Det er uhørt, at en bankdirektør ligefrem ønsker sig strengere myndighedskrav. Men situationen er altså nået dertil, fordi det nu er blevet markant mere usikkert for store indlånere at have penge stående i de mindre banker. Det er sket som konsekvens af et sæt nye regler for bankkrak, som de færreste er opmærksomme på, og som p.t. er genstand for forhandling mellem bankerne og Finanstilsynet.

Det drejer sig om, hvem der får penge, når en bank går ned. Og det er et ganske alvorligt indgreb. For hidtil har det været sådan, at tabene ved et krak, som det skete i Amagerbanken, blev fordelt ligeligt mellem alle dem, der havde indlån i banken, når egenkapitalen og den ansvarlige kapital havde holdt for.

Indskydergarantiordningen – som i dag kaldes garantiformueordningen – dækkede så de tab, som virksomheder og private havde på indlån op til 745.000 kroner eller 100.000 euro.

Men på Cypern og på Island viste det system nogle svagheder. For det blev simpelthen for dyrt for staterne at dække af for de kolossale tab, der udgjordes af de mange små indlånere. Derfor har man nu lavet nye regler, som gør, at de store indlån rykker forrest i køen af dem, der først mister penge i forbindelse med et bankkrak. Og det er en betydelig ændring, forklarer Henrik Bjerre-Nielsen, direktør i det statslige bankafviklingsselskab Finansiel Stabilitet.

"Det betyder, at de største bankkunder bliver mere udsatte. Hvor man før delte tabene lige, så er der nu en situation, hvor den ene part er blevet langt mere udsat. Der kan nu opstå en øget tendens til, at store indlån flokkes om de store banker. Selv om det kan være lidt unfair over for de små banker, der er sikre nok."

Virksomheder og kommuner kan tabe alt

Ifølge Henrik Bjerre-Nielsen er den markante ændring ikke gået op for systemet. Derfor har tendensen med omfordeling af indlån i bankerne endnu ikke for alvor spredt sig.

Det er situationen, selv om de nye regler allerede er trådt i kraft og faktisk kom i brug ved håndteringen af krakket i det lille pengeinstitut Andelskassen JAK Slagelse. Selv om der på grund af bankens ringe størrelse her ikke var så store bankkunder, var underbalancen dog på 80 millioner kroner, hvoraf Garantiformuen dækkede de 75 millioner kroner Men der var altså store indlån for godt 5 millioner kroner, som kom til at bøde for krakket.

"De, der havde krav mod Andelskassen JAK Slagelse ud over de dækkede indskud, tabte det hele. Det var ikke så mange penge i dette krak, men det kan godt gøre ondt alligevel. I de nye regler er det virksomheder med mere end 250 ansatte og en vis omsætning, der taber sine indlån først. Derefter er det mellemkategorien af mindre virksomheder og garantier, der bliver ramt," forklarer Henrik Bjerre-Nielsen.

At situationen er en alvorlig ændring af systemet, bekræftes af Finanstilsynets direktør Jesper Berg.

"Det giver en stor forandring, at konkursrækkefølgen har ændret sig. Så løber du en større risiko, hvis du er en stor bankkunde. Historisk har amter og kommuner jo haft mange penge stående i lokale pengeinstitutter, og den slags bliver voldsomt påvirket af de nye regler."

For eksempel tabte Tårnby Kommune ca. 6 millioner kroner på konkursen i Amagerbanken, men det tal ville efter de nye regler have været langt højere.

Virksomheder skal holde øje med banker

Jesper Berg peger på, at det nu bliver en større opgave for virksomhedskunderne at holde øje med bankerne og lægge pres på disses ledelser, hvis de tager for store risici.

Hensigten med lovgivningen er at få systemet til at blive mere stabilt. Men der kan godt opstå likviditetsflugt væk fra de mindre banker, bekræfter han:

"Ja, det kan sagtens ske. Vi skal diskutere nogle af de her kapitalkrav, og hvor stor differentieringen mellem små og store pengeinstitutter skal være. Det har også betydning for, hvor sikre kreditorerne mener, at de mindre pengeinstitutter er. Også hvis du som kommune har mange penge stående. Det er nogle ganske vanskelige problemstillinger, der skal tages stilling til inden for det kommende års tid, og hvordan man afvejer de forskellige hensyn," siger Jesper Berg.

