Videnskaben ville vælge alternativt

Hvis man har svært ved at forstå Alternativets succes i meningsmålingerne, kan man starte med at gense duellerne mellem de to statsministerkandidater. Det er de rene hundeslagsmål af nedvurderinger og syrlige bemærkninger, klinisk renset for politiske visioner. Automatreaktionen fra enhver tænkende vælger er forudsigelig: Er det virkelig niveauet hos nationens to toppolitikere? Er der ikke et alternativ?

[quote align="right" author=""]Alternativets vision tager ikke udgangspunkt i, hvad der er politisk muligt, men samfundsmæssigt nødvendigt.[/quote]

De indforståede – eksperterne og kommentatorer – erkender, at ophidsede dueller om kortsigtede, populistiske temaer er en del af valgkampens dna. Men den forståelse har ikke nødvendigvis aflejret sig hos det store vælgerkorps, som derimod benytter valgslagene til at komme tættere på de politiske dagsordener. Det gælder især tvivlerne og førstegangsvælgerne. For dem er valgkampens tv-dueller anskuelsesundervisning i dansk politik – desværre bare, når den er værst.

De etablerede partier og den politiske elite kappes til gengæld om at skyde Alternativet ned som skingrende gale idealister, der, hvis de fik magt, som de har agt, ville føre Danmark ud i græske tilstande, eksemplificeret med regnestykket fra Kraka, der viser, at en 30 timers arbejdsuge ville koste samfundet 270 milliarder kr. Problemet er blot, at effekterne af de alternative visioner ikke på den måde kan indpasses i et regneark. Alternativet bygger sit program på en vision for fremtidens Danmark og ikke på en plan i et excel-ark.

Selv Helle Thorning, der kan takke Alternativet, hvis hun på torsdag genvinder regeringsmagten, ryster opgivende på hovedet, når hun bliver bedt om at forholde sig til forslagene fra det nye parti. Da hun i torsdags for åben skærm blev spurgt om, hvilke af Alternativets forslag hun kunne tage med i et regeringsgrundlag, affejede statsministeren med himmelvendte øjne det hele som naive drømmerier. ”De går ikke rigtig,” sagde hun, som når en voksen irettesætter et tåbeligt barn.

[quote align="left" author=""]Spørgsmålet er, hvem der er mest ude af trit med virkeligheden.[/quote]

Det viser realpolitikernes overfølsomhed over for store samfundsvisioner. Selv de mindste politiske forslag fra de etablerede partier kværnes igennem makroøkonomiske regnemaskiner, før de lanceres. Men den tilgang støvsuger politik for visioner. Og selv regnearkspolitikken løser ikke samfundets største udfordringer, hvoraf klimaforandringerne er den største.

Alternativet har i stedet valgt at tage klodens problemer alvorligt og adressere de udfordringer, som videnskaben allerede i dag kan forudse vil ændre livsvilkårene for menneskeheden dramatisk. Her mener Alternativet, at Danmark skal være et foregangsland. Det er blevet til et 50 siders velskrevet dokument, der netop udmærker sig ved at være en samlet vision for, hvordan et bæredygtigt samfund bør prioritere sine initiativer og ressourcer. Dermed adskiller dokumentet sig fundamentalt fra andre partiprogrammer, og de kan og skal derfor ikke sammenlignes.

Alternativets vision tager ikke udgangspunkt i, hvad der er politisk muligt, men samfundsmæssigt nødvendigt. Hvis verdens klima- og miljøforskere skulle opstille et partiprogram, ville det efter al sandsynlighed minde om Alternativets. Det samme ville være tilfældet med andre grupper af forskere, der beskæftiger sig med klodens omstilling til en bæredygtig tilstand.

Hvis verdens befolkninger skal efterleve deres råd og anbefalinger, kræver det markante ændringer i vores levevis og adfærd. Og det skal ske inden for de nærmeste årtier, hvis vi skal undgå et sammenbrud i økosystemer eller at konfronteres med store økonomiske tab ved klimaforandringer.
 

EN AF VERDENS MEST anerkendte klimaforskere, professor Hans Joachim Schellnhuber fra Postdam Institute for Climate Research, påpegede for nylig, at vi har omkring 15 år til at gennemføre en radikal omstilling af vores produktions- og levemønstre, hvis vi ønsker at kontrollere udviklingen. Det skete den 1. og 2. juni over for 450 af verdens førende klima-, miljø- og fødevareforskere, erhvervsfolk og politikere til et symposium i Stockholm arrangeret af Stockholm Resilience Center og den norske fødevareorganisation EAT.  Overskriften handlede om sammenhængen mellem bæredygtighed, produktion af fødevarer og sundhed.

[quote align="right" author=""]I forsøget på at nedgøre og latterliggøre Alternativets holdninger rives visionerne ud af en sammenhæng.[/quote]

Hans Joachim Schellnhuber lagde ikke skjul på, at klima- og miljøforandringerne kun går én vej, og at vi risikerer at bevæge os mod 4-5 graders temperaturstigninger. Den udvikling kan ikke skrues tilbage. Budskabet var derfor klart: Der er brug for hurtige markante ændringer, der udfordrer vores normale levevis. Omstillingen til et nyt, bæredygtigt samfund skal accelereres kraftigt for at undgå uoverskuelige tilstande. Hvis Schellnhuber skulle opstille en plan for omlægningen af fødevareproduktionen i verden, ville han antagelig stille endog endnu større krav, end Alternativet, der arbejder med en 25 års horisont for processen.

