Virksomheder vender børsen ryggen

Virksomheder forlader i stor stil verdens fondsbørser, og der er tørke i pipelinen for nye børskandidater. Men i takt med at virksomhederne ikke længere kan låne i banken, koster børsernes strukturelle deroute både vækst og arbejdspladser. Amerikanske og engelske politikere bøjer nu de strenge børskrav for at få gang i den udtørrede pipeline af børsnoteringer. I Danmark satser regeringen i stedet på, at virksomhederne finder helt andre veje til finansiering, men fondsbørsen efterlyser politisk handling.

Marianne Kristensen Schacht

Fredag den 2. november sluttede tiden som børsnoteret selskab officielt for det konkurstruede ejendomsselskab Tower Group. Ugen før var det selskabet Affitech, som sagde farvel til børstilværelsen. I juli var det kommunikationsteknologivirksomheden Thrane & Thrane, og sidste år var det Danisco. Sådan fortsætter listen over danske virksomheder, der ikke længere er på fondsbørsen. Fælles for de tre sidstnævnte selskaber er, at de alle er blevet købt op af udenlandske selskaber.

Fondsbørsen skrumper" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b3d16-mak_fig02_defaabliverstoerre_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/546d8-mak_fig02_defaabliverstoerre_0.png | Forstør   Luk

Trods finanskrisen har de etablerede virksomheder på fondsbørsen hentet milliarder på aktiemarkederne.

Note: 1 2011-tal ikke oplyst., Kilde: Nasdaq OMX Copenhagen Stock Exchange, World Federation of Exchanges. [/graph]

Mens listen over selskaber, der forlader børsen, er både lang og kontinuerlig, ser det til gengæld overordentligt sløjt ud med de nye håbefulde børs­kandidater, der står klar til at overtage de tomme pladser. Den danske fondsbørs, Nasdaq OMX Copenhagen Stock Exchange, er i dag 61 selskaber fattigere end for ti år siden. Sidste år var der ni afnoteringer og kun ét nyt selskab, der kom på fondsbørsen. I år er der foreløbig seks afnoteringer, og ingen nye selskaber er kommet på børsen herhjemme. Tendensen er global. Verdens største børser i New York og London har i dag markant færre selskaber noteret end for ti år siden. Se figur 1.

Konsekvensen er alvorlig for vækst- og jobskabelsen i de nye vækstvirksomheder. Når fondsbørsen ikke længere er stedet, hvor vækstvirksomheder rejser penge til at finansiere deres vækst, så skal pengene hentes andetsteds. I Danmark er der tradition for, at virksomhederne henter størstedelen af deres penge til vækst i form af lån i bankerne. Men bankernes låneiver er kølnet i kølvandet på finanskrisen. Det er vækstvirksomhedernes lånebehov ikke.

Det fik daværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn til at nedsætte et udvalg, der om kort tid skal præsentere forslag til alternative finansieringskilder. En indsats, der skal bringe flere selskaber på børsen efter kapital, er ikke blandt forslagene. I stedet satser regeringen på, at virksomhederne finder en tredje vej til vækstfinansiering.

Imens kan de færre børsnoteringer koste både vækst og arbejdspladser. For selv om fondsbørsen i dag er en platform for de største virksomheder, så har de børsnoterede mastodonter her hentet adskillige milliarder under finanskrisen, både til at finansiere vækst og styrke deres balancer. I starten af 00’erne hentede de børsnoterede selskaber således i snit 5 milliarder kr. om året på fondsbørsen. Nu henter de op til 25 milliarder kr. om året.

“Vi kan se på den måde, selskaberne på børsen bruger os på, at børsmodellen stadig fungerer. Under krisen har de meget aktivt brugt fondsbørsen til at rejse kapital til vækst og til at styrke deres balancer. Den mulighed håber vi, flere vil få øjnene op for,” siger Bjørn Sibbern, der er adm. direktør for Nasdaq OMX i København.