Situationen er så alvorlig for de mindre banker, at formanden for brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter, Claus E. Petersen, der også er direktør for Den Jyske Sparekasse, nu ønsker strengere kapitalkrav. Det er helt usædvanligt for en bankdirektør:

"Den nye afviklingsmodel betyder, at store bankkunder bliver skoldet mere end før. Derfor er vi opmærksomme på, at det er fristende at sige, at vi gerne vil slippe for de her krav. Men nu lægger vi os, hvor vi siger, at vi skal have nogle kapitalkrav oveni. For ellers vil det flytte konkurrencen til ugunst for os."

Danske banker skal ikke krakke, men reddes af storebror

Men et højere kapitalniveau for de lokale pengeinstitutter ønsker Claus E. Petersen at sikre, at der ikke længere er mindre danske banker, som skal afvikles af Finansiel Stabilitet, som JAK Slagelse blev det. Bankerne skal nu være så solide, at der altid vil være en større bank, der vil opsluge et pengeinstitut med livstruende problemer. På den måde kan man undgå, at indlånere taber penge ved et krak.

"Vi skal ud over, at det her overhovedet bliver et issue. Derfor skal vi lægge noget kapital oven på det individuelle solvenskrav, eksempelvis som et ansvarligt lån, ligesom de store banker har et tillæg for at være systemiske. Vi skal kunne dokumentere den her polstring ovenpå. Jeg har det sådan, at kommer et mindre pengeinstitut i problemer, så skal det ikke rekapitaliseres. Der skal man finde en venlig storebror. Og der skal være så meget kapital, at der altid vil være en venlig storebror i en svær situation."

Det skal altså imødegå, at de store kunder vælger at placere deres penge i større pengeinstitutter?

"Hvis det værste, der kan ske, er, at man skifter facadeskiltet på banken, forbi banken bliver en del af en større bank, så vil de fleste kunder jo nok sige, at det er der ikke noget at gøre ved."

Den Jyske Sparekasse og Claus E. Petersen ligger med den fjerdedårligste risikovurdering på en liste, som analysefirmaet Bank Research udgiver en gang om året, selv relativt dårligt til. Det skyldes blandt andet en solvensprocent i den lave ende på 16 procent, hvilket dog er langt mere, end bankerne havde for bare få år siden:

"Der var engang nogen, der sagde, at skal man låne en krone ud, skal man også have en krone i egenkapital. Det kan lyde skørt, men vi kommer altså tættere og tættere på det nu. Derfor synes jeg, at man fra samfundets side skal interessere sig for det. For hvad koster det af vækst i samfundet, hvis man skal banke alle banker op på en egenkapitalstyrke på 30, 32 eller 34?"

Nye boliglån kan være en risiko

Som bankmarkedet ser ud nu, har bankerne rigeligt med likviditet. De har faktisk så meget, at det kan være vanskeligt at placere den, uden at det koster penge.

Men det kan ændre sig, forklarer en af landets skarpeste bankanalytikere, Nicholas Rohde fra Bank Research, som også har fokus på de mindre pengeinstitutter. I hans netop offentliggjorte rapport ’Den danske pengeinstitutsektor 2015’, fremgår det, at de danske banker over en bred kam oplever faldende indlån. Det skyldes dog primært, at Danske Banks indlån er faldet markant. De mindre banker ligger alle – med undtagelse af Ringkjøbing Landbobank og Sparekassen Vendsyssel ­– med indlånsoverskud:

"På nuværende tidspunkt tror jeg, at bankerne hilser et reduceret indlån velkommen. Det reducerer kun et problem hos dem, for så skal de betale mindre for at have penge placeret i Nationalbanken og andre banker. Men det kan ændre sig næsten fra dag til dag. Det kan hurtigt betyde, at institutterne skal til at agere på en anden måde," forklarer Nicholas Rohde.