Videnskaben ville vælge alternativt

Hvis man har svært ved at forstå Alternativets succes i meningsmålingerne, kan man starte med at gense duellerne mellem de to statsministerkandidater. Det er de rene hundeslagsmål af nedvurderinger og syrlige bemærkninger, klinisk renset for politiske visioner. Automatreaktionen fra enhver tænkende vælger er forudsigelig: Er det virkelig niveauet hos nationens to toppolitikere? Er der ikke et alternativ?

[quote align="right" author=""]Alternativets vision tager ikke udgangspunkt i, hvad der er politisk muligt, men samfundsmæssigt nødvendigt.[/quote]

De indforståede – eksperterne og kommentatorer – erkender, at ophidsede dueller om kortsigtede, populistiske temaer er en del af valgkampens dna. Men den forståelse har ikke nødvendigvis aflejret sig hos det store vælgerkorps, som derimod benytter valgslagene til at komme tættere på de politiske dagsordener. Det gælder især tvivlerne og førstegangsvælgerne. For dem er valgkampens tv-dueller anskuelsesundervisning i dansk politik – desværre bare, når den er værst.

De etablerede partier og den politiske elite kappes til gengæld om at skyde Alternativet ned som skingrende gale idealister, der, hvis de fik magt, som de har agt, ville føre Danmark ud i græske tilstande, eksemplificeret med regnestykket fra Kraka, der viser, at en 30 timers arbejdsuge ville koste samfundet 270 milliarder kr. Problemet er blot, at effekterne af de alternative visioner ikke på den måde kan indpasses i et regneark. Alternativet bygger sit program på en vision for fremtidens Danmark og ikke på en plan i et excel-ark.

Selv Helle Thorning, der kan takke Alternativet, hvis hun på torsdag genvinder regeringsmagten, ryster opgivende på hovedet, når hun bliver bedt om at forholde sig til forslagene fra det nye parti. Da hun i torsdags for åben skærm blev spurgt om, hvilke af Alternativets forslag hun kunne tage med i et regeringsgrundlag, affejede statsministeren med himmelvendte øjne det hele som naive drømmerier. ”De går ikke rigtig,” sagde hun, som når en voksen irettesætter et tåbeligt barn.

[quote align="left" author=""]Spørgsmålet er, hvem der er mest ude af trit med virkeligheden.[/quote]

Det viser realpolitikernes overfølsomhed over for store samfundsvisioner. Selv de mindste politiske forslag fra de etablerede partier kværnes igennem makroøkonomiske regnemaskiner, før de lanceres. Men den tilgang støvsuger politik for visioner. Og selv regnearkspolitikken løser ikke samfundets største udfordringer, hvoraf klimaforandringerne er den største.

Alternativet har i stedet valgt at tage klodens problemer alvorligt og adressere de udfordringer, som videnskaben allerede i dag kan forudse vil ændre livsvilkårene for menneskeheden dramatisk. Her mener Alternativet, at Danmark skal være et foregangsland. Det er blevet til et 50 siders velskrevet dokument, der netop udmærker sig ved at være en samlet vision for, hvordan et bæredygtigt samfund bør prioritere sine initiativer og ressourcer. Dermed adskiller dokumentet sig fundamentalt fra andre partiprogrammer, og de kan og skal derfor ikke sammenlignes.

Alternativets vision tager ikke udgangspunkt i, hvad der er politisk muligt, men samfundsmæssigt nødvendigt. Hvis verdens klima- og miljøforskere skulle opstille et partiprogram, ville det efter al sandsynlighed minde om Alternativets. Det samme ville være tilfældet med andre grupper af forskere, der beskæftiger sig med klodens omstilling til en bæredygtig tilstand.

Hvis verdens befolkninger skal efterleve deres råd og anbefalinger, kræver det markante ændringer i vores levevis og adfærd. Og det skal ske inden for de nærmeste årtier, hvis vi skal undgå et sammenbrud i økosystemer eller at konfronteres med store økonomiske tab ved klimaforandringer.
 

EN AF VERDENS MEST anerkendte klimaforskere, professor Hans Joachim Schellnhuber fra Postdam Institute for Climate Research, påpegede for nylig, at vi har omkring 15 år til at gennemføre en radikal omstilling af vores produktions- og levemønstre, hvis vi ønsker at kontrollere udviklingen. Det skete den 1. og 2. juni over for 450 af verdens førende klima-, miljø- og fødevareforskere, erhvervsfolk og politikere til et symposium i Stockholm arrangeret af Stockholm Resilience Center og den norske fødevareorganisation EAT.  Overskriften handlede om sammenhængen mellem bæredygtighed, produktion af fødevarer og sundhed.

[quote align="right" author=""]I forsøget på at nedgøre og latterliggøre Alternativets holdninger rives visionerne ud af en sammenhæng.[/quote]

Hans Joachim Schellnhuber lagde ikke skjul på, at klima- og miljøforandringerne kun går én vej, og at vi risikerer at bevæge os mod 4-5 graders temperaturstigninger. Den udvikling kan ikke skrues tilbage. Budskabet var derfor klart: Der er brug for hurtige markante ændringer, der udfordrer vores normale levevis. Omstillingen til et nyt, bæredygtigt samfund skal accelereres kraftigt for at undgå uoverskuelige tilstande. Hvis Schellnhuber skulle opstille en plan for omlægningen af fødevareproduktionen i verden, ville han antagelig stille endog endnu større krav, end Alternativet, der arbejder med en 25 års horisont for processen.