USA og UK slækker krav til børsnotering

I USA og Storbritannien er tørken i pipelinen af nye børskandidater nu så udtalt, at det har fået politikerne til at skride til drastisk handling. For når vækstvirksomheder ikke får penge til at vokse, så koster det samfundet vækst og arbejdspladser. I USA er præsident Barack Obama derfor gået på opsigtsvækkende kompromis med den lovgivning, der fulgte i kølvandet på regnskabsskandaler som Enron og WorldCom. Med initiativet Jumpstart Our Business Startups Act (JOBS Act)  har han lettet vejen til hovedbørsernes indeks ved at lade vækstkometer omgå de ellers så strenge krav om transparens og sikkerhed, som loven har stillet til børsnoterede selskaber siden skandalerne. I Storbritannien forventes en lignende ordning at træde i kraft inden nytår. Se tekstboks.

Hvor meget manglen på nye børs­introduktioner koster, er til heftig debat. Det mest optimistiske amerikanske skøn lyder, at nedgangen i børsintroduktioner har kostet knap 2 millioner arbejdspladser, der ville være blevet etableret, hvis det samme antal selskaber var gået på børsen op igennem 00’erne som i 1990’erne. Det mest pessimistiske skøn lyder, at der er tabt helt op til 22 millioner arbejdspladser alene i USA på grund af vækstvirksomhedernes manglende lyst til at gå på fondsbørsen.

Danmark satser på erhvervsobligationer

De opsigtsvækkende amerikanske og engelske tiltag har ikke fået de danske politikere til at se på, om den danske fondsbørs har et lignende uudnyttet potentiale for at sætte gang i væksten og jobskabelsen. Erhvervs- og vækstministerens udvalg barsler netop i disse dage med et udspil til, hvordan kapitalhullet hos mindre og mellemstore selskaber kan lukkes, når virksomhederne ikke længere kan hente vækstfinansiering gennem banklån. Men udvalget har på forhånd opgivet igen at få flere virksomheder til at børsnotere sig.

I stedet anbefaler udvalget at sikre både mindre, mellemstore og store selskaber lettere mulighed for at udstede erhvervsobligationer, som derefter skal kunne handles på fondsbørsen. Københavns Fondsbørs – Nasdaq OMX Copenhagen Stock Exchange – er klar. Når selskaberne ikke selv kommer på børsen, så må børsen komme til selskaberne med en mulighed for indirekte medlemskab, ved at selskabernes erhvervsobligationer får deres egen markedsplads, hvor reglerne ikke er helt så strenge som på den etablerede platform for obligationshandel på børsen.

“Vi står til at lancere et marked for virksomhedsobligationer. Det bliver en platform, der virker som den eksisterende, velfungerende platform for obligationer, men der vil være mindre strenge krav her, så det bliver lettere for vækstvirksomhederne at være med,” siger Bjørn Sibbern.

Fondsbørsen vil inden jul melde ud om den nye platform, som er en måde at hente ind på gyngerne, hvad fondsbørsen har mistet på karrusellerne i form af manglende nye børsnoteringer.

Det nye marked for erhvervsobligationer er for alle typer af vækstvirksomheder, der gerne vil udstede erhvervsobligationer på et dansk marked. En pendant og konkurrent til markederne for erhvervsobligationer i London og Luxembourg, hvor det i dag er lettere at udstede erhvervsobligationer for danske selskaber.

Børsdirektør efterlyser politisk handling

Men nye indtjeningskilder ændrer ikke på, at hvis tendensen med færre børsnoterede selskaber fortsætter, så risikerer det at koste vækst, erkender fondsbørsens direktør.

USA og Storbritannien løsner børskrav

Revisionsselskabet Grant Thornton har regnet på, hvor mange arbejdspladser der kunne være skabt, hvis antallet af børsnoteringer havde været på niveau med topniveauet i USA i 1996. Ifølge Grant Thornton ville det have givet 22 millioner nye arbejdspladser, hvis der årligt var blevet børsnoteret lige så mange selskaber som i 1996. “Når markedsstrukturer hæmmer antallet af nye virksomheder, der går på børsen, så begrænser det adgangen til egenkapital og lånekapital, som er afgørende brændstof for væksten, og muligheden for at skabe arbejdspladser går tabt,” skriver Grant Thornton i rapporten “A Wake-up Call for America”.

