Videnskabens autoritet er under pres

Sundheds- og vaccineskepsissen i Danmark breder sig som det klareste eksempel på, at danskerne har mistet tillid til forskere, læger og andre videnskabelige autoriteter. Men tilliden kan genvindes, siger professor i videnskabskommunikation.

Danskerne mistror forskere, tvivler på deres videnskabelige resultater, og googler sig til information, der passer bedre til egne synspunkter og fordomme. Videnskabens autoritet i den offentlige debat er begyndt at krakelere.

Vi ser det med den voksende skepsis over for HPV-vaccinen, stigende mistillid til lægers viden om sundhed, den vedholdende tvivl om årsagerne til klimaforandringerne, eller når politikere ser stort på trafikforskeres advarsler om, at fartstigninger på motorvejene vil føre til flere trafikdræbte.

Mindre tiltro til læger og forskere

Figur 1 | Forstør   Luk

Et stigende antal danskere har mistro til lægers og forskeres viden om sund og usund livsstil.

Note: N (2011) = 2.022; N (2016) = 5.029; ”ved ikke”-svar: 7-8 pct.
Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

På sundhedsområdet viser en stor ny undersøgelse fra TrygFonden og tænketanken Mandag Morgen, at 30 pct. af danskerne mener, at læger og forskere ved meget lidt om, hvad der er sundt og usundt. Det er en markant stigning i danskernes skepsis over for sundhedsautoriteter i forhold til 2011, hvor spørgsmålet sidste gang blev stillet, og hvor kun 19 pct. gav udtryk for samme synspunkt. Samtidig er antallet af danskere, der er direkte uenige i udsagnet, faldet fra 44 til 35 pct. Se figur 1.

Et aktuelt eksempel på konsekvenserne ved mistilliden til de videnskabelige autoriteter er det drastiske fald i dækningen af HPV-vaccinen, der ellers kan forebygge livmoderhalskræft. Mens 79 pct. af pigerne fra årgangene født i 1998, 1999 og 2000 har fået HPV-vaccinen, er kun 18 pct. af pigerne fra årgang 2003 blevet færdigvaccineret, hvilket er det laveste niveau nogensinde registreret. Se figur 2.

”Det er jeg meget bekymret over,” siger professor, overlæge og forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet Susanne Krüger Kjær. Hun har både fulgt med i den faglige og den offentlige debat om HPV-vaccinen og mener, at diskussionen på de sociale medier og i pressen om mulige bivirkninger for længst er kommet helt ud af proportioner.

Frit fald for HPV-vaccinen

Figur 2 | Forstør   Luk

Som den eneste vaccine i børnevaccinationsprogrammet er dækningen for HPV-vaccinen faldet det seneste år og er nu på det laveste niveau nogensinde.

Note: Der vil gå noget tid, før vaccinationstilslutningen for piger født i de yngste årgange når sit endelige niveau. Vaccinen skal gives af tre doser over ca. et år for piger i alderen 9 til 15 år. Ydermere er det almindeligt, at nogle af disse piger vil få deres vaccinationer forsinket i forhold til det anbefalede vaccinationstidspunkt.
Kilde: Statens Serum Institut.

”Der er ingen tvivl om vigtigheden af, at vi skal tage os af de piger, der er syge, men jeg synes, at diskussionen er løbet løbsk, fordi proportionerne mellem de mulige bivirkninger og fordelene ved vaccinen er blevet totalt forvrænget. Det er gået fra at være en fantastisk nyhed om verdens første vaccine, der kan forebygge kræft, hvor alle klappede i hænderne, til den nedslående situation, vi nu kan aflæse i vaccinationstallene,” siger Susanne Krüger Kjær.

Den stigende skepsis over for sundhedsvidenskabelige autoriteter er ifølge professor i videnskabskommunikation ved Aalborg Universitet David Budtz Pedersen en del af en voksende folkelig skepsis over for forskere og videnskab, og det kan få katastrofale følger, advarer han.

“Hvis folk mister tilliden til videnskaben, vil de ikke bare stoppe med at vaccinere deres børn og finde på egne teorier om, hvordan verden hænger sammen, det er også første skridt på vej mod et mindre demokratisk samfund,” siger David Budtz Pedersen og fortsætter:

“I det øjeblik, vi for alvor giver afkald på den videnskabelige autoritet i vores samfund, står der jo nye autoriteter på spring. Derfor er det her også en demokratisk krise. Jeg frygter i værste fald en stigende polarisering i samfundet,” siger han.

Han peger på, at mistilliden til forskere og vidensautoriteter bl.a. er et resultat af den ændrede informationskultur, hvor man på internettet og sociale medier kan finde og sprede netop den viden og de udsagn, der støtter ens egne synspunkter. Men tendensen er også drevet frem af den længerevarende tillidskrise til det professionelle politiske system, som forskere i vid udstrækning er blevet en del af.

“Når der er mistillid til eksperter og forskere, så hænger det sammen med, at videnskabsfolk i lang tid er blevet brugt som rådgivere i den løbende politikudvikling og altså har indgået en alliance med det politiske system. Når borgerne derfor mister tillid til det politiske system for at mangle effektivitet eller for at være ude af trit med deres hverdag, mister de også tillid til de eksperter og forskere, der leverer argumenter til politikerne,” siger han.

Og det har heller ikke hjulpet, at der fra tid til anden er historier om forskere, der er i lommen på interesseorganisationer og udfører forskning, der fremmer sponsorernes sag. Eller at forskerne pålægges tavshedsklausuler eller censur, når de bliver bedt om at rådgive embedsapparatet.

Det mener også professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet Mikkel Thorup, som mener, at der er sket en politisering af videnskab, der betyder, at den videnskabelige tvivl i armene på politikere omformes til ubetvivlelighed og nødvendighed. Politikerne har tilsyneladende opgivet at argumentere ud fra deres ideologiske overbevisning, og i stedet slynger de om sig med fakta, konsulentrapporter og undersøgelser i forsøget på at bekæmpe politisk modstand.

"Videnskab er blevet en kampplads, hvor videnskabelig ekspertise og autoritet er under pres. Men det er ikke videnskaben i sig selv eller eksistensen af fakta, der betvivles, men de andres fakta. Jeg ser, at fakta, ekspertise og videnskab fylder mere end nogensinde før, og det skyldes, at videnskabelige udsagn er rykket ind der, hvor ideologierne tidligere stod. Nødvendighedens politik er et eksempel på det. Det er et forsøg på at videnskabeliggøre ens egne politiske positioner, så de er umulige at udfordre,” siger Mikkel Thorup.

På denne kampplads sker der også talrige forsøg på at benægte nogle af de etablerede videnskabelige kendsgerninger af politiske eller økonomiske hensyn. Det kalder idéhistorikeren for strategisk antividenskab.

“Der synes at være en tiltagende tendens til at anvende en strategisk antividenskab – om ikke direkte for at forhindre, så i hvert fald for at skabe forvirring og usikkerhed om, hvad vi ved. Det har vi set med tobaksindustriens forsøg på at så tvivl om konsekvenserne ved rygning. Og vi har set det med olieindustriens forsøg på at udsætte det tidspunkt, hvor man skrider til handling over for klimaforandringerne,” siger Mikkel Thorup.

David Budtz Pedersen tilføjer, at også politikere bidrager til at undergrave eller fordreje videnskabelige undersøgelser eller ekspertudsagn for at få virkeligheden til at passe med deres argumenter. Det er der både eksempler på herhjemme, hvor især Anders Fogh Rasmussen blev kendt for sin kritik af ”smagsdommere” i forsøget på at bane vejen for sin egen politik, men det sker også internationalt i en endnu større skala, siger han.

“Der er politikere, der spekulerer i en polarisering og en øget folkelig skepsis over for vidensautoriteter. Især internationalt sker der et aggressivt forsøg på at udfordre det etablerede vidensmonopol. Når journalister og forskere gør opmærksom på, at et politisk forslag ikke er realiserbart, er i strid med konventioner eller hviler på et forkert grundlag, irriterer det politikerne. Deres modtræk er at angribe medierne og forskerne, som det eksempelvis er forsøgt af Nigel Farage, Donald Trump og Viktor Orbán,” siger David Budtz Pedersen og peger på, at populistiske ledere nemmere kan overtage magten, når tilliden til uafhængige vidensinstitutioner går tabt.

Genvind tilliden

Alligevel betegner David Budtz Pedersen sig selv som videnskabelig optimist. Forskere, universiteter og myndigheder kan genetablere befolkningens tillid, hvis de i højere grad involverer befolkningen og tilpasser sig den nye informationskultur, siger han.

“Den videnskabelige metode er privilegeret, og i det lange løb så skal den nok sejre. Der må jeg sige, at jeg er videnskabelig optimist. Men forskerne må erkende, at de ikke er troværdige autoriteter alene på grund af deres hvide kittel eller fine titler,” siger han.

Med internettets demokratisering af informationen har folk derimod brug for at blive mere involveret, når autoriteter fremlægger deres viden, mener han.

“Fagfolkene må have tillid til, at befolkningen godt kan blive inviteret med ind i den falsifikationsproces, der altid foregår i videnskaben. Jeg tror ikke, der er nogen vej udenom. Folk skal nok finde mellemregningerne alligevel. Og hvis du omvendt forsøger at lægge låg på nogle oplysninger, kan det skabe endnu større mistillid,” siger han og peger på Sundhedsstyrelsen som eksempel på en myndighed, der nu forsøger at kommunikere i øjenhøjde med borgerne.

“Jeg mener, at enhver myndighed er en afgørende søjle i vores demokrati, fordi politikere i princippet er uvidende lægmænd, og derfor hele tiden har brug for at lade sig rådgive af eksperter. I sagen om HPV-vaccine er Sundhedsstyrelsen blevet klar over, at patienter har brug for mere end kun information. De har brug for at blive hørt og inddraget, og netop den strategi kan være med til at skabe tillid,” siger David Budtz Pedersen.

Gammeldags paternalisme er død

Mere præcist har Sundhedsstyrelsen sidste år interviewet forældre til mere end 1.000 piger mellem 10 og 18 år om deres viden og holdninger til HPV-vaccinen, og på den baggrund igangsat en ny 2-årig informationsindsats sammen med Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen for at genoprette tilliden til vaccinen og til sig selv som faglig autoritet.

Tilliden led et gevaldigt knæk, ikke mindst på grund af en kontroversiel TV2-dokumentar fra 2015 om piger ramt af formodede bivirkninger, såsom svimmelhed, udtalt træthed og besvimelser. Symptomerne tyder på lidelser som kronisk træthedssyndrom, POTS m.v., som også er udbredt hos patienter, der ikke har fået HPV-vaccinen. Mens de mulige bivirkninger derfor både er usikre og yderst sjældne, er fordelene ved vaccinen imidlertid meget sikre og store – den kan forebygge livmoderhalskræft, som 6.000 danske kvinder hvert år oplever forstadier til, 375 rammes af, og næsten 100 dør af.

Men den form for argumentation virkede ikke første gang. Og nu har Sundhedsstyrelsen lært af lektien og vil, i stedet for autoritativt at anbefale et ja, forsøge at åbne mere op for mellemregningerne i det videnskabelige materiale, der ligger til grund for anbefalingen af vaccinen, så folk selv har mulighed for at læse med, siger direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

“Gammeldags paternalisme er gået af mode, hvor man som myndighed kunne lave alle mellemregningerne og så meldte facit ud til befolkningen, der så bare tog det for gode varer. Der skal vi i dag også vise vores mellemregninger,” siger han.

Han forklarer, at det kom meget bag på ham, at skepsissen over for HPV-vaccinen er blevet så udbredt i Danmark, og at den er så vedholdende.

“Vi har set uro og bekymringer før, og så gør man jo det som Sundhedsstyrelse, at man kigger på bekymringerne og undersøger, om der er en sammenhæng. Og det gjorde vi jo også i 2014, da det først startede. Vi gik grundigt til værks, gennemgik hele videnskaben og kommunikerede så ud, at vi havde styr på indrapporteringer, og at vi ikke kunne se nogen sammenhæng mellem bivirkninger og vaccinen,” siger Søren Brostrøm.

Normalt er det bare det, der skal til: At den øverste myndighed går tingene efter og kommer med sin vurdering, og så bliver tilliden genetableret. Men det virkede ikke med HPV-vaccinen.

“Det var som om, at når jeg tonede frem i TV-Avisen og sagde til danskerne, at de trygt kunne vaccinere deres døtre, så var det næsten som om, at det havde den modsatte effekt. At vores autoritet blev set som arrogance. At andre fagfolk, der ikke stod på samme sikre grund som os, blev tillagt højere autoritet. Og at hypoteser og konspirationer hang ved,” siger Søren Brostrøm.

