Vi stoler ikke på nogen, men vi tror på alt

KOMMENTAR: Sagen om FN-pagten afslørede, at Rusland er godt på vej til at lykkes med strategien om at skabe så megen forvirring, at vi til sidst ikke ved, hvad vi skal tro.

Det er et af den moderne tids store paradokser: I takt med, at vi får stadig mindre tillid til hinanden, er vi i stadig højere grad parate til at tro på hvad som helst.

Den erkendelse blev klar for mig, da Altinget i den forgangne uge bragte nyheden om, at falske robotprofiler på Facebook har spredt vildledende information om FN’s omstridte migrationspagt.

Blandt modstanderne af den nye FN-erklæring, faldt den typiske reaktion i to dele: for det første afviste kritikerne bestemt, at de falske profiler kunne have spillet nogen rolle.

Herregud, lød det fra flere, der var jo kun tale om fem stykker, og man kunne tydeligt se på deres profiler, at deres strøm af opslag ikke fik mange likes eller delinger fra andre.

For det andet var historien om robotter et stykke avanceret spin, som regeringen, medierne og globalisterne hev frem for at bortforklare folkets kritik af FN-pagten.

”Æv, bæv, populister og højrefløjs-robotter!”, som Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt skrev i en dybt sarkastisk kommentar.

Eller som folketingskandidat for Venstre Anna Libak skrev i et kommentarfelt på Facebook: "Hvis de russiske robotter kan få Trump valgt, og briterne til at stemme for Brexit, så kan de vel også stå bag de sidste 20 års modstand mod indvandring i Danmark." 

 

IRONIEN I DET dobbelte synspunkt er næsten komisk: På den ene side nægter man at tro på, at sociale medier og fremmede magter kan stå bag den mediestorm, der spredte sig som en steppebrand i nærmest hele EU i løbet af få dage i november.

På den anden side er man parat til at mistænke danske politikere og embedsmænd for på udspekuleret vis at plante en historie i Altinget for at få drejet dagsordenen væk fra selve FN-pagten.

Stol på ingen, tro på alt. 

På den måde er mange danske politikere og meningsdannere på vej til at spadsere lige ind i den fælde, som præsident Putin og hans internethær har lagt for os.

Som Forsvarets Efterretningstjeneste skrev i sin årlige trusselsvurdering 4. december:

”Det er også Ruslands hensigt at undergrave forestillingen om objektiv sandhed. Rusland forsøger således at skabe forvirring i informationsrummet for at underminere vestlige politikeres, myndigheders og meningsdanneres troværdighed. Det skal skabe bedre betingelser for, at Rusland kan præge informationsrummet med egne synspunkter og dermed forme dele af opinionsdannelsen i Vesten. Udviklingen og udbredelsen af sociale medier skaber i dag særdeles gunstige betingelser for sådanne påvirkningskampagner.”

Og efterretningstjenesten tilføjede: ”Det er meget sandsynligt, at Rusland vil kunne målrette og tilpasse påvirkningskampagner mod Danmark, som fokuserer på politiske problemstillinger, der har en vis klangbund i offentligheden, som for eksempel immigration og forholdet til EU.” 

Altinget fremlagde fem konkrete eksempler. Men omfanget er uden tvivl langt større. Alene i første kvartal af 2018 slettede Facebook 583 mio. falske profiler fra det sociale medie. Tallet er korrekt: 583 millioner. 

Enhver, der benægter, at Rusland og sociale medier påvirker meningsdannelsen, holder sig for øjnene. 

 

NAIVITETEN RÆKKER desværre helt op i de øverste lag i danske medier.

Altinget kunne forleden dokumentere, at Jyllands-Posten har taget en af de falske historier om migranter, der blev sat i omløb på nettet, og publiceret den som om, den var sand. Tilsyneladende var der ingen på Jyllands-Posten, der fandt det usandsynligt, at der skulle stå 20.000 bevæbnede migranter på grænsen til EU og true med at storme grænsen.

Da Altinget forelagde sagen for avisens udlandsredaktør, erkendte han, at tallet på de 20.000 er ”åbenlyst forkert”. Men alligevel har han endnu ikke bragt nogen rettelse, da han godt ”lige vil have fast grund under fødderne og finde ud af, hvad der er op og ned på de her tal”.

Jyllands-Posten viste ikke samme omhu, da avisen bragte den falske historie.

Stol på ingen, tro på alt.

Imens JP leder efter dokumentationen til en rettelse, har hele Europa været i oprør over FN’s migrantpagt, ikke mindst fordi mange danskere troede på påstanden om, at det øjeblikkeligt ville åbne en ladeport til EU. En ladeport, hvor der måske stod 20.000 bevæbnede migranter og ventede.

Russiske statsmedier hjalp flittigt med at sprede den falske påstand, samtidig med, at de samme statsmedier ivrigt pustede til ilden i Frankrig under de voldelige demonstrationer mod præsidenten. Vidste du, at det statslige russiske nyhedsbureau er et af de mest læste udenlandske medier i Frankrig?

 

KALD MIG NAIV og systemtro, men jeg vælger at stole mere på vores egen efterretningstjeneste end den russiske regering. Mængden af russisk propaganda i EU er alarmerende og udgør den måske største trussel mod vores stabile, demokratiske samfund netop nu.

Vi er under angreb.

