Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Et kig i spåkuglen

Af Anders Eldrup

Med fastlæggelse af målet om 70 procents reduktion af C02-udledningen er der sket et paradigmeskifte i den grønne omstilling.

Hvor tidligere mål mest har haft karakter af hensigtserklæringer, har 70-procentsmålet en mere forpligtende karakter. Samtidig er der tale om et meget ambitiøst mål. I de knap 30 år, der er gået siden 1990 (som er udgangsåret for reduktionsmålet), har vi nået knap halvdelen af de 70 procent. Nu har vi så ti år til at nå den resterende (godt og vel) halvdel. Omstillingshastigheden skal altså mere end tredobles.

Men det er ikke nok med det. De frugter, vi indtil nu har plukket, har været de lavthængende af slagsen. Den væsentligste indsats har været at erstatte kul i kraftværkerne med biomasse og vind. Fornuftige omlægninger – og enkle i den forstand, at omlægningerne kun i meget begrænset omfang har berørt den almindelige dansker. De kommende års omstillinger vil imidlertid i høj grad komme til at omfatte hr. og fru Danmark. Det vanskeliggør naturligvis opgaven.

I skrivende stund er der næppe nogen, som har en færdigt gennemregnet model for, hvordan målet nås. Man kan spørge, om det er useriøst at fastsætte et mål, når man ikke ved, hvordan målet skal udmøntes? Nej, for det er ved at fastlægge ambitiøse mål, at man tvinger store beslutningssystemer til at bevæge sig i en fælles, ny retning.

Anders Eldrup

Et eksempel fra min tid i Dong Energy kan tjene som illustration. For cirka ti år siden fastlagde vi målet om 85/15. Dengang var 85 procent af selskabets energiproduktion baseret på fossile brændsler – især kul. Kun 15 procent kom fra vedvarende energi. Strategien gik ud på, at brøken skulle vendes på hovedet, så 85 procent var baseret på grøn energi og kun 15 procent på sort energi.

For ti år siden var der ikke mange, der anså det for realistisk. I dag er det gennemført.

Systemet er sat i bevægelse

På samme måde med 70-procentsmålet. Da det for få måneder siden blev fremsat, virkede det som et noget vidtløftigt mål. Siden er der sket vigtige ting:

  • Et bredt flertal i Folketinget har tilsluttet sig målet om 70 procents CO2-reduktion.
  • Et stort flertal i Folketinget har endvidere besluttet, at det fra 2030 ikke længere skal være muligt at købe benzin- og dieselbiler. Dermed er bolden givet op til en stor og nødvendig omlægning af hele transportsektoren.
  • En række vigtige organisationer – for eksempel Dl, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Finans Danmark – er begyndt at udforme konkrete forslag til, hvordan målet kan nås.
  • Andre aktører har ligeledes meldt sig på banen med nye forslag. Det gælder blandt andet forslaget om at bygge en vind-ø. Vi kan nemlig ikke nå 70-procentsmålet ved at gøre, som vi plejer. Det er fint at bygge 3,5 eller 7 nye havvindmølleparker. Men det løser ikke opgaven. Det, som for alvor bringer os videre, er, at vi lærer at ”tæmme” den ustabile vind og sol og gennem nye lagerløsninger gøre den ustabile produktion til en stabil energileverance. Her kan en vind-ø hjælpe og dermed yde et stort bidrag til at opfylde 70-procentsmålet.

Oliekriserne satte gang i omstillingen

Så det ser ud, som om den fjerne vision om 70 procents C02-reduktlon nærmer sig realiteternes verden. Den målrettethed og beslutsomhed, vi nu ser, minder om det miljø, der herskede efter oliekriserne i 1970’erne. Også dengang var der bred politisk enighed og folkelig opbakning til, at vi skulle væk fra afhængigheden af olie og dermed Mellemøsten.

Takket være den brede politiske opbakning lykkedes det på kort tid at iværksætte store samfundsforandringer:

  • Olien blev hurtigt udfaset fra energiforsyningen.
  • Naturgas blev indført – i nogle tilfælde med tilslutningspligt.
  • Overskudsvarmen i kraftværkerne – der før blev ledt ud i havet – blev nyttiggjort til opvarmning i fjernvarmen.
  • Isoleringskravene til boliger og bygninger i øvrigt blev væsentligt skærpet.
  • Opstilling af vindmøller blev påbegyndt.

Fordi man havde et klart mål – væk fra olie – og fordi der var bred politisk tilslutning, lykkedes det på kort tid at lave en stor samfundsomstilling. Siden har vi haft nogle år, hvor det mere var de små skridts vej. Nu står vi igen over for et stort nyt systemgennembrud. Og vi kan gøre det igen, som vi gjorde det efter energikriserne.

Vi har igen et klart mål: 70 procents reduktion. Vi har igen en bred opbakning både i Folketinget og i befolkningen. Og vi har nogle erfaringer med os fra dengang. Vi lærte nemlig, at energikrisernes omlægninger som en sidegevinst førte til vigtige nye erhvervseventyr:

  • Vindmøllerne er en velkendt succes med mange nye job og stor eksport.
  • Dansk Fjernvarme er blandt de bedste og mest udbyggede fjernvarmeforsyninger, som EU nu anbefaler andre lande at kopiere for at nå en energieffektivitet som hos os, hvor 65 procent af alle husstande opvarmes med fjernvarme.
  • Vores virksomheder inden for isolering og energistyring fik et momentum, som de siden dygtigt har udnyttet. Det gælder blandt andet Rockwool, Velux og Danfoss.
  • Den danske finansielle sektor (blandt andet pensionskasserne) har udviklet modeller, som nu også anvendes uden for landets grænser til gavn for kommende pensionister. For ti år siden var der stor skepsis fra pensionskasser og andre mod at investere i havvindmøller. I samspil med de statslige regler på området lykkedes det at udvikle finansieringsmodeller, som har ført til, at institutionelle investorer nu står i kø for at investere i havvindmøller. På samme måde har regeringen, i samspil med pensionssektoren, udviklet finansieringsmodeller, der gør det muligt for pensionskasserne at investere i de nye, hastigt voksende udviklingsøkonomier uden at påføre pensionstagerne unødige risici. Til gavn for den grønne omstilling og til gavn for pensionstagerne, der har fået fornuftige afkast.

Hvis vi spiller kortene klogt, kan vi igen lave en grundlæggende transformation, som vil være til stor gavn for klimaet og forhåbentlig få lige så mange gode og holdbare følgevirkninger for dansk erhvervsliv og beskæftigelse, som vi så efter energikriserne.

Forrige artikel EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration Næste artikel Den sunde forvandling af dansk økonomi Den sunde forvandling af dansk økonomi

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.