Videnskaben ville vælge alternativt

Hvis man har svært ved at forstå Alternativets succes i meningsmålingerne, kan man starte med at gense duellerne mellem de to statsministerkandidater. Det er de rene hundeslagsmål af nedvurderinger og syrlige bemærkninger, klinisk renset for politiske visioner. Automatreaktionen fra enhver tænkende vælger er forudsigelig: Er det virkelig niveauet hos nationens to toppolitikere? Er der ikke et alternativ?

[quote align="right" author=""]Alternativets vision tager ikke udgangspunkt i, hvad der er politisk muligt, men samfundsmæssigt nødvendigt.[/quote]

De indforståede – eksperterne og kommentatorer – erkender, at ophidsede dueller om kortsigtede, populistiske temaer er en del af valgkampens dna. Men den forståelse har ikke nødvendigvis aflejret sig hos det store vælgerkorps, som derimod benytter valgslagene til at komme tættere på de politiske dagsordener. Det gælder især tvivlerne og førstegangsvælgerne. For dem er valgkampens tv-dueller anskuelsesundervisning i dansk politik – desværre bare, når den er værst.

De etablerede partier og den politiske elite kappes til gengæld om at skyde Alternativet ned som skingrende gale idealister, der, hvis de fik magt, som de har agt, ville føre Danmark ud i græske tilstande, eksemplificeret med regnestykket fra Kraka, der viser, at en 30 timers arbejdsuge ville koste samfundet 270 milliarder kr. Problemet er blot, at effekterne af de alternative visioner ikke på den måde kan indpasses i et regneark. Alternativet bygger sit program på en vision for fremtidens Danmark og ikke på en plan i et excel-ark.

Selv Helle Thorning, der kan takke Alternativet, hvis hun på torsdag genvinder regeringsmagten, ryster opgivende på hovedet, når hun bliver bedt om at forholde sig til forslagene fra det nye parti. Da hun i torsdags for åben skærm blev spurgt om, hvilke af Alternativets forslag hun kunne tage med i et regeringsgrundlag, affejede statsministeren med himmelvendte øjne det hele som naive drømmerier. ”De går ikke rigtig,” sagde hun, som når en voksen irettesætter et tåbeligt barn.

[quote align="left" author=""]Spørgsmålet er, hvem der er mest ude af trit med virkeligheden.[/quote]

Det viser realpolitikernes overfølsomhed over for store samfundsvisioner. Selv de mindste politiske forslag fra de etablerede partier kværnes igennem makroøkonomiske regnemaskiner, før de lanceres. Men den tilgang støvsuger politik for visioner. Og selv regnearkspolitikken løser ikke samfundets største udfordringer, hvoraf klimaforandringerne er den største.

Alternativet har i stedet valgt at tage klodens problemer alvorligt og adressere de udfordringer, som videnskaben allerede i dag kan forudse vil ændre livsvilkårene for menneskeheden dramatisk. Her mener Alternativet, at Danmark skal være et foregangsland. Det er blevet til et 50 siders velskrevet dokument, der netop udmærker sig ved at være en samlet vision for, hvordan et bæredygtigt samfund bør prioritere sine initiativer og ressourcer. Dermed adskiller dokumentet sig fundamentalt fra andre partiprogrammer, og de kan og skal derfor ikke sammenlignes.

Alternativets vision tager ikke udgangspunkt i, hvad der er politisk muligt, men samfundsmæssigt nødvendigt. Hvis verdens klima- og miljøforskere skulle opstille et partiprogram, ville det efter al sandsynlighed minde om Alternativets. Det samme ville være tilfældet med andre grupper af forskere, der beskæftiger sig med klodens omstilling til en bæredygtig tilstand.

Hvis verdens befolkninger skal efterleve deres råd og anbefalinger, kræver det markante ændringer i vores levevis og adfærd. Og det skal ske inden for de nærmeste årtier, hvis vi skal undgå et sammenbrud i økosystemer eller at konfronteres med store økonomiske tab ved klimaforandringer.
 

EN AF VERDENS MEST anerkendte klimaforskere, professor Hans Joachim Schellnhuber fra Postdam Institute for Climate Research, påpegede for nylig, at vi har omkring 15 år til at gennemføre en radikal omstilling af vores produktions- og levemønstre, hvis vi ønsker at kontrollere udviklingen. Det skete den 1. og 2. juni over for 450 af verdens førende klima-, miljø- og fødevareforskere, erhvervsfolk og politikere til et symposium i Stockholm arrangeret af Stockholm Resilience Center og den norske fødevareorganisation EAT.  Overskriften handlede om sammenhængen mellem bæredygtighed, produktion af fødevarer og sundhed.

[quote align="right" author=""]I forsøget på at nedgøre og latterliggøre Alternativets holdninger rives visionerne ud af en sammenhæng.[/quote]

Hans Joachim Schellnhuber lagde ikke skjul på, at klima- og miljøforandringerne kun går én vej, og at vi risikerer at bevæge os mod 4-5 graders temperaturstigninger. Den udvikling kan ikke skrues tilbage. Budskabet var derfor klart: Der er brug for hurtige markante ændringer, der udfordrer vores normale levevis. Omstillingen til et nyt, bæredygtigt samfund skal accelereres kraftigt for at undgå uoverskuelige tilstande. Hvis Schellnhuber skulle opstille en plan for omlægningen af fødevareproduktionen i verden, ville han antagelig stille endog endnu større krav, end Alternativet, der arbejder med en 25 års horisont for processen.

