Der er ikke tid til at hvile på laurbærrene for de mange succesrige danske virksomheder, der lever af at være underleverandører til vindmølleindustrien. De skal indse, at det ikke længere er nok at kunne levere til et dansk, tysk eller spansk marked. Hvis man også i fremtiden vil være blandt de mest succesrige virksomheder, skal man kunne levere til branchens store spillere som MHI Vestas, Siemens og GE Alstom overalt på kloden.

Sådan lyder formaningerne fra Jan Hylleberg, adm. direktør i brancheorganisationen Vindmølleindustrien. Han tilføjer dog samtidig, at rigtig mange aktører i den danske vindsektor står med gode forudsætninger for at høste deres del af fortjenesterne ved det globale boom, der i øjeblikket præger vindindustrien i almindelighed og nichen for havvind i særdeleshed.

”Med den udvikling, vi ser lige nu, skal du som dansk underleverandør bringe dig i stand til at kunne følge dine kunder på de markeder, hvor de er. Ellers er der en overhængende fare for, at du bliver valgt fra,” siger Hylleberg og fortsætter:

”Når jeg er rimelig optimistisk, er det, fordi de danske vindmøllevirksomheder har været nogle af de første, der var ude i den store globalisering, takket været Vestas, Bonus og nu Siemens, som er rejst ud i verden. Der har man lært at være en del af de forskellige globale organiseringer. Og derfor har vi hele vejen igennem – også under finanskrisen – været i stand til at skære til og fokusere, så danske virksomheder fortsat har kunnet konkurrere,” siger Jan Hylleberg, der har stået i spidsen for Vindmølleindustrien siden 2008.

Den moderne vindmølleindustri i Danmark – og dermed i verden – tog sine første skridt i 1980’erne, hvor der var tale om en nicheproduktion, der af mange blev betragtet som mere utopisk og idealistisk end som noget, der siden skulle udvikle sig til den multimilliardindustri, som den nu udgør. I dag er vindmølleindustrien en central spiller i forhold til det overordnede energisystem og den grønne omstilling. Derfor har man, som Hylleberg påpeger det, set, at investeringerne i vedvarende energi begynder at overgå investeringerne i de fossile systemer.

”Lokale, regionale og nationale markeder er gået til at være et globalt marked. Sådan har det været i forhold til landvind i en årrække, og sådan begynder det nu også at blive på offshore-siden. Det er derfor, vi ser de store konsolideringer i toppen af værdikæden med sammenlægninger af Acciona og Nordex, Siemens og Gamesa – og også med General Electrics køb af Alstom,” siger Hylleberg, der er uddannet økonom.

Det ventes, at EU-Kommissionen i denne uge endeligt godkender den planlagte sammenlægning af den tyske industrigigant Siemens’ dansk-baserede vindmølleaktiviteter med spanske Gamesa. Dette vil betyde, at Siemens springer fra 8.- til 4.-pladsen på listen over verdens største producenter af havvindmøller. Her har MHI Vestas igen overtaget førstepladsen på listen, der er udarbejdet af Bloomberg New Energy Finance, efter at kinesiske Goldwind er gået ned i gear. Se figur 1. Den sidste af The Big Four i havmølleindustrien er amerikanske GE, som i 2015 købte franske Alstom og dermed en entrebillet til den massive udbygning af havvind langs Frankrigs vestkyst, som vil finde sted i de kommende år.

Jan Hylleberg forudser i øvrigt, at den aktuelle konsolidering blandt havvindmølleproducenterne vil blive fulgt op af en tilsvarende konsolidering blandt de energiselskaber og andre investorer, der bestiller og finansierer udbygningen af de store vinddrevne kraftværker til havs. Denne pointe understøttes af data fra Bloomberg New Energy Finance, som konstaterer, at der sker en kraftig stigning i antallet af handler med ejerandele i de store havvindmølleparker.

Fra Europa til hele verden

Ifølge Jan Hylleberg er den overordnede trend i havvindmølleindustrien lige nu, at den står på tærsklen fra at være et stort set rent europæisk anliggende til i fremtiden at vækste markant i både Asien, Nordamerika og resten af verden.

