Videnskaben ville vælge alternativt

Hvis man har svært ved at forstå Alternativets succes i meningsmålingerne, kan man starte med at gense duellerne mellem de to statsministerkandidater. Det er de rene hundeslagsmål af nedvurderinger og syrlige bemærkninger, klinisk renset for politiske visioner. Automatreaktionen fra enhver tænkende vælger er forudsigelig: Er det virkelig niveauet hos nationens to toppolitikere? Er der ikke et alternativ?

[quote align="right" author=""]Alternativets vision tager ikke udgangspunkt i, hvad der er politisk muligt, men samfundsmæssigt nødvendigt.[/quote]

De indforståede – eksperterne og kommentatorer – erkender, at ophidsede dueller om kortsigtede, populistiske temaer er en del af valgkampens dna. Men den forståelse har ikke nødvendigvis aflejret sig hos det store vælgerkorps, som derimod benytter valgslagene til at komme tættere på de politiske dagsordener. Det gælder især tvivlerne og førstegangsvælgerne. For dem er valgkampens tv-dueller anskuelsesundervisning i dansk politik – desværre bare, når den er værst.

De etablerede partier og den politiske elite kappes til gengæld om at skyde Alternativet ned som skingrende gale idealister, der, hvis de fik magt, som de har agt, ville føre Danmark ud i græske tilstande, eksemplificeret med regnestykket fra Kraka, der viser, at en 30 timers arbejdsuge ville koste samfundet 270 milliarder kr. Problemet er blot, at effekterne af de alternative visioner ikke på den måde kan indpasses i et regneark. Alternativet bygger sit program på en vision for fremtidens Danmark og ikke på en plan i et excel-ark.

Selv Helle Thorning, der kan takke Alternativet, hvis hun på torsdag genvinder regeringsmagten, ryster opgivende på hovedet, når hun bliver bedt om at forholde sig til forslagene fra det nye parti. Da hun i torsdags for åben skærm blev spurgt om, hvilke af Alternativets forslag hun kunne tage med i et regeringsgrundlag, affejede statsministeren med himmelvendte øjne det hele som naive drømmerier. ”De går ikke rigtig,” sagde hun, som når en voksen irettesætter et tåbeligt barn.

[quote align="left" author=""]Spørgsmålet er, hvem der er mest ude af trit med virkeligheden.[/quote]

Det viser realpolitikernes overfølsomhed over for store samfundsvisioner. Selv de mindste politiske forslag fra de etablerede partier kværnes igennem makroøkonomiske regnemaskiner, før de lanceres. Men den tilgang støvsuger politik for visioner. Og selv regnearkspolitikken løser ikke samfundets største udfordringer, hvoraf klimaforandringerne er den største.

Alternativet har i stedet valgt at tage klodens problemer alvorligt og adressere de udfordringer, som videnskaben allerede i dag kan forudse vil ændre livsvilkårene for menneskeheden dramatisk. Her mener Alternativet, at Danmark skal være et foregangsland. Det er blevet til et 50 siders velskrevet dokument, der netop udmærker sig ved at være en samlet vision for, hvordan et bæredygtigt samfund bør prioritere sine initiativer og ressourcer. Dermed adskiller dokumentet sig fundamentalt fra andre partiprogrammer, og de kan og skal derfor ikke sammenlignes.

Alternativets vision tager ikke udgangspunkt i, hvad der er politisk muligt, men samfundsmæssigt nødvendigt. Hvis verdens klima- og miljøforskere skulle opstille et partiprogram, ville det efter al sandsynlighed minde om Alternativets. Det samme ville være tilfældet med andre grupper af forskere, der beskæftiger sig med klodens omstilling til en bæredygtig tilstand.

Hvis verdens befolkninger skal efterleve deres råd og anbefalinger, kræver det markante ændringer i vores levevis og adfærd. Og det skal ske inden for de nærmeste årtier, hvis vi skal undgå et sammenbrud i økosystemer eller at konfronteres med store økonomiske tab ved klimaforandringer.
 

EN AF VERDENS MEST anerkendte klimaforskere, professor Hans Joachim Schellnhuber fra Postdam Institute for Climate Research, påpegede for nylig, at vi har omkring 15 år til at gennemføre en radikal omstilling af vores produktions- og levemønstre, hvis vi ønsker at kontrollere udviklingen. Det skete den 1. og 2. juni over for 450 af verdens førende klima-, miljø- og fødevareforskere, erhvervsfolk og politikere til et symposium i Stockholm arrangeret af Stockholm Resilience Center og den norske fødevareorganisation EAT.  Overskriften handlede om sammenhængen mellem bæredygtighed, produktion af fødevarer og sundhed.

[quote align="right" author=""]I forsøget på at nedgøre og latterliggøre Alternativets holdninger rives visionerne ud af en sammenhæng.[/quote]

Hans Joachim Schellnhuber lagde ikke skjul på, at klima- og miljøforandringerne kun går én vej, og at vi risikerer at bevæge os mod 4-5 graders temperaturstigninger. Den udvikling kan ikke skrues tilbage. Budskabet var derfor klart: Der er brug for hurtige markante ændringer, der udfordrer vores normale levevis. Omstillingen til et nyt, bæredygtigt samfund skal accelereres kraftigt for at undgå uoverskuelige tilstande. Hvis Schellnhuber skulle opstille en plan for omlægningen af fødevareproduktionen i verden, ville han antagelig stille endog endnu større krav, end Alternativet, der arbejder med en 25 års horisont for processen.

