Akut mangel Mangel på arbejdskraft truer med at knække vækstkurven Uden udenlandsk arbejdskraft mister vi fremtidens job Med mindre arbejdsmarkedet får tilført friske kræfter fra udlandet, vil manglen på arbejdskraft med en videregående uddannelse nærme sig 70. 000 inden for de næste ti år. Det viser Ugebrevets kortlægning af det akutte behov for hænder og hoveder på de danske arbejdspladser. Allerede i dag er der en markant mangel på såvel ingeniører, økonomer og it-folk. Den skæbnesvangre udvikling truer med at knække Danmarks vækstkurve og muligheden for at indfri globaliseringsmålet om at gøre Danmark til verdens førende videnssamfund. “Det er helt afgørende, at vi får lukket de kompetencehuller, der er nu, ved eksempelvis at få tilført arbejdskraft udefra. Ellers er jobmulighederne på længere sigt slet ikke til stede i Danmark, ” advarer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, Jørgen Bang-Petersen.