Advarslerne ligger i tråd med budskaberne fra både FN’s klimapanel, IPCC, konklusionerne fra G7-landenes ledere efter deres møde i Bayern i sidste uge om at starte udfasningen af fossile brændstoffer og med FN’s vedtagelse af nye sustainable development goals i september samt ambitionerne op til COP21 i Paris til december. Hvis summen af alle disse advarsler og anbefalinger skulle udmøntes i en samlet visionær politisk handlingsplan, ville Alternativets partiprogram antagelig blive opfattet som det hidtil bedste bud.

Den sørgelige realitet er, at de nationale politiske miljøer skubber stadig større og stadig mere uforløste udfordringer foran sig i jagten på den kortsigtede gevinst og popularitet. Det er den danske valgkamp et lysende eksempel på. Ethvert samfund vil de kommende år blive konfronteret med udfordringer  af en størrelsesorden og kompleksitet, der får  omlægningen af den danske fødevareproduktion inden for 25 år til at fremstå  som en af de nemmeste.
 

DET ER TANKEVÆKKENDE, at netop i det år, hvor hele verden er fokuseret på at skabe en transformation til en bæredygtig vækstøkonomi, er et lille, nyt parti det eneste, der har forholdt sig til udfordringen og har en vision for, hvordan tilpasningen kan ske på nationalt niveau. Det er endnu mere tankevækkende – og dybt bekymrende – at netop dette parti bliver skudt ned som fantaster og ude af trit med virkeligheden. Spørgsmålet er, hvem der i dette tilfælde er mest ude af trit med virkeligheden. Til gengæld er det stærkt opmuntrende, at partiet fra start har fået god medvind i meningsmålingerne, og at så mange vælgere har set behovet for et alternativ til det visionsfattige Christiansborg.

[quote align="left" author=""]Alternativet er de eneste, der har fornemmet, forstået og artikuleret, hvilken virkelighed vi er tvunget til at forholde os til.[/quote]

Selvom man kan diskutere elementer i mange af partiets forslag, må det medgives, at Alternativet forholder sig til en række af samfundets centrale udfordringer og har formuleret gode idéer til løsningerne.  Vurderet i en helhed giver de mening, selvom flere kan være svære at gennemføre på kort sigt.

Men i forsøget på at nedgøre og latterliggøre partiets holdninger rives visionerne ud af en sammenhæng, f.eks. udlægningen af, at partiet vil diktere danskerne til kun at spise 100 gram kød om dagen. Det står der ikke, blot at det ville have en lang række miljømæssige fordele, hvis forbruget af kød blev reduceret fra 240 gram til 100 gram pr. dansker. Og det er en korrekt antagelse.

Det samme kan siges om det meget omtalte forslag om en 30 timers arbejdsuge. Her har Uffe Elbæk forgæves forsøgt at forklare, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning. Det afgørende er ikke at finde et bestemt timeantal for hele det danske arbejdsmarked. Men det er på høje tid, at vi dropper det fastlåste fokus på en 37 timers arbejdsuge og åbner op for en diskussion af, at produktivitet ikke afhænger af tiden brugt på kontoret, men derimod af tiden, hvor medarbejderne præsterer. I et vidensamfund som det danske skal man droppe den hjernedøde registrering af arbejdsindsatsen i timer og minutter. Den var relevant, da vi arbejdede i marken eller ved maskinerne. I dag er det meningsløst for mange erhverv.

Flere analyser peger på betydelige produktivitetsgevinster ved at arbejde kortere men præstere bedre. Men en ændret produktivitetsfaktor i forbindelse med nye arbejdsformer indgår næppe i de økonomiske modeller, der ensidigt fastslår, at det koster 270 milliarder kr. – og så er den idé skudt ned, til trods for at danskerne i forvejen kun arbejder cirka 31 timer om ugen i gennemsnit ifølge en opgørelse i Børsen. Og sådan kunne man blive ved.


FÅ HAR ÅBENBART NÆRLÆST Alternativets 50 siders visionsdokument og forholdt sig til såvel indhold som intentioner, men i stedet straks lagt det ved siden af de velkendte kortsigtede initiativer, som kan beregnes i de økonomiske modeller. Den prøve kan visionerne selvsagt ikke bestå og udråbes derfor som fantasterier.  Hvis de blev omsat til egentlige planer, og regnemodellerne kunne indregne alle de afledte effekter både ved politics as usual og en alternativ strategi, kan det meget vel være, at økonomien i visionerne også viste sig at være bæredygtig.

Dette er ikke en blåstempling af Alternativets partiprogram, men det er en hyldest til en nytænkende politisk iværksætter, Uffe Elbæk, og hans initiativ. Han fortjener opbakningen, og hans idéer fortjener at blive afprøvet politisk.

Det officielle Danmark repræsenteret af medier, kommentatorer og politikere er blevet taget på sengen af Uffe Elbæks foreløbige succes. Han passer ikke ind i deres fastlåste univers.

Realiteten er, at politikerne fra Alternativet måske er de eneste, der har fornemmet, forstået og artikuleret, hvilken virkelighed vi er tvunget til at forholde os til. Og det er der tilsyneladende stemmer i. Indtil videre må det fastslås, at Alternativet på alle måder har været en tiltrængt fornyelse og en tankevækkende udfordring i en forudsigelig og visionsløs valgkamp. Det er symptomatisk, at hovedkritikken af både Thorning og Løkkes lederevner ifølge et panel på 10 eksperter i ugens hovedhistorie i Ugebrevet netop er de to statsministerkandidaters mangel på visioner. Den vision kan de hente fra Alternativet.

Forrige artikel Løsning i energisektoren: Økologiske tyndfilmssolceller Næste artikel Europa: Ud af kulissen og frem på scenen

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.