Advarslerne ligger i tråd med budskaberne fra både FN’s klimapanel, IPCC, konklusionerne fra G7-landenes ledere efter deres møde i Bayern i sidste uge om at starte udfasningen af fossile brændstoffer og med FN’s vedtagelse af nye sustainable development goals i september samt ambitionerne op til COP21 i Paris til december. Hvis summen af alle disse advarsler og anbefalinger skulle udmøntes i en samlet visionær politisk handlingsplan, ville Alternativets partiprogram antagelig blive opfattet som det hidtil bedste bud.

Den sørgelige realitet er, at de nationale politiske miljøer skubber stadig større og stadig mere uforløste udfordringer foran sig i jagten på den kortsigtede gevinst og popularitet. Det er den danske valgkamp et lysende eksempel på. Ethvert samfund vil de kommende år blive konfronteret med udfordringer  af en størrelsesorden og kompleksitet, der får  omlægningen af den danske fødevareproduktion inden for 25 år til at fremstå  som en af de nemmeste.
 

DET ER TANKEVÆKKENDE, at netop i det år, hvor hele verden er fokuseret på at skabe en transformation til en bæredygtig vækstøkonomi, er et lille, nyt parti det eneste, der har forholdt sig til udfordringen og har en vision for, hvordan tilpasningen kan ske på nationalt niveau. Det er endnu mere tankevækkende – og dybt bekymrende – at netop dette parti bliver skudt ned som fantaster og ude af trit med virkeligheden. Spørgsmålet er, hvem der i dette tilfælde er mest ude af trit med virkeligheden. Til gengæld er det stærkt opmuntrende, at partiet fra start har fået god medvind i meningsmålingerne, og at så mange vælgere har set behovet for et alternativ til det visionsfattige Christiansborg.

[quote align="left" author=""]Alternativet er de eneste, der har fornemmet, forstået og artikuleret, hvilken virkelighed vi er tvunget til at forholde os til.[/quote]

Selvom man kan diskutere elementer i mange af partiets forslag, må det medgives, at Alternativet forholder sig til en række af samfundets centrale udfordringer og har formuleret gode idéer til løsningerne.  Vurderet i en helhed giver de mening, selvom flere kan være svære at gennemføre på kort sigt.

Men i forsøget på at nedgøre og latterliggøre partiets holdninger rives visionerne ud af en sammenhæng, f.eks. udlægningen af, at partiet vil diktere danskerne til kun at spise 100 gram kød om dagen. Det står der ikke, blot at det ville have en lang række miljømæssige fordele, hvis forbruget af kød blev reduceret fra 240 gram til 100 gram pr. dansker. Og det er en korrekt antagelse.

Det samme kan siges om det meget omtalte forslag om en 30 timers arbejdsuge. Her har Uffe Elbæk forgæves forsøgt at forklare, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning. Det afgørende er ikke at finde et bestemt timeantal for hele det danske arbejdsmarked. Men det er på høje tid, at vi dropper det fastlåste fokus på en 37 timers arbejdsuge og åbner op for en diskussion af, at produktivitet ikke afhænger af tiden brugt på kontoret, men derimod af tiden, hvor medarbejderne præsterer. I et vidensamfund som det danske skal man droppe den hjernedøde registrering af arbejdsindsatsen i timer og minutter. Den var relevant, da vi arbejdede i marken eller ved maskinerne. I dag er det meningsløst for mange erhverv.

Flere analyser peger på betydelige produktivitetsgevinster ved at arbejde kortere men præstere bedre. Men en ændret produktivitetsfaktor i forbindelse med nye arbejdsformer indgår næppe i de økonomiske modeller, der ensidigt fastslår, at det koster 270 milliarder kr. – og så er den idé skudt ned, til trods for at danskerne i forvejen kun arbejder cirka 31 timer om ugen i gennemsnit ifølge en opgørelse i Børsen. Og sådan kunne man blive ved.


FÅ HAR ÅBENBART NÆRLÆST Alternativets 50 siders visionsdokument og forholdt sig til såvel indhold som intentioner, men i stedet straks lagt det ved siden af de velkendte kortsigtede initiativer, som kan beregnes i de økonomiske modeller. Den prøve kan visionerne selvsagt ikke bestå og udråbes derfor som fantasterier.  Hvis de blev omsat til egentlige planer, og regnemodellerne kunne indregne alle de afledte effekter både ved politics as usual og en alternativ strategi, kan det meget vel være, at økonomien i visionerne også viste sig at være bæredygtig.

Dette er ikke en blåstempling af Alternativets partiprogram, men det er en hyldest til en nytænkende politisk iværksætter, Uffe Elbæk, og hans initiativ. Han fortjener opbakningen, og hans idéer fortjener at blive afprøvet politisk.

Det officielle Danmark repræsenteret af medier, kommentatorer og politikere er blevet taget på sengen af Uffe Elbæks foreløbige succes. Han passer ikke ind i deres fastlåste univers.

Realiteten er, at politikerne fra Alternativet måske er de eneste, der har fornemmet, forstået og artikuleret, hvilken virkelighed vi er tvunget til at forholde os til. Og det er der tilsyneladende stemmer i. Indtil videre må det fastslås, at Alternativet på alle måder har været en tiltrængt fornyelse og en tankevækkende udfordring i en forudsigelig og visionsløs valgkamp. Det er symptomatisk, at hovedkritikken af både Thorning og Løkkes lederevner ifølge et panel på 10 eksperter i ugens hovedhistorie i Ugebrevet netop er de to statsministerkandidaters mangel på visioner. Den vision kan de hente fra Alternativet.

Forrige artikel Løsning i energisektoren: Økologiske tyndfilmssolceller Næste artikel Europa: Ud af kulissen og frem på scenen

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.