Advarslerne ligger i tråd med budskaberne fra både FN’s klimapanel, IPCC, konklusionerne fra G7-landenes ledere efter deres møde i Bayern i sidste uge om at starte udfasningen af fossile brændstoffer og med FN’s vedtagelse af nye sustainable development goals i september samt ambitionerne op til COP21 i Paris til december. Hvis summen af alle disse advarsler og anbefalinger skulle udmøntes i en samlet visionær politisk handlingsplan, ville Alternativets partiprogram antagelig blive opfattet som det hidtil bedste bud.

Den sørgelige realitet er, at de nationale politiske miljøer skubber stadig større og stadig mere uforløste udfordringer foran sig i jagten på den kortsigtede gevinst og popularitet. Det er den danske valgkamp et lysende eksempel på. Ethvert samfund vil de kommende år blive konfronteret med udfordringer  af en størrelsesorden og kompleksitet, der får  omlægningen af den danske fødevareproduktion inden for 25 år til at fremstå  som en af de nemmeste.
 

DET ER TANKEVÆKKENDE, at netop i det år, hvor hele verden er fokuseret på at skabe en transformation til en bæredygtig vækstøkonomi, er et lille, nyt parti det eneste, der har forholdt sig til udfordringen og har en vision for, hvordan tilpasningen kan ske på nationalt niveau. Det er endnu mere tankevækkende – og dybt bekymrende – at netop dette parti bliver skudt ned som fantaster og ude af trit med virkeligheden. Spørgsmålet er, hvem der i dette tilfælde er mest ude af trit med virkeligheden. Til gengæld er det stærkt opmuntrende, at partiet fra start har fået god medvind i meningsmålingerne, og at så mange vælgere har set behovet for et alternativ til det visionsfattige Christiansborg.

[quote align="left" author=""]Alternativet er de eneste, der har fornemmet, forstået og artikuleret, hvilken virkelighed vi er tvunget til at forholde os til.[/quote]

Selvom man kan diskutere elementer i mange af partiets forslag, må det medgives, at Alternativet forholder sig til en række af samfundets centrale udfordringer og har formuleret gode idéer til løsningerne.  Vurderet i en helhed giver de mening, selvom flere kan være svære at gennemføre på kort sigt.

Men i forsøget på at nedgøre og latterliggøre partiets holdninger rives visionerne ud af en sammenhæng, f.eks. udlægningen af, at partiet vil diktere danskerne til kun at spise 100 gram kød om dagen. Det står der ikke, blot at det ville have en lang række miljømæssige fordele, hvis forbruget af kød blev reduceret fra 240 gram til 100 gram pr. dansker. Og det er en korrekt antagelse.

Det samme kan siges om det meget omtalte forslag om en 30 timers arbejdsuge. Her har Uffe Elbæk forgæves forsøgt at forklare, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning. Det afgørende er ikke at finde et bestemt timeantal for hele det danske arbejdsmarked. Men det er på høje tid, at vi dropper det fastlåste fokus på en 37 timers arbejdsuge og åbner op for en diskussion af, at produktivitet ikke afhænger af tiden brugt på kontoret, men derimod af tiden, hvor medarbejderne præsterer. I et vidensamfund som det danske skal man droppe den hjernedøde registrering af arbejdsindsatsen i timer og minutter. Den var relevant, da vi arbejdede i marken eller ved maskinerne. I dag er det meningsløst for mange erhverv.

Flere analyser peger på betydelige produktivitetsgevinster ved at arbejde kortere men præstere bedre. Men en ændret produktivitetsfaktor i forbindelse med nye arbejdsformer indgår næppe i de økonomiske modeller, der ensidigt fastslår, at det koster 270 milliarder kr. – og så er den idé skudt ned, til trods for at danskerne i forvejen kun arbejder cirka 31 timer om ugen i gennemsnit ifølge en opgørelse i Børsen. Og sådan kunne man blive ved.


FÅ HAR ÅBENBART NÆRLÆST Alternativets 50 siders visionsdokument og forholdt sig til såvel indhold som intentioner, men i stedet straks lagt det ved siden af de velkendte kortsigtede initiativer, som kan beregnes i de økonomiske modeller. Den prøve kan visionerne selvsagt ikke bestå og udråbes derfor som fantasterier.  Hvis de blev omsat til egentlige planer, og regnemodellerne kunne indregne alle de afledte effekter både ved politics as usual og en alternativ strategi, kan det meget vel være, at økonomien i visionerne også viste sig at være bæredygtig.

Dette er ikke en blåstempling af Alternativets partiprogram, men det er en hyldest til en nytænkende politisk iværksætter, Uffe Elbæk, og hans initiativ. Han fortjener opbakningen, og hans idéer fortjener at blive afprøvet politisk.

Det officielle Danmark repræsenteret af medier, kommentatorer og politikere er blevet taget på sengen af Uffe Elbæks foreløbige succes. Han passer ikke ind i deres fastlåste univers.

Realiteten er, at politikerne fra Alternativet måske er de eneste, der har fornemmet, forstået og artikuleret, hvilken virkelighed vi er tvunget til at forholde os til. Og det er der tilsyneladende stemmer i. Indtil videre må det fastslås, at Alternativet på alle måder har været en tiltrængt fornyelse og en tankevækkende udfordring i en forudsigelig og visionsløs valgkamp. Det er symptomatisk, at hovedkritikken af både Thorning og Løkkes lederevner ifølge et panel på 10 eksperter i ugens hovedhistorie i Ugebrevet netop er de to statsministerkandidaters mangel på visioner. Den vision kan de hente fra Alternativet.

Forrige artikel Løsning i energisektoren: Økologiske tyndfilmssolceller Næste artikel Europa: Ud af kulissen og frem på scenen

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.