Videnskabens autoritet er under pres

Sundheds- og vaccineskepsissen i Danmark breder sig som det klareste eksempel på, at danskerne har mistet tillid til forskere, læger og andre videnskabelige autoriteter. Men tilliden kan genvindes, siger professor i videnskabskommunikation.

Danskerne mistror forskere, tvivler på deres videnskabelige resultater, og googler sig til information, der passer bedre til egne synspunkter og fordomme. Videnskabens autoritet i den offentlige debat er begyndt at krakelere.

Vi ser det med den voksende skepsis over for HPV-vaccinen, stigende mistillid til lægers viden om sundhed, den vedholdende tvivl om årsagerne til klimaforandringerne, eller når politikere ser stort på trafikforskeres advarsler om, at fartstigninger på motorvejene vil føre til flere trafikdræbte.

Mindre tiltro til læger og forskere

Figur 1 | Forstør   Luk

Et stigende antal danskere har mistro til lægers og forskeres viden om sund og usund livsstil.

Note: N (2011) = 2.022; N (2016) = 5.029; ”ved ikke”-svar: 7-8 pct.
Kilde: YouGov for TrygFonden og Mandag Morgen.

På sundhedsområdet viser en stor ny undersøgelse fra TrygFonden og tænketanken Mandag Morgen, at 30 pct. af danskerne mener, at læger og forskere ved meget lidt om, hvad der er sundt og usundt. Det er en markant stigning i danskernes skepsis over for sundhedsautoriteter i forhold til 2011, hvor spørgsmålet sidste gang blev stillet, og hvor kun 19 pct. gav udtryk for samme synspunkt. Samtidig er antallet af danskere, der er direkte uenige i udsagnet, faldet fra 44 til 35 pct. Se figur 1.

Et aktuelt eksempel på konsekvenserne ved mistilliden til de videnskabelige autoriteter er det drastiske fald i dækningen af HPV-vaccinen, der ellers kan forebygge livmoderhalskræft. Mens 79 pct. af pigerne fra årgangene født i 1998, 1999 og 2000 har fået HPV-vaccinen, er kun 18 pct. af pigerne fra årgang 2003 blevet færdigvaccineret, hvilket er det laveste niveau nogensinde registreret. Se figur 2.

”Det er jeg meget bekymret over,” siger professor, overlæge og forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet Susanne Krüger Kjær. Hun har både fulgt med i den faglige og den offentlige debat om HPV-vaccinen og mener, at diskussionen på de sociale medier og i pressen om mulige bivirkninger for længst er kommet helt ud af proportioner.

Frit fald for HPV-vaccinen

Figur 2 | Forstør   Luk

Som den eneste vaccine i børnevaccinationsprogrammet er dækningen for HPV-vaccinen faldet det seneste år og er nu på det laveste niveau nogensinde.

Note: Der vil gå noget tid, før vaccinationstilslutningen for piger født i de yngste årgange når sit endelige niveau. Vaccinen skal gives af tre doser over ca. et år for piger i alderen 9 til 15 år. Ydermere er det almindeligt, at nogle af disse piger vil få deres vaccinationer forsinket i forhold til det anbefalede vaccinationstidspunkt.
Kilde: Statens Serum Institut.

”Der er ingen tvivl om vigtigheden af, at vi skal tage os af de piger, der er syge, men jeg synes, at diskussionen er løbet løbsk, fordi proportionerne mellem de mulige bivirkninger og fordelene ved vaccinen er blevet totalt forvrænget. Det er gået fra at være en fantastisk nyhed om verdens første vaccine, der kan forebygge kræft, hvor alle klappede i hænderne, til den nedslående situation, vi nu kan aflæse i vaccinationstallene,” siger Susanne Krüger Kjær.

Den stigende skepsis over for sundhedsvidenskabelige autoriteter er ifølge professor i videnskabskommunikation ved Aalborg Universitet David Budtz Pedersen en del af en voksende folkelig skepsis over for forskere og videnskab, og det kan få katastrofale følger, advarer han.

“Hvis folk mister tilliden til videnskaben, vil de ikke bare stoppe med at vaccinere deres børn og finde på egne teorier om, hvordan verden hænger sammen, det er også første skridt på vej mod et mindre demokratisk samfund,” siger David Budtz Pedersen og fortsætter:

“I det øjeblik, vi for alvor giver afkald på den videnskabelige autoritet i vores samfund, står der jo nye autoriteter på spring. Derfor er det her også en demokratisk krise. Jeg frygter i værste fald en stigende polarisering i samfundet,” siger han.

