Voksende mistillid til regeringens krisehåndtering

Statsministerens beslutning om at gøre økonomisk ansvarlighed til hovedtemaet frem til den næste valgkamp er oppe imod hårde odds. En ny meningsmåling foretaget af YouGov Zapera for Mandag Morgen viser, at en klar overvægt af vælgere har mistillid til regeringens håndtering af den økonomiske krise. I 2008 vurderede 55 pct. af befolkningen, at regeringen havde gjort det “meget godt” eller “godt” i den økonomiske politik, i dag er det kun en femtedel af vælgerne. Undersøgelsen dokumenterer også, at danskernes krisebevidsthed er vokset markant, men det kniber stadig med befolkningens vilje til besparelser og større reformer. “Man må i høj grad stille spørgsmålstegn ved, om den valgte strategi vil blive accepteret,” siger professor Christoffer Green-Pedersen, der er valgforsker ved Aarhus Universitet.

I forhold til vælgerne er det en farefuld færd, regeringen har givet sig ud på med sidste uges stramme spareplan. For nok er danskernes krisebevidsthed vokset markant, siden krisens alvor begyndte at gå op for politikere og medier i efteråret 2008. Men det kniber stadig med støtten til at drage konsekvenserne – f.eks. at spare på de offentlige serviceudgifter, sådan som regeringen har foreslået. Dertil kommer, at mistroen til regeringens krisestyring, der ellers har været betragtet som en af VK-regeringens kernekompetencer, er vokset lige så kraftigt.
I november 2008 var der en klar overvægt af vælgere, der mente, at regeringen ”inden for det sidste år” havde håndteret de økonomiske udfordringer tilfredsstillende. Dengang vurderede over halvdelen af befolkningen (55 pct.), at regeringen havde gjort det “meget godt” eller “godt”. I dag er det kun en femtedel (20 pct.), der vil skrive under på det synspunkt. Se figur 1.

Det fremgår af en vælgerundersøgelse, som Mandag Morgen har lavet i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet. Den praktiske del af undersøgelsen er udført af analyseinstituttet YouGov Zapera, der i perioden 18.-22. februar har interviewet 1.001 danskere i alderen 18-64 år.

Undersøgelsen viser også, at den voksende mistillid til regeringens krisestyring ikke ledsages af tilsvarende øget tillid til oppositionens evner. Det bratte fald skyldes snarere, at troen på dansk økonomis usårlighed er forduftet. I november 2008 var godt otte ud af ti enige i, at “dansk økonomi er grundlæggende sund og stærk”, som den daværende statsminister formulerede det. I dag vil kun tre ud af ti danskere skrive under på det synspunkt. Lige så mange er uenige, mens fire ud af ti danskere ikke ved, hvad de skal mene.

Fra ros til ris

Figur 1 | Forstør

Hvor godt eller dårligt mener du, regeringen har håndteret de økonomiske udfordringer inden for det sidste år?

Andelen af vælgere, der bifalder VK-regeringens krisestyring, er mere end halveret siden november 2008.

Kilde: Mandag Morgen og YouGov Zapera.

Professor Christoffer Green-Pedersen, Aarhus Universitet, vurderer, at situationen er vanskelig for regeringen: “Der er ingen tvivl om, at regeringen har fået det sværere. Ikke så meget fordi den får skylden for krisen, men fordi dens håndtering af krisen ikke får opbakning. Dertil kommer, at danskernes krisebevidsthed stadig er et stykke fra niveauet midt i 1980’erne. Regeringen vil få svært ved at få danskerne til at acceptere de forestående indgreb.”

Ifølge Jørgen Goul Andersen har regeringen i høj grad sig selv at takke. Den fortsatte med at benægte problemerne helt frem til andet halvår af 2009: “Regeringen var meget længe om selv at erkende krisen. Derfor har den haft svært ved at opbygge den krisebevidsthed, som kan få vælgerne til at acceptere nedskæringer af den offentlige service. Den har dog stadig fordel af, at det især er udefrakommende faktorer som f.eks. den internationale finanskrise, der blandt vælgerne betragtes som hovedårsagen.”