I USA er ballet for alvor åbnet ved den amerikanske nordøstkyst, hvor der er optimale betingelser for et massivt havvindmølleeventyr, som kan måle sig med det, som finder sted i Nordsøen. Der er masser af vind og samtidig kort afstand til op imod 50 mio. forbrugere i delstaten New York, de seks New England-stater og andre nabostater. Se artiklen ’Det globale vindboom: Fra Lolland til Long Island’. På samme måde vil der også i Asien og Latinamerika komme fokus på udviklingen af havvind.

”Hvis man i dag er leverandør til offshore, så er det enten MHI Vestas, Siemens eller Alstom, man leverer til. Det er de tre aktører, der er, og det er dem, man skal man være i stand til at følge på de markeder, der er. Hidtil har det været relativt simpelt, fordi det har været et europæisk marked. Men nu er man på vej til USA og Asien, og derfor skal danske underleverandører også kunne operere der,” siger Hylleberg, der forklarer, at konsolideringsbølgen så at sige forplanter sig længere ned i værdikæden.

Hver gang virksomheder konsoliderer sig, lægges der værdikæder sammen. De store spillere vurderer, hvem der skal være deres nye leverandører, og dermed kommer de hidtidige underleverandører op imod nye konkurrenter. Den nye værdikæde sætter spørgsmålstegn ved den eksisterende konkurrencesituation, og dermed skabes der forandringer blandt underleverandørerne, hvor man også ser fusioner, opkøb og sammenlægninger.

Antallet af job svinger

Ifølge Jan Hylleberg skal det danske samfund indstille sig på, at forbruget af arbejdskraft i vindmølleindustrien kommer til svinge ganske betydeligt i takt med forandringerne i branchen. Således er det ganske naturligt, at MHI Vestas netop har annonceret 400 nye job på Fyn og Lolland, hvor man skal producere de store 8 megawatt-møller, men også at dette kommer efter nedlæggelse af job hos både Vestas og Siemens i Midtjylland.

Der vil fortsat være mange produktionsjob i den danske havvindmølleindustri, så længe der fortsat udbygges i Nordsøen og i Østersøen, og det stopper ikke foreløbig. Til gengæld vil de havvindmøller, der skal stilles op i Nordamerika og Asien, blive produceret i relativ nærhed, fordi det er forbundet med logistiske udfordringer at fragte havvindmøllerne frem til opstillingsstedet.

Hvis Danmark ønsker at opretholde både produktion, forskning og udvikling i vindmølleindustrien, forudsætter det, at man både sikrer velfungerende uddannelser, moderne infrastruktur og rammevilkår, der stiller danske virksomheder på linje med andre konkurrenter i Europa.

Ifølge Jan Hylleberg bør danske politikere holde sig for øje, at fokus på forskning og udvikling er helt centralt, fordi det efter hans opfattelse er det, der afgør virksomhedernes investeringsniveau i Danmark.

”Der er en direkte forbindelse fra forskning og udvikling til antallet af arbejdspladser i produktionen i Danmark. Sådan er det, fordi virksomhederne meget gerne vil have forskning og udvikling så tæt på produktionen som muligt.”

Jan Hylleberg afviser i øvrigt, at der er grund til bekymring i forbindelse med den del af vindmøllerne, der opstilles på land. Så sent som i sidste uge vedtog et flertal i Esbjerg Kommune, at det fremover skal være slut med at stille vindmøller op på land. Andre danske kommuner har truffet lignende beslutninger, og det samme ses i en række europæiske lande, hvor modstanden mod store landvindmøller vokser.

”Både havvind og landvind vil vokse betydeligt i fremtiden. Og for så vidt angår landvind, er vi allerede nu ved at være henne ved et marked, hvor den første generation af møller skal opdateres. Samtidig er der en række lande i verden, hvor der er masser af plads til landvind, som fortsat er billigst,” siger han.