Regnestykket indgik i en ud af fem rapporter, som revisionsselskabet har udarbejdet om tilstanden på de amerikanske børser. Det har givet anledning til voldsom debat i USA og førte bl.a. til Barack Obamas JOBS Act, der gør det muligt for vækstvirksomheder med under en milliard dollar i omsætning at gå på børsen, uden at de behøver leve op til de strenge regler og krav for børsnoterede selskaber. Jobs Act har givet tro på, at der vil komme gang i børsnoteringerne igen. Loven stimulerer crowdfunding som kilde til at sikre nystartede iværksættere kapital til at komme i gang. Den lemper også børsreglerne og gør det lettere for vækstvirksomheder at komme på børsen, når selskabet er klar til det. Men udspillet har også givet anledning til debat. For det er ikke givet, at det fører til bedre kvalitet og vækst, da investorerne vil være skeptiske over for at investere i selskaber, der er kommet til ad smutveje omkring eksisterende love og reguleringer.

“Pointen med at lade sig børsnotere i London eller New York er, når det kommer til stykket, at man opnår likviditet, fordi man lever op til kravene,” skrev avisen The Financial Times i sidste måned i en artikel under overskriften “Taber-noteringer hjælper ikke iværksættere til at vinde investorer”.

Også i Storbritannien er der politiske tiltag på vej for at sikre, at vækstvirksomheder kan vokse sig store. I sommer kom en længe ventet rapport om tilstanden på det britiske aktiemarked, den såkaldte Kay-rapport, som professor John Kay fra London School of Economics har lavet på bestilling af den britiske regering. Her konstaterer John Kay bl.a.: “At opnå børsnotering er ikke længere et naturligt skridt i udviklingen af en ny forretning. Derfor er antallet af børshandlede selskaber faldet støt.” Selv kapitalintensive brancher som olie- og forsyningsbranchen tyer i dag sjældent til aktiemarkedet, men henter i stedet kapital via lån og intern funding.

Det vil den britiske regering nu ændre på. Forventningen er, at den britiske regering kommer med et udspil inden årets udgang, og at det vil være fokuseret på at få højteknologiske iværksættere med en markedsværdi mellem 200 og 500 millioner pund på børsen under lempeligere vilkår. I kølvandet på Obamas Jobs Act er det et afgørende skridt, lyder det fra venturekapitalister i Storbritannien, der estimerer, at Europa står til at miste virksomheder til en samlet værdi af 15 milliarder dollar, hvis Europas 20 til 30 største børsklare teknologiselskaber vælger at lade sig børsnotere i USA, fordi adgang og vilkår er bedre der.

“Det betyder både noget for os og for de danske vækstmuligheder, at der løbende er nye børsnoteringer. Vi har i dag et velfungerende marked for obligationer og et marked for investeringsforeninger, som er helt unikt for Danmark.

Men tilgangen af nye børsnoterede selskaber er en driver og en dynamik, som vi savner, og som vi gerne så komme i gang igen,” siger Bjørn Sibbern.

Han efterlyser politisk indblanding  for at få gang i børsnoteringerne igen. Det kunne for eksempel være i form af skatteincitamenter, der skulle gøre det mere attraktivt for private danskere at købe aktier, eller ved at øremærke penge i fonde som vækstkapital til at hjælpe vækstvirksomheder på fondsbørsen.

“Det påvirker væksten i samfundet, når der er gang i børsintroduktionerne. I USA har Obamas JOBS Act skabt en masse aktivitet. Det har skabt et nyt momentum, som jeg godt kunne tænke mig herhjemme, fordi det påvirker væksten i samfundet,” siger Bjørn Sibbern. “Jeg kan godt forstå amerikanernes ide med at hjælpe markedet i gang.”

Udfordringen herhjemme handler dog også om en mental indstilling hos mange mellemstore virksomheder til at være børsnoteret. For danske virksomheder vil ifølge Dansk Industri ikke på børsen. De bryder sig ikke om, at ejerskabet udvandes og kontrollen over virksomheden dermed svækkes. Samtidig er det blevet for dyrt, for besværligt og for utrygt med stadig flere kortsigtede aktionærer, lyder nogle af begrundelserne for, at virksomhederne hellere vil låne penge end gå efter mere ejerkapital på børsen.

Den danske tradition for at gå i banken efter penge frem for på aktiemarkederne spænder også ben for at genskabe fondsbørsen som den dynamo, der kan være med til at få danske selskaber til at vokse sig store i stil med de flagskibe, der er på børsen i dag, som Novo Nordisk, Carlsberg og TDC. I USA er det stik modsat, og ofte hentes to tredjedele af vækstfinansieringen i amerikanske vækstvirksomheder gennem fondsbørsen.