Brat opvågning og voksende mistillid

Siden Mandag Morgen første gang tog temperaturen på danskernes opfattelse af den økonomiske krise, er der sket et markant erkendelsesspring i vælgerkorpset. I 2008 vurderede en betragelig andel, at krisen ville gå uden om Danmark, og kun 36 pct. forventede, at krisen ville føre til en “alvorlig” eller “meget alvorlig” økonomisk tilbagegang. I dag vurderer dobbelt så mange (71 pct.), at det faktisk er tilfældet.

Den bratte opvågning har tilsyneladende også fået danskerne til at genoverveje årsagerne til krisen. I 2008 gik topplaceringen til den internationale finanskrise. Indenlandske forhold spillede dog også en væsentlige rolle, idet de høje boligpriser gav finanskrisen kamp til stregen. På en skala fra 0-10 gav vælgerne dem i gennemsnit henholdsvis 7,4 og 7,3.

I Mandag Morgens nye måling ligger de to stadig i toppen. Men regeringens økonomiske politik er steget fra 5,0 til 6,1 point. Det er den største ændring i den nye undersøgelse.

Ifølge Jørgen Goul Andersen er det bemærkelsesværdigt, fordi regeringen indtil for ganske nylig har haft held til at undgå diskussionen om dens medansvar for krisen: “Socialdemokraterne har først og fremmest brugt deres kræfter på at diskutere det fremadrettede: Om offentlige investeringer er en bedre krisemedicin end skattelettelserne. Fra et partiegoistisk synspunkt har det næppe været en klog disposition. I forhold til mange andre lande adskiller danske vælgere sig ved næsten at frikende regeringen for kriseansvar.”

I Mandag Morgens undersøgelse er der dog et par svar, der tyder på, at danskerne er i gang med at revidere deres opfattelse af VK-regeringens økonomiske politik. En klar overvægt af vælgerne er f.eks. “enige” eller “delvis enige” i, at “skattestoppet har undermineret finansieringen af velfærdssamfundet”, og at “det har været uklogt af regeringen at gennemføre ufinansierede skattelettelser”.

Skatteforhøjelser foretrækkes

Figur 2 | Forstør

Hvilke af følgende tiltag bør efter din mening føres ud i livet for at få råd til efterlønnen?

Skal efterlønnen bevares, foretrækker de fleste vælgere, at det finansieres ved at ophæve skattestoppet og sætte skatten i vejret.

Note: 1 Der har i spørgsmålet været mulighed for at give flere svar., Kilde: Mandag Morgen og YouGov Zapera.

Som nævnt handler den voksende mistillid til regeringen først og fremmest om, hvordan den har forsøgt at modvirke krisen. Det genfindes i vælgernes holdning til, om ”regeringen indtil nu har handlet tilfredsstillende i forhold til de udfordringer, der truer den danske økonomi”. I 2008 var næsten 6 ud af 10 vælgere (57 pct.) enige i det udsagn. I dag er det kun halvt så mange (28 pct.), der abonnerer på den påstand.

Det er dog ikke alene mistilliden, der skaber problemer for regeringen. For selvom regeringen siden fremlæggelsen af sit finanslovsforslag i august har erkendt, at krisen stikker dybt, er danskernes krisebevidsthed ikke i top. Skønt mange flere er kommet i tvivl siden 2008, er der stadig en klar overvægt af vælgere, der afviser, at “dansk økonomi har kurs mod afgrunden”.

I betragtning af, at Danmark stadig hører til blandt duksene i EU, er det ikke så overraskende. Det er derimod danskernes overbevisning om, at de fede tider snart vender tilbage. På et spørgsmål om, hvor mange år der fortsat vil være underskud i statskassen, lyder det gennemsnitlige svar: 7,4 år. Regeringen vurderer selv, at det vil vare mindst 40. Der er med andre ord et stykke igen, før vælgerne er i øjenhøjde med de økonomiske realiteter.

Offerviljen er beskeden

Tager man danskernes offervilje som strømpil for deres krisebevidsthed, er det også et stykke vej igen. I undersøgelsen er vælgerne f.eks. blevet spurgt om, hvilke forslag der “kunne bidrage til at finansiere velfærdsopgaverne i det danske samfund”.

