Moderne virksomheder søger til byerne. Det er ikke længere et hit at slå sig ned på en nøgen mark i et erhvervsområde. Hvis man vil tiltrække ung arbejdskraft, er det nødvendigt at være i byen. Synlighed samt korte aftstande til transportmidler, bopæl, institutioner og butikker er andre værdier, der i dag vægtes højt. Og mange nye virksomheder lever af viden og behøver ikke så megen plads. Det viser en ny delbetænkning fra By- og Boligministeriet. Den ansvarlige minister, Jytte Andersen, siger til Ugebrevet, at regeringen vil skubbe på for at fremskynde udviklingen. Hovedmanden bag rapporten, professor dr. merc. Peter Maskell, siger, at byerne fremfor at brede sig ud i det åbne land fremover bliver mere fortættede. Det boligpolitiske mål er, at virksomheder, boliger og institutioner i meget højere grad end i dag placeres side om side. Den nye lokali-seringstrend afspejler et spiren-de opgør med parcelhus- og pendlerkulturen.