Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Et kig i spåkuglen

Af Anders Eldrup

Med fastlæggelse af målet om 70 procents reduktion af C02-udledningen er der sket et paradigmeskifte i den grønne omstilling.

Hvor tidligere mål mest har haft karakter af hensigtserklæringer, har 70-procentsmålet en mere forpligtende karakter. Samtidig er der tale om et meget ambitiøst mål. I de knap 30 år, der er gået siden 1990 (som er udgangsåret for reduktionsmålet), har vi nået knap halvdelen af de 70 procent. Nu har vi så ti år til at nå den resterende (godt og vel) halvdel. Omstillingshastigheden skal altså mere end tredobles.

Men det er ikke nok med det. De frugter, vi indtil nu har plukket, har været de lavthængende af slagsen. Den væsentligste indsats har været at erstatte kul i kraftværkerne med biomasse og vind. Fornuftige omlægninger – og enkle i den forstand, at omlægningerne kun i meget begrænset omfang har berørt den almindelige dansker. De kommende års omstillinger vil imidlertid i høj grad komme til at omfatte hr. og fru Danmark. Det vanskeliggør naturligvis opgaven.

I skrivende stund er der næppe nogen, som har en færdigt gennemregnet model for, hvordan målet nås. Man kan spørge, om det er useriøst at fastsætte et mål, når man ikke ved, hvordan målet skal udmøntes? Nej, for det er ved at fastlægge ambitiøse mål, at man tvinger store beslutningssystemer til at bevæge sig i en fælles, ny retning.

Anders Eldrup

Et eksempel fra min tid i Dong Energy kan tjene som illustration. For cirka ti år siden fastlagde vi målet om 85/15. Dengang var 85 procent af selskabets energiproduktion baseret på fossile brændsler – især kul. Kun 15 procent kom fra vedvarende energi. Strategien gik ud på, at brøken skulle vendes på hovedet, så 85 procent var baseret på grøn energi og kun 15 procent på sort energi.

For ti år siden var der ikke mange, der anså det for realistisk. I dag er det gennemført.

Systemet er sat i bevægelse

På samme måde med 70-procentsmålet. Da det for få måneder siden blev fremsat, virkede det som et noget vidtløftigt mål. Siden er der sket vigtige ting:

  • Et bredt flertal i Folketinget har tilsluttet sig målet om 70 procents CO2-reduktion.
  • Et stort flertal i Folketinget har endvidere besluttet, at det fra 2030 ikke længere skal være muligt at købe benzin- og dieselbiler. Dermed er bolden givet op til en stor og nødvendig omlægning af hele transportsektoren.
  • En række vigtige organisationer – for eksempel Dl, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og Finans Danmark – er begyndt at udforme konkrete forslag til, hvordan målet kan nås.
  • Andre aktører har ligeledes meldt sig på banen med nye forslag. Det gælder blandt andet forslaget om at bygge en vind-ø. Vi kan nemlig ikke nå 70-procentsmålet ved at gøre, som vi plejer. Det er fint at bygge 3,5 eller 7 nye havvindmølleparker. Men det løser ikke opgaven. Det, som for alvor bringer os videre, er, at vi lærer at ”tæmme” den ustabile vind og sol og gennem nye lagerløsninger gøre den ustabile produktion til en stabil energileverance. Her kan en vind-ø hjælpe og dermed yde et stort bidrag til at opfylde 70-procentsmålet.

Oliekriserne satte gang i omstillingen

Så det ser ud, som om den fjerne vision om 70 procents C02-reduktlon nærmer sig realiteternes verden. Den målrettethed og beslutsomhed, vi nu ser, minder om det miljø, der herskede efter oliekriserne i 1970’erne. Også dengang var der bred politisk enighed og folkelig opbakning til, at vi skulle væk fra afhængigheden af olie og dermed Mellemøsten.

Takket være den brede politiske opbakning lykkedes det på kort tid at iværksætte store samfundsforandringer:

  • Olien blev hurtigt udfaset fra energiforsyningen.
  • Naturgas blev indført – i nogle tilfælde med tilslutningspligt.
  • Overskudsvarmen i kraftværkerne – der før blev ledt ud i havet – blev nyttiggjort til opvarmning i fjernvarmen.
  • Isoleringskravene til boliger og bygninger i øvrigt blev væsentligt skærpet.
  • Opstilling af vindmøller blev påbegyndt.

Fordi man havde et klart mål – væk fra olie – og fordi der var bred politisk tilslutning, lykkedes det på kort tid at lave en stor samfundsomstilling. Siden har vi haft nogle år, hvor det mere var de små skridts vej. Nu står vi igen over for et stort nyt systemgennembrud. Og vi kan gøre det igen, som vi gjorde det efter energikriserne.

Vi har igen et klart mål: 70 procents reduktion. Vi har igen en bred opbakning både i Folketinget og i befolkningen. Og vi har nogle erfaringer med os fra dengang. Vi lærte nemlig, at energikrisernes omlægninger som en sidegevinst førte til vigtige nye erhvervseventyr:

  • Vindmøllerne er en velkendt succes med mange nye job og stor eksport.
  • Dansk Fjernvarme er blandt de bedste og mest udbyggede fjernvarmeforsyninger, som EU nu anbefaler andre lande at kopiere for at nå en energieffektivitet som hos os, hvor 65 procent af alle husstande opvarmes med fjernvarme.
  • Vores virksomheder inden for isolering og energistyring fik et momentum, som de siden dygtigt har udnyttet. Det gælder blandt andet Rockwool, Velux og Danfoss.
  • Den danske finansielle sektor (blandt andet pensionskasserne) har udviklet modeller, som nu også anvendes uden for landets grænser til gavn for kommende pensionister. For ti år siden var der stor skepsis fra pensionskasser og andre mod at investere i havvindmøller. I samspil med de statslige regler på området lykkedes det at udvikle finansieringsmodeller, som har ført til, at institutionelle investorer nu står i kø for at investere i havvindmøller. På samme måde har regeringen, i samspil med pensionssektoren, udviklet finansieringsmodeller, der gør det muligt for pensionskasserne at investere i de nye, hastigt voksende udviklingsøkonomier uden at påføre pensionstagerne unødige risici. Til gavn for den grønne omstilling og til gavn for pensionstagerne, der har fået fornuftige afkast.

Hvis vi spiller kortene klogt, kan vi igen lave en grundlæggende transformation, som vil være til stor gavn for klimaet og forhåbentlig få lige så mange gode og holdbare følgevirkninger for dansk erhvervsliv og beskæftigelse, som vi så efter energikriserne.

Forrige artikel EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration EU-toppen skærper tonen i debatten om asyl og migration Næste artikel Den sunde forvandling af dansk økonomi Den sunde forvandling af dansk økonomi

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.