Men den danske forkærlighed for banklån er under tvungen forandring på grund af bankernes behov for at holde mere på pengene. Ifølge Bjørn Sibbern betyder det, at vi allerede i løbet af næste år vil se, at flere selskaber vil kigge mod fondsbørsen som platform for vækstkapital.

“Historikken vil blive justeret, så vi som i USA vil kigge mere i retning af fondsbørsen på aktieemissioner, børsnoteringer eller obligationsmarkedet som drivere til vækst, i takt med at det bliver sværere at låne i banken,” siger Bjørn Sibbern.

Vækstvirksomheder sælges til udlandet

Ifølge amerikanske undersøgelser tager virksomheder, der børsnoteres, ofte deres største vækstspring efter noteringen. Rapporter fra både revisionshuset Grant Thornton og den anerkendte iværksætterorganisation The Kaufmann Foundation peger på, at både omsætning og arbejdspladser får et gevaldigt boost efter en børsnotering. Se figur 2.

Tendensen i både Storbritannien og herhjemme er desuden, at mens færre vækstselskaber i dag går på børsen, bliver flere til gengæld solgt – ofte til udlandet – i en tidlig fase af selskabets udvikling. Det er bl.a. den tendens, som den britiske regering vil bryde med sit nye initiativ, der skal sende de lovende selskaber på børsen for at vokse og blive i landet frem for at vokse i udlandet.

[graph title="De få bliver større" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Nasdaq OMX Copenhagen Stock Exchange. 

“Vi ønsker at bryde den cirkel, hvor engelske virksomheder sælger alt for tidligt ud eller skifter adresse til en andet land, så snart de begynder at vokse, “ har den engelske minister for universiteter og videnskab David Willetts sagt om initiativet, der vil gøre det lettere for højteknologiske vækstvirksomheder at gå på børsen. Initiativet skal være med til at gøre London til Europas højborg for kapital til højteknologiske selskaber.

Herhjemme opfordrer Dansk Industri virksomhederne til ikke at udelukke fondsbørsen, når kapitalmulighederne er knappe.

“Det er klart, at jo mere effektiv fondsbørsen er som markedsplads for, at ideerne kan møde kapitalen, jo flere arbejdspladser giver det også. Vi har svært ved at få ideer og kapital til at mødes i Danmark. Derfor vil det være godt med en debat om, hvorvidt ejerkapital kan være relevant,” siger Kent Damsgaard, underdirektør i Dansk Industri, der hilser det velkomment, at fokus rettes mod fondsbørsens mulighed for at sætte skub i vækstvirksomheders udvikling.

Samme toner lyder fra revisions- og konsulenthuset PwC, der tror, at dødvandet i nye børsnoteringer vil lette, i takt med at flere virksomheder får nej i banken.

“Danske virksomheder har traditionelt været lånefinansieret af bankerne. Men her er det blevet sværere at opnå lån, så det er oplagt, at flere overvejer ejerfinansiering via fondsbørsen,” siger Jens Otto Damgaard, der er partner og statsautoriseret revisor hos PwC.

Professor: De kommer igen

Den økonomiske krise får skylden for en stor del af den negative udvikling i antallet af selskaber på fondsbørsen. Flere eksperter mener, at børsmarkederne vil rejse sig igen, i takt med at det makroøkonomiske klima bliver forbedret.

“Fondsbørsen er ikke, som den var for ti år siden. Men det vil vende. Hvornår er det umuligt at spå om, men det vil vende,” siger professor Caspar Rose fra Institut for Økonomi og Ledelse på CBS. Det er hans kollega Ken L. Bechmann fra Institut for Finansiering enig i:

“Det går op og ned med antallet af selskaber på aktiebørserne. Undtagelsen er Nasdaq-børsen. Omvendt kan man diskutere, om det var godt, at der tidligere var så mange børsnoteringer. Der var måske lidt for mange luftkasteller under dotcom-bølgen. Jeg mener ikke, der er lighedstegn mellem antallet af børsnoteringer og nye jobs – specielt ikke på det europæiske fastland. Hvis selskaber uden reel værdi og fremtidspotentiale går på børsen, så får ingen noget ud af det,” siger Ken L. Bechmann, der tidligere har sat spørgsmålstegn ved, om koncentrationen på fondsbørsen ubetinget er lig med en negativ udvikling.