Som presse har vi et ansvar for at være kritiske og for ikke at alliere os med magten. Men vi skal passe på, at vores kritiske tilgang til de nære magthavere ikke ender med at blive et værktøj for langt mere kyniske magthavere.

Stol på flere, men tro ikke på alt, hvad du hører.



Jakob Nielsen@jakobnielsen

Chefredaktør på Mandag Morgen og Altinget. Tidligere indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington for Politiken.

LÆS MERE
Forrige artikel Dansk Industri skal disrupte sig selv Dansk Industri skal disrupte sig selv Næste artikel Whistleblowerens bedste ven under anklage Whistleblowerens bedste ven under anklage
  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv, MEP & MF

    En hysterisk kommentar

    Det er en temmelig hysterisk kommentar af Jakob Nielsen. De russiske trolde fremstilles som magtfulde elementer, der formår at skævvride demokratiet. Det er vildt overdrevet, i særdeleshed sammenlignet med den magt, der udøves af Jakob Nielsen og andre håndlangere for establishment.

  • Anmeld

    Inger Staahl Jensen · SF kandidat til Europaparlamentsvalget

    Skyggeboksning

    Jeg er helt enig med Jakob Nielsen. Det virker som om der er en del i den danske debat, der prøver at ramme et indbildt monster, der ikke er der. Det er sørgeligt at være vidne til - og højner på ingen måde befolkningens indsigt i hvad der er på spil ved de næste par valg her i Danmark.
    Tankevækkende er det også, at de russiske medier er det største medie i Frankrig. Det viser med al tydelighed at vi må kræve stærke uafhængige medier.

  • Anmeld

    Martin Sne

    Troldspejlet.

    Åhhh! - Det er Rusland der skaber forvirringen! Og det kommer man rendende med efter at der ved - først og fremmest - Facebooks hjælp, er blevet indsat en fascistisk og USA-venlig på præsidentposten i Brasilien. Kæææære ven!


Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Hvis EU’s nye klimalov bliver juridisk bindende, vil det være en oplagt fordel for Danmark, der risikerer at miste arbejdspladser til lande med mere lempelige klimakrav. Men det er svært at se, hvordan overtrædelser skal sanktioneres. Politikere er blevet lige lovlig glade for at hive domstolene på banen, når øst og vest ikke kan blive enige om Unionens ambitioner, mener EU-eksperter.

Forankring bedre end forhastet klimahandling

Forankring bedre end forhastet klimahandling

KOMMENTAR: Selvfølgelig haster det med at komme i gang med klimaforhandlingerne, men det er vigtigere, at de centrale aktører kommer med, og at vi får politisk ærlighed på bordet om prisen for klimaambitionerne.

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

TECHTENDENSER: Skal vi fiske med net eller med harpun, når vi bruger kunstig intelligens til at jagte de værdifulde indsigter, som gemmer sig i oceanerne af data? Teknologien gør det muligt at kaste stadig bredere net ud, men hensynet til privatliv og menneskerettigheder passer bedre med at gå efter et enkelt, veldefineret mål.  

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

KOMMENTAR: At drive virksomhed efter verdensmålene kræver nytænkning, men ikke revolutioner. Som leder kan du ty til nogle simple og ganske gammeldags greb, hvis du vil have tranformationen i gang. Her er et bud på en tretrinsraket mod verdensmålene.

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Lykke Friis holder sig opdateret med interviewpodcast med europæiske topforskere og har læst en sylespids satirisk fremstilling af Brexit.

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Den offentlige administration er ved at ændre form. I de kommende år vil kunstig intelligens og maskinlæring brede sig i sagsbehandlingen. Allerede i dag bruges kunstig intelligens til vurdering af hundredtusinder af regnskaber og udbetalinger af offentlige ydelser. Vi mærker det bare ikke rigtig endnu.

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

I 2019 har vind- og solenergi for første gang tilsammen produceret mere elektricitet end kul i EU. EU's energiproduktion fra kul er halveret i forholdt til niveauet i 2007. Det skyldes især udfasningen af kul i Vesteuropa.

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Ledere og medarbejdere i landets kommuner får større frihed til at skabe nye, bæredygtige velfærdsløsninger i samarbejde med borgere, organisationer og virksomheder. Den nye strategi er baseret på et klart værdisæt og udstrakt tillid. ”Det fører til bedre løsninger,” siger professor. Mange kommuner er inspireret af canadiske Jocelyne Bourgon og hendes tanker om Ny Syntese.

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

Alle ansatte i Hvidovre Kommune – fra direktører og centerchefer til pædagoger og lærere – får nye roller som led i nyt grundlag for ledelse. De skal samarbejde mere på tværs, dele viden og sætte borgeren i centrum. Det giver resultater: Et tværfagligt team af specialister har på kort tid mere end halveret antallet af unge, der ikke mødte i skole.

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

Byrådet i Aarhus forbereder et nyt grundlag for styring og ledelse. Kommunen og dens 22.000 medarbejdere skal vende blikket udad og skabe værdi sammen med borgere, civilsamfund og ledere. Resultatet bliver uforudsigeligt, og medarbejderne får brug for tillid og opbakning fra ledelsen.

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Mens flere og flere elever går i skolernes specialtilbud på landsplan, går Hørsholm mod strømmen. I et nyt lederforum træffer forvaltningschefer og skoleledere i fællesskab beslutninger om ekstra tilbud til børn. Det giver både bedre kvalitet og lavere udgifter, mener kommunen.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.