bør. For at fremme etisk handling må vi gentænke, hvad det vil sige at være ”tæt på” et problem eller på et andet menneske. Konkret skal vi bruge nye greb, der udvider vores empati, som Olafur Eliassons smeltende isblokke på Rådhuspladsen (til at minde os om klimakrisen) eller som Røde Kors’ oplevelsescenter på Østerbro, hvor man gennem digitale og fysiske oplevelser kan træde i en flygtnings fodspor. I stedet for at blot nogle få beslutningstagere kan blive fløjet til en flygtningelejr for at opleve den i praksis, kan tusindvis af mennesker – fra unge aktivister til virksomhedsledere – få en nær, personlig og konkret oplevelse af, hvad det vil sige at være flygtning. Potentialet er at motivere til handling gennem en følelse af nærhed til verdens problemer: Flere indsamlinger, flere investeringer, mere frivillighed og bedre beslutninger, der kommer natur og mennesker til gavn.  

3. Liv: Vi er nu et sted i den teknologiske udvikling, hvor vi i stigende grad må sætte spørgsmålstegn ved, hvad der er levende, og hvad der ikke er. Mennesker kan få forlænget livet ikke kun gennem medicin og fysiske indgreb, men også gennem avatarer – som digitale versioner af os selv, der lever videre, når vores kroppe er døde. Det kan føre til vilde konsekvenser, som blandt andet den britiske serie ‘Black Mirror’ har udforsket – hvad sker der for eksempel, hvis ens digitale selv vækkes til live igen som fysisk robot? Samtidig eksperimenterer arkitekter med byggematerialer af mycelium og andre levende organismer, som kan reparere sig selv. Bliver fremtidens huse dermed levende? Vi skal i hvert fald udvide vores perspektiv på, hvad der er levende og værd at passe på. Allerede i dag har man i nogle samfund tilskrevet naturen, for eksempel floder, egne rettigheder. En dag må vi spørge os selv, med hvilken ret vi fælder et træ? Potentialet er, at vi begynder at passe på alt levende, sikrer klodens biodiversitet og dermed vores egen arts overlevelse.

4. Værdi: Tiden er for længst løbet fra et snævert økonomisk blik på værdiskabelse. Ikke alene skal det, der er værdifuldt, udvides fra finansielt målbare parametre til miljømæssig og social bæredygtighed. Det er samtidig oplagt, at vi skal skifte samfundets værdiskabende model fra lineær til cirkulær, hvor ressourcer holdes i et kontinuerligt flow, og miljøet regenereres. Men også den cirkulære model skal udvides med en forståelse for, at al værdiskabelse sker i gensidige relationer i netværk; og at værdi i stigende grad skal skabes åbent og transparent snarere end lukket og beskyttet. Allerede i dag tør danske fondsejede virksomheder som Grundfos og Leo Pharma sætte langsigtede mål for samfundsmæssig værdi som rent drikkevand eller sund hud. Og Ørsted erklærede for nylig, at de er parate til at dele viden og samarbejde med konkurrenter for at skabe fremtidens bæredygtige marked for energiløsninger. Konkret betyder det, at man som virksomhed skal holde op med at tænke i værdikæder og begynde at tænke i økosystemer. Kun ved at udvide sit perspektiv til alle de relationer, man indgår i, kan man som organisation blive i stand til at sætte et positivt aftryk på verden.

5. Dimensioner: Først og fremmest skal vi tænke i flere dimensioner samtidig: Digitalt og fysisk; ultralille og kæmpestor; menneske og Silicon Valleys techgiganter har givet os den forestilling, at intelligente maskiner en skønne dag vil overtage alt – det er, hvad den amerikanske teknologiguru Ray Kurzweil kalder singulariteten. Men den fremtid er hverken nødvendig eller ønskelig. Der er ikke tvivl om, at vi har brug for endnu klogere maskiner, hvis vi vil løse fremtidens udfordringer inden for eksempelvis sundhed. Men den mest attraktive fremtid er den, hvor vi mennesker samtidig bevarer vores frihed. Og her er der gode nyheder. Hvem kan slå verdens bedste skakcomputer? Det kan et menneske sammen med en skakcomputer. Vi skal skabe nye samarbejder med kunstige intelligenser, også når det gælder kreative opgaver inden for design og arkitektur, sådan som den danske arkitektvirksomhed 3XN allerede gør. Med klog brug af kunstig intelligens kan vi sætte mennesker mere fri, ikke mindre.

6. Sektorer: Endelig er tiden kommet til at gentænke, hvordan vi forstår sektorer. Det kræver, at vi dropper fordommene. Langt mere innovation, end de fleste tror, er drevet og finansieret af den offentlige sektor. Tænk på internettet, gps’en og selv teflon – det sidstnævnte var et af utallige biprodukter fra den amerikanske mission til månen. Omvendt gør den private sektor sig nu gældende på traditionelle offentlige områder som for eksempel rumfart. Dertil spiller de filantropiske fonde en stadig større rolle, ikke mindst herhjemme, hvor vi ikke ville have den forskning, det kulturliv, den arkitektur eller den sociale indsats, vi har i dag, uden dem. Fremtiden tilhører de aktører, der udvider deres tænkning, arbejder med synergier mellem sektorer og skaber nye missionsorienterede hybridorganisationer og -platforme. Et konkret eksempel er EU-Kommissionens ambitiøse New European Bauhaus-projekt, som investerer i at bringe kunst, arkitektur og design i spidsen for Europas grønne omstilling. Indsatsen fokuserer ikke alene på klimamål, men også på æstetik og social sammenhængskraft. Det danske delprojekt arbejder på tværs af forskning, det offentlige, det private og civilsamfundet med de filantropiske fonde.

Kreative benspænd

Ledere, der ønsker at udvide deres tænkning og forme morgendagens løsninger, kan bringe disse seks tænkemåder i spil med det samme. Det kan være som en måde at udfordre sin problemforståelse på. Det kan være som ”kreative benspænd” for at drive ide- og konceptudvikling. Eller det kan være som en måde at trykteste nye ideer på.

Hvad med historien fra Oxfords New College? Det viser sig, at egetræerne på skolens grund sandsynligvis ikke blev plantet med det formål at udskifte skolens tagkonstruktion. Skolen overtog nemlig først ejerskabet af grunden med træerne i år 1441. Det ændrer dog ikke ved, at egetræerne blev plantet med henblik på anvendelse langt ude i fremtiden – hvilket muliggjorde renovering af skolens tag. Historien viser, at det, der skal skabe et bæredygtigt samfund, er det samme, som har bragt menneskeheden til, hvor vi er i dag: Vores forestillingsevne.

Christian Bason er direktør på Dansk Design Center og har sammen med Jens Martin Skibsted skrevet bogen 'Expand: Stretching the Future By Design', der er udkommet i denne uge.