Advarslerne ligger i tråd med budskaberne fra både FN’s klimapanel, IPCC, konklusionerne fra G7-landenes ledere efter deres møde i Bayern i sidste uge om at starte udfasningen af fossile brændstoffer og med FN’s vedtagelse af nye sustainable development goals i september samt ambitionerne op til COP21 i Paris til december. Hvis summen af alle disse advarsler og anbefalinger skulle udmøntes i en samlet visionær politisk handlingsplan, ville Alternativets partiprogram antagelig blive opfattet som det hidtil bedste bud.

Den sørgelige realitet er, at de nationale politiske miljøer skubber stadig større og stadig mere uforløste udfordringer foran sig i jagten på den kortsigtede gevinst og popularitet. Det er den danske valgkamp et lysende eksempel på. Ethvert samfund vil de kommende år blive konfronteret med udfordringer  af en størrelsesorden og kompleksitet, der får  omlægningen af den danske fødevareproduktion inden for 25 år til at fremstå  som en af de nemmeste.
 

DET ER TANKEVÆKKENDE, at netop i det år, hvor hele verden er fokuseret på at skabe en transformation til en bæredygtig vækstøkonomi, er et lille, nyt parti det eneste, der har forholdt sig til udfordringen og har en vision for, hvordan tilpasningen kan ske på nationalt niveau. Det er endnu mere tankevækkende – og dybt bekymrende – at netop dette parti bliver skudt ned som fantaster og ude af trit med virkeligheden. Spørgsmålet er, hvem der i dette tilfælde er mest ude af trit med virkeligheden. Til gengæld er det stærkt opmuntrende, at partiet fra start har fået god medvind i meningsmålingerne, og at så mange vælgere har set behovet for et alternativ til det visionsfattige Christiansborg.

[quote align="left" author=""]Alternativet er de eneste, der har fornemmet, forstået og artikuleret, hvilken virkelighed vi er tvunget til at forholde os til.[/quote]

Selvom man kan diskutere elementer i mange af partiets forslag, må det medgives, at Alternativet forholder sig til en række af samfundets centrale udfordringer og har formuleret gode idéer til løsningerne.  Vurderet i en helhed giver de mening, selvom flere kan være svære at gennemføre på kort sigt.

Men i forsøget på at nedgøre og latterliggøre partiets holdninger rives visionerne ud af en sammenhæng, f.eks. udlægningen af, at partiet vil diktere danskerne til kun at spise 100 gram kød om dagen. Det står der ikke, blot at det ville have en lang række miljømæssige fordele, hvis forbruget af kød blev reduceret fra 240 gram til 100 gram pr. dansker. Og det er en korrekt antagelse.

Det samme kan siges om det meget omtalte forslag om en 30 timers arbejdsuge. Her har Uffe Elbæk forgæves forsøgt at forklare, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning. Det afgørende er ikke at finde et bestemt timeantal for hele det danske arbejdsmarked. Men det er på høje tid, at vi dropper det fastlåste fokus på en 37 timers arbejdsuge og åbner op for en diskussion af, at produktivitet ikke afhænger af tiden brugt på kontoret, men derimod af tiden, hvor medarbejderne præsterer. I et vidensamfund som det danske skal man droppe den hjernedøde registrering af arbejdsindsatsen i timer og minutter. Den var relevant, da vi arbejdede i marken eller ved maskinerne. I dag er det meningsløst for mange erhverv.

Flere analyser peger på betydelige produktivitetsgevinster ved at arbejde kortere men præstere bedre. Men en ændret produktivitetsfaktor i forbindelse med nye arbejdsformer indgår næppe i de økonomiske modeller, der ensidigt fastslår, at det koster 270 milliarder kr. – og så er den idé skudt ned, til trods for at danskerne i forvejen kun arbejder cirka 31 timer om ugen i gennemsnit ifølge en opgørelse i Børsen. Og sådan kunne man blive ved.


FÅ HAR ÅBENBART NÆRLÆST Alternativets 50 siders visionsdokument og forholdt sig til såvel indhold som intentioner, men i stedet straks lagt det ved siden af de velkendte kortsigtede initiativer, som kan beregnes i de økonomiske modeller. Den prøve kan visionerne selvsagt ikke bestå og udråbes derfor som fantasterier.  Hvis de blev omsat til egentlige planer, og regnemodellerne kunne indregne alle de afledte effekter både ved politics as usual og en alternativ strategi, kan det meget vel være, at økonomien i visionerne også viste sig at være bæredygtig.

Dette er ikke en blåstempling af Alternativets partiprogram, men det er en hyldest til en nytænkende politisk iværksætter, Uffe Elbæk, og hans initiativ. Han fortjener opbakningen, og hans idéer fortjener at blive afprøvet politisk.

Det officielle Danmark repræsenteret af medier, kommentatorer og politikere er blevet taget på sengen af Uffe Elbæks foreløbige succes. Han passer ikke ind i deres fastlåste univers.

Realiteten er, at politikerne fra Alternativet måske er de eneste, der har fornemmet, forstået og artikuleret, hvilken virkelighed vi er tvunget til at forholde os til. Og det er der tilsyneladende stemmer i. Indtil videre må det fastslås, at Alternativet på alle måder har været en tiltrængt fornyelse og en tankevækkende udfordring i en forudsigelig og visionsløs valgkamp. Det er symptomatisk, at hovedkritikken af både Thorning og Løkkes lederevner ifølge et panel på 10 eksperter i ugens hovedhistorie i Ugebrevet netop er de to statsministerkandidaters mangel på visioner. Den vision kan de hente fra Alternativet.

Forrige artikel Løsning i energisektoren: Økologiske tyndfilmssolceller Næste artikel Europa: Ud af kulissen og frem på scenen

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.