Ingen af forslagene er særlig populære. Det gælder især afskaffelse af efterlønnen og mere brugerbetaling. Overraskende nok er det mindst upopulære forslag at afskaffe skattestoppet. Ifølge halvdelen af vælgerne vil det kunne bidrage “i nogen grad”, “i høj grad” eller “i meget høj grad”. På andenpladsen kommer øget udlicitering af offentlige opgaver.

Mandag Morgen har også forsøgt at teste, hvor stærkt vælgerne insisterer på at bevare den politisk tabuiserede efterløn. I undersøgelsen er de blevet bedt om at svare på, hvilke tiltag der bør føres ud i livet “for at få råd til efterlønnen”.

Igen er det en afskaffelse af skattestoppet, der kommer øverst på listen, mens besparelser på de regionale og kommunale serviceydelser ligger i bund. Hele 28 pct. vil slet ikke acceptere nogen af forslagene, og 14 pct. ved ikke, hvad de skal mene. Se figur 2.

Christoffer Green-Pedersen tolker svarene sådan, at vælgerne endnu ikke er parate til at acceptere hverken reformer eller besparelser: “Det nærmeste, man kommer, er en ophævelse af skattestoppet eller en skattestigning – og det er jo ikke muligheder, der er i regeringens smag. Derfor må man i høj grad stille spørgsmålstegn ved, om dens strategi vil blive accepteret.”

Den voksende kritik har selvsagt også sat sig spor i vælgernes vurdering af VK-regeringens kompetencer – både hvad angår evnen til at løse økonomiske problemer og bekæmpe arbejdsløsheden.

Det første er langt det mest kritiske, for det er traditionelt et af de stærkeste kort for en borgerlig regering. Med arbejdsløsheden har det typisk forholdt sig omvendt – bortset fra årene umiddelbart før krisen, hvor den rekordlave ledighed gav VK-regeringen et lille overtag.

Allerede i 2008 var der dog jævnbyrdighed mellem de to regeringsalternativer på dette punkt, og i dag har en socialdemokratisk ledet regering et klart overtag, når vælgerne skal bedømme evnen til ledighedsbekæmpelse. Det skyldes dog ikke, at tilliden til Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal er vokset, men at et voksende antal vælgere vurderer, at et regeringsskifte ikke vil gøre nogen forskel.

Borgerligt tilbagetog

Figur 3 | Forstør

Vælgernes vurdering af, om en borgerlig regering eller en S-ledet regering er bedst til “at løse landets økonomiske problemer i almindelighed”. Procentpoint, borgerlig regering bedst minus S-ledet regering bedst

Ikke siden valget i 1998 har der været så tæt løb i vælgernes vurdering  af de to regeringsalternativers kompetencer på det økonomiske område.

Kilde: Mandag Morgen og YouGov Zapera.

Også når det gælder evnen til at løse “landets økonomiske problemer i almindelighed”, er VK-regeringen på tilbagetog. Hvor man i 2008 havde et klart overtag, er der i dag nærmest ligevægt. Det har ikke været tilfældet siden valget i 1998. Se figur 3.

Det samme billede viser sig, når man spørger til, hvilket regeringsalternativ der er bedst til at “lede landet under en økonomisk krise”. I begge tilfælde er de vælgere, der mener, at det kan være lige fedt, blevet flere.

Ifølge Christoffer Green-Pedersen hænger det formentlig sammen med, at vælgerne fortsat tilskriver krisen udefrakommende faktorer: “Derfor er det vel også logisk at antage, at det er begrænset, hvad en dansk regering – uanset partifarve – er i stand til at gøre. Men det er selvfølgelig et oplagt faresignal for regeringen, at tiltroen til dens evner er for nedadgående.”

Ifølge Jørgen Goul Andersen er det ikke bare regeringen, der har et problem: “Undersøgelsen viser, at oppositionen endnu ikke har været i stand at udnytte den økonomiske nedgang til sin fordel. Det er bemærkelsesværdigt, for oppositionen har vel aldrig fået så meget foræret. Ifølge målinger er Danmark et af de lande, hvor regeringen har fået mindst ansvar for krisen. Dertil kommer, at Socialdemokraterne indtil videre ikke har givet noget klart svar på, hvordan de vil sikre Danmark mod at havne i en gældsfælde. Derfor er deres udfordring lige så stor som udfordringen til regeringen.”


 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu