Vil du opgive din morgenkaffe til klimaforandringerne?

I et kaffekooperativ i Malawi har klimaforandringerne udslettet halvdelen af stedets 10 millioner kaffebuske. Gamle buske, som er plantet løbende siden 2003, og som er tæt på umulige at erstatte, er blevet ødelagt. I Central- og Sydamerika er mange landmænd plaget af et udbrud af svampesygdommen bladrust, som ødelægger deres kaffehøst. Og hos en sammenslutning af bønder i et kooperativ i Guatemala er kaffehøsten faldet med 40 procent.

Om Fairtrade

Den globale opvarmning er så omsiggribende, at kaffebønderne hverken kan levere samme mængde kaffe eller samme høje kvalitet som tidligere. Den udvikling er kun på vej i en retning. Nedad. Og det i en sådan fart, at vores kaffe har direkte kurs mod at blive en dyr mangelvare forbeholdt de rige.

Kaffebønder fra Indonesien, Tanzania og Guatemala fortæller os, at de er nødt til at flytte deres kaffebuske højere op af bjergsiderne på grund af de stigende temperaturer. Mange har allerede flyttet buske op ad mere end en gang. Jeg skal ikke bruge min fantasi ret meget for at forestille mig, at der til sidst er ikke mere bjerg tilbage, som de kan flytte buskene op ad.

Chokoladen kan være væk om fem år

Og det er langtfra kun vores kaffe, der er truet. Ris, te, hvede, majs, bananer, honning og chokolade er alle i fare på grund af klimaforandringerne. Hos biavlere i Centralamerika er det blevet så koldt, at bierne ikke laver honning, og bistaderne står tomme. Megakoncerner som Barry Callebaut og Ben & Jerry’s fortæller, at deres råvarer er i fare, og at de er ved at tabe produkter til klimaforandringerne. På listen over klimatruede produkter står dermed Ben & Jerry’s banan- og nøddeis, Chunky Monkey.

Eksperter i kakaoindustrien forudser, at vi kommer til at stå i en verdensomspændende mangel på kakao om fem år. Fem år! Det er, før mine børn går ud af folkeskolen. Chok. Rædsel.

Jeg ved ikke med dig, men jeg er overhovedet ikke parat til at sige farvel til min morgenkaffe eller chokoladefristelser. Eller til nogen andre afgrøder for den sags skyld. Men hvad i al verden stiller vi op med stigende temperaturer, ekstreme vejrforhold, flere skadedyr og plantesygdomme, som klimaforandringerne fører med sig? Hvordan kæmper vi mod det?

Selv om det virker håbløst, er vi nødt til at finde nye måder at tilpasse os det ændrede klima.

[quote align="left" author=""]Op mod 25 millioner familier over hele verden skønnes at være økonomisk afhængige af kaffeproduktion.[/quote]

Ud over vores mad er den globale opvarmning ved at udrydde nogle af verdens fattigste menneskers livsgrundlag. De overlever i helt bogstavelig forstand ikke, hvis klimaforandringerne forhindrer dem i at dyrke deres jord. Og der er ikke tale om et par enkelte mennesker hist og her. Op mod 25 millioner familier over hele verden skønnes at være økonomisk afhængige af kaffeproduktion.

Nyt fair CO2-kvotesystem

Derfor var det heller ikke overraskende for mig, at klima uden sammenligning var det emne, der fyldte allermest på Fairtrades sidste generalforsamling i sommer i Bonn. På generalforsamlingen mødes repræsentanter fra de producerende lande med repræsentanter fra de sælgende lande såsom mig selv. Repræsentanterne fra syd gentog igen og igen og igen, at det er klimaforandringerne og klimatilpasning, som er deres største udfordring.

Fairtrade-systemet er bygget op således, at de producerende lande tilsammen har 50 procent af stemmerne ved generalforsamlingen. Så når de producerende lande taler om klima, ja, så bliver der lyttet. Og handlet.

Som konsekvens heraf lancerer vi i disse dage et Fairtrade-CO2-kvotesystem. Det virker på den måde, at det giver virksomheder mulighed for at kompensere for deres CO2-udledning ved at betale for, at der bliver plantet træer et andet sted på kloden. Træer optager CO2 fra luften, og på den måde sørger kvotesystemerne for, at der bliver optaget lige så meget CO2, som der bliver udledt.

Det smarte ved Fairtrades CO2-kvotesystem er, at træerne bliver plantet på kooperativernes jord. Det betyder, at træerne ikke alene optager CO2 fra luften og dermed nedbringer den samlede mængde CO2. Træerne hjælper kooperativerne direkte med at tilpasse sig klimaforandringerne, fordi træerne holder på jorden med afgrøder.

