Danske erhvervsfolk er begejstrede for Udenrigsministeriet stigende fokus på at hjælpe virksomheder på verdens eksportmarkeder. Men træerne vokser ikke ind i himlen.

Satsningen på det økonomiske diplomati har endnu ikke gennemsyret tankegangen på alle ambassader. Der er ikke altid kapacitet til at hjælpe virksomheder, fordi både Udenrigstjenesten og puljerne til eksportfremstød over de sidste 15 år er blevet beskåret. Og så er især de små og mellemstore virksomheder stadig ikke tilfredse med den hjælp, de tilbydes.

[quote align="right" author="Jens Kvorning Chef for den internationale afdeling, Håndværksrådet"]Man snakker altid SMV’er, men når vi så kritiserer, at der sker en uheldig skævvridning, så sker der ikke noget. Man siger et og gør noget andet.[/quote]

For den lille nordsjællandske smykkeproducent Izabel Camille er deltagerbetalingen til næste uges royale eksportfremstød i Tyskland en barriere. Udover rejse- og hoteludgifter koster arrangementet 23.800 kr. pr. virksomhed – og så er det lige meget, om man er LEGO eller en virksomhed med kun syv ansatte.

”Det er meget godt med lidt royal glamour, men vi har ikke råd til at betale 30.000 kr. for bare at vise os lidt frem. Vi skal være sikre på at møde potentielle distributører og kunder,” siger Ida Poncina, eksportchef i Izabel Camille.

Smykkevirksomheden er godt etableret i Danmark med produkter i 120 butikker, og de seneste år er det også gået fremad med eksporten til især Norge og Sverige. Så et fremstød i Tyskland kunne være godt til at åbne et nyt marked. Men arrangementet er for ufokuseret.

”For de store virksomheder er sådan et arrangementer her jo fint. Men for os er risikoen, at det meget brede fokus på mad, mode, sundhed og design får os til at drukne i mængden,” forklarer Ida Poncina.

Håndværksrådet, der varetager interesser for små og mellemstore danske virksomheder, havde ellers anbefalet Udenrigsministeriet at give virksomheder mulighed for til nedsat pris at deltage i enkeltdele af det fire dage lange arrangement. Men det blev afvist.

”Så meget for al deres snak om, at de først og fremmest støtter SMV’er. Man snakker altid SMV’er, men når vi så kritiserer, at der sker en uheldig skævvridning, så sker der ikke noget. Man siger et og gør noget andet,” siger Jens Kvorning, chef for den internationale afdeling i Håndværksrådet.

Den glemte gruppe

Der bliver heller ikke taget hensyn til virksomhedernes indtjening, når Udenrigsministeriet hjælper virksomheder med eksportfremmende konsulentarbejde. Det koster 945 kroner i timen, lige meget hvor dybe virksomhedernes lommer er.

Det skaber en skævvridning, hvor det mest er de velpolstrede virksomheder, som får gavn af eksportaktiviteter, siger Jens Kvorning.

”Når Udenrigstjenesten kigger efter kunder, så kigger de efter dem, de kan skaffe. Og det er tit de store, der har råd til at betale sig til god service,” siger han.

Eksempelvis har Eksportrådet for nylig rykket begrænsningen for, hvor små virksomheder skal være for at få en startpakke til eksport fra 50 til 100 ansatte.

”Det er igen noget, der vender den tunge ende nedad og giver Eksportrådet flere af de gode kunder, hvor der er mersalg at hente,” siger Jens Kvorning.

Han bakkes op af professor i statskundskab Martin Marcussen. Stik imod hensigtserklæringerne i regeringens eksportstrategi er de små virksomheder stadig den glemte gruppe i det økonomiske diplomati.

”Det er stadig i høj grad de allerstørste virksomheder, der i princippet selv har kapaciteten til at åbne døre og sætte ind i forhold til et nyt marked, som Udenrigsministeriet fokuserer på. De har en tendens til at glemme SMV’erne – og det er et problem, når der skal åbnes for nye eksportmuligheder for dem,” siger Martin Marcussen.

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) forsvarer sig med, at risikoen for konkurrenceforvridning gør det svært at sænke priserne på Udenrigstjenestens rådgivning.

”Det er vanskeligt at lave billigere betalinger, fordi der er et privat marked af eksportrådgivere, som vi ikke må udkonkurrere. Desuden har vi vores budgetter ikke mulighed for at tilbyde services gratis – det er der simpelthen ikke rum til. Men vi har særlige forløb, programmer og rabatordninger, som SMV’erne kan benytte sig af,” siger Mogens Jensen (S).

Skrabede budgetter

Netop de programmer har det dog ikke særligt godt. Til næste år bliver pengepuljen til SMV-indsatsen halveret fra 22,2 til 11,2 millioner kroner. Og hvis ikke der kommer flere penge til området, vil antallet af virksomheder, der deltaget i eksportfremstød, gå ned med en tredjedel – fra 1.100 virksomheder i år til 720 næste år, som så i øvrigt kan se frem til færre penge per snude. Se figur 1.

[graph title="Færre penge til eksportfremstød" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e8991-afe_fig02_faerre-penge-til-eksportfremstoed.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e6bfe-afe_fig02_faerre-penge-til-eksportfremstoed.png" text="Besparelser på Udenrigstjenesten har for længst ramt midlerne til eksportfremstød. "]Kilde: Udenrigsministeriet og Finansloven 2015. [/graph]

”Over halvdelen af alle de virksomheder, der søger om støtte til eksportfremstød til nærmarkeder, bliver mødt af et afslag, fordi puljerne ikke er store nok. Det er spild af mange menneskers tid. Man burde øge puljen til samme niveau som i 2001, fordi det er en god forretning at investere i eksport,” siger Jens Kvorning.

Besparelser på Udenrigstjenesten har for længst ramt puljen til de fælles erhvervsfremstød, der siden 2001 er blevet næsten halveret, hvis man korrigerer for inflation. Flere besparelser vil især ramme de små virksomheder hårdt, fordi det er dem, der har sværest ved at allokere egne midler til at satse på eksport, lyder advarslen fra Håndværksrådet.

Men også de store virksomheder ønsker sig forbedringer af diplomaternes eksportarbejde.

”Vi er på rette vej, men det går ikke hurtigt nok. Der skal endnu mere fokus på virksomhederne – endnu mere fokus på vækst og på at være til stede i verden for at hjælpe danske virksomheder,” siger Jørgen Bjelskou, public affairs-chef hos Grundfos.

Han peger på, at serviceniveauet til virksomhederne fortsat varierer meget fra ambassade til ambassade.

”Det er ikke alle ambassaderne, der er lige gode til at tænke vækst, har stakeholder-forståelse og formår at være proaktive over for danske virksomheder. Rejsen er langt fra slut,” siger Jørgen Bjelskou.