Visioner dør ikke af manglende vilje – men af manglende ledelse

Et dokument, der samler støv i en skuffe. En hjemmeside, ingen længere klikker sig ind på. En plakat, ingen ænser, når de går forbi.

Sådan dør alt for mange visioner: I stille og rolig forglemmelse. Ikke fordi ingen troede på dem, men fordi ingen leder med afsæt i dem.

Det er ikke i udviklingsfasen, at visionen dør — det er i implementeringsfasen, når ingen længere føler sig ansvarlige for at holde den i live.

Christian Qvick
Ledelsesrådgiver i Profundia

Når de kommunale visioner skal holdes i live, spiller ledelsen en afgørende rolle. Det er her, de nyvalgte borgmestre og byråd har en stor ledelsesopgave.

Nu hvor der omsider er ved at være styr på konstitueringerne og fordelingen af udvalgsposter ovenpå et dramatisk kommunalvalg, følger et endnu vigtigere valg for de lokale beslutningstagere.

Skal den kommunale vision være et strategisk styringsværktøj eller endnu et stykke papir i arkivet?

Visioner dør i stilhed

Der er sjældent mangel på gode intentioner i kommunale visionsprocesser.

Politikerne vil gerne. Direktionen vil gerne. Medarbejdere og selv borgere vil ofte også gerne bidrage.

Og alligevel ender alt for mange kommunalpolitiske visioner som skuffedokumenter. Ikke fordi idéerne var forkerte, men fordi ingen tog ejerskab for at gøre visionen levende og bringe den fra papir til praksis.

Det starter for det meste lovende: Der afholdes workshops, borgermøder og samtalesaloner. Visionsteksten bliver skrevet, redigeret, vedtaget. Der er en officiel lancering af visionen.

Og så sker der… ingenting.

Visionen dukker ikke op i budgetforhandlingerne. Den bliver ikke koblet til styringsmodellerne. Den danner ikke afsæt for politikudviklingen.

Den bliver ikke operationaliseret til målbare indikatorer, der kan følges op på. Den bliver ikke nævnt på ledermøder. Der er ingen fejring, når noget (tilfældigvis) lykkes, som er i tråd med visionen.

Ingen gjorde ledelse af visionen til en reel ledelsesopgave. Ingen påtog sig opgaven med at bedrive visionsledelse – som ikke kun handler om at formulere og formidle en vision, men også om at fastholde den.  

Visionen skal bruges – ikke bare vises frem

I alt for mange kommuner ender visionen som et kommunikationsprodukt: Noget, der skal hænge på væggen, stå i en folder eller præsenteres i en PowerPoint.

Men en vision er først værdifuld, når den bruges aktivt som ledelsesredskab:

• Når borgmesteren bruger den i sin åbningstale til budgetforhandlingerne
• Når kommunaldirektøren trækker den frem i de strategiske prioriteringer
• Når mellemledere henviser til den som ramme for arbejdet i deres afdelinger.

Hvis visionen ikke kobles til styring, dør den — uanset hvor smukt den er formuleret.

Visioner overlever kun, hvis topledelsen tager ejerskab

Ingen visionsproces overlever ret længe uden solid forankring i toppen af organisationen. Det er ikke en opgave, der kan uddelegeres til en kommunikationsafdeling eller en ekstern konsulent.

Visionen får kun liv, hvis den bæres fra toppen og ned. Ikke én gang i starten af valgperioden, men igen og igen og igen.

Christian Qvick
Ledelsesrådgiver i Profundia

Topledelsesopgaven består i at:

• Definere visionens strategiske formål – hvad skal den bruges til, og hvorfor?
• Koble visionen til budgetter, strategier og prioriteringer – så den faktisk styrer beslutninger
• Gøre visionen til den fælles organisatoriske ’pagt’ – det, som alle er forpligtet på at bidrage til
• Fejre milepæle, når noget i tråd med visionen lykkes – så den meningsskabende fortælling om visionen opretholdes
• Holde fast i visionen på lang sigt - også når presset for en ny kurs stiger.

De kommuner, der lykkes, gør én ting fundamentalt anderledes: De bruger visionen aktivt som styringsredskab.