Han peger på, at mistilliden til forskere og vidensautoriteter bl.a. er et resultat af den ændrede informationskultur, hvor man på internettet og sociale medier kan finde og sprede netop den viden og de udsagn, der støtter ens egne synspunkter. Men tendensen er også drevet frem af den længerevarende tillidskrise til det professionelle politiske system, som forskere i vid udstrækning er blevet en del af.

“Når der er mistillid til eksperter og forskere, så hænger det sammen med, at videnskabsfolk i lang tid er blevet brugt som rådgivere i den løbende politikudvikling og altså har indgået en alliance med det politiske system. Når borgerne derfor mister tillid til det politiske system for at mangle effektivitet eller for at være ude af trit med deres hverdag, mister de også tillid til de eksperter og forskere, der leverer argumenter til politikerne,” siger han.

Og det har heller ikke hjulpet, at der fra tid til anden er historier om forskere, der er i lommen på interesseorganisationer og udfører forskning, der fremmer sponsorernes sag. Eller at forskerne pålægges tavshedsklausuler eller censur, når de bliver bedt om at rådgive embedsapparatet.

Det mener også professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet Mikkel Thorup, som mener, at der er sket en politisering af videnskab, der betyder, at den videnskabelige tvivl i armene på politikere omformes til ubetvivlelighed og nødvendighed. Politikerne har tilsyneladende opgivet at argumentere ud fra deres ideologiske overbevisning, og i stedet slynger de om sig med fakta, konsulentrapporter og undersøgelser i forsøget på at bekæmpe politisk modstand.

"Videnskab er blevet en kampplads, hvor videnskabelig ekspertise og autoritet er under pres. Men det er ikke videnskaben i sig selv eller eksistensen af fakta, der betvivles, men de andres fakta. Jeg ser, at fakta, ekspertise og videnskab fylder mere end nogensinde før, og det skyldes, at videnskabelige udsagn er rykket ind der, hvor ideologierne tidligere stod. Nødvendighedens politik er et eksempel på det. Det er et forsøg på at videnskabeliggøre ens egne politiske positioner, så de er umulige at udfordre,” siger Mikkel Thorup.

På denne kampplads sker der også talrige forsøg på at benægte nogle af de etablerede videnskabelige kendsgerninger af politiske eller økonomiske hensyn. Det kalder idéhistorikeren for strategisk antividenskab.

“Der synes at være en tiltagende tendens til at anvende en strategisk antividenskab – om ikke direkte for at forhindre, så i hvert fald for at skabe forvirring og usikkerhed om, hvad vi ved. Det har vi set med tobaksindustriens forsøg på at så tvivl om konsekvenserne ved rygning. Og vi har set det med olieindustriens forsøg på at udsætte det tidspunkt, hvor man skrider til handling over for klimaforandringerne,” siger Mikkel Thorup.

David Budtz Pedersen tilføjer, at også politikere bidrager til at undergrave eller fordreje videnskabelige undersøgelser eller ekspertudsagn for at få virkeligheden til at passe med deres argumenter. Det er der både eksempler på herhjemme, hvor især Anders Fogh Rasmussen blev kendt for sin kritik af ”smagsdommere” i forsøget på at bane vejen for sin egen politik, men det sker også internationalt i en endnu større skala, siger han.

“Der er politikere, der spekulerer i en polarisering og en øget folkelig skepsis over for vidensautoriteter. Især internationalt sker der et aggressivt forsøg på at udfordre det etablerede vidensmonopol. Når journalister og forskere gør opmærksom på, at et politisk forslag ikke er realiserbart, er i strid med konventioner eller hviler på et forkert grundlag, irriterer det politikerne. Deres modtræk er at angribe medierne og forskerne, som det eksempelvis er forsøgt af Nigel Farage, Donald Trump og Viktor Orbán,” siger David Budtz Pedersen og peger på, at populistiske ledere nemmere kan overtage magten, når tilliden til uafhængige vidensinstitutioner går tabt.

Genvind tilliden

Alligevel betegner David Budtz Pedersen sig selv som videnskabelig optimist. Forskere, universiteter og myndigheder kan genetablere befolkningens tillid, hvis de i højere grad involverer befolkningen og tilpasser sig den nye informationskultur, siger han.

“Den videnskabelige metode er privilegeret, og i det lange løb så skal den nok sejre. Der må jeg sige, at jeg er videnskabelig optimist. Men forskerne må erkende, at de ikke er troværdige autoriteter alene på grund af deres hvide kittel eller fine titler,” siger han.

Med internettets demokratisering af informationen har folk derimod brug for at blive mere involveret, når autoriteter fremlægger deres viden, mener han.

“Fagfolkene må have tillid til, at befolkningen godt kan blive inviteret med ind i den falsifikationsproces, der altid foregår i videnskaben. Jeg tror ikke, der er nogen vej udenom. Folk skal nok finde mellemregningerne alligevel. Og hvis du omvendt forsøger at lægge låg på nogle oplysninger, kan det skabe endnu større mistillid,” siger han og peger på Sundhedsstyrelsen som eksempel på en myndighed, der nu forsøger at kommunikere i øjenhøjde med borgerne.

“Jeg mener, at enhver myndighed er en afgørende søjle i vores demokrati, fordi politikere i princippet er uvidende lægmænd, og derfor hele tiden har brug for at lade sig rådgive af eksperter. I sagen om HPV-vaccine er Sundhedsstyrelsen blevet klar over, at patienter har brug for mere end kun information. De har brug for at blive hørt og inddraget, og netop den strategi kan være med til at skabe tillid,” siger David Budtz Pedersen.

Gammeldags paternalisme er død

Mere præcist har Sundhedsstyrelsen sidste år interviewet forældre til mere end 1.000 piger mellem 10 og 18 år om deres viden og holdninger til HPV-vaccinen, og på den baggrund igangsat en ny 2-årig informationsindsats sammen med Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen for at genoprette tilliden til vaccinen og til sig selv som faglig autoritet.

Tilliden led et gevaldigt knæk, ikke mindst på grund af en kontroversiel TV2-dokumentar fra 2015 om piger ramt af formodede bivirkninger, såsom svimmelhed, udtalt træthed og besvimelser. Symptomerne tyder på lidelser som kronisk træthedssyndrom, POTS m.v., som også er udbredt hos patienter, der ikke har fået HPV-vaccinen. Mens de mulige bivirkninger derfor både er usikre og yderst sjældne, er fordelene ved vaccinen imidlertid meget sikre og store – den kan forebygge livmoderhalskræft, som 6.000 danske kvinder hvert år oplever forstadier til, 375 rammes af, og næsten 100 dør af.

Men den form for argumentation virkede ikke første gang. Og nu har Sundhedsstyrelsen lært af lektien og vil, i stedet for autoritativt at anbefale et ja, forsøge at åbne mere op for mellemregningerne i det videnskabelige materiale, der ligger til grund for anbefalingen af vaccinen, så folk selv har mulighed for at læse med, siger direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

“Gammeldags paternalisme er gået af mode, hvor man som myndighed kunne lave alle mellemregningerne og så meldte facit ud til befolkningen, der så bare tog det for gode varer. Der skal vi i dag også vise vores mellemregninger,” siger han.

Han forklarer, at det kom meget bag på ham, at skepsissen over for HPV-vaccinen er blevet så udbredt i Danmark, og at den er så vedholdende.

“Vi har set uro og bekymringer før, og så gør man jo det som Sundhedsstyrelse, at man kigger på bekymringerne og undersøger, om der er en sammenhæng. Og det gjorde vi jo også i 2014, da det først startede. Vi gik grundigt til værks, gennemgik hele videnskaben og kommunikerede så ud, at vi havde styr på indrapporteringer, og at vi ikke kunne se nogen sammenhæng mellem bivirkninger og vaccinen,” siger Søren Brostrøm.

Normalt er det bare det, der skal til: At den øverste myndighed går tingene efter og kommer med sin vurdering, og så bliver tilliden genetableret. Men det virkede ikke med HPV-vaccinen.

“Det var som om, at når jeg tonede frem i TV-Avisen og sagde til danskerne, at de trygt kunne vaccinere deres døtre, så var det næsten som om, at det havde den modsatte effekt. At vores autoritet blev set som arrogance. At andre fagfolk, der ikke stod på samme sikre grund som os, blev tillagt højere autoritet. Og at hypoteser og konspirationer hang ved,” siger Søren Brostrøm.

“Det er første gang i verdenshistorien, at vi har en vaccine mod kræft. Og den er grundigt, grundigt testet. Og derfor er det jo dobbelt så svært for os, fordi vi selv er så sikre i vores sag, at vi så bliver udfordret på den måde af de sociale medier,” siger han.

Er det, fordi vaccineskeptikerne er dumme?

“Nej, de er ikke dumme. Men mange er usikre, og den usikkerhed skal vi anerkende. Det er nok mere det her med, at man i det nye mediebillede kan finde mange andre vidensautoriteter og derfor let kan bruge meget tid på at undersøge nuancer i en svær videnskabelig debat, og så bliver man let usikker.”

Skal I så til at ansætte en hær af kommunikationsfolk, der skal ud på Twitter?

“Jeg forstår godt, at man måske tænker, at det er de sociale mediers skyld, og så tror man også, at det er de sociale medier, der er løsningen. Men der er min holdning, at man skal helt tilbage til basics og have endnu bedre styr på processer, faglighed og vurderingen af viden og så fremlægge det meget mere åbent end normalt. Vi skal ikke tro, at vi som Sundhedsstyrelse bare kan lave alle mellemregningerne i et lukket rum og så bare melde resultatet ud. Vi skal vise alle vores metoder og begrundelser for, hvorfor vi siger, som vi gør.”

Er det selve videnskabens natur med det evige forsøg på falsificering, der er problemet, når det rammer den offentlige debat?

“Der findes jo ikke noget felt, hvor alle fagfolk i verden er helt enige, og det kan vi jo heller ikke vente på, at de bliver. Ellers kommer man ingen vegne. Vi skal være bedre til at fortælle, hvad det er for nogle metoder, der gør, at vi i Sundhedsstyrelsen ved, at vi står med ret sikker viden.”

“Måske man også kunne overveje, at alle parter blev bedre til at ’varedeklarere’ styrken af de udsagn, der kommer frem i debatten. Det skal vi gøre som myndigheder, det skal fagfolk gøre, men også medierne bør blive bedre til at formidle faglig viden og faglig uenighed. For det, der alt for tit sker, er, at debatten i medierne meget let bliver sat op med en tilhænger over for en modstander, for så har man en god journalistisk historie. Hvis du spørger 1.000 forskere på vaccineområdet i hele verden om, hvorvidt HPV-vaccinen er sikker og effektiv, så er det formentlig sådan, at de 999 ville sige ’ja, det er hævet over al rimelig tvivl’. Men hvis der er en tvivler, og han ovenikøbet taler dansk, så har du en god historie som journalist. Og der burde man som medie altså også varedeklarere, hvad den generelle videnskabelige konsensus siger.”

Burde I ikke hellere stoppe med at anbefale og kun fremlægge viden, så man ikke føler, at I spreder propaganda?

“Nej, når vi har en ekstremt god sag som denne – en vaccine mod en forfærdelig kræftsygdom – så synes jeg også, vi skal have lov til at nudge folk, det som jeg kalder blød paternalisme. Jeg tror sådan set, at folk stadig gerne vil have autoriteter at læne sig op ad i deres beslutninger. Så vi skal heller ikke gå i den modsatte grøft, hvor vi fuldstændig fralægger os ansvaret for beslutningerne og bare giver en patient 17 valgmuligheder og så træder tilbage, så man ikke ved, hvad myndighederne anbefaler. Det ville være uetisk med den betydelige viden, vi har, og det kan vi ikke være bekendt overfor befolkningen.”

“Jeg ønsker ikke en Sundhedsstyrelse, som ikke har holdninger til, hvad der er rigtigt og forkert at anbefale. Så ville jeg svigte min rolle. Derfor gør vi meget ud af at sige, at HPV-vaccinen ikke bare er et tilbud, det er også en anbefaling.”

LÆS OGSÅ:

“Politikerne er de allerværste”

“Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”

Opråb til forskerne

Forrige artikel Det sunde liv: Vi er både til bajere og broccoli Det sunde liv: Vi er både til bajere og broccoli Næste artikel Rygerne ryger uden for døren Rygerne ryger uden for døren

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.