“Det er første gang i verdenshistorien, at vi har en vaccine mod kræft. Og den er grundigt, grundigt testet. Og derfor er det jo dobbelt så svært for os, fordi vi selv er så sikre i vores sag, at vi så bliver udfordret på den måde af de sociale medier,” siger han.

Er det, fordi vaccineskeptikerne er dumme?

“Nej, de er ikke dumme. Men mange er usikre, og den usikkerhed skal vi anerkende. Det er nok mere det her med, at man i det nye mediebillede kan finde mange andre vidensautoriteter og derfor let kan bruge meget tid på at undersøge nuancer i en svær videnskabelig debat, og så bliver man let usikker.”

Skal I så til at ansætte en hær af kommunikationsfolk, der skal ud på Twitter?

“Jeg forstår godt, at man måske tænker, at det er de sociale mediers skyld, og så tror man også, at det er de sociale medier, der er løsningen. Men der er min holdning, at man skal helt tilbage til basics og have endnu bedre styr på processer, faglighed og vurderingen af viden og så fremlægge det meget mere åbent end normalt. Vi skal ikke tro, at vi som Sundhedsstyrelse bare kan lave alle mellemregningerne i et lukket rum og så bare melde resultatet ud. Vi skal vise alle vores metoder og begrundelser for, hvorfor vi siger, som vi gør.”

Er det selve videnskabens natur med det evige forsøg på falsificering, der er problemet, når det rammer den offentlige debat?

“Der findes jo ikke noget felt, hvor alle fagfolk i verden er helt enige, og det kan vi jo heller ikke vente på, at de bliver. Ellers kommer man ingen vegne. Vi skal være bedre til at fortælle, hvad det er for nogle metoder, der gør, at vi i Sundhedsstyrelsen ved, at vi står med ret sikker viden.”

“Måske man også kunne overveje, at alle parter blev bedre til at ’varedeklarere’ styrken af de udsagn, der kommer frem i debatten. Det skal vi gøre som myndigheder, det skal fagfolk gøre, men også medierne bør blive bedre til at formidle faglig viden og faglig uenighed. For det, der alt for tit sker, er, at debatten i medierne meget let bliver sat op med en tilhænger over for en modstander, for så har man en god journalistisk historie. Hvis du spørger 1.000 forskere på vaccineområdet i hele verden om, hvorvidt HPV-vaccinen er sikker og effektiv, så er det formentlig sådan, at de 999 ville sige ’ja, det er hævet over al rimelig tvivl’. Men hvis der er en tvivler, og han ovenikøbet taler dansk, så har du en god historie som journalist. Og der burde man som medie altså også varedeklarere, hvad den generelle videnskabelige konsensus siger.”

Burde I ikke hellere stoppe med at anbefale og kun fremlægge viden, så man ikke føler, at I spreder propaganda?

“Nej, når vi har en ekstremt god sag som denne – en vaccine mod en forfærdelig kræftsygdom – så synes jeg også, vi skal have lov til at nudge folk, det som jeg kalder blød paternalisme. Jeg tror sådan set, at folk stadig gerne vil have autoriteter at læne sig op ad i deres beslutninger. Så vi skal heller ikke gå i den modsatte grøft, hvor vi fuldstændig fralægger os ansvaret for beslutningerne og bare giver en patient 17 valgmuligheder og så træder tilbage, så man ikke ved, hvad myndighederne anbefaler. Det ville være uetisk med den betydelige viden, vi har, og det kan vi ikke være bekendt overfor befolkningen.”

“Jeg ønsker ikke en Sundhedsstyrelse, som ikke har holdninger til, hvad der er rigtigt og forkert at anbefale. Så ville jeg svigte min rolle. Derfor gør vi meget ud af at sige, at HPV-vaccinen ikke bare er et tilbud, det er også en anbefaling.”

LÆS OGSÅ:

“Politikerne er de allerværste”

“Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”

Opråb til forskerne

Forrige artikel Det sunde liv: Vi er både til bajere og broccoli Det sunde liv: Vi er både til bajere og broccoli Næste artikel Rygerne ryger uden for døren Rygerne ryger uden for døren

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.