“Når usikkerheden om makroøkonomien forsvinder, så smitter det af på markederne, og der kan igen komme gang i noteringerne. Samtidig er det en naturlig del af globaliseringen, at selskaber forsvinder fra børsen, fordi de bliver opkøbt, som vi har set med f.eks. Danisco,” siger han. Han henviser samtidig til, at der er kommet selskaber tilbage til børsen - som ingrediensvirksomheden Chr. Hansen og smykkevirksomheden Pandora.

“Når tendensen er, at selskaber på børsen bliver større, så bliver der også naturligt færre at tage af herhjemme. Samtidig er der en tendens til at udenlandske selskaber køber op blandt små og mellemstore selskaber, før disse når at blive børsnoteret,” siger han.

Casino-kapitalisme afskrækker virksomheder

Men den globale udvikling med færre selskaber på fondsbørsen kan ikke alene forklares ud fra makroøkonomien. En række udenlandske rapporter konkluderer, at udviklingen også skyldes de strukturelle forandringer af fondsbørserne.

Antallet af computerhandler er eksempelvis eksploderet de seneste ti år. I gennemsnit skifter en amerikansk aktie i dag ejer tre gange i minuttet. Det lader sig kun gøre, fordi det ikke er mennesker, der styrer handlen. Men udviklingen er med til at fremmedgøre det, der sker på fondsbørserne. Revisionsselskabet Grant Thornton kalder resultatet for “casino­­-­kapitalisme”.

[graph title="Gang i væksten" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/8afdc-mak_fig03_gangivaekste.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/250fb-mak_fig03_gangivaekste.png" text="Både omsætning og vækst i antal af medarbejdere er vokset markant efter børsnoteringen."]Kilde: Kaufmann Foundation: Post-IPO Employment and Revenue Growth for U.S. IPOS, June 1996-2010. [/graph]

En væsentlig del af casino-effekten kommer af tendensen til short-­termism – investorernes kortsigtethed. Elektroniske innovationer inden for aktiehandel gør det muligt at købe og sælge hurtigere end nogensinde. “A race to zero” er udviklingen blevet kaldt af Bank of Englands executive director, Andrew G. Haldane. I slutningen af 2. verdenskrig blev den gennemsnitlige amerikanske aktie solgt hvert fjerde år. I starten af dette århundrede var en aktie i gennemsnit hos samme ejer i 8 måneder. I 2008 lå en amerikansk aktie i samme hænder i godt 4 måneder. I dag lyder det altså, at en aktie i snit skifter ejer tre gange i minuttet.

Takket være teknologi kan en ordre på fondsbørsen i dag ekspederes på under et sekund: “Så snart computerne kunne handle hurtigere, end børshandlere kunne tale, var det slut menneskelig interaktion på fysiske børser. Børshandel blev virtuel, og distance en dinosaur,” sagde Andrew G. Haldane i sommer ved International Economic Associations verdenskongres i Kina om udviklingen af børsen som platform.

Herhjemme har Lars Thrane, stifter af kommunikationsteknologiselskabet Thrane & Thrane, oplevet, hvad investorers kortsigtethed kan betyde for et børsnoteret selskab. På få måneder skiftede ejerkredsen i Thrane & Thrane fra, at ejerne var 10 pensionskasser og 4.000 private danskere, til at en såkaldt hedgefond købte voldsomt op. Efter kort tids ejerskab solgte hedgefonden aktierne videre til det britiske selskab Cobham.

Det betød, at Cobham i sommer kunne overtage Thrane & Thrane mod stifterens vilje og afnotere selskabet fra fondsbørsen.

“Ejerskabet som sådan var ikke det vigtige for mig. Men det er kontrollen med, hvordan selskabet skulle udvikle sig i fremtiden. Et selskab som Thrane & Thrane kan kun drives fremad, hvis de rigtige mennesker med forståelse for den overordnede teknologi sidder i ledelsen,” siger Lars Thrane.

Hans analyse af konsekvenserne af fondsbørsens udvikling sætter begrebet kortsigtethed øverst på listen over problemer med platformen, som den tager sig ud i dag: “Børsen har ændret sig fra at være et sted, virksomheden henter arbejdskapital, til at være en spilleplade i et casino. Aktier handles fra dag til dag, men en virksomhed som Thrane & Thrane skal tænke flere år frem. Vi skal tænke i overlevelse og strategi på længere sigt. Men hvis vi skal tilgodese aktionærer med en horisont på få måneder, så er der tale om et korttidsperspektiv, som ingen virksomhed kan holde til.”

