Som leder af Carlsbergfondet har han stået i spidsen for en helt ny offensiv profilering af fonden, som han vil gøre mere åben, transparent og aktiv i samfundsdebatten.

Han påpeger, at verden står over for en række grand challenges – klimaproblemer, knappe ressourcer og en aldrende verdensbefolkning – der nødvendiggør en ambitiøs satsning på forskning, uddannelse og innovation. 

”Forskningen er en driver for at løse de store samfundsproblemer,” siger han i et interview med Mandag Morgen. 

Der er derfor hårdt brug for et godt samspil mellem offentlige og private forskningsmidler og en langt bedre kobling mellem forskning og forretning.

”Danmark gør det rigtig godt forsknings- og uddannelsesmæssigt i internationale rankings, men vi er alt for dårlige til at bringe den viden videre, så den skaber værdi i samfundet. Vi skal være langt bedre til at overføre viden til innovations- og iværksætterkulturen,” siger han og kalder det ”nedslående”, at der ikke er nogen unge virksomheder på C20-indekset over de største danske virksomheder.

Alternativer til statsstøtten

En rapport fra tænketanken DEA fastslog sidste år, at de private fondes forskningsstøtte næsten er lige så stor som den samlede støtte fra Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd.

Fondene er en unik aktør i forskningsverdenen, fordi de ofte har fokus på den langsigtede, risikovillige og grænsesøgende forskning, ligesom de er uafhængige af det politiske system og mindre bureaukratiske, konkluderede DEA i rapporten. 

”De private fonde tør tage nogle risici, som der ikke er plads til hos de statslige fonde. De har mulighed for at prøve nogle alternative ting af,” siger Maria Lindorf, seniorkonsulent i DEA.

Flemming Besenbacher forklarer, at Carlsbergfondet satser på vækstlaget i dansk forskning – de unge, talentfulde og iderige: ”Det er vigtigt, at der er støtte til de mennesker, som kommer med en vild ide, og som radikalt kan ændre et givent forskningsfelt,” siger han.

Carlsbergfondet er et godt eksempel på en fond, der bevidst støtter mange skæve ideer, fremhævede professor Anker Brink Lund på en stor konference om filantropi sidste år. 

Ved at gå til forskningsstøtte på en anden måde end staten, kan man give plads til det innovative og skæve, forklarede Anker Brink Lund og nævnte Niels Bohr som eksempel på en forsker, der i sin tid fik støtte fra Carlsbergfondet.

Flemming Besenbacher fremhæver selv den danske atomfysiker Lene Vestergaard Hau som eksempel på en succes hjulpet frem af fonden. Hun blev verdensberømt, da hun ledte et eksperiment på Harvard Universitet i 2001, der formåede at bremse lysets hastighed til 17 meter i sekundet. 

Lene Hau var den første modtager af Carlsbergfondets Forskningspris på 1 million kr. i 2011. Men helt tilbage i 1988 fik hun faktisk støtte af fonden til et års udlandsophold ved Harvard Universitet. Det førte så til en fastansættelse på det prestigefulde universitet, hvor hun har revolutioneret atomfysikken.

Flemming Besenbacher fortæller ivrigt om cremen af dansk forskning. Selv om han er fuldtidsbeskæftiget med at drive fonden, brænder han stadig for forskningen.

”Når jeg kommer hjem om aftenen efter en lang dag med møder med alle mulige mennesker, så finder jeg med glæde en opgave frem fra en af mine ph.d.-studerende for at give kommentarer,” siger han. ”Én gang forsker, altid forsker,” siger Flemming Besenbacher.