Desuden kan træerne plantes på en måde, så de giver skygge til afgrøderne, hvor det er gavnligt, og dermed bedre vækstbetingelser. Sidst men absolut ikke mindst giver kvotesystemet kooperativerne mulighed for at tjene penge på salg af CO2-kvoter, hvilket øger deres indtjeningsmuligheder. Win-win-win!

Få nu indgået den aftale på COP21

[quote align="right" author=""]Uanset hvilken aftale politikerne får lavet i Paris, vil det ikke være nok til at bremse udviklingen. Der skal meget mere til.[/quote]

Den slags klimatilpasning er nødvendig, men den nytter ingenting, hvis ikke også vores politikere gør noget ved årsagerne til den globale opvarmning, som truer vores fødevareproduktion. Det har de alle tiders mulighed for at gøre på klimatopmødet COP21, der foregår lige nu i Paris.

Klimatopmødet falder sammen med, at danskerne har bakket op om bæredygtig fødevareproduktion i to årtier. Men hvor fairtrade for 20 år siden handlede om at sikre en fair betaling til de mennesker, der producerer vores mad, kan det ikke længere stå alene. I dag handler en bæredygtig fairtrade-fødevareproduktion i høj grad også om at indtænke miljø og klima i alle led i produktionen.

Og det sker ikke, medmindre politikerne indgår en aftale på COP21. En aftale, hvor alle landende forpligter sig til at reducere deres CO2-udledning betydeligt. En aftale, som mindsker den globale opvarmning. En aftale, som gør, at bønderne fortsat kan overleve og dyrke vores mad. En aftale, der betyder, at du og jeg kan fortsætte med at nyde vores kaffe.

Men uanset hvilken aftale politikerne får lavet i Paris, vil det ikke være nok til at bremse udviklingen. Der skal meget mere til. Detailhandlen prioriterer og satser på gode, bæredygtige produkter. Produkter, der er dyrket med minimal påvirkning af vores natur og miljø, hvor bonden får mulighed for at lave klimatilpasning og bliver betalt en fair pris, hvor der ikke er anvendt børnearbejde, og hvor dyrene har haft et godt liv.

Choice editing til et bedre forbrug

I sommer tog Irma et stort skridt i denne retning ved at vælge kun at sælge økologiske og Fairtrade-certificerede bananer. Det er første gang, at en dansk supermarkedskæde har taget sådan et aktivt fairtradevalg på vegne af sine kunder. Fænomenet hedder choice editing, og det er en markant trend i udlandet, som vi forhåbentligt kommer til at se meget mere til herhjemme. For når det gælder madvarer, er det frie valg, som vi er så vant til at have, ikke nødvendigvis det bedste valg.

[quote align="left" author=""]Vi skal belønne de butikker, der sætter bæredygtige varer på hylderne.[/quote]

Jeg er sikker på, at choice editing er kommet for at blive. Men butikkerne er først og fremmest forretninger, der skal tjene penge. Derfor er det de varer, som vi forbrugere køber, der bliver stillet på hylderne. Det er ganske forståeligt.

Og lige præcis derfor skal vi forbrugere melde os ind i klimakampen. Vi skal belønne de butikker, der er modige nok til at sætte ansvarlighed over profit. De butikker, der tænker på klodens fremtid frem for deres egne kortsigtede salgstal. Vi skal belønne de butikker, der sætter bæredygtige varer på hylderne, til trods for at de ved, at mange forbrugere hellere vil have en billigere variant. Vi belønner og motiverer de butikker ved at købe deres bæredygtige varer.

Selvom de færreste af os er klar til gadekamp eller revolution, er vi bevæbnede. Med vores indkøbskurve og punge. Og med dem kan vi både råbe højt og slå hårdt. Også selvom det kan føles som en lidt vel ensom kamp, når man hiver den bæredygtige pose kaffe ned fra hylden i supermarkedet frem for den lidt billigere pose, der står ved siden af.

Men der er god grund til at håbe på, at den bæredygtige pose kaffe oftere vil blive valgt. For der eksisterer allerede en stor og global forbrugerbevægelse i USA, England, Tyskland, Sverige, herhjemme og i mange, mange andre lande. En forbrugerbevægelse, der gør uret til ret ved at vælge den konventionelle banan fra og den bæredygtige til. En forbrugerbevægelse, der forandrer verden med en kop dampende varm og fair kaffe. Et indkøb ad gangen.

Forrige artikel Sustainia Award 2015: Indisk megaby satser på fortove og cykelstier Sustainia Award 2015: Indisk megaby satser på fortove og cykelstier Næste artikel Anders spiller en nøglerolle i Frankrigs grønne energiomstilling Anders spiller en nøglerolle i Frankrigs grønne energiomstilling

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.