Mens dansk fødevareindustri er kendetegnet ved få, store producenter som Arla, står det dårligt til med nye vækstiværksættere. Det går ud over sektorens produktudvikling og, i sidste ende, industriens konkurrenceevne.

Men står det til Bjarke Bak Christensen, skal det være slut. Som institutleder på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet står han i spidsen for at udklække mange af de studerende, der kan gøre en forskel for industrien. Hvis de altså bliver klædt rigtigt på.

”Fordi vores uddannelse pr. definition har en klassisk naturvidenskabelig tilgang til hele fødevareområdet, er det noget af en omvæltning, når den studerende bliver færdig og skal arbejde i en virksomhed, hvor konkurrencen er lige så stor som behovet for nye ideer,” forklarer Bjarke Bak Christensen.

Siden sin tiltrædelse i 2011 har han arbejdet på at få mere virksomhedsrelevante cases ind i instituttets kurser. Det kræver, at det traditionelle fokus på teori og klassiske laboratorieøvelser nedtones eller ændres til fordel for en mere casebaseret tilgang, hvor de studerende trænes i at omsætte viden og kompetencer til levedygtige forretningskoncepter. Det kan kun ske ved, at der etableres et tæt samarbejde med virksomheder, der får adgang til at inddrage de studerende i udviklingen af nye koncepter.

”Det, mener jeg rent faktisk, kan ske, uden at man ændrer på læringsmålene eller slækker på de akademiske krav,” siger han.

Instituttet har i flere år udbudt tematiske kurser, som er langt mere målrettede mod innovation. F.eks. har en gruppe studerende med succes arbejdet med at udvikle nye, sunde og nærende måltidskoncepter til hospitalspatienter og plejehjem. Men Bjarke Bak Christensen vil gerne sætte endnu mere turbo på den udvikling, sådan at arbejdet med innovation og entreprenørskab bliver en naturlig del af både bachelor- og kandidatkurser.

Et første skridt er taget med afholdelsen af to summer schools, hvor studerende fra Københavns Universitet, CBS og DTU samarbejder med relevante virksomheder i regi af CIEL om at udvikle nye fødevarekoncepter. I 2012 var temaet ølbrygning, og i år var fokus mere bredt på entreprenørskab i fødevaresektoren. Tilstrømningen af studerende har været stor, og der søges nu om økonomisk støtte til at fortsætte initiativet.

Mens de studerende er begejstrede, er der imidlertid stadig et stykke vej, før underviserne også har fået innovation og entreprenørskab ind under huden. Nogle føler, at tilgangen underminerer den akademiske faglighed. Der er behov for nye faglige kompetencer til underviserne, og så er det temmelig ressourcekrævende at skulle tilrettelægge undervisningen på en ny måde. Typisk er der nemlig ikke mulighed for at afsætte ekstra ressourcer og forberedelsestimer til formålet.

”Der er ingen incitamentsstruktur, der belønner underviserne for at gøre tingene på en ny måde, og samtidig har mange af vores undervisere aldrig selv arbejdet i en virksomhed. For dem kan udviklingen virke overskuelig, hvis de ikke bakkes rigtigt op,” mener Bjarke Bak Christensen.

Han håber, at regeringen vil arbejde målrettet for at få mere entreprenørskab og innovation ind i uddannelserne og justere den incitamentsstruktur, der er styrende for undervisernes engagement.