Han erkender, at det er et grundvilkår at være til salg hver dag, når man er på fondsbørsen. Men han mener, at udviklingen er blevet forværret til skade for de børsnoterede selskaber.

“Hovedformålet med at være på børsen må være at skaffe kapital, uden at man af den grund dagligt skal udsættes for at sætte virksomhedens udvikling på længere sigt over styr,” siger Lars Thrane, der mener, at der er behov for at sætte tempoet på aktiemarkedet ned, fordi de hurtige handler er ødelæggende for børsen som platform.

“Computergenererede aktiehandler er noget, Fanden har skabt,” siger Lars Thrane. “I dag råder jeg alle entreprenører, jeg taler med, til at holde sig væk fra børsen og finde finansiering andetsteds.” Læs også interview med Lars Thrane.

Børsen er ikke for de små

Virkeligheden viser da også, at der bliver længere mellem de mindre og mellemstore virksomheder, der søger mod fondsbørsen. I stedet bliver de, der har været på fondsbørsen, i stigende grad afnoteret. En naturlig udvikling, mener professor Ken L. Bechmann fra CBS, i forhold til eksempelvis rækken af hjemlige sportsklubber, der ikke rigtig passer til en notering på fondsbørsen anno 2012. De mindre og mellemstore selskaber på børsen er der typisk ikke for at hente kapital til vækst, men af helt andre årsager som branding, synlighed og internationalisering. Et eksempel er selskabet SmartGuy, der via opkøbet af SFC Technologies nu er ved at gøre klar til en børsnotering, der skal bidrage til internationalisering og branding af selskabet.

“I Danmark har vi ikke den samme tradition som i USA og England for, at aktiemarkedet skal levere risikovillig vækstkapital. Danske virksomheder klager generelt ikke over, at de ønsker nemmere adgang til børsen. Dermed skal man selvfølgelig ikke konkludere, at de ikke har behov for vækstkapital. Men de finder som regel andre måder at finansiere på,” siger Ken L. Bechmann.

Abonner på analyser om finanskrisen

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nye analyser og artikler om finanskrisen.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvilke dagsordener du ønsker at følge. Du kan også abonnere på bloggere.

Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis.

Regler og krav til børsnoterede selskaber er en anden væsentlig årsag til, at det er blevet vanskeligere at komme på fondsbørsen, lyder det fra revisorer og eksperter. I USA har de såkaldte Sarbanes-Oxley-regler fra 2002 betydet ekstra byrder for de selskaber, der børsnoteres i USA. Reglerne skulle imødegå nye regnskabsskandaler som dem, der rullede i Enron, Tyco International og i WorldCom.

Herhjemme skal børsnoterede selskaber følge reglerne for god selskabsledelse og de internationale regnskabsregler IFRS (International Financial Reporting Standards), ligesom der løbende skal rapporteres til aktiemarkedet og investeres tid fra topledelsen til at synliggøre selskabet over for analytikere, investorer og medier.

“For mange er børsnotering en bøvlet og uhensigtsmæssig ejerform, som er for omkostningstung og tidskrævende. Det er et tungt maskineri, der kræver en vis størrelse at sætte i gang,” siger Thomas Plenborg, der er professor ved Institut for Regnskab og Revision på CBS.

Han peger også på, at i takt med at fondsbørserne selv er blevet større, er det blevet lettere at drukne som mindre virksomhed.

“De store selskaber har en stribe analytikere, der følger dem. De har en skalafordel, der berettiger en investor relations-funktion, som man ikke kan have, hvis man er et selskab med 40 fuldtidsansatte,” siger han.

“Fordelen skulle være at få adgang til kapital til en god pris. Men den danske erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder er hæmmende i forhold til de stigende krav til børsnoterede selskaber,” siger Jens Otto Damgaard fra PwC.

I takt med at fondsbørserne selv bliver større, vil de nye selskaber helst på hovedbørserne frem for at leve en usynlig tilværelse på et fjernt indeks for små og mellemstore selskaber. Ifølge revisionsselskabet Grant Thornton har en række mindre amerikanske selskaber erfaret, at det ikke gør deres aktier mere salgbare at blive børsnoteret på et såkaldt small cap- eller microcap-indeks.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu