Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Et kig i spåkuglen

Af Anders Eldrup

Med fastlæggelse af målet om 70 procents reduktion af C02-udledningen er der sket et paradigmeskifte i den grønne omstilling.

Hvor tidligere mål mest har haft karakter af hensigtserklæringer, har 70-procentsmålet en mere forpligtende karakter. Samtidig er der tale om et meget ambitiøst mål. I de knap 30 år, der er gået siden 1990 (som er udgangsåret for reduktionsmålet), har vi nået knap halvdelen af de 70 procent. Nu har vi så ti år til at nå den resterende (godt og vel) halvdel. Omstillingshastigheden skal altså mere end tredobles.

Men det er ikke nok med det. De frugter, vi indtil nu har plukket, har været de lavthængende af slagsen. Den væsentligste indsats har været at erstatte kul i kraftværkerne med biomasse og vind. Fornuftige omlægninger – og enkle i den forstand, at omlægningerne kun i meget begrænset omfang har berørt den almindelige dansker. De kommende års omstillinger vil imidlertid i høj grad komme til at omfatte hr. og fru Danmark. Det vanskeliggør naturligvis opgaven.

I skrivende stund er der næppe nogen, som har en færdigt gennemregnet model for, hvordan målet nås. Man kan spørge, om det er useriøst at fastsætte et mål, når man ikke ved, hvordan målet skal udmøntes? Nej, for det er ved at fastlægge ambitiøse mål, at man tvinger store beslutningssystemer til at bevæge sig i en fælles, ny retning.

Anders Eldrup

Et eksempel fra min tid i Dong Energy kan tjene som illustration. For cirka ti år siden fastlagde vi målet om 85/15. Dengang var 85 procent af selskabets energiproduktion baseret på fossile brændsler – især kul. Kun 15 procent kom fra vedvarende energi. Strategien gik ud på, at brøken skulle vendes på hovedet, så 85 procent var baseret på grøn energi og kun 15 procent på sort energi.

For ti år siden var der ikke mange, der anså det for realistisk. I dag er det gennemført.

Systemet er sat i bevægelse

På samme måde med 70-procentsmålet. Da det for få måneder siden blev fremsat, virkede det som et noget vidtløftigt mål. Siden er der sket vigtige ting:

  • Et bredt flertal i Folketinget har tilsluttet sig målet om 70 procents CO2-reduktion.
  • Et stort flertal i Folketinget har endvidere besluttet, at det fra 2030 ikke længere skal være muligt at købe benzin- og dieselbiler. Dermed er bolden givet op til en stor og nødvendig omlægning af hele transportsektoren.
  • En række vigtige organisationer – for eksempel Dl, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Finans Danmark – er begyndt at udforme konkrete forslag til, hvordan målet kan nås.
  • Andre aktører har ligeledes meldt sig på banen med nye forslag. Det gælder blandt andet forslaget om at bygge en vind-ø. Vi kan nemlig ikke nå 70-procentsmålet ved at gøre, som vi plejer. Det er fint at bygge 3,5 eller 7 nye havvindmølleparker. Men det løser ikke opgaven. Det, som for alvor bringer os videre, er, at vi lærer at ”tæmme” den ustabile vind og sol og gennem nye lagerløsninger gøre den ustabile produktion til en stabil energileverance. Her kan en vind-ø hjælpe og dermed yde et stort bidrag til at opfylde 70-procentsmålet.

Oliekriserne satte gang i omstillingen

Så det ser ud, som om den fjerne vision om 70 procents C02-reduktlon nærmer sig realiteternes verden. Den målrettethed og beslutsomhed, vi nu ser, minder om det miljø, der herskede efter oliekriserne i 1970’erne. Også dengang var der bred politisk enighed og folkelig opbakning til, at vi skulle væk fra afhængigheden af olie og dermed Mellemøsten.

Takket være den brede politiske opbakning lykkedes det på kort tid at iværksætte store samfundsforandringer:

  • Olien blev hurtigt udfaset fra energiforsyningen.
  • Naturgas blev indført – i nogle tilfælde med tilslutningspligt.
  • Overskudsvarmen i kraftværkerne – der før blev ledt ud i havet – blev nyttiggjort til opvarmning i fjernvarmen.
  • Isoleringskravene til boliger og bygninger i øvrigt blev væsentligt skærpet.
  • Opstilling af vindmøller blev påbegyndt.

Fordi man havde et klart mål – væk fra olie – og fordi der var bred politisk tilslutning, lykkedes det på kort tid at lave en stor samfundsomstilling. Siden har vi haft nogle år, hvor det mere var de små skridts vej. Nu står vi igen over for et stort nyt systemgennembrud. Og vi kan gøre det igen, som vi gjorde det efter energikriserne.

Vi har igen et klart mål: 70 procents reduktion. Vi har igen en bred opbakning både i Folketinget og i befolkningen. Og vi har nogle erfaringer med os fra dengang. Vi lærte nemlig, at energikrisernes omlægninger som en sidegevinst førte til vigtige nye erhvervseventyr:

  • Vindmøllerne er en velkendt succes med mange nye job og stor eksport.
  • Dansk Fjernvarme er blandt de bedste og mest udbyggede fjernvarmeforsyninger, som EU nu anbefaler andre lande at kopiere for at nå en energieffektivitet som hos os, hvor 65 procent af alle husstande opvarmes med fjernvarme.
  • Vores virksomheder inden for isolering og energistyring fik et momentum, som de siden dygtigt har udnyttet. Det gælder blandt andet Rockwool, Velux og Danfoss.
  • Den danske finansielle sektor (blandt andet pensionskasserne) har udviklet modeller, som nu også anvendes uden for landets grænser til gavn for kommende pensionister. For ti år siden var der stor skepsis fra pensionskasser og andre mod at investere i havvindmøller. I samspil med de statslige regler på området lykkedes det at udvikle finansieringsmodeller, som har ført til, at institutionelle investorer nu står i kø for at investere i havvindmøller. På samme måde har regeringen, i samspil med pensionssektoren, udviklet finansieringsmodeller, der gør det muligt for pensionskasserne at investere i de nye, hastigt voksende udviklingsøkonomier uden at påføre pensionstagerne unødige risici. Til gavn for den grønne omstilling og til gavn for pensionstagerne, der har fået fornuftige afkast.

Hvis vi spiller kortene klogt, kan vi igen lave en grundlæggende transformation, som vil være til stor gavn for klimaet og forhåbentlig få lige så mange gode og holdbare følgevirkninger for dansk erhvervsliv og beskæftigelse, som vi så efter energikriserne.

Forrige artikel EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration Næste artikel Den sunde forvandling af dansk økonomi Den sunde forvandling af dansk økonomi

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.