"Vi skal styre på en anden måde med mere fokus på kvalitet"

En af Danmarks tungeste departementschefer på velfærdsområdet efterlyser afbureaukratisering på beskæftigelsesområdet. Fremover skal sundhedsvæsenet også styres langt mere efter resultater og værdier for patienten. Næsten 1.100 af velfærdens frontløbere havde torsdag sat hinanden stævne for at debattere og hente inspiration på Velfærdens Innovationsdag arrangeret af Mandag Morgen.

Departementschef Sophus Garfiel har en plan. En plan om at få ryddet godt og grundigt op i bøvlede regler og papirnusseri på beskæftigelsesområdet.

”Jeg har en ambition om, at 2017 burde være det år, hvor man lavede en ikonisk afbureaukratisering af beskæftigelsesområdet. At man klipper den lovgivning, vi har, igennem og starter forfra. Jeg synes, at meget taler for, at det er et godt tidspunkt,” siger Sophus Garfiel og konkluderer:

”Beskæftigelsesområdet er mit yndlingseksempel på, at man styrer på den helt forkerte måde.”

Som departementschef i Økonomi- og Indenrigsministeriet er Sophus Garfiel en af landets absolut tungeste topchefer inden for velfærdsområdet. Han blander sig sjældent i den offentlige debat, men torsdag i Øksnehallen i København luftede han sine holdninger på Danmarks største konference om velfærdsinnovation – Velfærdens Innovationsdag.

Det er 8. år i træk, at Mandag Morgen arrangerer den store konference, hvor næsten 1.100 af velfærdens frontløbere havde sat hinanden stævne for at debattere, udveksle ideer og hente inspiration til nye veje til bedre velfærd.

Selv om skiftende regeringer siden Schlüter i 1980’erne har forsøgt at få luget ud i bøvlet på området, er det fortsat med at vokse. Produktivitetskommissionen påviste, at lovteksten på beskæftigelsesområdet på 60 år er vokset fra 421 sider til over 22.000 sider – svarende til en ny side om dagen i de 60 år.

Kulturrevolution i sundhedsvæsenet

Sophus Garfiel har også en forventning om, at 2017 bliver det år, hvor der for alvor bliver taget hul på at få foldet en helt ny styring af sundhedsvæsenet ud.

”Jeg har meget svært ved at se, at vi på sundhedsområdet kan komme over på den anden side af kommuneforhandlingerne til sommer, uden at vi tager de første spadestik til at blive enige om, at vi skal styre på en anden måde med mere fokus på kvalitet og mindre fokus på økonomi og produktivitet,” siger Sophus Garfiel.

Hvis han får ret, kan det betyde en kulturrevolution i det danske sundhedsvæsen med enorme perspektiver for fremtidens behandlinger. Tanken er, at sundhedsvæsenet skal styres langt mere efter resultater, effekter og værdi for patienten.

Det handler bl.a. om at inddrage patienterne langt mere i behandlingen end i dag, hvordan man møder patienten på klinik eller ambulatorium, og hvordan man bruger patientens egne oplevelser til at prioritere og tilrettelægge behandlingen bedre og langt mere effektivt.

Det kan lyde banalt. Men det er uhyre kompliceret at tilrettelægge styringen på denne måde. Over hele verden bliver der eksperimenteret med nye måder at værdistyre sundhedsvæsenet på, og lykkes de danske bestræbelser, kan Danmark blive et foregangsland i verden på området.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), forudser, at der allerede til sommer vil komme fokus på værdistyring af sundhedsvæsenet.

”Det vil være oplagt, at det bliver et tema ved økonomiforhandlingerne,” siger Bent Hansen.

Løsninger fra frontlinjen

Styringen af den offentlige sektor var sammen med den digitale transformation to af de store temaer på dette års udgave af Velfærdens Innovationsdag, der med årene er blevet en fast institution i den danske velfærdsdebat.

Det blev understreget af, at mange norske politikere og velfærdsmedarbejdere i år havde fundet vej til de tidligere kvægstalde på Vesterbro for at hente inspiration til deres kommende kommunalreform.

Her kunne de bl.a. høre seks borgmestre og kommunaldirektører fra Hedensted, Skanderborg og Gentofte fortælle om deres erfaringer med at lukke borgerne ind i det politiske maskinrum og nytænke hele den politiske struktur.

Specielt Gentofte Kommunes model om en stribe midlertidige udvalg med typisk 10 borgere og 5 politikere, der har fokus på temaer som integration, trafiksikkerhed og anbringelser af børn og unge, har skabt stor interesse blandt både danske og norske kommuner.

De kunne også høre over 50 ledere fra velfærdssamfundets frontlinjer fortælle om nye måder at løse opgaverne på. Som nu f.eks. projektleder Louise Theilgaard Nikolajsen, der har gode erfaringer med at bruge den såkaldte Skandia-model til at få kortlagt det økonomiske potentiale ved at investere i kronisk syge børn og deres familier.

Eller centerleder Marianne Maasbøll fra Vejle Kommune. Hun kunne fortælle engageret om, hvordan lederne på handicapområdet i Vejle med stor succes har byttet job i to måneder for at få friske øjne på deres eget lederjob, hente ny inspiration og styrke samarbejdet.

Det skete som led i et større innovationsprojekt – Mester i eget liv – der dels skal gøre handicappede borgere mere selvhjulpne og dels opnå besparelser.

”Vi gjorde det ikke for at finde skeletter i skabene. Vi gjorde det, fordi vi var nysgerrige. Før arbejdede vi godt sammen. Nu arbejder vi rigtig godt sammen og har fået en meget tættere dialog,” siger Marianne Maasbøll.

På denne måde blev Øksnehallen atter omdannet til et boblende velfærdslaboratorium for idéer og løsninger til Danmarks velfærdsudfordringer.

Forrige artikel #VI2017: Ny teknologi skal tage udgangspunkt i brugernes behov #VI2017: Ny teknologi skal tage udgangspunkt i brugernes behov Næste artikel Pensionskasser vil udfordre danske virksomheder Pensionskasser vil udfordre danske virksomheder